Da jeg barn havde vi tre spillebøger. Hvert kapitel havde et nummer, og hvert kapitel endte med et par valgmuligheder: Vil du åbne døren, gå til nummer 17; vil du vende om, gå til nummer 3. Og sådan kunne vi selv sammensætte vores historie lige indtil vi døde eller fandt og vandt skatten. Hyperfiktionen har visse danske forfattere taget til sig, bl.a. Peter Adolphsen med Luboslev Havec. På nettet findes hyperfiktionen også i flere varianter. Caitlin Fishers ’These Waves of Girls’ er et eksempel på en ret avanceret elektronisk hyperfiktion. Hvad med at bruge ideen i undervisningen og lade eleverne skrive en hyperfiktion sammen. Du kan jo bruge en wiki som platform. Start selv hyperfiktionen med et kapitel der ender med en, to eller tre valgmuligheder. Gør disse valgmuligheder til links i wikien, og bed eleverne skrive til. Hvert kapitel skal dog slutte med et par valgmuligheder der kan føre fiktionen videre. I kan i denne sammenhæng arbejde med sprog, tone og stil for på den måde at skabe en kohærent tekst, men I kan også vælge at lade netop de forskellige skrivestile fra eleverne være en litterær pointe.
Oplever du ind imellem at elverne går på Facebook i timerne…? Hvorfor ikke komme dem i forkøbet og gøre besøget fagligt. Opret en gruppe i Facebook for din klasse, og læg nogle faglige links ind. Lav f.eks. et par quizzer omkring et af de gennemgåede emner, få eleverne til at lave quizzer til gruppen, eller start en diskussion. Du kan også oprette en gruppe på http://www.ning.com/ som i høj grad fungerer ligesom Facebook, men sitet er mere overskueligt, du kan nøjes med at give adgang til dine elever, og du kan arbejde med blogs. Eleverne kan jo skrive blogs om deres lektier – på den måde reflekterer de over de umiddelbare reaktioner på en tekst, eller du kan bede eleverne skrive mindst tre blogindlæg hver omkring et bestemt emne I arbejder med, og således følge med i deres faglige udvikling.
Wikien er nok bedst kendt fra Wikipedia, som jo er en online encyklopædi hvor brugerne selv opretter og redigerer indlæggene. Og det er netop princippet i en wiki: At alle kan oprette indlæg, og alle kan redigere indlæg.
Det er ikke svært at bruge wikien i undervisningen, da wiki-platforme er gratis tilgængelige fra flere websites. Jeg har selv brugt www.wikispaces.com, som er brugervenligt og gratis for undervisere – og du behøver kun at gøre wikien tilgængelig for dem du vil. Lav en forside hvor du skriver hvad temaet for wikien er. I mine fag kunne det f.eks. være en litteraturhistorie, en grammatik, et emne som f.eks. ’American Values’, ’Love’ eller ’Canada’, gennemgang af en roman eller en anden længere tekst, f.eks. et Shakespeare-stykke eller en periode så som ’romantikken’ eller ’middelalder’.
Skriv eventuelt selv det første indlæg. Marker alle de centrale ord og begreber som du forventer at eleverne skal skrive om og uddybe, og bed eleverne – hver gang de skriver et indlæg – at markere de ord og begreber som de forventer at andre kan skrive om. Når andre har skrevet om de markerede ord, linkes markeringerne og de nye sider med hinanden. På denne måde udvides wikien hele tiden med nye tekster og nye begreber. Det er selvfølgelig tilladt at redigere i andres tekster hvis man finder graverende fejl eller mangler. Du kan jo invitere hele skolen til at deltage i wikien i stedet for kun at holde den inden for klassen. Ulempen ved sitet er at flere ikke kan redigere i den samme side på samme tid. Så forsvinder det redigerede. Det betyder at øvelsen ikke egner sig optimalt til et begrænset tidsrum hvor du ved at alle elever vil gå ind på de samme sider og skrive. Til gengæld kunne du efter hver undervisningstime pålægge en elev at skrive et indlæg til wikien, eventuelt om noget der hænger sammen med dagens lektie.
Der er fine instruktionsvideoer på www.wikispaces.com som hjælper nye brugere til at komme igang.
En lille sjov øvelse, der kan få de fleste i gang med at skrive, er at producere en film på www.xtranormal.com. Desværre er hjemmesiden stadig kun på engelsk, fransk, italiensk, kinesisk og japansk, men mon ikke der kommer flere sprog til snart. Ideen er at man vælger nogle figurer, en scene, figurernes bevægelser, ansigtsudtryk og baggrundsmusik, og at man skriver et manuskript til dem. Når man har skrevet sin dialog – eller monolog for den sags skyld, klikker man ’action’ og så afspilles filmen. Lyden er en noget mekanisk stemme, men udtalen er indfødt. Det kan være en god øvelse til at spotte stavefejl, fordi oplæseren siger præcis hvad der står.
Så få eleverne til at filmatisere en novelle I har læst, eller få dem til at lave et drama over en sagprosatekst.
Som jeg ser det anno 2010 – på nippet til 2011 – har langt de fleste elever mobiltelefoner der kan gøre de følgende fem ting:
Sende sms’er, tage billeder (og sende mms’er), optage film, optage lyd, tage tid (med et stopur).
