af Eva Pors | aug 5, 2014 | Læs en tekst, Lektier, Organisering / undervisningsdifferentiering
Lektielæsning er en af de større gordiske knuder for rigtig mange gymnasielærere. Hvordan får vi eleverne til faktisk at løse de opgaver, vi beder dem om at løse uden for skoletiden, og hvordan sikrer vi, at undervisningen ikke skal laves helt om når vi møder eleverne på klassen, fordi halvdelen alligevel ikke har løst lektien? Jeg bilder mig ingenlunde ind at have et endegyldigt svar, men vil alligevel vove at fremsætte to teser:
Det skal være væsentligt at læse lektier, og lektierne skal tydeligt indgå i timen.
Af samme grund spørger jeg aldrig mine elever hvor mange eller hvor få har læst. Jeg går selvfølgelig ud fra, at de har læst, for øvelserne jeg har forberedt, bygger klart på lektien. Har man ikke læst, kan man dårligt deltage i øvelserne.
Ja ja, siger du, selvfølgelig kan man ikke løse opgaven uden at have læst lektier. Men, hånden på hjertet, vi har da nok alle sammen ind imellem prøvet at gennemgå lektien for eleverne, så de strengt taget faktisk ikke havde behøvet at læse, for vi genfortalte jo lektien alligevel.
Jeg spørger heller aldrig mine elever, om de har læst, fordi jeg simpelthen ikke vil give dem frit lejde til at sige nej. Det er min egen idiosynkrasi, er jeg ganske klar over, men ikke desto mindre åbner jeg med et sådant spørgsmål op for muligheden for at indrømme ikke at have læst. Og det vil jeg ikke. Selvfølgelig kommer eleverne ind imellem og fortæller mig at de af den ene eller anden grund ikke har læst, og det accepterer jeg så i mere eller mindre grad, men det er aldrig mig der åbner op for ballet. Så det er altså udgangspunktet for nedenstående 6 ideer til hvordan man måske kan få lektien indarbejdet tydeligt i timen og derved gjort den væsentlig.
- Giv altid eleverne et fokuspunkt for lektielæsning. Skal de læse en tekst, hvad skal de så bruge denne læsning til? Skal de kunne besvare nogle vedlagte spørgsmål? Skal de kunne genfortælle teksten? Skal de have en ide om tekstens tema? Sørg for at eleverne altså ved, hvad de skal læse efter.
- Lad eleverne stå til ansvar for deres forberedelse. Dette kan fx ske ved at eleverne starter timen med at udveksle svar på læsespørgsmål fra lektielæsningen på speeddates eller ved at eleverne holder små præsentationer på klassen.
- Få eleverne til at besvare arbejdsspørgsmål – eller lave arbejdsspørgsmål til en (differentieret?) lektie inden timen i et Google Docs-dokument, en Padlet eller et andet synkronskrivningsværktøj – eller i hvert fald et værktøj som de kan dele med dig. Brug så disse svar eller spørgsmål som springbræt til den videre diskussion når I ses på klassen. Hvis de skal lave spørgsmål, er det jo oplagt at eleverne skal lave autentiske undrespørgsmål til teksten. Altså, hvad studser de selv over.
- Gør lektien overskuelig for mere fagligt udfordrede elever, og sig fx at eleverne skal læse 20 minutter på en lektie frem for at sige at de skal læse så og så mange sider. Dette kræver selvfølgelig at de efterfølgende opgaver på klassen er differentierede, men én opgave kunne jo være at starte med at de elever der nåede det hele, skal genfortælle resten af teksten for de elever der nåede mindre. Er det en helt central, kernefaglig tekst, kan de der allerede har læst teksten færdig, arbejde med at lave en remediering af teksten som lektie til den efterfølgende time mens de der stadig mangler lidt, får som lektie at få læst teksten færdig.
- Hvis der er mulighed for det, kan eleverne selv finde den lektie de skal læse. Dette har jeg fx brugt i forbindelse med et Yahya Hassan-forløb hvor eleverne selv skulle finde og læse en artikel om Yahya Hassan, og jeg gjorde det samme da vi læste Grundtvig hvor eleverne selv skulle finde en Grundtvig-salme de ville arbejde med. Det kunne måske især give mening at bede eleverne finde og læse deres egen artikel som introduktion til et nyt emne hvor eleverne så netop kan præsentere deres artikler for hinanden. På den måde akkumuleres forhåbentlig en hel del mere viden, end hvis alle bare havde læst den samme artikel som du havde fundet.
