Jeg har en lang liste af ideer til blogindlæg, men ingen af dem er færdigbearbejdede, og jeg vil jo også gerne dele nogle mere konkrete eksempler fra undervisningen, så i dag kommer indlægget altså til at handle om et par moduler jeg afholdt i ugens løb.
Engelsk-modulet
Jeg er i gang med et forløb om The Gothic i en 2.g B-niveau-klasse, og selvom det måske ikke er så oplagt at gøre det med en 2.g-klasse eller et B-niveau-hold, havde jeg lyst til at læse Edgar Allan Poes “The Raven”. Jeg havde i modulet inden introduceret teksten ved først at lade eleven tegne tegninger, inspireret af nogle af de mere stemningsskabende, typisk ’Gothic’ gloser fra digtet. Ideen med tegningerne var at eleverne skulle reflektere over hvem der ville være tilstede, hvor vi befandt os og hvornår. Da vi havde lavet denne lille pre-reading øvelse, læste vi strofe 1 sammen, ganske langsomt, og fik slået alle detaljer om hvem, hvad, hvor og hvornår på plads. Herefter fik eleverne lidt tid til at gå på The Interactive Raven hvor de selv læste de næste par strofer. Efter ca. 10 minutter samlede vi op på klassen, og igen var det helt essentielt at alle var med på alle detaljer i digtet. Lektien til det modul jeg egentlig vil fortælle om, var at læse de 9 første strofer så grundigt derhjemme at man var i stand til at genfortælle dem.
Da vi mødtes igen, havde jeg forberedt et modul hvor klassen blev delt i 3:
Gruppe 1 skulle starte med at undersøge (ved hjælp af Politikens Fugleleksikon eller andre opslagsværker) hvorfor mon netop ravnen var blevet valgt som det bærende motiv i digtet. Hvorfor ikke en papegøje, en and, en due eller en anden fugl?
Gruppe 2 skulle starte hos mig hvor vi minutiøst gennemgik strofe for strofe præcist for hvad der sker i digtet.
Gruppe 3 skulle – gerne ved hjælp af The Interactive Raven – undersøge rim (alle slags rim) og rytme i digtet og gøre rede for effekten.
Hvis ’ude’-grupperne blev færdige med deres opgave inden de 20 minutter der var afsat til hver opgave, var omme, måtte de bruge den resterende tid på at google artikler om og fortolkninger af “The Raven” og altså læse disse. Det nåede dog ingen grupper.
Som sagt var der afsat 20 minutter til hver station, og da alle tre grupper havde været ved alle tre stationer, samledes vi i klassen og diskuterede deres svar fra station 1 og 3. Timen var fra lærerens synspunkt en succes fordi:
– Alle elever fik deltaget rigtig aktivt (mundtligt) omkring teksten i klasseværelset hos mig fordi de var en tredjedel af hvad de plejer at være.
– Jeg havde mulighed for – og tid til – at sikre mig at alle var fuldstændig med på hvad hver eneste strofe i digtet handler om.
– Eleverne arbejdede seriøst med stoffet i ’ude’-grupperne. Det kunne jeg høre da vi samlede op til sidst i timen.
– Eleverne var klædt på til at læse resten af digtet mere selvstændigt.
– Eleverne gav udtryk for at digtet faktisk var ret interessant – og uhyggeligt.
Dansk-modulet
I dansk i min 2.g-klasse er vi i gang med Romantikken, og jeg havde her afsat et par moduler til Grundtvig. Min vinkel er på ingen måde revolutionerende, men det fungerede. Jeg bad allerførst eleverne svare på dette spørgsmål med bare et enkelt ord eller en sætning: ’Hvad er danskhed’ og skrive deres svar på tavlen. Herefter introducerede jeg Grundtvig ved et kortere lærerforedrag med fokus på Grundtvigs tre ’arme’: Den religiøse, den folkelige/dannende og den sproglige. Og det lykkedes mig at inddrage stort set alle elevernes egne ord om danskhed i foredraget for netop at understrege hvilken rolle Grundtvig har spillet for vores nationalidentitet.
