7 hurtige, nemme og effektive
Flere af programmerne er gode til at få den lille skriftlighed ind i den daglige undervisning, programmerne er gode til at lade alle komme til orde, og så er de driftssikre!
Du kan se min præsentation fra i går her.
Flere af programmerne er gode til at få den lille skriftlighed ind i den daglige undervisning, programmerne er gode til at lade alle komme til orde, og så er de driftssikre!
Du kan se min præsentation fra i går her.
TED-Talks er efterhånden et ret velkendt fænomen for undervisere i flere fag. Her holder blændende fagpersoner alskens oplæg om emner inden for teknologi, underholdning, uddannelse, videnskab, økonomi, you name it. TED har i de seneste år udviklet sig og har nu også nogle ’datter’-sites, som fx TEDx (”talks from independently organized local events”) og TED-Ed videoer, som er kortere videoer om klassiske undervisningsemner – ret klare til brug i undervisningslokalet. Skal du i gang med et nyt forløb, kan du med fordel søge på www.ted.com for at se om der ikke skulle være et relevant foredrag du kunne inddrage. Her er 10 af de videoer jeg vil bruge enten direkte eller lade mig inspirere af til næste skoleårs undervisning.
1) Mon jeg er den eneste humanist hvis elever ind imellem har svært ved at forstå hvad de skal med mine fag. Hvorfor læse skønlitterære tekster? Hvad skal vi med al den kunst? Denne video kan hjælpe eleverne med at forstå hvad vi (blandt andet) skal med kunst, men også hvordan man faktisk analyserer et kunstværk. Især er jeg tosset med konklusionen: ”Art trains us to investigate, and that’s a real life skill if there ever was one!”
2) At undervise i kommatering i engelskundervisningen kan være tricky (ligesom det kan i dansk) hvis eleverne ikke har et godt greb om hovedsætninger og ledsætninger, men måske denne lille video kan hjælpe med at visualisere:
3) Når d. 11. november nærmer sig, vil jeg i år køre et forløb om WWI, og denne video – med herlig dialekt – kan bruges til introduktion:
4) Et forløb om “marriage” kunne faktisk være interessant at lave: Forskellige konstellationer skabt af forskellige drivkrafter. Og ikke mindst konsekvenserne af disse. Som introduktion er denne film et bud:
5) Og så kunne jeg godt tænke mig at bruge denne lille film som en metafor for opmærksomhed i undervisningen. Umiddelbart kunne det vel fungere fint i forbindelse med digital dannelse i alle fag. Og så har det relevans for elevernes tilegnelse af kørekort også 😉
Tirsdag d. 13. maj var der på side 3 i Politikens kultursektion en overskrift der proklamerede at talesprog er vigtigere end skriftsproget. Artiklen indeholdt en beskrivelse af et nyt spil om talesproget, som er udviklet til undervisningsbrug i folkeskolens ældste klasser og gymnasiet, og folkene bag spillet (som kommer fra Sprogforandringscentret på KøbenhavnsUniversitet og spiludvikleren Serious Games) er støttet af blandt andet Ministeriet for Børn og Undervisning. Snak – spillet om dansk talesprog sætter fokus på det sociale aspekt af sproget og på forskellene mellem det talte og det skrevne sprog. Det sker gennem 7 små spil/aktiviteter som blandt andet omhandler sproghandlinger, sammentrækninger og bandeord, og aktiviteterne er udviklet i samarbejde med undervisere på de gymnasiale uddannelser. Og der følger både lærervejledning og undervisningsmaterialer med. Jeg kan slet ikke vente med at få dette spil arbejdet ind i vores kommende AP-plan på skolen.
Min kollega Thorkil har i nogen tid været, mildt sagt, generet af computerens forstyrrelser af undervisningen, og han har i sin historieundervisning nu indført en undervisningsform som eleverne elsker, som giver plads til den gode formidling, og som kræver elevernes fulde koncentration.