- Flip the classroom. Egentlig er jeg ikke nogen overbevist fan af dette. Jeg synes det passer glimrende til et skolesystem/undervisningssystem der er præget af en forelæsningskultur. En sådan kultur ligger langt fra den gymnasiedagligdag jeg kender til, hvor lange forelæsninger er undtagelsen (og nærmere er endnu en variationsmulighed), og eleverne i stedet hyppigere bedes om at være aktive i at komme frem til en fælles forståelse af materialet vi arbejder med. Men det er en helt anden diskussion. I lektiesammenhæng tænker jeg dog, at man kunne bruge timen på klassen til netop at tvinge eleverne til at læse, læse, læse (en beskæftigelse mange faktisk desværre ikke længere har så let ved). Lærerens rolle ville her være at hjælpe undervejs i læsningen hvor der eventuelt kunne være problemer med at forstå teksten. En elev ville så måske kunne henvende sig til læreren så snart der var noget i teksten der spændte ben for forståelsen. Pointen er desuden at læreren kan hjælpe eleverne med at skabe den ro som læsning kræver, og med at skabe den tid læsning tager. Og så kunne eleverne jo hjemme forberede den analyse og fortolkning af teksten som vi ellers plejer at arbejde med sammen på klassen. Disse analyser/fortolkninger kunne man så arbejde med i den efterfølgende time hvor eleverne skal præsentere deres lektier for hinanden og sammen skabe et produkt der leverer en formfuldendt analyse og fortolkning.
EP
af Eva Pors | maj 28, 2014 | Blandet godt, Forløbsplaner, Læs en tekst
Så kom den endelig. Og hvis ikke man kan gøre lidt reklame for sin egen bog på sin egen blog, hvor skulle man da så kunne?
Cross Country Canada har været mere eller mindre undervejs i tre år hvor forfatterinden og skuespillerinden
Gale Zoë Garnett i en præsentation vakte min interesse for en række spritnye canadiske forfattere. Da jeg selv i lang tid havde leget med tanken om en ny bog til gymnasieskolen om Canada – kultur, historie og samfundsforhold – og Zoë foreslog mig at hun kunne ’annoncere’ efter egnede tekster igennem
The Writer’s Union of Canada, syntes det at være lige den brik jeg manglede til mine ideer om Canada-bogen: Noget litteratur som ikke allerede var udgivet adskillige gange i diverse gymnasieantologier, og som ikke nødvendigvis er det der alligevel vil nå det danske marked. Det er som sagt 3 år siden jeg mødte Zöe, og i dag dukkede denne her så op i postkassen.
I bogen har jeg forsøgt at gøre det let at komme i gang med at undervise i et tema om canadisk kultur, historie og samfundsforhold ved at dele hver tekst ind i passende størrelser for en enkelt lektie og et enkelt modul, og jeg har lavet rigeligt med varierede opgaver, så der skulle være nok til at få bearbejdet de enkelte tekster og områder fyldestgørende med. Pointen har i hvert fald været at bogen skulle præsentere nogle grydeklare Canada-timer, så man netop ikke selv behøver at overveje hvordan der skal suppleres med opgaver og tekster. Kapitlerne dækker over canadisk historie, canadisk identitet, canadisk multikulturalisme, Indigenous peoples, og endelig – kapitlet som Zoë var så herligt behjælpelig med – et kapitel med nutidig canadisk litteratur.
Det korte af det lange er at jeg synes bogen kombinerer mine styrker som underviser: Min interesse for Canada som undervisningsemne i gymnasieskolen, og det at bygge timer op som gennem variation kommer igennem alle taksonomiske niveauer i arbejdet med de enkelte tekster og temaer.
Gå endelig også ind på websitet www.lru.dk/crosscountrycanada, og se/lyt til et par forfatterinterviews og andre audio-visuelle materialer som supplerer bogen. Ja, de er alle sammen lavet som amatøroptagelser, men de giver en autentisitet og en nærhed til det materiale som eleverne skal arbejde med.
