af Eva Pors | maj 15, 2011 | IT og anden teknik
Her kommer så næste række af web 2.0-værktøjer udvalgt af alfabetet.
D:
www.dvolver.com er et lille filmprogram hvor du med prædefinerede tegneseriefigurer kan lave din egen lille film.
E:
http://www.eyejot.com/ giver dig mulighed for at sende videoemails – altså dele videoer – uden du behøver at lægge videoerne på Youtube eller andet. Du behøver ikke downloade noget som helst software.
F:
http://www.feedjit.com/ kan I måske især bruge hvis I laver en blog til et publikum som rækker ud over klassen eller endda skolen. Her kan I let følge i med hvem der besøger jeres blog.
http://www.foldingstory.com/ er et sjovt kollaborativt storytelling-værktøj som fungerer som de ‘gamle’ foldehistorier: sloganet er ‘fold-write-pass’.
EP
af Eva Pors | maj 14, 2011 | IT og anden teknik
Dette er jo ikke tænkt som en Web 2.0-i-undervisningen-blog, men ikke desto mindre er der supermange relevante værktøjer derude som kan inddrages på forskellig måde i undervisningen. De næste par indlæg vil derfor være komme med nogle links som kan have interesse.
A:
www.animoto.com – her kan du lave dine egne video slide shows baseret på billeder.
www.audioboom.com kan du bruge til at optage podcasts (max 3 minutter i gratisversionen). Det er meget let at oprette sig som bruger til programmet og komme igang. Og du kan også finde andre podcasts fra hele verden ved hjælp af et fint lille ‘boo-map’.
B:
http://www.bighugelabs.com/ – brug sitet her til at lave slide shows med billeder overalt fra nettet.
http://www.biguniverse.com/ – her kan du læse bøger online og lave dine egne bøger.
http://www.bitstrips.com/ – sitet kan bruges til at lave jeres egne tegneserier. Jeg samler for tiden på disse sites fordi jeg har planer om at starte det nye skoleår med et forløb om ‘graphic novels and comics’, men meget mere om det senere.
www.bubbl.us – et mindmappingprogram
C:
http://www.comicmaster.org.uk/ – endnu et site til at lave tegneserier med.
http://www.clueapp.com/ – denne side kan bruges til at teste hvor meget man husker af en hjemmeside. Har du givet en hjemmeside for som lektie, kan du altså teste det læste ved hjælp af sitet her, men mindre diktatorisk kan sitet selvfølgelig bruges i forbindelse med medieanalyse/et medieforløb hvor I netop har fokus på online-analyser.
EP
af Eva Pors | maj 11, 2011 | Film og medier, IT og anden teknik
Det er så let at få eleverne til at producere videoer, og jeg glæder mig til det nye skoleår hvor jeg virkelig vil prøve det af meget mere. Et par gode tips til hvordan du gør rent teknisk, kommer her.
– Brug mobilen til at optage. Lyden på i hvert fald de nyeste iPhones er ok. Fidusen er her også at du kan sende filmen direkte til Youtube.
– Få skolen til at investere i et kamera der optager i MP4-format så data ikke fylder mere end det er til at håndtere på computeren.
– Tænk over autenticitet i modtagergruppen. Der er måske ikke så meget grund til at lave film bare for at lave film hvis ingen alligevel skal se dem. Få dem ud!
– I kan redigere jeres film direkte i Youtube (under ‘mine videoer’ og ‘videoredigeringsværktøjer’)
Og så et par ideer til brugen:
- En kollega har lige kørt et forløb om kortfilm. Det er jo oplagt at slutte et sådant forløb af med at få eleverne til selv at lave små film hvor de tænker over virkemidler og storyline. Følg op med præsentationer eller skriftlige analyser af filmene.
- Lav grammatikbøger. Del klassen ind i mindre grupper, og bed dem hver lave en film om et grammatisk emne. Lad jer evt. inspirere af ‘In plain English’-videoerne fra Youtube (Google it!).
- Der bliver snart valg. Lav et samarbejde med samfundsfag, og få eleverne til at lave valgvideoer. Elever der har mindre lyst til at stå foran et kamera eller hellere vil noget andet, kan alternativt lave en blog hvor de leger journalister og skriver om valget – find det perfekte forløb til en sådan blog i Andreas Hansens Bliv journalist på 7 timer
- Eller få eleverne til at lave deres egne små nyhedsindslag i bedste Buck Hollywood-stil. Dette kan selvfølgelig ske i forbindelse med et medieforløb.
Find selv på flere – og post dem her som kommentarer. Collaboration, collaboration, collaboration!
EP
af Eva Pors | apr 28, 2011 | IT og anden teknik
Prezi er et ganske gratis præsentationsprogram, som har en meget mere dynamisk og engagerende form (synes jeg) end den lininære PowerPoint.
Se en lille demo her, som er lavet på lige omkring 5 minutter.
Programmet er let at gå til, men for at lave præsentationer skal du oprettes som bruger. Ikke-brugere kan dog se præsentationerne.
Og Prezi-præsentationer kan også downloades så du ikke behøver være online for at vise dem.
