Kollaborativ analyse – virtuelt

Min søn var syg den anden dag, men jeg er presset på at nå det jeg gerne vil inden jul med mine hold, så det lykkedes mig hurtigt at få planlagt en time der kunne afvikles uden mig til stede – og samtidig fik jeg prøvet en ny ide af.

Mine 2.g engelskelever arbejder for tiden med et forløb om hip hop, og jeg vil gerne sætte fokus på at systematisere analyse og fortolkning af lyrik i det forløb. Det har betydet at vi har lavet flere tavlegennemgange af teksterne, end jeg tidligere har gjort med dem, og som oftest har de siddet individuelt og skrevet noter til den tekst vi arbejder med, inden vi samler op på klassen. Men der er jo aldrig tid til at få alle de noter de sidder med individuelt op på tavlen, og jeg har ofte tænkt at der går flere guldkorn tabt på den måde, så her er hvad jeg prøvede:

Jeg tog teksten til sangen de skulle arbejde med og satte den ind i et GoogleDocs-dokument, som var inddelt i en tabel. Hver linje (eller et par linjer sammen) fik så et felt i tabellen, og så var der en blank kolonne til højre. Sådan her:

I stedet for at eleverne sad med deres eget dokument og skrev noter til det de lagde mærke til i teksten, skrev de alle sammen i dette GoogleDocs-dokument, og på den måde blev alle deres noter samlet med det samme. Min oprindelige ide (hvis jeg havde været til stede) var så at vi med udgangspunkt i dette dokument nu kunne uddybe analysen og fortolkningen, men denne dag endte det så bare med at jeg sad hjemme i sofaen med et sygt bette pjevs og kunne følge med i hvad eleverne skrev, samtidig med at jeg selv kunne skrive til hvor jeg synes tingene skulle uddybes.

Det er ikke noget nyt for mig at bruge GoogleDocs-dokumenter til at lade elever samle noter, men det er nyt for mig at bruge det så tekstnært som her. Jeg har ikke fået samlet op på det endnu, men jeg vil helt sikkert lave denne øvelse igen fremover, så eleverne netop, i stedet for at skrive deres umiddelbare betragtninger til teksten ned individuelt, med det samme skriver disse ideer ind i et GoogleDocs-dokument hvor vi kan bruge dette som udgangspunkt for den videre analyse og fortolkning.

EP

5 Minute English

5 Minute English er et fint ESL-website hvor du med god samvittighed kan sende eleverne hen hvis de er hurtigt færdige med et stykke arbejde som de andre elever stadig arbejder på, eller hvis I har 5 minutter tilovers af en time.

Under “lessons” er små øvelser inden for kategorierne grammar, reading, vocabulary, listening, pronunciation og slang/idioms. Alle øvelserne er godt nok bygget over samme skabelon og er traditionelle indsætningsøvelser (som måske ikke har den store læringseffekt i det lange løb), men især ved fx idiomerne kan eleverne i det mindste stifte bekendtskab til disse idiomer, og jeg synes også lytteøvelser og intonationsøvelserne er fine til små faglige afbræk.

Mere interessant er måske Q&A-sektionen hvor eleverne kan finde svar på nogle klassiske sprogspørgmål andre har stillet. Denne sektion vil jeg bruge til en øvelse hvor eleverne individuelt skal vælge et spørgsmål og læse svaret. I grupper af tre skal de så – med computeren slået ned – genfortælle deres spørgsmål og svar.

Men det 5 Minute English egentlig inspirerede mig til, var at få mine elever til at lave deres egen sproglige Q&A: De skal løbende selv finde på et grammatisk sprogligt spørgsmål som de så også skal finde et svar til. Enten kan eleverne på skift få for som lektie at de skal finde på et spørgsmål, og klassen kan så i fællesskab prøve at finde svar, eller – som en slags stafet – skiftes eleverne til at finde på et spørgsmål som videregives til en klassekammerat, og han/hun har så for som lektie at besvare spørgsmålet skriftligt og præsentere svaret mundtligt for klassen den efterfølgende time og så finde på et nyt spørgsmål som gives til en ny kammerat. Spørgsmål og svar skrives ind i et fællesdokument, en klasseblog eller en anden platform som hele klassen har adgang til.

