Mangler du en julekalender du faktisk har tid til at følge med i, og som på én gang er underholdende og måske endda kan bruges i undervisningen? Så er Olga Ravns .gif-kalender måske et godt bud. Jeg klukler i hvert fald af de bittersøde indlæg mens jeg læser med – også selvom jeg med stik i hjertet læser Olga Ravns tørre kommentar om at flere læser hendes .gif-blog end hendes digte.
Okay, jeg har lige opdaget det fineste gratis computerspil, The Time Tribe, som mine (1.g-)elever skal få lov til at more sig med på et tidspunkt, enten uden for konteksten af andre forløb som et modul hvor vi sætter fokus på at læse, forstå og respondere, eller som en del af et forløb om storytelling. Jeg kunne også godt finde på at bruge 2-3 moduler på spillet og analysere det – altså med fokus på den narrative struktur i computerspil, grafik osv.
Man kunne sikkert også bruge spillet i andre sammenhænge (måske en historielærer vil med indover?), men så langt er jeg ikke kommet ind i det endnu. Uanset hvad skal The Time Tribe prøves af, hvis ikke i andet forløb, så for at lade eleverne bruge deres engelske læsefærdigheder i en interaktiv sammenhæng.
Jeg har ikke lavet nogen af forløbene endnu, men gør det engang (helt bestemt) når verden er fuld af tid. Så hvis du har gode forslag til at gribe et sådant forløb an, både i engelsk og dansk, så smid lige en kommentar.
Jeg køber mig lige lidt blogger-tid ved at poste mine elevers arbejde.
Dette er så et par af resultaterne fra mine elevers striber som de lavede som optakt til foredraget på onsdag. Som overskrift til opgaven tyvstjal jeg titlen på Maren Uthaugs stribe i Politiken, men når den nu er brugt fornuftigt i denne uddannelsessammenhæng, bliver jeg nok tilgivet…
Det kan godt være du bliver nødt til at klikke på det enkelte billede for at kunne se det ordentligt.
Og så kan jeg fortælle at læseprøven fra Og sådan blev det var en succes at læse med dem. Eleverne havde et godt tag på teksten, og den havde talt til dem. Det hjalp måske lidt på deres læseiver at jeg fortalte dem om den dramatiske drejning til sidst i romanen, som flere gange insinueres i de første kapitler. Så var der ligesom en litterær gåde der skulle løses.
Vi glæder os nu om muligt endnu mere til onsdag.
Det fine ved at være (dansk)lærer er at man kan prakke eleverne alle mulige kunstnere på som man selv er tosset med. Jeg er ret vild med Maren Uthaug, for hun får mig altid til at fnise højt af de genkendelige pindemænd og -damer hun tegner i Politikens stribe Ting jeg gjorde, og hendes roman Og sådan blev det, som jeg netop har slugt, formåede at drage mig ind i et univers jeg overhovedet ikke troede jeg gad høre om. Så nu skal mine elever altså også stifte bekendtskab med hende på to moduler som en optakt til det foredrag vi skal høre med hende på Ringe Bibliotek d. 30. oktober.
Formål: Klassen skal opnå kendskab til Maren Uthaug som kunster på forskellige platforme (som blog-skribent, som stribetegner, som forfatter), og eleverne skal kunne nuancere hvordan der kommunikeres på disse platforme.
Eleverne skal kunne karakterisere tone og stil, og de skal kunne karakterisere forholdet mellem tekst og tegning med henvisning til teori om tegneserier, som den kommer til udtryk hos Scott McCloud i Understanding Comics, og lave en grundlæggende analyse af tegneseriemediet.
Modul 1
Samlet på klassen starter vi med at ’læse forsiden’ af Ellers går det godt – Tankestreger af Maren Uthaug. Hvad er elevernes umiddelbare forventning til indhold, tone, stil, og hvorfor? Hvad får de ud af titlen?
Herefter laver vi stationstræning hvor eleverne bruger 15-20 minutter ved hver station.
Station 1: Ellers går det godt + postkort
Bladr bogen igennem – og læs med. Hvilke centrale temaer er på færde i bogen?
Karakteriser forholdet mellem tegninger og tekst.
Og kig Maren Uthaugs postkort igennem: Hvilke centrale temaer er på færde? Karakteriser forholdet mellem tegninger og tekst.
Skriv betragtninger i den Padlet som læreren har lavet til emnet denne time
Station 2: Ting jeg gjorde (udvalgte striber fra Politiken)
Hvilke (hvis nogen) centrale temaer er på færde i striberne (kan man kategorisere dem alle under to-tre centrale temaer)?
Karakteriser forholdet mellem tegninger og tekst.
Hvorfor mon titlen på striben er Ting jeg gjorde?
Skriv betragtninger i den Padlet som læreren har lavet til emnet denne time
Station 3: Maren Blog
Læs et par udvalgte blogindlæg som ikke består af en stribe (i hvert fald ikke udelukkende) og ikke handler om Maren Uthaugs roman Og sådan blev det. Det kan give god mening at gå et års tid tilbage i blogindlæggene.