EP
af Eva Pors | apr 21, 2011 | Diskussion, IT og anden teknik, Spil
ESLvideo er et fantastisk site hvor du kan knytte små multiple choice-øvelser til en Youtubevideo eller videoer fra andre video-sites. Eleverne kan tage testen hjemmefra, og du kan få resultaterne sendt direkte til din mail. Brug øvelsen til at tjekke nogle grammatiske problemstillinger, til at tjekke ordforråd forud for et emne, til at tjekke grundlæggende forståelse osv. Ud over at du kan lave dine egne tests, ligger der allerede masser af tests klar til brug på sitet, både til forskellige niveauer, på forskellige sprog og til forskellige mål så som grammatik, ordforråd, lytteøvelser osv. På sitet finder du også grundige instruktionsvideoer, som ikke bare fortæller dig hvordan du opretter quizzen, men også fortæller dig hvordan du får quizzen delt med dine elever, og hvordan du får svarene tilsendt. Tænk lige engang på den rettetid du sparer, de mange papirer med spørgsmålene du sparer og ikke mindst tiden på klassen. Du har muligheden for at gennemgå svar inden timen og tage de mest relevante problemstillinger med ind i din forberedelse. Ulemperne? Jeg håber de finder ud af at multiple choice-formatet nu engang kun kan så meget. Jeg savner nogle indsætningsøvelser og mulighed for ’fri skrivning’. Så ville eleverne jo også kunne arbejde med spørgsmål på lidt andre taksonomiske niveauer. Men altså, der er vi ikke kommer til endnu.
Her får du lige min lille video, som jeg lavede på meget meget kort tid. Så let er det.
EP
af Eva Pors | apr 20, 2011 | IT og anden teknik, Læs en tekst, Organisering / undervisningsdifferentiering, Skriftlighed
Tidligere postede jeg et indlæg om Padlet, og efter lidt mere research og lidt flere tanker kommer her lidt flere ideer til hvordan du ellers kan bruge Padlet i din undervisning. Men allerførst skal jeg lige forklare hvorfor jeg synes Padlet (eller online sticky notes generelt) er interessant(e). For det første gør værktøjet det muligt at arbejde synkront. For det andet er Padlet-posts uafhængige af baggrunden hvilket betyder at de enkelte indlæg uden videre kan flyttes rundt på skærmen (dette betyder at man kan sortere indlæggene som i et mindmap). For det tredje kan man både lægge billeder, videoklip og tekst ind på Padlet. For det fjerde er det gratis. Og endelig behøver man ikke oprette en konto for at kunne deltage på en væg (men oprettelsen af en væg kræver log-in).
Her kommer forslagene:
- Giv eleverne et emne, og bed dem hver især skabe en væg med relevante materialer til dette emne. Dette kunne f.eks. være perioder i dansk (litteratur)historie, som kan bruges til revision af et dansk-historisk-oversigtsforløb.
- Del eleverne ind i grupper og bed grupperne skabe hver deres væg hvor de skriver kommentarer (og evt. samler andre materialer) der beskriver et område inden for tekstanalysen af en given tekst (altså, en gruppe kan skrive kommentarer til en karakteristik af hovedpersonen, en gruppe kommentarer på en væg om miljø, en gruppe laver en væg der perspektiverer novellen til den litteraturhistoriske samtid osv.)
- Giv eleverne et grammatisk emne hver (eller i grupper) hvor de med de relativt korte indlæg Padlet tillader (vist nok 160 anslag) skal give grundreglerne for det grammatiske fænomen, undtagelser, finde links til online øvelser, selv lave nogle fejlsætninger hvor det grammatiske fænomen indgår osv.
- Brug Padlet til en brainstorm hvor alle kan skrive små umiddelbare indtryk eller kommentarer til en tekst eller til de arbejdsspørgsmål du har udleveret til en tekst. Alle disse indlæg kan så senere flyttes rundt og organiseres som et mindmap.
- Som evalueringsredskab: Bed eleverne skrive indlæg om undervisningen (eller som svar på nogle konkrete ting du gerne vil vide om undervisningen) på Padlet. Deres svar kan bruges som udgangspunkt for en efterfølgende samtale. Og du kan bede eleverne komme med fremadrettede forslag til hvad undervisningen bør indeholde (her kan de evt. linke til billeder, videoer, links eller andet, de kunne tænke sig at arbejde med i undervisningen omkring et bestemt emne).
- Sæt fokus på dagens nye ord med Padlet. Bed eleverne skrive de nye ord de hører i løbet af timen på Padlet sideløbende med at undervisningen er i gang. Når timen er ved at være ved vejs ende, kan I kigge på væggen og definere/repetere gloserne (og skrive forklaringerne til).
- Brug sticky notes som platformen for besvarelser på en IT-skattejagt (find et billede af …., find et citat fra…., find en statistik der viser…)
- Saml spørgsmål fra eleverne til en tekst på Padlet. Bed eleverne forberede 3 spørgsmål hver til en tekst, og få dem til at skrive dem ind i Padlet. Herfra kan I let sortere dem således at flere spørgsmål der går på det samme, kan reduceres til et, og I kan organisere spørgsmålene i en logisk rækkefølge så redegørende spørgsmål står først, herefter de analyseorienterede spørgsmål og til sidst de fortolkende.
- Giv eleverne en ny glose, og bed eleverne poste sætninger som anvender glosen på Padlet.
- Hvis eleverne har produceret podcasts eller vodcasts omkring et bestemt emne, kan du meget let og elegant samle alle produkterne i en fælles klasseportefølje her i Padlet.
- Genopfrisk og træn idiomer ved at lade eleverne poste alle de idiomatiske udtryk de kan huske og evt. finde billeder eller lave sætninger der indeholder udtrykket.Det var 11 hurtigere, hulter til bulter. Let me know, how it goes! Og god påske herfra!
EP