af Eva Pors | jan 28, 2014 | IT og anden teknik, Læs en tekst, Mundtlighed
Kraftigt inspireret af Olga Ravns .gif-blog har jeg fået lyst til at laver .gif-projekter* med mine klasser. Ja ja ja, ren form før indhold, I know. Men mon ikke der er noget særdeles velegnet indhold til formen? Her er fem ideer til hvad disse projekter kunne indebære.
- Eleverne remedierer en tekst ved at lave den om til en .gif-fortælling. Det kunne såmænd både være en skønlitterær tekst eller en teoritekst, det kunne være lyrik såvel som prosa. Altså, brug .gif’en til at lave storytelling med.
- Som en opvarmningsøvelse i sprog viser jeg udvalgte .gif’er, og eleverne skal nu to og to formulere en oplevelse de har haft der kunne illustreres med hver enkelt .gif.
- Eleverne får lov til at evaluere undervisningen gennem en lille .gif-serie. Hvad syntes de om de forskellige elementer i forløbet? Det kan måske være en lidt underholdende måde at få sagt nogle svære ting på.
- På det seneste, har jeg arbejdet en del med, som før-læsningsøvelse, at elever har set fem-ti sætninger fra den tekst de skulle læse (plukket fra hele teksten), og ud fra disse sætninger skulle eleverne gætte på den narrative sammenhæng mellem sætningerne. Man kunne jo nu bede eleverne om at fylde hullerne i den narrative sammenhænge ud ved hjælp af en lille .gif-fortælling. Altså, en anden form for storytelling.
- Endelig kunne man jo bruge .gif’erne til at sætte skub i elevernes sproglige kreativitet. Jeg ville så – fx i forbindelse med et lyrikforløb – give eleverne et stribe .gif’er og bede dem finde på sjove, poetiske og/eller underfundige beskrivelser til disse. Eleverne kunne jo eventuelt ’battle’ om at finde på de bedste beskrivelser, og således kunne en .gif-battle måske blive en pendant til rap-battle.
Men hvor er det så man får fat i disse .gif’er. Altså, man kan sagtens finde nogle der allerede er lavet på fx
Gifsoup, men det kræver det selvfølgelig at man surfer lidt rundt herinde for at finde det der lige kan repræsentere det man leder efter.
Ellers er det let at lave .gif’er selv med fx
makeagif. Her kan man lave .gif’er både fra egne små videoklip, fra Youtubevideoer eller ved at sammensætte billeder. Det giver helt sig selv når man er inde på sitet.
Her har jeg på ingen tid lavet en lille .gif – læs den som en lille repræsentation af mig der prøver at sætte lidt skub i tingene fredag i 4 modul med et .gif-projekt.
* .gif: .gif-formatet er et komprimeret billedformat med 256 farver som maksimum. Jeg bruger det her synonymt med animeret .gif, som altså er en lille stump film. Tror jeg nok.
EP
af Eva Pors | jan 22, 2014 | Forløbsplaner, Læs en tekst, Skriftlighed
For alt det vi ikke nåede sidste gang – eller gangen før det – speedede vi op i dette modul, og vi endte faktisk med at nå det hele. Endda på en måde hvor jeg synes der blev bundet en fin sløjfe på forløbet, og eleverne nu kan gå til eksamen i dette forløb med både et sprogligt, medie- og litterært fokus. Timen åbnede med klip fra den berømte Bazar-udsendelse (1984) med Strunge der skælder ud på især Lola Baidel. Eleverne fik til opgave at identificere hvad Strunge er sur over, og det var ikke noget problem. Herefter så vi det pinlige øjeblik i Deadline hvor Yahya Hassan blev så vred at han udvandrede af studiet. Igen skulle eleverne identificere hvad Hassan var vred over, og herefter sammenligne de to kunstneres vrede. Hvor Strunge er vred over dansk kultur og dansk poesi, er Hassan vred over sin egen opvækst i et miljø/samfund han gang på gang karakteriserer som hyklerisk.
Dette ledte over i et lærerforedrag om det selvbiografiske i dansk litteratur, og her havde jeg simpelthen copy-pastet og remixet fra Christensen og Jensen: Livsværk (Dansklærerforeningens forlag, 2009) og Emkjær, Fredsted og Kristensen: Fem års litteratur. 2005-2009 (Systime, 2010). Her var fokus selvfølgelig på dobbeltkontrakten, på Goffmans teori om front stage og back stage, og hvordan denne teori har ført til teorien om middle region, om nykritikkens død og forfatterens genopstandelse, og på hvordan vi som læsere selvfølgelig skal være ekstra opmærksomme på de briller vi vælger at læse en tekst med, når den så tydeligt proklamerer at den er både fakta og fiktion på en og samme tid. Vi sluttede kort af med at identificere andre værker der spiller på denne dobbeltkontrakt, og vi henviste her blandt andet til Lars Husums Mit venskab med Jesus Kristus, som vi læste i 1.g.