Karakteriser skrivestilen i indlæggene. Karakteriser hovedtemaerne der tages op i indlæggene. Se om disse temaer og denne skrivestil gør sig gældende for resten af bloggen også.
Skriv betragtninger i den Padlet som læreren har lavet til emnet denne time
Opsamling på klassen med udgangspunkt i Padlet
Kort lærerforedrag om Scott McClouds teori om forholdet mellem ikoniske og realistiske tegninger og om forskellige elementer i en analysemodel for tegneserier, bl.a. med udgangspunkt igen i Scott McCloud og denne lille artikel fra videnskab.dk
Brug www.stripgenerator.com til at lave jeres egen stribe under titlen Ting jeg gjorde – tænk over hvordan den på én og samme tid skal være personlig, men almengyldig.
De sidste 5 minutter
Læs forsiden af Og sådan blev det.
Lektien til næste gang
Læs hele romanuddraget af Og sådan blev det + færdiggør jeres stribe + hav striben klar til præsentation (d.v.s. udprintet).
Modul 2
Udstil striberne rundt om i klasselokalet, og gå til fernisering. Alle elever vælger to striber de synes særligt godt om, og skal være klar til at forklare hvad de synes om ved disse striber.
Opsamling på klassen: Var der særlige temaer der gjorde sig gældende? Var der en særlig tone/stil der kan siges generelt at karakterisere striberne? Hvad var interessant ved de striber I syntes særlig godt om?
I grupper af 4 skal eleverne lave mindmaps med karaktererne hvor det både fremgår hvordan de konkret er forbundet (altså hvilken relation de har til hinanden), men også hvordan de rent følelsesmæssigt er forbundet. Hvilke konflikter/harmonier er der imellem de forskellige karakterer?
Opsamling på klassen: Hvilken rolle spiller miljøet i forhold til de enkelte karakterer og deres indbyrdes forhold? Karakteriser fortælleren og synsvinklen. Hvilken rolle spiller disse? Hvad kendetegner sproget i romanen, og hvilken effekt har dette? Hvad er hovedmotiverne og hovedtemaerne?
Om lidt skal eleverne se Smagsdommerne fra DR2 om romanen (som desværre ikke længere er tilgængeligt): Hvis I var med i Smagsdommerne, hvad ville I så sige om romanen?
Se Smagsdommerne: Hvem var I enige med? Hvorfor?
Eleverne skal nu lave spørgsmål til Maren Uthaug som de kan stille hende til foredraget på Ringe Bibliotek d. 30/10. Mindst 2 gode spørgsmål hver om enten romanen, striberne eller bloggen.
Slutteligt hører vi et par af spørgsmålene på klassen – og så glæder vi os ellers til den 30. oktober.
Min store achilleshæl har altid været progression i skriftligt arbejde. Jeg har haft svært ved at lære mine elever de helt grundlæggende byggesten der skal til for at bygge en analyse og fortolkning op, men takket være lidt videndeling fra Facebookgruppen Engelskundervisere har jeg nu måske knækket koden. Mine 1.g-elever fik til opgave at skrive en characterization af en af de personer vi har læst om i en af de noveller vi har læst indtil nu i grundforløbet. Det er ikke en opgave der tidligere rigtig har fungeret, så denne gang tilpassede jeg Chanett Dichmann Karlsens forslag til to moduler om character analysis (uploadet 28. april, 2013). Opgaven fik eleverne i et studiemodul (omlagt skriftligt arbejde) hvor de efter en grundig introduktion til opgaveformuleringen gik i gang. Og for første gang havde jeg en klar opfattelse af at alle elever forstod hvad de skulle, og kom flyvende fra start. For første gang gav det omlagte skriftlige arbejde mening i forhold til alle elever: Jeg kom hele raden rundt og så hvordan alle 31 elever var i gang med opgaven, fik talt med dem alle om opgaven, og fordi opgaven er bygget op i små klare bidder, blev det helt klart for alle præcis hvad der krævedes af dem. Min tidligere erfaring har ellers været, med den omlagte skriftlighed, at der sidder nogle stykker og ikke rigtig får lavet noget, og for dem betyder et sådant studiemodul jo vitterligt halvanden times spildtid at de sidder der på skolebænken og ikke skriver på deres opgave. Men denne opgave er så håndgribelig at gå til at de alle kunne gå i gang uden de store problemer. Den helt store bonus er at PEE-modellen (point-example-explanation) nu uden tvivl er slået fast med syvtommersøm i 1.a. Jeg glæder mig til at læse de endelige resultater, når eleverne afleverer senere på ugen. Og jeg har lært hvordan man får pillet en skriftlig opgave fra hinanden for eleverne, og hvordan man får trænet de enkelte byggeklodser inden det hele sættes sammen. Stor tak til Chanett for character analysis, som jeg skamløst har kopieret fra.