af Eva Pors | nov 3, 2014 | Film og medier, Læs en tekst, Mundtlighed
Denne blogpost startede egentlig med at jeg havde samlet nogle ressourcer som måske kunne bruges til at undervise i forskellige engelske (især britiske) dialekter. Men jeg kunne ikke finde ud af hvordan de præcis kunne bruges. Bare at de måske ville kunne være relevante når man skal undervise i sproglig variation.
Så det følgende er ikke gennemtænkt eller researchet, og måske burde det i virkeligheden være to helt forskellige indlæg: Én bare om filmene nedenfor og en anden om det forløb jeg her leger med tanken om at de kan sættes ind i.
Men man kunne måske forestille sig et interessant forløb om dialekt i litteratur (med forfattere som Roddy Doyle, Steinbeck, Dickens, Twain, Alice Walker, John Agard og måske også Junot Diaz bare for at nævne en lille promille); et forløb der sætter fokus på tone, stil og personkarakteristikker. Og her kunne disse små film måske være af interesse. Jeg har ikke noget relevant teori på gymnasielt niveau lige ved hånden om ’vernacular Englishes’, men hvis nogen lader sig inspirere og strikker et godt forløb sammen, er jeg meget interesseret.
Her følger først to videoer som gennemgår – i lynfart – forskellige dialekter på de britiske øer.
Den følgende video demonstrerer nogle forskelle mellem britisk og amerikansk, og eleverne kan passende selv forsøge sig med at lave mundtlige ‘gloselister’ for ord der er interessante at udtale med en henholdsvis britisk og amerikansk accent.
Er der i højere grad fokus på sociolekter er disse to digte af hhv. Jamilla Lyiscott og John Agard værd at overveje at inddrage. Jamilla Lyiscotts video, som er produceret til rækken af TED-Talks, er måske også relevant i et forløb om socialklasser i USA og generelt om Amerikanske samfundsforhold.
Og endelig kan Grammar Girl’s podcast om at skrive med accent og dialekt måske være til inspiration hvis eleverne til sidst i forløbet selv bedes skrive om karakterer baseret på ’vernacular Englishes’.
EP
af Eva Pors | okt 15, 2014 | Glosetræning, Grammatik, Hitliste, IT og anden teknik, Læs en tekst, Organisering / undervisningsdifferentiering, Spil
På Facebook-gruppen for engelskundervisere så jeg et spørgsmål der drejede sig om hvordan man aktiverer de elever som bliver hurtigere færdige end andre elever. Altså, hvilke små (kontekstrelevante?) øvelser kan man sætte disse elever til at lave mens de andre elever bliver færdige. Nu var det i engelskgruppen jeg så spørgsmålet, så engelsk er mit udgangspunkt, men nogle af øvelserne må kunne være relevante for andre (sprog)fag også. Og jeg har prøvet at dele forslagene ind i to kategorier: Som pause fra grammatikøvelser, og som pause fra tekstlæsning (fx arbejdsspørgsmål). Det giver ikke helt mening kun at skelne sådan, men det hjalp mig med det kontekstrelevante selvom nogle af ideerne selvfølgelig kan bruges i begge tilfælde hvis ikke øvelsen behøver at ligge direkte i forlængelse af den opgave eleven er blevet færdig med.
Her kommer mine 15 forslag.
Det er grammatikøvelser, eleven er hurtigt færdig med
1) Luk computer/grammatikbog/læg ark væk/vend dig væk tavlen, og skriv reglen for det grammatiske fænomen I lige har arbejdet med, ned på et stykke papir. Hæng det på opslagstavlen.
2) Rejs dig op og stil dig til rådighed for klassekammerater, der måtte have brug for hjælp med øvelsen.
3) Lav en lille quiz over det grammatiske fænomen I har arbejdet med, til dine kammerater på www.testmoz.com.
4) Skriv fejlsætninger til dine klassekammerater. Du skal selv kunne komme med den perfekte grammatiske forklaring af fejlene.5) Hvad er det næste grammatiske emne du gerne vil arbejde med? Skriv en seddel med dette til din lærer. Prøv også at skrive hvad du ved om emnet – og hvad du synes du mangler at vide.
6) Vent på at en kammerat også bliver færdig. Spil så et slag ’quick, say the opposite’ hvor din lærer har klippet en lang række gloser ud, og du og din partner nu skiftes til at læse en glose op for hinanden og sige det modsatte. Gloser til øvelsen kan fx findes her
7) Test og træn dit ordforråd her, her, her, her, her, her, her eller her.
8) Spil et hurtigt spil Whizz Words.
9) Lyt til en interessant TED-talk , fx er TED-ed videoerne af passende længde og meget fyndigt formuleret.
10) Lav en fyldeøvelse på Lyrics Training.
Det er arbejdsspørgsmål til en tekst, eleven er hurtigt færdig med
11) Skriv dine svar sammen i et resume på præcist 150 ord.
12) Omformuler tekstens tema til et dilemma a la Mads og Monopolet . Forbered dig på at være Mads i en diskussion af dette dilemma.