Og så kunne det jo være cool at få eleverne til at lave deres helt eget 5 Minute English-site, således at eleverne efter hvert grammatisk emne laver små øvelser til emnet, der så postes på en fælles wiki eller et website. Det er jo sådan set ikke noget nyt. Jeg har før lavet en grammatik-wiki med mine elever, men at kunne lave en lidt mere struktureret site med elevernes egne øvelser, der langsomt blev tilføjet og udbygget hen over årene, kunne være sjovt at få prøvet af.

Nu har jeg godt nok ikke en 1.g i engelsk i år – til gengæld har jeg en 1.g i dansk. Så måske skulle jeg bare konvertere ideen til danskfaget og lave vores eget sprogsite i dansk. Det bliver dog først efter jul når grundforløber er slut.

EP

Mentimeter – et afstemningsværktøj

Kender du Mentimeter? Mentimeter er et real time afstemningsværktøj med et cool design og lækker dynamik. Måske er det ikke det mest didaktisk gennemtænkte værktøj at tage med på denne blog, men jeg faldt for designet da programmet blev prøvet af på mig selv på en pædagogisk dag. Og så er det let at anvende, både for personen der opretter afstemningen og deltagerne. I gratisversionen kan man enten give eleverne mulighed for at svare på ’open ended questions’ eller lave ’multiple choice’. Så her kommer fem ideer til hvordan det kan bruges i undervisningen:
  1. Få eleverne til at skrive et stikord fra dagens lektie, og diskuter derefter kort lektien ud fra dette.
  2. Eleverne stemmer om det mest overbevisende argument for en udlægning af en skønlitterær tekst.
  3. Eleverne skriver et argument for og imod en given problemstilling. Kan bruges til fx at træne kronikskrivning efterfølgende.
  4. Til en undervisningsevaluering kan eleverne skrive deres foretrukne arbejdsformer.
  5. Eleverne kan stemme om et emne, en tekst, et værktøj eller noget helt andet I skal arbejde med.
EP

Podcasts om litteratur, politik og historie (engelsk)

Hvis du oplever at eleverne har svært ved at læse nogle af de klassiske tekster vi ofte læser i engelskundervinsingen, eller hvis du er på jagt – enten til dine elever eller for din egen fornøjelses skyld – efter nogle interessante foredrag om engelsksproget litteratur eller historiske emner, så må jeg på det varmeste anbefale at du bruger en times tid en dag på at surfe rundt på www.learnoutloud.com. Her finder du 177 gratis oplæsninger af klassiske noveller (alt fra noveller af Poe til American Indian Fairy Tales til The Dubliners til Mansfields The Garden Party).

Du kan finde 155 digtsamlinger oplæst gratis, du kan finde 127 gratis ’contemporary literature’-værker oplæst, world classics, American classics, du kan finde gratis oplæsninger af forfatterne selv, blandt andet Margaret Atwood og Gertrude Stein. Du kan finde foredrag om historie som fx ’Causes of the Civil War’, en 35 minutters podcast fra en serie der går under navnet ’Modern Scholar’. Eller du kan finde podcasts der behandler emner på den politiske dagsorden som fx ’Death Penalty Reflection’.

Problemet med sitet er at det ikke er helt gennemskueligt hvilke titler er gratis, og hvilke man skal betale for, før man faktisk har klikket ind på dem. Men der skal ikke herske tvivl om at sitet er et overflødighedshorn af solide gratis materialer på trods af denne uigennemskuelighed. Det kræver som sagt blot at man faktisk lige investerer lidt tid i at undersøge sitet selv.

Jeg forestiller mig – ud over de oplagte podcasts med oplæsninger af værker – at jeg ville kunne bruge flere af forelæsningerne herinde til enten min egen litteraturundervisning eller til tværfaglige projekter.
EP

15 ideer til at aktivere hurtige elever

På Facebook-gruppen for engelskundervisere så jeg et spørgsmål der drejede sig om hvordan man aktiverer de elever som bliver hurtigere færdige end andre elever. Altså, hvilke små (kontekstrelevante?) øvelser kan man sætte disse elever til at lave mens de andre elever bliver færdige. Nu var det i engelskgruppen jeg så spørgsmålet, så engelsk er mit udgangspunkt, men nogle af øvelserne må kunne være relevante for andre (sprog)fag også. Og jeg har prøvet at dele forslagene ind i to kategorier: Som pause fra grammatikøvelser, og som pause fra tekstlæsning (fx arbejdsspørgsmål). Det giver ikke helt mening kun at skelne sådan, men det hjalp mig med det kontekstrelevante selvom nogle af ideerne selvfølgelig kan bruges i begge tilfælde hvis ikke øvelsen behøver at ligge direkte i forlængelse af den opgave eleven er blevet færdig med.
Her kommer mine 15 forslag.

