Som jeg nævnte sidst, havde eleverne fået en temmelig stor lektie for idet de skulle læse på www.avisnet.dk om’avistyper’, om ’stofområder’, om ’nyhedskriterier’, om ’avisens genrer’ og om alle genrerne. Dette skulle de bruge til modulet her hvor jeg havde bestilt 30 eksemplarer af dagens Politiken (min skole er med i Avisen i Undervisningen som gør det muligt at bestille et klassesæt af avisen ret billigt).
Vi startede med at diskutere avisens motto ’Den levende avis’, og hvilke konnotationer dette motto medfører. Hvad mon der skal til for at en avis er levende? Herefter diskuterede vi forsiden: Hvilke artikler præsenteres her? Hvilket indtryk af avisen får vi herved? Hvilke nyhedskriterier dominerer umiddelbart? Analyse af billede(r) – i forhold til overskrift? Det var selvfølgelig svært at forberede noget konkret til alt dette, for avisen var jo så ny for mig som den var for eleverne (dette var endda dagens første modul), men det gave os alle en herlig umiddelbar tilgang til denne klassediskussion.
Herefter skulle eleverne spores ind på avisens konkrete indhold. I første omgang delte jeg avisen op imellem eleverne efter stofområde: En tredjedel fik 1. sektion med ind- og udland, en tredjedel fik 2. sektion med Kultur (og Debat), og den sidste tredjedel fik avisens filmtillæg. Hver tredjedel blev delt ind i mindre grupper, og hver gruppe undersøgte sin del for nyhedskriterier og genrer:
– Hvilke nyhedskriterier dominerer?
– Lav gerne helt faktuel statistik (hvor mange artikler, hvor mange forskellige nyhedskriterier).
– Hver gruppe undersøger ligeledes genrerne der optræder i deres stofområde, og hvor meget de forskellige genrer fylder.
– Alle forsider undersøges også.
– Slå op på avisnet.dk hvor der måtte være tvivlsspørgsmål
Efter godt 30 minutter var eleverne rimelig klar til at fremlægge deres resultater i matrixgrupper, og dette tog yderligere et kvarters tid. Grupper der var hurtigere færdige end andre, fik til opgave at undersøge netudgaven af dagens avis: Hvordan passer denne umiddelbart med dagens avis? Hvad er det samme, hvor er der forskelle? Hvordan adskiller de redaktionelle linjer sig?
Vi samlede slutteligt op med at høre i plenum hvad eleverne var kommet frem til af analyseresultater, og hvad disse siger om avisen. Hvordan passer resultaterne med avisens slogan ’den levende avis’? Og hvor placerer avisen sig mht. seriøsitet og målgruppe? Og selvfølgelig et kort glimt på dagens netavis i sammenligning med papirudgaven.
Lektien til det efterfølgende var to artikler – en nyhedsartikel og en kronik – som jeg valgte ud til eleverne under gruppearbejdet. Jeg havde jo igen ikke muligheder for at have forberedt dette inden, så her skulle tænkes lidt stærkt. Eleverne måtte selv vælge hvilken én af de to artikler de ville læse og analysere ved hjælp af den analysemodel jeg fandt på Ole Schultz Larsens fine Google Site Danskfag som han har lavet til sine elever på Viby Gymnasium.
Modul 4
Vi startede dagen med en kort opsamling på hvad man egentlig ønsker af afdække når man analyserer hhv. en nyhedsartikel og en opinionsartikel. Det viste sig at være helt fint at få understeget hvad man faktisk leder efter i begge typer af artikler.
Jeg havde lagt artiklerne over i Notebook-softwaren til SMARTBoardet, og selvom kvaliteten derfor var elendig, gav dette alligevel mulighed for at kunne understrege centrale analysepointer og skrive direkte i teksterne, hvilket jeg elsker at gøre når vi nærlæser på klassen.
Og så delte jeg klassen: De der havde læst nyhedsartiklen, satte sig ud og læste opinionsartiklen mens opinionsfolket blev hos mig og præsenterede de analysepointer de havde fundet hjemmefra, i plenum. Efter ca. 30 minutter, da teksten var solidt gennemarbejdet, byttede vi, og nyheds-eleverne kom nu ind og skulle analysere den tekst de havde læst hjemmefra, mens opinion-eleverne blev sendt ud for at læse nyhedsartiklen.
Da vi også havde analyseret nyhedsartiklen grundigt på klassen og samlet alle deres analysepointer sammen i SMARTBoard-filen, lagde jeg hele filen op til eleverne på deres e-læringsplatform (åh, hvor er det et frygtelig gammeldags ord, hva’), og eleverne fandt nu en makker med modsatte artikel. Med denne makker skulle de hver fortælle om hovedpointerne i deres analyse – og de måtte altså hellere end gerne bruge noterne fra SMARTBoardet som udgangspunkt.
