Children’s University

The Children’s University of Manchester er et ret interessant site for engelsklærere. Sitet er skabt af professor i Lingvistik på University of Machester, Kersti Börjars, og siden har til formål at formidle visse aspekter af lingvistikken for børn. Selvom selve layoutet røber at målgruppen ikke helt er vores gymnasieelever, så er der alligevel flere øvelser her der udmærket passer til niveauet i en 1.g når de skal introduceres til faget. Her er fx både idiom-øvelser, et ’adjective detective game’, og der er faktisk også en tidslinje over det engelske sprogs udvikling som ville kunne bruges i et forløb om sproghistorie. Så gå endelig på opdagelse på siden.
Og nu vi er ved universiteter der laver grammatikspil til gymnasieelever, så glem endelig ikke VISL fra Syddansk Universitet.

EP

Kampen mod vindmøllerne – computere i undervisningen

Det er den samme gamle traver, tænker du måske, diskussionen om at computere distraherer eleverne for meget i forhold til det udbytte der er af dem. Men det var det egentlig ikke på en netop afholdt pædagogiske dag hvor vi på mit gymnasium diskuterede hvordan vi kan hjælpe eleverne til at blive bedre til at bruge deres computere og andre devices til faglige formål – og KUN til faglige formål – når de sidder i timerne.

Jeg må indrømme at selvom jeg ingenlunde kan forestille mig computeren, sociale netværk eller andre nye digitale muligheder ude af undervisningen (det er svært nok at forestille sig det bare for et enkelt modul), så er jeg også i højere grad begyndt at indse nødvendigheden af at guide eleverne til at lukke computeren ind imellem, og ikke bare regne med at de selv kan styre det der med at lade sig distrahere af mere underholdende ting på nettet, end det undervisningen leverer.

Vores dag startede med 4 små oplæg fra kolleger om deres hverdag med IT – og deres erfaringer med restriktioner i forhold til brugen af denne. Her gjorde især min kollega Thorkils oplæg indtryk på mig. For han havde indset nødvendigheden af at skrive ind i sine modulplaner på forhånd præcis hvilke øvelser eller sekvenser kræver brug af computere, og hvilke der ikke gør. På den måde skal han ikke gennemtænke situationen når en elev pludselig spørger om de skal bruge computere, og han kan meget bedre forberede sig på den didaktiske tilgang han ønsker til de forskellige sekvenser. For det er jo ikke alle opgavetyper der er lige velegnede til åbne computere, helt ærligt.

Så det jeg tog med mig fra dagen var:

  1. At være meget konkret i min planlægning af hvornår eleverne skal bruge computere. Og huske at fortælle eleverne dette når sekvensen/opgaven introduceres. Dette betyder at mine elever i fremtiden vil skulle lægge computeren væk ved elevoplæg, lærerforedrag, grammatikgennemgang og klassediskussioner. Og ja, selvfølgelig skal eleverne trænes i at tage noter til sådanne oplæg, men mon ikke det er vigtigst i første omgang at træne dem i at høre efter. Og noterne kan vi, hvis de ikke er taget på Smartboardet, tage sammen bagefter. Det kan du fx læse om her.
  2. At være meget mere emsig med at mobiltelefoner skal ligge i tasken – medmindre en specifik øvelse kræver at de kommer i brug.
  3. Jævnligt at tage eleverne – uden computere og mobiltelefoner – med i et andet lokale hvor fokus fx er på at læse koncentreret (jf. min kollega Sidsels indlæg her).
  4. At have konkret fokus på at lære eleverne at bruge computeren og sociale medier professionelt og ikke kun til privat underholdning.
  5. At være meget mere efter elever der ikke lever op til vore studie- og ordensregler om at computeren udelukkende skal bruges til faglige formål i undervisningen.