Rigtig god fornøjelse med bogen, som kan købes her!
EP
af Eva Pors | maj 24, 2014 | Hitliste, Læs en tekst, Lektier, Organisering / undervisningsdifferentiering
Den systematiserede undervisning i faglig læsning står ret højt på flere af ledernes ønskeseddel på min skole, og jeg må indrømme at jeg ikke selv er synderligt bevidst om at få lært eleverne dette – ligesom jeg heller ikke er skarp i bevidst at lære eleverne notatteknik, indrømmet. Nok kan jeg finde ud af at give eleverne fokuserede lektielæsningspunkter (det gør jeg altid). Og disse lektielæsningspunkter kan også sagtens være at eleverne selv skal finde fokus i teksten når de avancerer lidt ud i taksonomien. Men konkret at vise dem hvordan man læser en tekst, har jeg ikke været god til. Så jeg har nu overvejet hvordan jeg måske kan undervise mine elever specifikt i at læse tekster (de følgende ideer er ikke skrevet i en progressionsrækkefølge):
- Vær rollemodellen. Vis eleverne dine egne noter i marginen og understregninger i en tekst (som eleverne også har læst). Diskuter med eleverne hvorfor du mon har streget under og skrevet til som du har, og hvordan du skaber overblik over teksten ved hjælp af dine noter.
- Træn eleverne i at resumere afsnit for afsnit af en tekst. Lektien kan her ganske enkelt være at eleverne skal skrive en sætning der opsummerer hvert afsnit hjemmefra, og på klassen, når I gennemgår disse sætninger, kan du så bede eleverne forklare sammenhængen mellem afsnittet de præsenterer, og det foregående. Dette er også med til at skabe bevidsthed om emnesætninger, som er essentielle for den kohærente tekst.
- Vis eleverne konkret hvordan du læser (i hvert fald starten af) en tekst i et slags ’flipped classroom’. Film teksten (måske via Screencast-o-matic eller den fysiske papirtekst med din iPad/smartphone) mens du læser første afsnit højt og forklarer eleven hvad du/man lægger mærke til i dette afsnit, og hvordan det måske kan åbne op for nogle spørgsmål der kunne være interessante at holde sig for øje i resten af læsningen. Du kan se et eksempel på hvordan min kollega Lars har lavet et ‘flipped classroom’ med tekstlæsning her.
- Lær eleverne udholdenhed og evnen til koncentration. Ved du overhovedet ikke hvordan du skal gribe dette an, kan du jo ty til lidt teknisk hjælp. Du kan bede eleverne installere et af disse to programmer Cold Turkey (til PC) eller SelfControl (til Mac), som kan blokkere for alle digitale forstyrrelser mens eleverne læser lektien, som jo oftest – i hvert fald hos mig – foregår på computeren. Og mobiltelefonen skal slukkes.
- Nu skal eleverne også lære at det tager tid at læse, og at en (skønlitterær) tekst ret ofte skal læses mindst to gange. Min kollega Sidsel foreslog at man kunne bruge studiemoduler (moduler der netop er afsat til afvikling af skriftligt arbejde eller faglig læsning) på at lære eleverne udholdenhed i læsning. Eleverne sættes her til at læse i et længere stræk ad gangen, et helt modul. Og telefoner og computere er låst sikkert inde i klasseværelset mens eleverne har fundet en rolig blød hyggekrog et sted på skolen hvor de kan læse, læse, læse.
- Måske kan det hjælpe at aftale et konkret minuttal der skal sættes af til lektielæsning af dit fags lektie. Det gør jeg ind imellem, og så må eleverne nå så langt som de når. Hvis eleverne slet intet når, er det også en indikation for et fagligt standpunkt. Jeg har så til timen forberedt at eleverne skal arbejde differentieret med lektien alt afhængigt af hvor meget de har læst og forstået. Du kan se et eksempel på dette her.