Nu var vi så nået frem til den egentlige plan for dagen som var at introducere den skriftlige opgave for eleverne. Jeg havde bedt dem vælge en af de tre opgaver hjemmefra og læse de tilhørende tekster. Vi repeterede meget kort samlet hvordan man bygger en stil op med rød tråd og emnesætninger inden eleverne nu på skift fik ca. 15-20 minutter med mig hvor vi brainstormede på indhold til deres stile: Gruppen med den analyserende artikel startede således inde i klassen hos mig mens de andre to grupper sad udenfor og selv skulle prøve at knytte stikord til en disposition. I anden omgang kom så essay-gruppen ind, og i 3. runde kronik-gruppen.
Især gruppen med analyserende artikel blev sparket godt i gang i vores korte diskussion med relevante tematikker og analyseelementer som de ville kunne fokusere på og uddybe i deres stile. Essaygruppen havde også mange gode bud på indfaldsvinkler til emnet, og denne gruppe var især gode til at udvikle hinandens ideer og foreslå mulige aspekter der kan inddrages i en undersøgelse. Kronikgruppen var nok den gruppe der havde sværest ved at formulere indhold til deres stile – på trods af at denne gruppe havde længst tid ude til netop selv at finde på stikord til en disposition (og at denne opgave nok er den der er mest skematisk at gå til). Men denne opgave er selvfølgelig også den med det største materiale at bearbejde. Så i kronikgruppen blev der faktisk brugt mest tid på at diskutere hvilket indhold fra internettet der kunne inddrages.
Og det var det: Eleverne har i forløbet nu været omkring mediedebatten omkring Hassan, digtanalyser af udvalgte digte af Hassan, medieanalyse af feature om Yahya Hassans vej til succes, Hassan sat i forhold til andre vrede unde mænd og det selvbiografiske i ny dansk litteratur, og vi slutter altså af med en skriftlig opgave om Yahya Hassan, som du kan finde
her eller under
materialer.
EP
af Eva Pors | jan 20, 2014 | Forløbsplaner, Læs en tekst
Til dette modul havde eleverne, som jeg skrev sidst, læst den temmelig lange feature fra Politiken d. 28/12 2013 (meget finere i papirudgaven end på nettet).
Det var egentlig planen at eleverne hjemmefra skulle forberede artiklen som om de skulle til eksamen (og derfor havde jeg også givet dem et ’eksamensspørgsmål’ til teksten), men fordi vi havde vores andet modul i sidste modul dagen før dette modul (som lå i første modul), sagde jeg til eleverne at de måtte nøjes med at læse artiklen, og at de ville få tid til at ’forberede eksamen’ på klassen. Så vi brugte altså de første 15 minutter på forberedelsen. Og det var jo, medgivet, ikke så meget. Vi havde heller ikke tid til, som jeg oprindeligt havde tænkt, til at fremlægge artiklen i en gå-til-eksamen-øvelse, så i stedet delte jeg eleverne ind i grupper af tre og trak lod om hvem der skulle fremlægge i hver gruppe.
Under fremlæggelserne skulle alle dog hæfte sig ved mindst en virkelig god pointe, og efterfølgende skulle alle elever skrive den bedste pointe ind i TodaysMeet. Disse gode pointer brugte vi nu som grundlag for en opsamling af de forskellige præsentationer og for hvad der var det centrale at få med i en fremlæggelse af denne artikel.
Desværre viste jeg først bagefter eleverne hvordan de kunne hente en transskription af denne TodaysMeet, og det var dumt! Jeg skulle have startet med dette, for så kunne de med fordel netop have brugt dette dokument som grundlag for deres egne noter – de kunne have rettet til i de kommentarer der var upræcise, og skrevet forklaringer til hvor det gav mening. Så husk det, jer der elsker TodaysMeet: Denne tjeneste kan være en rigtig god måde at give eleverne stikord til notater på, som de så selv kan uddybe, uden at skulle ‘skrive af fra tavlen’.
Herefter var der lige tid til et par hurtige sanselæsninger af Broby-Johansens “BLOD” og Michael Strunges “ENGEL” (ikke et særlig godt digt i øvrigt). Jeg viste eleverne digtene – et ad gangen – på SMARTBoardet hvor eleverne skulle komme med deres umiddelbare reaktioner: Hvad handler digtene om? Hvad springer i øjnene ved form og sprog? Hvilke forskelle og ligheder ser I til Yahya Hassans digte?