13) Skriv en indledning til en stil der skulle handle om denne tekst.
14) Kig på arbejdsspørgsmålene én gang til. Kig rundt på dine klassekammerater. Hvad tror du de har svaret? Skriv evt. hvad du mener de har svaret.
15) Research på teksten/forfatteren. Hvad kan du finde?
Og så har jeg skrevet om pausespil til både engelsk og dansk her.
Nåja, og efter at have brugt ca. halvanden time på dette blogindlæg opdagede at jeg har blogget om præcis det samme for 2,5 år siden her.
EP
af Eva Pors | okt 12, 2014 | Film og medier, IT og anden teknik, Læs en tekst, Skriftlighed
Af flere omgange har jeg skrevet om at mine klasser har blogget med forfattere, fx Lars Husum og den canadiske forfatter Jessica Westhead. Men som Lene Baake mindede mig om på det tidligere omtalte motivationsseminar, så er det jo efterhånden blevet rigtig let at komme direkte i kontakt med flere forfattere, der bevæger sig på de sociale medier (eller selv har blogs, man kan kommentere).
Asta Olivia Nordenhof er fx meget aktiv på Facebook, ligesom Caspar Eric er det. Og Naja Maria Aidt og Kaspar Colling Nielsen er der også. Og Peter Adolphsen. Og og og.
Olga Ravn er på Twitter (@olgaravn), og det er Josefine Klougart også (@jklougart). Engelsksprogede forfattere er også lettere at finde her end på Facebook. Det gælder fx Lena Dunham (@lenadunham), Joyce Carol Oates (@JoyceCarolOates) og Nick Hornby (@nickhornby). Bare for at nævne et lille bitte dryp i havet af profiler på Twitter.
EP
af Eva Pors | okt 4, 2014 | Evaluering, Læs en tekst, Organisering / undervisningsdifferentiering
Jeg har fået en ide. Bogstaveligt talt. Af Annette Kjærsgaard på Aarhus Købmandsskole. Og selvom jeg stadig ikke har haft mulighed for at prøve den af, så glæder jeg mig til at gøre det, for jeg kan se at den bare må fungere godt.
Ideen går ud på at vise eleverne hvordan man læser en tekst på forskellige taksonomiske niveauer. Eleverne bliver sat i en rundkreds midt ind på gulvet i lokalet. Bag hver elev står en stol, og lidt længere ude i rummet står bordene.
Eleverne skiftes nu til at sige en betragtning på det redegørende niveau. Bliver denne betragtning accepteret som en redegørende iagttagelse (af læreren), må eleven rejse sig op. I anden runde skal eleverne nu på skift komme med en betragtning på et analyserende niveau, og accepteres denne betragtning, må eleven sætte sig op på stolen. Og endelig skal eleverne i sidste runde komme med fortolkende betragtning, og lykkes dette, må eleven sætte sig op på bordet.
Hvis man arbejder med CAIP-analysemodellen, kan man bruge denne til at inspirere eleverne med spørgsmål på de forskellige niveauer.
Øvelsen kan være god til at få en snak i gang om hvilke svar er rent faktisk hører til på de forskellige taksonomiske niveauer. Ideen kan også være med til at vise eleverne hvad der kræves for at opnår et bestemt karakterniveau.
Tusind tak til Annette for den ide!
EP
af Eva Pors | sep 25, 2014 | Hitliste, Læs en tekst
Tekstlæsning kommer vi heller ikke udenom. Her er mine fem favoritter når det kommer til at få eleverne engageret i en tekst.
- Gå til eksamen
- Offline Facebook
- Elev-workshops
- Skriv med forfatteren – ideen kan jo føres over på danske forfattere, elever kan skrive på forfatteres Facebookside, tweete med forfattere, skrive på forfatteres eller avisers blogs. Så indlægget her er bare et indspark til at skrive til og med verden.
- Læs forsiden – også selvom det kun lader sig gøre med visse genrer.
EP
af Eva Pors | aug 14, 2014 | Læs en tekst, Mundtlighed
Skulptur foran Midtfyns Gymnasium
En kollega fortalte mig i dag om det første modul til et forløb om diskursanalyse. Her skulle eleverne afdække gymnasiets egne diskurser ved først at undersøge gymnasiets hjemmeside, og derefter fik de så en guided tour (af min kollega selv) rundt på skolen. Her blev forskellige artefakter og arkitektoniske kendetegn for skolen udpeget og analyseret. Fx blev det påpeget hvordan alle skolens lokaler har fået store glasfacader for at understrege den transparens skolen bryster sig af, hvordan tid og præcision spiller en central rolle både i placering af urene på skolen og i italesættelsen af tidsfrister på skolens hjemmeside, og hvordan bestemte kunstværker er placeret på skolens arealer og i forhold til hinanden. Og så selvfølgelig at skolen både arkitektonisk og organisationsmæssigt er fladt konstrueret.
En ganske håndgribelig og relaterbar måde at introducere dette emne på synes jeg. Så tak til Jeppe for den ide.
EP