Det faldt sådan ud at ca. 1/3 hjemmefra havde valgt nyhedsartiklen mens altså 2/3 var på opinionsartiklen, så i dette ’matrix-gruppearbejde’ var der altså ca. 2 elever fra opinionsartiklen til 1 elev fra nyhedsartiklen, og det var der ingen der så nogen problemer i.
Hele denne seance tog altså det meste af modulet, og der var kun små ti minutter tilbage da de var færdige, så dem skyndte jeg mig at udnytte ved at se 6 udvalgte reklamefilm for Politiken skabt af reklamefirmaet Mensch. Lektien til næste modul var nemlig at hver elev havde fået tildelt 2 af disse film, som vedkommende skulle analysere grundigt ved at karakterisere reklamefortællingernes opbygning, sprog (er der særlige ord der anvendes (hvilke konnotationer har disse), gentagelser, modsætninger, andet), argumentation for at sælge varen (fx særlig tone, bestemte appelformer, argumentationskneb), målgruppe osv. Men samtidig skulle alle elever også have kendskab til alle 6 film, og det kunne vi så fint bruge disse sidste 10 minutter på.
Derudover skulle eleverne også til næste modul finde et samfundsrelevant problem som gør dem sure, samt 3-5 argumenter for hvorfor der skal gøres noget ved dette problem.
Her er måske redningen til de elever der er ved at gå til over svære engelske tekster og slet ikke forstår de lektier de får for. Ved hjælp af det lille program Rewordify kan eleverne få hjælp til de meget svære ord som de stadig ikke forstår efter et opslag i ordbogen. Se selv.
At træne grammatik i forbindelse med tekstlæsning og at identificere grammatiske regler ud fra autentiske kontekster er næppe nyt for nogen. Men det kræver jo unægtelig mere forberedelse fra lærerens side end blot at hive et kapitel fra Fejlstøvsugeren frem og bede eleverne løse opgave B2 og oversætte tekststykke D1. På Facebookgruppen ’Engelskundervisere på de gymnasiale uddannelser’ fandt jeg et par rigtig gode ideer og har forsøgt at tilføje mine egne. Tusind tak til Christina Egholm for inspiration til dette indlæg og for at lade mig poste hendes ideer.
Find en tekst med få (valgfri ordklasse). Brug det til at diskutere hvad dette gør ved teksten, evt. med omskrivning hvor ordklassen pludselig optræder. Et eksempel kunne jo være adjektiver i digtet “The British” af Benjamin Zephaniah.
Elever battler mod hinanden og finder hurtigt ti verber, ti substantiver, ti præpositioner osv. i teksten.
Find synonymer: Vælg et ord fra teksten (fx et ord som ’different’ eller ’angry’ eller ’story’), og bed eleverne i grupper finde så mange synonymer for ordet som muligt. Diskuter herefter hvorfor mon netop dette ord er valgt i teksten, og hvilke konnotationer der ville følge med de andre ord. Du kan se en lang liste med forskellige ord og mulige synonymer her.
Eleverne finder ing-former i teksten og identificerer hvilke er lange tillægsformer, hvilke er udvidede tider, hvilke optræder som gerundium (efter fx præpositioner) og så videre. Samme kan I prøve at opstille nogle regler for disse forskellige forekomster. Og så kan I selvfølgelig sikkert også finde et par ord der ender på ’ing’ som er substantiver. (Jeg har brugt de to første afsnit af Animal Farm kapitel 1 til denne øvelse).
Undersøg tekstens kommatering. Og opstil hovedregler herfor.
Identificer den centrale tid i et tekststykke, og diskuter afvigelserne. Dette er en rigtig fin måde at få identificeret forskellen mellem fx førtiderne og nutid/datid.
Undersøg de relative pronominer i et tekststykke, og diskuter herefter hvornår der bruges hhv. who, whom, which, that og whose. Opstil regler. Brug fx de første to afsnit af kapitel 4 i Animal Farm.
Samme afsnit i Animal Farm kan også bruges til at undersøge placeringen af forskellige typer adverbialled.
Brug hele kapitel 3 i Animal Farm til at undersøge modalverberne could, should, would. Hvordan optræder disse og i hvilken betydning? Hvilken effekt har modalverbet ‘should’ fx i sætningen ’it was natural that [the pigs] should assume the leadership’?