Vi gennemgik herefter kort en lille analysemodel til hvordan man analyserer lyrik. Som lektie havde jeg bedt alle elever medbringe en salme/sang af Grundtvig fra Salmebogen eller Højskolesangbogen, og de blev nu parret to og to og skulle vælge én af deres sange, som de ville analysere med henblik på at etablere hvilke(n) af Grundtvigs arme kom til udtryk i digtet og hvordan. Analysen skulle forberedes som en præsentation, og præsentationen skulle ske i en Screencast-o-matic.
De fik resten af dette modul (ca. 45 minutter) og ca. 30 minutter af det efterfølgende modul til at planlægge og producere deres screencasts. Vi samlede op ved at se tre screencasts, og ud fra disse tre diskuterede vi hvad gør en analyse velstruktureret og velpræsenteret. Du kan se to eksempler her:
Vi sluttede af med en lille Grundtvig-quiz som ikke rigtig var nogen succes… Jeg havde en række førstelinjer fra et par Grundtvigsange og -salmer, og eleverne skulle nu forsøge at skrive resten af strofen ned. Den eneste førstelinje de kunne køre videre på, var ’Dejlig er den himmelblå’. De andre var ret ukendte for eleverne på trods af efterskoleophold og opvækst i et område præget af Grundtvig-Koldsk mentalitet. Til mit forsvar vil jeg bare sige at mine elever for 3 år siden altså sagtens kunne. Men eleverne syntes vist det var meget hyggeligt. Du kan se min temmelig primitive PowerPoint med Grundtvig-quizzen her eller under materialer.
I går afholdt Dansklærerforeningen sin årlige konference, som i år havde temaet digital dannelse. Her holdt jeg blandt andre oplæg om digitale redskaber i praksis hvor jeg præsenterede nogle af de måder jeg selv og kolleger har brugt blogs, wikis, Facebook, Screencast-o-matic, TodaysMeet og Audioboom på i undervisningen. Hvis du har lyst til at få inspiration til hvordan disse redskaber kan anvendes, og du måske også gerne vil se nogle instruktionsvideoer til programmerne, er du velkommen til at gå ind på sitet Sociale Medier i Dansk (oprindelig lavet i forbindelse med en artikel min kollega Stinna og jeg skrev for DanskNoter, men som blev udvidet i forbindelse med foredraget i går).
Et af de eksempler jeg gav på brugen af wikis, var at bruge wikien til at lade eleverne kreere en hypertekstfiktion. Her er jeg især inspireret af en tekst som These Waves of Girls, men i forbindelse med forberedelsen til foredraget opdagede jeg også et hypertekst-essay på Afsnit P. Jeg tænkte straks at dette kunne være en sjov måde at arbejde med essay-genren på. Eleverne kan således hver skrive små refleksioner over et emne, der så sammensættes til en fælles, associativt springende tekst – ligesom Afsnit Ps. Foredraget før mit eget handlede om litteraturen på nettet, og her præsenterede Jeppe Nielsen Wernberg og Karen Wagner fra Ørestad Gymnasium et forrygende forløb om visuel poesi hvor Afsnit Ps indbydende visuelle poesi spillede en central rolle. Jeg kan kun anbefale dansklærere at besøge Afsnit P, lade sig rive med af de inspirerende og anderledes tekster og at bruge sitet i undervisningen for netop at rykke ved elevernes forestilling om hvordan ord optræder i vores dagligdag og i vores litteratur. Derudover har Jeppe og Karen lagt deres undervisningsforløb ud på sitet Livet på nettet hvor du altså både kan finde modulplaner, opgavebeskriver og tekster.