EP
af Eva Pors | apr 28, 2014 | Læs en tekst
I forbindelse med læsning af eksistentialisme og efterkrigstid afprøvede jeg en ny arbejdsform, nemlig tavs time – sanselæsning af lyrik. Eleverne fik tildelt 4 digte i fire forskellige rækkefølger (Erik Knudsen: Credo; Nordahl Grieg: Kriengsat av Fiender; Gunnar Ekelöf: Non serviam; Ole Wivel: Domkirken i Köln). De fire digte havde jeg samtidig forstørret op på A3 ark og hængt rundt om i klassen (et ark til hvert digt).
Inden den egentlige øvelse gik i gang sang vi ”Kriengsat av Fiender” sammen og hørte Ekelöfs ”Non Serviam”
her.
Jeg instruerede så eleverne i hvordan timen ville forløbe, og herefter skulle de være fuldstændig tavse indtil hele øvelsen var ovre. Først skulle eleverne bruge 10 minutter på at læse deres første digt. Altså læse digtet om og om igen i ti minutter og på den måde lade digtet åbne sig for dem gennem flere læsninger end blot én. Da de ti minutter var gået, signalerede jeg ved et klap i hænderne, og så skulle eleverne finde deres digt på det ophængte A3-ark. I en stor klasse som denne stod der 7-8 elever ved hvert ark. Nu skulle eleverne i fem minutter skrive noter i marginen, lave understregningerne eller notere ting de særligt lagde mærke til ved digtet eller kom til at tænke over. Dette kunne være alt fra en analytisk betragtning til en refleksion til et bud på fortolkning. Stadig ingen snak. Endnu et klap signalerede at eleverne skulle finde tilbage til deres pladser og gentage hele seancen med digt nummer to i deres hæfte med de fire tildelte digte.
Efter denne runde (og det havde jeg glemt at instruere eleverne i, men denne del skulle faktisk også stadig have været helt tavs) skulle eleverne nu læse de sidste to digte i hæftet, men dette fik de kun 10 minutter til i alt, og her skulle ikke efterfølgende skrives noter på A3 arket.
Nu stoppede tavsheden så, og heldigvis havde jeg min dygtige pædagogikumskandidat til at assistere med resten af timen, så vi kunne dele os i to hold (ellers havde jeg nok selv zappet lidt mellem de to grupper). De to grupper startede ved hver deres A3 ark, og her betragtede vi nu kommentarerne i marginen, samlede op på disse og tilføjede hvad vi altså syntes vi fik ud af dette digt. Det kom der nogle fornuftige og umiddelbare samtaler ud af hvor eleverne fik trænet det at åbne op for et digt som ellers kan synes svært tilgængeligt. Vi brugte ikke mere end 5-10 minutter ved hvert digt før vi bevægede os videre, for eleverne havde jo i forvejen brugt tid ved to af de fire stationer, og fokus var netop her på åbningen af digtet frem for den samlede forkromede fortolkning.
Timens tavshed var med til at afspejle en eksamenssituation og var med til at netop at have fokus på hvordan eleverne individuelt (uden klassekammeraters indblanden) kan få åbnet op for deres læsninger af denne type tekster.
EP
af Eva Pors | feb 17, 2014 | Eksamen, Evaluering, Film og medier, Læs en tekst, Mundtlighed
Der er ikke så frygtelig lang tid til eksamen skydes i gang, og jeg er begyndt på eksamenstræningen i min 3.g-klasse. Her kommer et par forskellige eksempler på hvordan jeg træner til eksamen – uden at det forhåbentlig bliver til teaching for the test.
- Til flere af tekstgennemgangene hvor eleverne alligevel først sidder og arbejder individuelt eller i grupper med teksten, præsenterer jeg eleverne for et ’eksamensspørgmål’ til den tekst. På den måde får de afdramatiseret hvad det er for et slags spørgsmål de kan trække, og de opnår bevidsthed om hvordan de skal fokusere på det krævede i spørgsmålet. Du kan se et par eksempler som jeg har kørt med eleverne, her – alle fra det mediemæssige stofområde.
- Eleverne forbereder ’eksamensspørgsmålet’ hjemmefra og sættes på skolen i grupper af tre (en lærer, en elev og en censor). Eleven præsenterer, læreren stille uddybende spørgsmål og censor giver feedback, inden nye grupper dannes og nye roller tildeles. Se den uddybende forklaring til denne øvelse her.