Når han holder lærerforedrag (ca. 20 minutter), starter han med at computerne klappes sammen og telefoner lægges på bordet med displayet nedad. Herefter går han i gang med at fortælle (levende, sprudlende og ganske umuligt ikke at lade sig indfange af – ja, indrømmet, det kræver en god fortæller). Når foredraget er forbi, lukkes computerne op igen, og eleverne skiftes nu til at sige en sætning om et centralt element i foredraget, og denne sætning (evt. med justeringer fra resten af klassen og underviseren selv) kan nu skrives op som note (eller skrives ind i elevernes eget notedokument). Herefter er det næste elevs tur. På denne måde skal alle elever bidrage til klassens fælles noter, alle elever bliver holdt ansvarlige for hvad de har fået ud af lærerforedraget, eleverne trænes i at lytte koncentreret i længere tid, lytte og respondere på hinandens indlæg efterfølgende, og notatteknik trænes også.
Tak til Thorkil for den ide.
En ide til et fyldeøvelse til et AP-forløb kunne måske være dette spil, som trods sit navn er ret lille og simpelt. The Great Language Game går i al sin enkelhed ud på at eleverne skal høre nogle uddrag fra samtaler, og at eleverne så skal gætte hvilket sprog taleren taler (der gives et par valgmuligheder). Denne øvelse kan fint bruges i forbindelse med undervisning om sprogstammer og sprogfamilier, og eleverne kan efter deres gæt forklare hvorfor de gættede som de gjorde. Hvilke lyde kunne de genkende, som de forbandt med sproget? Det er også ret sjovt for læreren at prøve at gætte med.
EP
Lige hjemvendt fra særdeles inspirerende kursus i New York City med Engelsklærerforeningen – og måske stadig lidt jetlagged – har jeg, i stedet for at finde på noget nyt, samlet en liste over små digitale spil og fyldeøvelser til engelskundervisningen. Ideelle at bruge til at differentiere når en elev er hurtigt færdig med en opgave, eller når eleverne lige skal have et fem-minutters afbræk. Der er masser af små spil a la disse derude, og du må ENDELIG gerne hjælpe mig med at udvide den ved at sende mig en besked eller skrive en kommentar her på bloggen. Så føjer jeg din henvisning til listen.
Whack Attack: her skal eleverne vælge rigtige gloser og udtryk ved at fange den karakter der repræsenterer denne glose/dette udtryk.
Audio Puzzler: en diktatøvelse hvor eleverne skriver de tekststumper der afspilles.
Spelling Bee: diktatspil hvor elevernes stavning testes.
Sheppard Software: flere forskellige grammatikspil hvor eleverne blandt andet kan træne ordklasser.
Photo Munchrs: et lille spil hvor eleverne i bedste Pacman-style skal ’spise’ billeder der repræsenterer et givent ord.
Lyrics Training: eleverne udfylder cloze-test ved hjælp af Youtube-videoer.
Quizlet: her kan du som lærer enten selv lave en stak gloseøvelser, som eleverne så kan træne ved hjælp af flashcards eller små spil, eller du kan bare finde allerede fabrikerede glosesæt frem.
Word Vine: på Word Vine gælder det om at sætte sammensatte ord sammen på den rigtige måde, så alle de involverede ord udformer et stamtræ.
A4ESL: på Assignments for English as a Second Language er der masser af glose- og grammatikøvelser til mange niveauer. Her kan eleverne træne lige præcis det problem I arbejder med, eller som eleverne har brug for at træne.
Name That Thing: et glosespil fra Merriam-Webster hvor eleverne præsenteres for et billede der skal matches med den rigtige glose.
Free Rice: på Free Rice kan elever udvide deres ordforråd samtidig med at de donerer et riskorn til den 3. verden for hvert rigtigt gættet ord.
Word Invasion: her kan eleverne træne ordklasser gennem et spil der ligner det klassiske Space Invaders.
Panda Mayhem: også her kan eleverne træne ordklasser ved at vælge den panda med det rigtige ord.
Whizz Words: her kan eleverne spille Yatzy med ord.