Hvis der havde været tid – og det var der selvfølgelig ikke – ville jeg havde vist eleverne klip fra Nattens Engel (som er på Filmstriben) om Strunge, og jeg ville igen have bedt eleverne overveje forskelle og ligheder mellem Strunge og Hassan. Og hvis der havde været tid, ville jeg have vist dem klip fra den berømte Bazar-udsendelse fra 1984 og igen bedt eleverne forholde sig til hvad Strunge her er vred over, og hvad han har tilfælles med Yahya Hassan, og hvordan de to adskiller sig.
I stedet har jeg valgt at starte næste modul med klip fra udsendelsen, og pointen skal her være at eleverne kan sætte ord på at Michael Strunge måske er mere indigneret på kunstens vegne mens Hassan tager udgangspunkt i en personlig vrede.
Derudover skal eleverne næste gang stifte bekendtskab med det teorier omkring det selvbiografiske i dansk litteratur og forsøge kort at sætte Yahya Hassan ind i denne sammenhæng. Lektien bliver at læse den/de tekst(er) der er knyttet til den skriftlige opgave, som de vælger at skrive.
Og så skal de introduceres for en skriftlig opgave om Hassan, hvor de kan vælge mellem en analyserende artikel, en kronik eller et essay.
EP
af Eva Pors | jan 18, 2014 | Diskussion, Forløbsplaner, Læs en tekst
Til dette modul havde alle elever læst de fire digte “Jetlagformørkelse”, “Februarforudsigelighed”, “Far min ufødte søn” og “Den nye dreng”. Derudover var eleverne delt ind i tre grupper som skulle forberede en mindre analyse af et af de to lange digte eller de to korte.
Da vi mødtes på klassen blev eleverne delt ind i par/grupper af 2 eller 3 i hvilke de sammen med andre der havde samme fokusdigt som dem, skulle forberede gode arbejdsspørgsmål til klassekammeraterne; spørgsmål som ville åbne op for en analyse og fortolkning af digtet.
 |
| Copyright: Eva Pors |
Da grupperne havde forberedt sig, blev hver gruppe sat sammen med to andre grupper med fokus på de andre digte, og grupperne skulle nu skiftes til at undervise deres klassekammerater med udgangspunkt i de forberedte arbejdsspørgsmål (altså, de skulle stå for at lede en diskussion om digtene på skift). Det kom der nogle rigtig solide og selvstændige poesidiskussioner ud af.
Opsamlingen på klassen foregik ved at vi diskuterede hvilke var de bedste spørgsmål, og hvorfor? Derefter diskuterede vi hvilket digt var mest interessant ud fra et litteraturkritisk perspektiv, og hvorfor.
Endelig diskuterede vi kort hvorfor digtsamlingen mon har fået den modtagelse den har, og om Yahya Hassan blot er en døgnflue eller har poesi nok i sig til en 2’er.
Det var meningen at jeg også gerne ville have vist eleverne Smagsdommernes bedømmelse af Yahya Hassans digtsamling, og at eleverne herefter selv kunne have skrevet anmeldelser af digtsamlingen i vores Facebookgruppe, men det nåede vi overhovedet ikke. Det var også en meget tidsoptimistisk plan.
Lektien til modul 3 var at læse hele den lange artikel fra Politiken d. 28/12 2013 ”Da Yahya Hassan blev digter”. Denne skulle eleverne forberede som om de skulle til eksamen. Du kan se arbejdsopgaven til eleverne til dette modul under materialer, ligesom ”eksamensspørgsmålet” til lektien til næste modul også ligger der.
EP
af Eva Pors | jan 15, 2014 | Diskussion, Forløbsplaner, Læs en tekst
Så er vi i 3.x gået i gang med et kort forløb om Yahya Hassan på 4 moduler (á 95 minutter). De faglige mål er at eleverne skal opnå kendskab til mediedebatten omkring Yahya Hassans digtsamling, og at de nuanceret kan forholde sig til debatten i et både mediemæssigt og litterært perspektiv. Eleverne skal derudover opnå sikkerhed i sammenhængende fremstillinger af lyrik- og artikelanalyse.
Jeg præsenterer over de næste par uger forløbsplanen for de fire moduler, og ved lejlighed skal jeg også nok lægge mine arbejdsopgaver ind i materialer (sammen med det samlede forløb).
Modul 1: Hvad siger Yahya Hassan – hvad siger de om ham?
Lektien: Alle har selvstændigt valgt et debatindlæg, et digt/en digtoplæsning eller et portræt om/af Yahya Hassan som de har læst/set/hørt. De har lavet en analyse af/redegørelse for deres valgte tekst.
Mål: Eleverne får et overblik over noget af den mediedækning der har været på Yahya Hassans digtsamling. Eleverne træner præsentationer af forskellige genrer.
