Klasserummet i det 21. århundrede

For længe siden så jeg denne ret morsomme blogpost om hvor enkelt det er at lade som om man har taget sin undervisning ind i det 21. århundrede. Og samtidig gav denne blogpost mig også – med sin ironiske tilgang – en kærlig påmindelse om virkelig at tænke didaktikken igennem inden vi bare introducerer eleverne for tilfældige nye tiltag og programmer.

Men spørgsmålet er så selvfølgelig hvordan vi så reelt får lavet et klasserum for det 21. århundrede. Jeg falder sikkert direkte i fælden, men her kommer alligevel 4 hurtige, beskedne bud.

  1. Samarbejd med fokus: Brug web 2.0-værktøjerne til at skabe og dele tanker, noter, produkter osv.
  2. Re-medier: Brug film, lyd, skrift og andre medier til at gentænke arbejdet i nye kontekster og derved skabe nye vikler på indhold og sammenhænge.
  3. Brug de mange nye (og hurtige) medier til at lade eleverne hjælpe til med at finde relevante materialer. Det er min erfaring at der ligger god læring i at få eleverne til at reflektere over hvilke materialer fungerer, og hvilke ikke gør, og dette kan fx gøres ved at eleverne finder de bedste youtube-videor, powerpoints, stile fra studieportalen, billeder osv. til at illustrere et bestemt emne. Herefter skal de selvfølgelig diskutere hvilke af deres materialer er bedst og hvorfor.
  4. Brug sociale medier til at give eleverne mulighed for at få deres produktioner ud. Måske bare til hinanden og dig. Det handler ikke nødvendigvis om at produkterne kan ses af masserne uden for klasselokalet, men om at eleverne får deres eget arbejde synliggjort. I ’gamle’ dage når eleverne havde produceret små skriftlige produkter på klassen, havde man som lærer måske tid til at samle op på 5 ud af 30. De resterende 25 røg i skraldespanden. Ikke synderligt motiverende. Med de sociale medier (fx i en gruppe på Facebook eller på en klasseblog) har eleverne mulighed for at se hele klassens produkter og give feed-back – og læreren har samme mulighed uden at det behøver koste en masse ekstra arbejde.
EP

Lad dem hade når blot de frygte

Inden for gymnasieverden diskuteres det jævnligt om ikke optaget af elever er for stort, således at vi får for mange gymnasieuegnede elever ind, og om ikke respekt for undervisningen, skolegang og ikke mindst læreren er dalet i en sådan grad med reformpædagogikken at vi skal tilbage til den gode gamle (sorte?) skole med klare regler og retningslinjer for pensum og for undervisningsrummet. Læreren skal ikke være ’hip-hop-happening’ eller ’ung med de unge’, men derimod adskille sig klart – både i faglig fundering såvel som tøjvalg – fra eleverne.

Men er konsekvenstænkning virkelig den eneste vej til respekt, og er negativ motivation med straf og skæld-ud ligeså effektiv som den positive?

For efterhånden en hel del søndage siden hørte jeg på P2 en efterbehandling af den foregående lørdags Maestro-udsendelse på DR2 (DR2s reality-koncept hvor et antal kendte danskere kæmper om at blive den bedste dirigent i løbet af et antal uger). Interessant var her samtalen om den mistroiske dirigent der som udgangspunkt aldrig tror at orkesteret har øvet sig nok eller formår at løse forhåndenværende opgave tilstrækkeligt tilfredsstillende. Særligt interessant var det at denne dirigenttype, i sammenligning med den mere humanistiske dirigent, ikke opnår bedre – men heller ikke RINGERE – resultater. Det kan altså være hip som hap, hvis man fokuserer på output, hvilken dirigenttype leder orkeresteret. Eller kan det?

Fordi jeg selv er plaget af en deadline (mere om den senere) og er for træt til at komme med kloge konklusioner selv, overlader jeg i stedet ordet til andre. Men husk lige, diskussionen er ingenlunde ny, som det illustreres i denne lille film.

Læs her Mathew Ingrams artikel som sætter spørgsmålstegn ved om alle nettets distraktioner er af det onde.

Læs her om nogle klassiske lærerfejl, som medfører dårlig opførsel i klasselokalet (inspireret blandt andet af overstående video).

Læs her Aino Vonge Corrys artikel om læring og skam.

Og endelig kan du her læse nogle tanker fra Michael Linsin omkring hvorfor lærere ikke altid straks skal reagere over for dårlig opførsel.

Måske disse artikler kan inspirere lidt til arbejdet med relationskompetencer.

EP

The Time Tribe

Okay, jeg har lige opdaget det fineste gratis computerspil, The Time Tribe, som mine (1.g-)elever skal få lov til at more sig med på et tidspunkt, enten uden for konteksten af andre forløb som et modul hvor vi sætter fokus på at læse, forstå og respondere, eller som en del af et forløb om storytelling. Jeg kunne også godt finde på at bruge 2-3 moduler på spillet og analysere det – altså med fokus på den narrative struktur i computerspil, grafik osv.


