Nye bukser på, gik ned i knæ for at vejlede en elev – dårlig syning, skræmmende lyd – og så måtte jeg undervise med frit udsyn til mine underbukser resten af modulet. Jeg forlangte, at de lagde deres smart phones væk, så det ikke gik viralt.

-Thorkild

Og så var der modulet, hvor jeg blev helt ond indeni af raseri. Eleverne skulle for første gang stifte bekendtskab med TodaysMeet, hvor de jo kan skrive anonymt. Og den anonymitet kunne eleverne slet ikke styre. Vi havde samtidig besøg af brobyggere, der sad og så på. Første begyndte eleverne at skrive sjofle bemærkninger om mig – det kom jeg nok over. Men da de – på trods af venlig henstillinger om ordentlig opførsel – også begyndte at skrive om brobyggerne og give dem karakterer, måtte jeg i al hast lukke ned for programmet og gennemgå lektien på tavlen i stedet. Jeg var rasende og i næste modul var “Skældud” skrevet på som et punkt på dagsordenen.

– Marianne

Vi skulle i gang med et forløb om vingummi. Første moduls lektie: “Tag en pose af dit yndlingsslik med. Vi skal se nærmere på varedeklarationer.” En af eleverne møder op med en papirspose med sit yndlings bland-selv-slik….

Så kan man lære at være mere tydelig, når man skriver lektien

– LiseLotte

Jeg underviste i cirka en halv time med min kjole sat fast i mine strømpebukser – med frit udsyn til rumpen. Først da der var pararbejde, og jeg gik rundt og hjalp, forbarmede en elev sig over mig og påpegede diskret hvordan min kjole sad. Da jeg herefter måtte fastslå for hele klassen at de meget gerne må påpege lignende situationer for mig lidt hurtigere en anden gang, var deres undskyldning at de ikke vidste om det var med vilje.

-Charlotte

Jeg plejer at være ret hård over for uhensigtsmæssig brug af IT og starter en ny klasse med at true med bål og brand. Umiddelbart efter mit bloddryppende oplæg ringer min egen mobiltelefon. Rigtig højt. Og med en ringetone som en af børnene har valgt. Og det er min mor! I den situation var der vel ikke andet at gøre end at udstille mit eget hykleri, tage telefonen og sige: “Hej mor!”

-Kristian

Studietur i London. For tredje morgen i træk er dovne Nikolaj ikke klar til afgang. Jeg mister tålmodigheden og går op og hamrer på hans dør, som jeg efterfølgende slår op. Nikolaj, stadig liggende i sengen: Ja, ja, cool down. Jeg ligger lige med en kæmpe dunkende morgen-feder. For én gangs skyld var hans lærer mundlam

– Mie