Det er grammatikøvelser, eleven er hurtigt færdig med

1) Luk computer/grammatikbog/læg ark væk/vend dig væk tavlen, og skriv reglen for det grammatiske fænomen I lige har arbejdet med, ned på et stykke papir. Hæng det på opslagstavlen.

2) Rejs dig op og stil dig til rådighed for klassekammerater, der måtte have brug for hjælp med øvelsen.

3) Lav en lille quiz over det grammatiske fænomen I har arbejdet med, til dine kammerater på www.testmoz.com.

4) Skriv fejlsætninger til dine klassekammerater. Du skal selv kunne komme med den perfekte grammatiske forklaring af fejlene.5) Hvad er det næste grammatiske emne du gerne vil arbejde med? Skriv en seddel med dette til din lærer. Prøv også at skrive hvad du ved om emnet – og hvad du synes du mangler at vide.

6) Vent på at en kammerat også bliver færdig. Spil så et slag ’quick, say the opposite’ hvor din lærer har klippet en lang række gloser ud, og du og din partner nu skiftes til at læse en glose op for hinanden og sige det modsatte. Gloser til øvelsen kan fx findes her

7) Test og træn dit ordforråd her, her, her, her, her, her, her eller her.

8) Spil et hurtigt spil Whizz Words.

9) Lyt til en interessant TED-talk , fx er TED-ed videoerne af passende længde og meget fyndigt formuleret.

10) Lav en fyldeøvelse på Lyrics Training.

Det er arbejdsspørgsmål til en tekst, eleven er hurtigt færdig med

11) Skriv dine svar sammen i et resume på præcist 150 ord.

12) Omformuler tekstens tema til et dilemma a la Mads og Monopolet . Forbered dig på at være Mads i en diskussion af dette dilemma.

13) Skriv en indledning til en stil der skulle handle om denne tekst.

14) Kig på arbejdsspørgsmålene én gang til. Kig rundt på dine klassekammerater. Hvad tror du de har svaret? Skriv evt. hvad du mener de har svaret.

15) Research på teksten/forfatteren. Hvad kan du finde?

Og så har jeg skrevet om pausespil til både engelsk og dansk her.

Nåja, og efter at have brugt ca. halvanden time på dette blogindlæg opdagede at jeg har blogget om præcis det samme for 2,5 år siden her.

EP

Kontakt forfatterne

Af flere omgange har jeg skrevet om at mine klasser har blogget med forfattere, fx Lars Husum og den canadiske forfatter Jessica Westhead. Men som Lene Baake mindede mig om på det tidligere omtalte motivationsseminar, så er det jo efterhånden blevet rigtig let at komme direkte i kontakt med flere forfattere, der bevæger sig på de sociale medier (eller selv har blogs, man kan kommentere).

Asta Olivia Nordenhof er fx meget aktiv på Facebook, ligesom Caspar Eric er det. Og Naja Maria Aidt og Kaspar Colling Nielsen er der også. Og Peter Adolphsen. Og og og.
Olga Ravn er på Twitter (@olgaravn), og det er Josefine Klougart også (@jklougart). Engelsksprogede forfattere er også lettere at finde her end på Facebook. Det gælder fx Lena Dunham (@lenadunham), Joyce Carol Oates (@JoyceCarolOates) og Nick Hornby (@nickhornby). Bare for at nævne et lille bitte dryp i havet af profiler på Twitter.
Olga Ravn har sin blog på www.olgaravn.blogspot.com. Maren Uthaugh finder man på www.marensblog.dk. Dorthe Nors på www.dorthenors.dk Og Lars Bukdahl kan man læse på www.bukdahl.blogspot.dk.

Så hvad med at bruge de sociale medier hvor forfatterne allerede befinder sig til at engagere eleverne i en diskussion med forfatterne direkte?

EP