Jeg elsker at læse forskellige blogs, og det er altså ikke kun undervisningsblogs der har fundet vej til min læseliste. For eksempel holder jeg meget af tegneblogs som Marens Blog (hende der med striben Ting jeg gjorde fra Politiken) og StineStregen. Og ind imellem finder jeg også inspiration til undervisningen fra de blogs. Forleden postede StineStregenen post om at tænke anderledes i tilgangen til et projekt for ligesom at få hul på det. For at forstå resten af denne blogpost, bliver du nok nødt til at slå et smut forbi StineStregens post. Hun foreslår tre strategier som jeg her vil forsøge at overføre til min undervisning.
En anden: Helt simpelt kan denne strategi bruges til forskellige skriveøvelser hvor eleverne muligvis har svært ved at komme i gang. Dette kunne for eksempel være mere kreative omskrivningsøvelser, men man kunne vel også forestille sig at eleverne skulle lege at de var en anden mens de læser en tekst og forsøge at gøre rede for hvad denne anden person monstro ville lægge særligt mærke til i en tekst. At læse en tekst gennem en andens øjne kan måske være med til at åbne elevernes øjne for nuanceforskelle i tolkninger. Der er kan jo være stor forskel på hvordan forskellige generationer eller forskellige køn læser bestemte karakterer.
Den sure dame: Er oplagt at bruge sammen med studieportalen. Find en stil om et emne/en tekst som eleverne skal skrive om. Eleverne læser stilen med meget kritiske øjne og bruger alle de fejl de finder i stilen til at sætte fokus på at gøre disse ting rigtigt i deres egen aflevering.
Listeri: Optimalt at bruge som en opvarmningsøvelse inden I skal diskutere en tekst. Eleverne kan fx lave lister med hovedpersonens yndlingsbands, hovedpersonens yndlingsferiesteder, hovedpersonens største ønsker, hovedpersonens (find selv på). Selvfølgelig skal man kunne begrunde sin liste i teksten (hvad i teksten giver dette indtryk af hovedpersonen).
Graphic fiction er efterhånden et populært undervisningsemne i både dansk- og engelskundervisningen. Et par gange har jeg kørt et forløb i engelsk med rimelig succes, og jeg vil så gerne have udviklet et forløb til dansk også, fx med Thomas Thorhauge eller Rikke Bakman, men det bliver ikke i år.
Måske er der derimod tid til at bruge et par moduler på samspillet mellem ord og billeder i lidt andre genrer. På Sproglaboratoriets Facebookside udnævnes hver uge en sprogminister, og en af de mest spændende uger var da Gudrun Hasle var sprogminister. Hende ville jeg gerne bruge i min danskundervisning. Her handler det om opløsning af sprog, om sprog og identitet, om sprogets fremmedgørelse og om sprogets magt.
Hvis du har undervist i enten Gudrun Hasle eller noget lignende, eller har du bare gjort dig tanker om emnet, må du meget gerne smide en kommentar med dine gode ideer.
Jeg minder ganske kort om 3 lækre steder på nettet hvor man kan finde solide små tekster, som er ideelle at bruge til hjemmelavede stilesæt der ikke findes på studieportalen.
Først er der East of the Web. Her kan du finde Mark Twains Five Boons of Life som låner fra eventyrgenren i fortællingen om fem livsgaver og et liv levet ud fra valget mellem disse gaver. Eller hvad med en novelle om en forfatters kamp for og mod sin egen karakter som i Charles Kaufmans Shehvor du især kan sætte fokus på fortælleren og metafortællingen.
Så er der Narrative Magazine hvor du godt nok skal oprette en bruger, men det er ganske gratis (medmindre du vælger at donere en skilling), og så får du adgang til tekster i alverdens genrer og længder.
Her finder du fx novellen Put to Sleep af Pamela Painter fra 2013 som viser at livets mening måske nok findes gennem andre end een selv.
Eller hvad med novellen Accident af Molly Giles om den særlige oplevelse det er at køre et dybt religiøst menneske over? Eller vis eleverne den meget specielle 2. personsfortæller i Nicola Crionas temmelig sveddryppende Your First Date.
Og så er der The New Yorker hvor du har mulighed for at finde noveller og digte. Ikke alle er tilgængelige uden abonnement, men noget er som fx Creative Writing af Etgar Keret (oversat) hvor vi præsenteres for en rammefortælling med flere små noveller i en, eller Going for a Beer af Robert Coover hvor man som læser ser et helt liv flyve forbi i et splitsekund. Endelig kan jeg også anbefale The Autobiography of J.G.B af J.G. Ballard, en metafortælling der viser hvordan en forfatter må tømme en hel verden for at kunne fylde den op igen.
Jeg minder ganske kort om 3 lækre steder på nettet hvor man kan finde solide små tekster, som er ideelle at bruge til hjemmelavede stilesæt der ikke findes på studieportalen.