- Eleverne får stillet ’eksamensspørgsmålet’ på klassen og får nu ca. 10-15 minutter til at forberede et oplæg individuelt. I grupper trækker eleverne lod om hvem der skal præsentere. Og de andre gruppemedlemmer stiller uddybende spørgsmål og supplerer med kommentarer. Efter denne øvelse samles klassen igen, og alle elever skriver nu den bedste pointe de hørte/selv kom med ind i en TodaysMeet. Herefter samles der op på de bedste pointer i plenum ud fra kommentarerne i TodaysMeet.
- Eleverne får eksamensspørgsmålet sammen med en grundig oversigt over hvordan man kan strukturere sit 10-minutters oplæg i starten af eksamen. De skal nu i grupper af 3-4 udforme et sådant 10-minutters oplæg OG et talepapir med fyldige noter (hele klassen arbejder vel at mærke på samme eksamensspørgsmål og med samme tekst). Disse talepapirer deles med resten af klassen. En gruppe udvælges til at fremlægge deres oplæg, og de andre kan evt. følge med i talepapiret, som jo er delt. Klassen agerer lærere og stiller uddybende spørgsmål eller kommenterer.
- Eleverne udgør tilsammen én elev der skal til eksamen. De får eksamensspørgsmålet, men får kun et kort stykke tid (fx 5 minutter) til at brainstorme individuelt på pointer de vil inddrage. Klassen skal nu sammen i plenum præsentere et ’oplæg’ hvilket kræver at man lytter nøje til hinanden og enten uddyber pointer fra klassekammeraterne eller glider naturligt over i et nyt aspekt af teksten. Samtidig kører en TodaysMeet i baggrunden, så elever der brænder inde med kommentarer (eller bare er bange for at glemme deres pointe), kan skrive her. Disse kan så tages op, når læreren synes det er relevant.
- Min plan er – men jeg har ikke fået det gjort endnu – at lave en skærmoptagelse hvor man godt nok kun ser teksten, men hvor jeg indtaler der perfekte mundtlige oplæg. Dette kan vi så bruge til at diskutere hvad det gode oplæg er og hvorfor. Grunden til at jeg godt kunne tænke mig dette, er at jeg synes eleverne for tit får defineret det gode oplæg i negativer – altså ud fra hvad man IKKE skal gøre. Og her synes jeg fx heller ikke at Det Grønne Bord (eksamensvideoer produceret af UVM) hjælper særlig godt til.
EP
af Eva Pors | feb 5, 2014 | IT og anden teknik, Læs en tekst, Spil, Vidensdeling
I danskundervisningen savner jeg tit små fyldeøvelser på 5-10 minutter. Jeg har et par forslag, men det er ikke overvældende. Fx bruger jeg indimellem Politikens Oh Danmark hvor eleverne skal analysere hvorfor sproget i en artikel knækker, og selvfølgelig skal eleverne så omformulere.
Men forleden så jeg så
ordbogsgeneratoren Godt Ord Igen. Her spytter en computer tilfældigt sammensatte ord ud, og kan man lide ordet, kan man nu skrive en ordbogsforklaring.
Manden bag
Godt Ord Igen hedder Jakob Fredslund, og på
hans website findes også andre små programmer der må kunne anvendes i danskundervisningen, fx
dette lille program der løseligt bruger aktantmodellen til at generere tilfældige eventyr.
Begge programmer synes jeg er interessante, men i hvilken sammenhæng kan de bruges? Måske kan
Godt Ord Igen være med til at sætte fokus på metaforik eller neologismer?
Eventyrsgeneratoren kan selvfølgelig bruges i forbindelse med en gennemgang af aktantmodellen, og programmet kan her være med til at tydeliggøre hvad det er der afdækkes ved brug af aktantmodellen.
Eller hvad synes I? Hvordan kan I forestille jer at man kan bruge
Godt Ord Igen,
eventyrgeneratoren eller andre af Jakob Fredslunds programmer i undervisningen?
Kom glad med alle jeres bedste pædagogiske ideer i kommentarfeltet herunder.
EP