Det virkelig givtige ved denne pædagogiske dag var efter min mening at vi fik diskuteret nogle retningslinjer, og selvom vi langt fra er enige om om det er en god ide at sætte en blokering på Facebook på skolen eller at sanktionere hårdere mod elever der overtræder reglerne, så fik vi alligevel en diskussion der bragte os til enighed om at det ikke længere skal være den enkelte lærers kamp mod vindmøllerne, men at vi altså her alle sætter ind for at lære eleverne at anvende deres hjælpemidler professionelt, så disse hjælpemidler netop bliver en hjælp og ikke en stressfaktor og forstyrrelse.

Du kan læse meget mere – og meget mere klogt – om sociale medier (og computere/devices) i undervisningen i denne her bog:

Tække og Paulsen: Sociale medier i gymnasiet: mellem forbud og ligegyldighed. Forlaget Unge Pædagoger, 2013

EP

Nye web-værktøjer?

Er du kørt træt i dit sædvanlige sticky note-program, dit sædvanlige quizprogram eller dit podcasting/screencasting-program? Så er der måske hjælp at hente i denne liste fra bloggen Global Digital Citizen Foundation med 321 gratis webværktøjer til undervisere. Listen er delt ind i atten kategorier for blandt andet ’infographs’, PDF-værktøjer, Creative Commons musik og billeder, værktøjer til lyd, til quizzer, til billedredigering og så videre. Mon ikke der skulle være inspiration for enhver smag at hente til nye programmer her?

EP

Internetsøgning

I de digitale skriftlige eksamener til både skriftlig engelsk og skriftlig dansk er der opgaver hvor eleverne selv skal søge informationer der kan anvendes i opgaven. Det kræver at man træner eleverne systematisk i god internetsøgning – bl.a. ved at lære eleverne hvordan man skærper sin søgning. Selvom der er mange andre søgemaskiner eleverne bør kunne søge på end Google (fx Infomedia), så er det alligevel kun Google jeg her har et lille tip til her.

Til at træne søgning på Google kan man med fordel bruge Googles search operators som viser hvordan man kan kvalificere sin Google søgning. Bed eleverne lave søgninger hvor de både prøver at benytte sig af disse ’search operators’ og prøver at undlade dem, og sammenlign resultaterne.

Da man også kan søge på specifikke filtyper, kunne en anden opgave gå på at bede eleverne søge specifikt på fx PowerPoints om et bestemt emne, og i stedet for at bede eleverne selv producere en præsentation om et emne, skal eleverne nu forbedre en allerede foreliggende præsentation.

EP

Facebook-opdateringer til at lære de nye elever at kende

Så starter de nye elever. De kommer vrimlende ind ad døren på mandag, og det er altid rart at have en øvelse klar som både du og eleverne kan lære hinanden at kende med.

De fleste af vores nye elever har jo nok en aktiv Facebook-profil, og eleverne kan så – både på dansk eller på fremmedsprog – udvælge 10 statusopdateringer fra hele deres Facebook-tidslinje, som de så skal forbinde og sammenskrive til en lille fortælling om sig selv. De kan selvfølgelig også udvælge 10 statusopdateringer, give dem til en ny klassekammerat de ikke kender på forhånd, og så digte en lille historie om den person hvis statusopdateringer de har fået. Har en eller flere elever ikke en Facebook-profil, kan disse opdigte ti statusopdateringer fra deres liv, som de så skriver ud fra.

Teksterne kan enten postes på en online væg, eller de kan læses op for hele klassen. Og vil man gerne bruge dem som et springbræt til mere fagligt indhold, kunne det være oplagt at tale om sætningskonstruktioner (hvad er en helsætning? Hvad er en ledsætning? Hvordan skaber man variation i en tekst? Hvordan skal statusopdateringer omskrives for at indgå i en præsentationstekst, som er en anden genre?). For en Facebookopdatering er ofte en meget fragmenteret sætningsdel, og det kan altså netop være en god anledning til at sætte fokus på hvordan den type tekst som eleverne kommer til at skrive i deres gymnasietid (og i rigtig mange andre sammenhænge her i livet), skal indeholde helsætninger.

EP