Eleverne deles ind i grupper:
– Elever der har valgt kronikker/andre debatindlæg
– Elever der har valgt digte/digtoplæsninger
– Elever der har valgt portrætter (fx interviews)
Elever sættes altså sammen med andre elever som har samme genre. De deles dog op i mindre grupper af ca. 4, og sammen skal de nu lave en præsentation af de temaer/den kronologi der kommer til udtryk i deres genre:
Debatindlæg
Lav en redegørelse hver for jeres debatindlæg i hvilken I fastslår hovedpåstande og belæg samt afsender-modtager-forhold. Sæt jeres debatindlæg i kronologisk orden, og skab en præsentation i hvilken I præsenterer de forskellige hovedsynspunkter og ligheder og forskelle i disse synspunkter i jeres indlæg. Der skal også laves et dokument med fyldige noter der kan supplere præsentationen, og som også indeholder tydelige henvisninger (inkl. links eller kopi) af de valgte tekster.
Digte
Læs jeres udvalgte digte højt for hinanden. Diskuter fællestræk i digtene og betydningen af disse i forhold til temaer. Udvælg et af digtene som I laver næranalyse af. Lav en præsentation i hvilken I både præsenterer digtenes overordnede tematikker, fællestræk og næranalysen af det særligt udvalgte digt. Der skal også laves et dokument med fyldige noter der kan supplere præsentationen, og som også indeholder tydelige henvisninger (inkl. links eller kopi) af de valgte tekster.
Portrætter
Lav en redegørelse for hver jeres portræt for at fastslå hvilket billede der tegnes af den unge digter. Skitser derudover kort opbygningen af portrættet og den anvendte retorik. Lav en præsentation i hvilken I sammenligner jeres portrætter og forholder forskelle og ligheder til en evt. kronologisk rækkefølge (ser de senere portrætter væsentligt anderledes ud end de tidligere?) Der skal også laves et dokument med fyldige noter der kan supplere præsentationen, og som også indeholder tydelige henvisninger (inkl. links eller kopi) af de valgte tekster.
Eleverne fik en lille time til denne opgave, og efterfølgende startede vi præsentationerne på klassen.
Lektie til modul 2: Eleverne skal læse alle de følgende Yahya Hassan-digte: ’Uden for døren’ + ’Februarforudsigelighed’ s. 118 + ’Den nye dreng’ s. 56 ’far min ufødte søn’ s. 103 (jeg havde egentlig valgt nogle lidt andre, men da nogle af disse gik så hyppigt igen i de digte nogle elever havde valgt til modul 1, fandt jeg nogle andre til modul 2).
Udover at læse alle digtene får hver elev tildelt et af digtene som også skal analyseres (ikke bare læses!) hjemmefra fx ved at karakterisere sproglige virkemidler, form og stil, ved at karakterisere digterjeg’et og ved at undersøge digtets tema. (Altså, faktisk blev ’Den nye dreng’ og ’Far min ufødte søn’ slået sammen, så nogle elever skal analysere begge disse digte).
EP
af Eva Pors | dec 18, 2013 | Diskussion, IT og anden teknik, Læs en tekst
Som engelsklærer taler jeg tit med kolleger om at vi aldrig rigtig får læst hele værker mere. Vi læser som oftest kun uddrag. Før sommerferien beskrev jeg hvordan jeg på – synes jeg selv – snedig vis fik smuglet et hel roman ind som en del af elevernes årsprøve, men det var ikke et værk der blev arbejdet med på klassen. En anden god gang vil jeg måske skrive om hvordan vi kan gribe læsningen af et helt værk an. Indtil da kan man måske bruge Thug Notes til at sætte de værker hvis uddrag vi arbejder med i kontekst.
Thug Notes er en youtube kanal med videoer til masser af klassikerne i engelsk litteratur. Og nedenfor kommer tre forslag til hvordan videoerne kan bruges. Klik lige ind på Thug Notes – du bliver overrasket!
- Eleverne ser videoen om værket som optakt, og dette kan være en indføring der letter forståelsen. De kan efterfølgende tale om hvilke forventninger præsentationen har skabt til værket (eller uddraget af værket).
- Eleverne skaber selv hele historien i dispositionsform ud fra det uddrag I har læst. Herefter ser de Thug Notes og taler om ligheder og forskelle i deres story lines.
- Lav en analyse af hele set-up’et omkring Thug Notes. Hvilke forestillinger har eleverne om videoen når de ser fortælleren og hører ham tale? Og hvordan svarer dette overens med indholdet? Hvorfor mon det er iscenesat på denne måde? Og hvad siger videoen om vores stereotype forestillinger om tøjstil og sprog?
EP
