af Eva Pors | dec 2, 2015 | Julekalender
Så blev det december og julekalendertid. Sidste år handlede min julekalender om gode undervisningsideer doneret af kolleger, men så foreslog min kollega, Kristian, mig at lave en julekalender om de værste undervisningsoplevelser. Og det vil jeg så gøre. Jeg har samlet tåkrummende, frustrerende og meget morsomme anekdoter fra mit netværk, og hver arbejdsdag indtil skolerne holder ferie, vil jeg poste en.
Rigtig god fornøjelse og læselyst i december.
Første time med en ny klasse og en ny kollega. Jeg er forberedt til fingerspidserne (i håb om at fremstå bare lidt tjekket) og starter med en præsentation af forløbet på PowerPoint. Tænker godt at det så lidt anderledes ud end jeg huskede det, men the show must go on så jeg fortsætter ufortrødent 10 minutter mere før jeg endelig må erkende at det er et forkert PowerPoint jeg har fået lagt i fronter (det havde måske ikke være helt så pinligt hvis jeg bare havde erkendt det fra starten).
-Kamilla
af Eva Pors | dec 1, 2015 | Julekalender
Så blev det december og julekalendertid. Sidste år handlede min julekalender om gode undervisningsideer doneret af kolleger, men så foreslog min kollega, Kristian, mig at lave en julekalender om de værste undervisningsoplevelser. Og det vil jeg så gøre. Jeg har samlet tåkrummende, frustrerende og meget morsomme anekdoter fra mit netværk, og hver arbejdsdag indtil skolerne holder ferie, vil jeg poste en.
Rigtig god fornøjelse og læselyst i december.
Jeg vil fortælle anekdoten fra min allerførste lektion som pædagogikumskandidat. Jeg skulle bruge lærredet (ja det var før projektoren og whiteboardet var opfundet). Da jeg ikke er for høj fra naturens side, hoppede jeg op for at hive fat i den snor, der hang ned fra lærredet med det uheldige resultat, at lærredet blev trukket ud af dets hængsel og faldt ned i hovedet på mig. Prøv at opbygge lærerautoritet efter den begyndelse!
– Christian
af Eva Pors | nov 29, 2015 | IT og anden teknik, Julekalender, Vidensdeling
Jeg kan allerede nu afsløre temaet for årets julekalender: Sidste år var det den bedste undervisningside fra forskellige kolleger; i år er det den VÆRSTE undervisningsoplevelse. Du kan roligt glæde dig, for det bliver muntert og tåkrummende.
Men under min oprydning på bloggen fandt jeg også et indlæg fra første søndag i advent fra 2012, og da det er første søndag i advent i dag, ville jeg lige minde dig om adventsgaven fra dengang, som jeg lavede med min gode kollega Sidsel.
af Eva Pors | dec 24, 2014 | Julekalender
Jeg har samlet stemmer fra mit lærernetværk til en lille julekalender. Kolleger fra rundt omkring har delt en undervisningssekvens, som de holder særligt af, med mig. Dette kan være en øvelse, et spil, et bestemt emne, en tekst eller noget andet, som disse gymnasielærere synes altid fungerer godt for dem.
Så denne julekalender vil være en mangfoldighed af stemmer og fag. God fornøjelse med at læse med i december.
Når eleverne skal arbejde i tilfældige grupper, kan gruppeinddelingen laves ved at udvælge samme antal begreber, som man ønsker grupper. Begreberne skrives på små sedler, og alle elever trække en seddel. Man finder sin gruppe ved at gå rundt I klassen og forklare begrebet for dem, man møder. Man må selvfølgelig ikke vise sin seddel eller bruge selve begrebet!
Du kan vælge begreber, der er centrale for det igangværende forløb, eller begreber, der bare trænger til en genopfriskning. I stedet for begreber kan man fx bruge forfattere eller perioder. I oldtidskundskab har jeg bl.a. brugt de græske guder samt billeder af skulpturer, hvor øvelsen træner elevernes evne til detaljeret beskrivelse.
-Pernille, oldtidskundskab
EP
af Eva Pors | dec 23, 2014 | Julekalender
Jeg har samlet stemmer fra mit lærernetværk til en lille julekalender. Kolleger fra rundt omkring har delt en undervisningssekvens, som de holder særligt af, med mig. Dette kan være en øvelse, et spil, et bestemt emne, en tekst eller noget andet, som disse gymnasielærere synes altid fungerer godt for dem.
Så denne julekalender vil være en mangfoldighed af stemmer og fag. God fornøjelse med at læse med i december.
Når eleverne skal undervises i fysikken bag tidevandet, er det altid oplagt at de bruger sig selv. Jeg får 8 elever til at stille sig i en cirkel og være tidevandet, en elev skal stå i midten og være jorden, mens én elev står uden for cirklen og er månen. En elev skal derudover agere som ’kraft’. Det er ’kraftens’ opgave at flytte ’tidevandet’ hen mod månen i forhold til den afstand, eleverne har til månen: Jo tættere på månen man er, jo længere skal man flyttes. Det er sjovt, fordi eleverne får en klar fornemmelse af, at alt vand på jorden påvirkes af månen, og øvelsen illustrerer det bedre end 10 modeller med pile og farver og hvad har vi.
-Kenneth, fysik
EP
af Eva Pors | dec 22, 2014 | Julekalender
Jeg har samlet stemmer fra mit lærernetværk til en lille julekalender. Kolleger fra rundt omkring har delt en undervisningssekvens, som de holder særligt af, med mig. Dette kan være en øvelse, et spil, et bestemt emne, en tekst eller noget andet, som disse gymnasielærere synes altid fungerer godt for dem.
Så denne julekalender vil være en mangfoldighed af stemmer og fag. God fornøjelse med at læse med i december.
Det lyder kedeligt, men det er sjovt at fortælle om devaluering. Eleverne forstår noget om økonomi – tiøren falder, ha ha ha. Eleverne forstår pludselig en masse ting der har med Grækenlands fallit, EU og finanskrisen at gøre. Det er en nøgle, der åbner for en masse andet.
-Niels, samfundsfag
EP