Selvfølgelig kan mange også gå på nettet med deres telefoner og sikkert tusind andre ting, som jeg slet ikke er klar over (jeg indrømmer det; jeg er stadig for nærig til at investere i en Smartphone), men mit udgangspunkt er at alle eleverne faktisk har en teknologi der kan overstående. Og hvad kan vi så bruge det til?
a) Brug SMS’er til at få eleverne til at skrive – især på fremmedsprog. Ændr sproget på mobilen til fremmedsproget, og få eleverne til at digte en historie sammen. Hver elev skriver en sætning, sender den til en kammerat, som tilføjer en sætning og sender hele teksten videre til næste… Man kan sagtens have flere historier i spil, så så mange elever som muligt er aktivt deltagende hele tiden. Derudover kan sms’er bruges til at sende korte beskeder over større arealer. Er eleverne f.eks. spredt over hele skolen til et gruppearbejde eller et andet projekt, er sms’er måske en mulighed for eleverne at få nogle korte hurtige svar selvom du står i den anden ende af skolen.
b) På hjemmesiden http://www.afsnitp.dk/ – en hjemmeside for cross-over-kunst – finder man en masse såkaldte P-shots, fotos hvor ord og billede smelter sammen. Få eleverne til at lave deres egne P-shots ved hjælp af deres mobiltelefoner, få billederne uploadet til nettet, udstil dem – og lav skolen til et kunstgalleri.
c) Få eleverne til at optage en film der gennemgår en del af et emne, et forsøg, en tekst eller et helt almindeligt elevoplæg. Eleverne skal selvfølgelig have rigeligt med tid til at forberede en klar præsentation og til at finde gode, illustrative visual aids. Når de har optaget videoen (find evt. inspiration fra http://www.studieportalen.dk/ hvor der er flere videoer der gennemgår forskellige emner), uploades videoen til klassens e-platform. Videoen fungerer som noter til klassekammeraterne, og det vil de få glæde af til eksamen.
d) Brug telefonen som diktafon. Selvfølgelig er der altid den hage ved diktafonen at det ikke er alle der nyder at blive optaget, og det er nok i virkeligheden meget få der bryder sig om at lytte til optagelsen efterfølgende. Men det er der jo heller ingen der siger at de selv skal. Mobiltelefonen kan fint erstatte Audacity (bortset fra at du ikke kan redigere i lyden medmindre du flytter filen over på computeren efterfølgende), og dette kunne være en udmærket variation til elever der er trætte af altid at skulle besvare arbejdsspørgsmål skriftligt – bed dem ganske enkelt optage svarene på arbejdsspørgsmålene, få dem til at konvertere lydfilen til en MP3 eller MP4, og få dem til at uploade lydfilen på klassens e-læringsplatform. Du kan også bede dem optage et gruppearbejde hvor mobiltelefonen ligger på bordet midt mellem gruppemedlemmerne. Dette kan give dig god indsigt i dynamikken i gruppen og deres arbejdsfordeling, men det kan også være en rar måde for gruppen at dokumentere deres arbejde på frem for den klassiske opsamling på klassen efterfølgende. Når du har hørt optagelserne, kan du give feedback omkring emnet samlet på klassen, eller omkring selve måden at arbejde i grupper på til de enkelte grupper.
e) Brug stopuret til at lave en hurtig-quiz: Find 150 spørgsmål til dit fag (mindre kan måske nok gøre det, men der skal være rigeligt). Spørgsmålene til denne øvelse skal ikke være nuancerede. Der skal bare være et enkelt svar til hvert spørgsmål. Del eleverne ind i par, og giv dem de mange spørgsmål på et A3-ark hvor spørgsmålene står under hinanden i kolonner. Hvert par får en terning og en tusch i hver sin farve. De spiller mod hinanden. Spiller nummer et slår med terningen, rykker sig hen til det spørgsmål der svarer til terningens øjne, sætter et kryds i marginen af spørgsmålet med sin tusch, tænder mobilens stopur og besvarer nu spørgsmålet. Kan eleven ikke umiddelbart besvare spørgsmålet, må eleven google, gå på biblioteket eller hvad han nu kan finde på, indtil han har fundet svaret. Svaret skrives ned (i stikord i hånden) på et ark A4-papir (jeg lader ikke mine elever besvare på computeren i denne opgave, for jeg vil ikke have de bare copy-paster. Hvis de skal skrive svaret med hånden, og svaret siver ind i øjnene, glider ned gennem armen og ud i fingrene, er der måske chance for at lidt mere bliver siddende end ved to museklik). Først når spørgsmålet er besvaret, må stopuret sættes på pause. Næste gang det er elevens tur, fortsættes stopurstiden, og eleven rykker det antal spørgsmål frem, som terningeslaget viser. Spillet er slut når begge elever har besvaret 20 spørgsmål, og vinderen er den der har besvaret på kortest tid. Spillet er glimrende til repetition, men så sandelig også til at træne hurtigt overblik i informationssøgning.
Det var hvad jeg lige på stående fod kunne finde på med mobiltelefoner. Har du andre forslag? Kom med dem!
Indtal glose-forklaringer; indtal personkarakteristikker; fortolkninger, forklaringer på særligt faglige begreber osv osv osv til en tekst.
Dette kan gøres meget let med SMARTBoardet, og du behøver ikke andet end en lydoptager der kan optage MP3. De fleste computere har en indbygget.
– Læg teksten ind i SMARTBoardet.
– Marker med overstregningstuschen de ord eller begreber der skal forklares eller oversættes, og bed eleverne indtale forklaringer og oversættelser.
– Når de har indtalt, samler du lydfilerne og linker dem til de respektive markerede ord i teksten.
Du kan her se en kort instruktionsvideo, som viser dig hvordan du gør skridt for skridt.