Man kunne sikkert også bruge spillet i andre sammenhænge (måske en historielærer vil med indover?), men så langt er jeg ikke kommet ind i det endnu. Uanset hvad skal The Time Tribe prøves af, hvis ikke i andet forløb, så for at lade eleverne bruge deres engelske læsefærdigheder i en interaktiv sammenhæng.

EP

Ordbog lige ved hånden

Forleden opdagede jeg denne smart app til min Chrome browser som mine engelskelever muligvis kan få glæde og gavn af når de læser på engelsk hjemmesider. App’en hedder Dictionary Bubble, og den kan hentes helt gratis her. Installationen går let – bare klik på den grønne boks i højre hjørne af vinduet, og så lægger app’en sig her.

Nu kan du så dobbeltklikke på et ord fra et hvilken som helst website og få en engelsk-engelsk ordbogsforklaring (dette går selvfølgelig ikke hvis ordet optræder i et link). Det ser sådan her ud.
Læg mærke til højtalerikonet, der giver eleverne mulighed for også at høre ordet udtalt.

Man kan vist også vælge andre sprog, men det prøvede jeg slet ikke, og jeg ved heller ikke om man så får fremmedsprog-engelsk-forklaring. Det kan du jo selv undersøge.

Jeg må dog indrømme at jeg selv, efter at have haft app’en installeret et par uger, måtte deaktivere den igen fordi den popper op på irriterende tidspunkter, som fx når jeg er i gang med at skrive mails. Dette betyder dog ingenlunde at jeg ville slette app’en igen. Den ville jo være handy at aktivere i det sekund man skal læse en længere tekst på nettet hvor man ved man får brug for ordbogsopslag – og dette gælder i særdeleshed også for eleverne. Og så kan app’en bare slås til igen.

EP

Pausespil

Fra dette skoleårs start har vi på min skole afskaffet den femminutterspause som hvert modul ellers var udstyret med. Det betyder at eleverne nu har 95 minutters uafbrudt undervisning i stedet for 90 minutter afbrudt ca. halvvejs af en pause der alligevel aldrig helt kunne holde sig inden for de fem minutter. Men vi ved selvfølgelig også at de færreste af eleverne kan arbejde helt koncentreret i 95 minutter i en undervisningssituation uden nogen former for afbræk. Min kollega Sidsel har lavet en stribe gode råd til hvordan man optimalt får udnyttet de ekstra fem minutters undervisning så koncentrationen ikke mistes.

Og her er så mine forslag til små faglige afbræk til engelsk og dansk, som kan bruges når elever er hurtigt færdige med en opgave og skal vente på resten af klassen, eller når klassen har fortjent en lille faglig pause.

Engelsk

Træn sammensatte ord på engelsk i det lille spil word vine, som nok starter lige let nok, men nok skal blive sværere.

Activities for ESL Students er der masser af grammatikopgaver og glosetræningsøvelser eleverne kan arbejde med.

Lad eleverne træne ordklasser ved at spille enten Word Invasion eller Panda Mayhem

Eller send eleverne på Merriam-Webster’s Learner’s Dictionary for at tage nogle quizzer om stavning og ordforråd. Hvad med fx Name That Thing?

Endelig kan eleverne donere ris til den 3. verden og samtidig udvide deres ordforråd: Send eleverne ind på  Free Rice hvor de donerer et riskorn hver gang de svarer rigtig på en glose.

Dansk

sproget.dk kan du sætte eleverne til at løse forskellige grammatiske opgavetyper under leg og lær.

Send eleverne på Helt Normalt eller RokokoPosten, og giv dem lov til at læse satiriske nyheder.

dr.dk/undervisning findes også en stribe stave-, kommaterings- og glosespil, som nok er tænkt til folkeskolen, men som en gymnasieelev garanteret også kan have gavn af at få genopfrisket

EP

Top 100 web-baserede værktøjer 2013

Så har Jane Hart delt sin top 100 for web-baserede værktøjer til brug i undervisningen anno 2013. Listen er blevet til, skriver Jane Hart, gennem en rundspørge til 500 ‘learning professionals’ fra 48 lande, og listen er både en inspirationskilde til og et ressourcerum med (nye) ressourcer – også selvom man ikke er enig i de 100 der nåede ind på listen, eller med deres placering.

Det virker fx for mig lidt ‘gammeldags’ at have Jing med i stedet for Screencast-o-matic. Jing er både et betalingsprodukt (hvis man fx vil dele på Youtube) og skal downloades hvorimod jeg kan lave alt det jeg skal med Screencast-o-matic uden at betale en krone. Og så er sidstnævne i øvrigt meget mere brugervenligt. Hvis du gerne vil se lidt om hvordan jeg bruger screencasts i undervisningen, kan du læse med her.

Og hvor er Audioboom og SoundCloud henne på top 100-listen? Igen skuffes jeg noget over at kun Audacity er med på listen, når det nu også er en program der skal downloades. Man må dog medgive at Audacity jo giver redigeringsmuligheder som de andre to webbaserede lydoptagere ikke kan tilbyde.
Hvis du vil se nogle eksempler på hvordan jeg har brugt audiocasts i undervisningen, kan du læse med her, og du kan læse mit indlæg om Audacity her hvorfra du også finder et link til denne gamle manual til programmet (som muligvis er dybt forældet).
EP