Hvis du har lyst til at se et par kommentarer om hvad der i øvrigt foregik på konferencen, kan du søge på Twitter-hashtag’et #digdan.
På trods af titlen kan denne lille leg altså sagtens bruges i andre fag – sprogfag såvel som alle mulige andre fag, forestiller jeg mig. Men Quick Questions lyder nu engang bedre end Hurtige Spørgsmål.
I denne leg skal alle elever finde på to eller flere spørgsmål (ingen ja/nej-spørgsmål). Peg på en elev: Vedkommende peger på en klassekammerat, stiller sit spørgsmålet og får et hurtigt svar. Kommer svaret for langsomt, får eleven eventuelt ikke nogen point (hvis du altså mener at et pointsystem kan motivere). Herefter peger den svarende elev på en ny klassekammerat og stiller vedkommende et af sine spørgsmål. Brug f.eks. denne leg til almindelig glosetræning (her kan eleverne enten sige et dansk ord som skal oversættes, eller eleverne skal hurtigt sige et synonym eller et antonym til den glose de får stukket ud fra deres klassekammerater). Du kan også bruge legen til at genopfriske eller tjekke forståelsen af begreber fra et emne I arbejder med, eller bruge legen i forbindelse med tekstlæsning hvor eleverne har lavet arbejdsspørgsmålene. Det er altså eleverne der harpunerer hinanden, og eleverne der stiller spørgsmålene.
På Ozge Karaoglus blog så jeg den anden dag et indlæg om dette lille program, som – i modsætning til andre polling-programmer – gør det let for eleverne at skrive svarmuligheder ind som der så stemmes videre om ved hjælp af både et argumentationsfelt og en egentlig afstemningsknap. Tricider giver dig altså mulighed for at stille et spørgsmål til eleverne, og de får mulighed for at give deres holdninger til spørgsmålet til kende ligesom de får mulighed for at argumentere for og imod hinandens synspunkter. Og selvfølgelig endelig lave en afstemning. Dette kan bruges til:
Brainstorm på hvad en teksts tema(er) er. Eleverne skriver temaer som de og deres klassekammerater skal argumentere for inden de sætter deres stemme der.
Evaluering af undervisningsmetoder. Eleverne kan være med til at argumentere for at nogle bestemte undervisningsmetoder skal inddrages i højere eller mindre grad eller bruges på et bestemt forløb.
Forslag til nye emner/materialer etc.
Fejlsætninger i engelsk. Eleverne skriver forklaringer, og klassekammeraterne kan argumentere for hvorfor de forskellige forklaringer er rigtige eller forkerte.
Personkarakteristikker og miljøkarakteristikker: Eleverne skal karakterisere en bestemt person i teksten med adjektiver og klassekammerater argumenterer for og imod valget af dette adjektiv inden afstemning.
Debatter af enhver art hvor eleverne skal argumentere for holdninger. Dette kunne især være relevant inden i skal i gang med at skrive kronikker i dansk.
Testmoz er et supernemt lille og hurtigt testprogram, som giver din mulighed for at fx at scanne elevernes viden på et bestemt område. Der er ingen funktioner i Testmoz som jeg ikke tror diverse elærings-platforme som Fronter og Lektio ikke allerede kan, men Testmoz virker for mig at se bare nemmere at gå til, og så kan jeg dele linket med mine elever på klassens Facebookgruppe.
Du kan se en kort instruktionsvideo til Testmoz her:
Jeg har umiddelbart fem ideer til hvordan man kan bruge Testmoz i undervisningen:
Brug sandt eller falsk til at teste elevernes forståelse af en lektie (eller måske endda til at se hvem der har læst, og hvem der ikke har). Som en del af lektien kan du bede eleverne tage testen hvor de skal besvare 10 sandt eller falsk-spørgsmål om teksten. På denne måde får du som sagt både et overblik over hvem der har læst, men også hvor der måske har været nogle forståelsesproblemer som I kan tage udgangspunkt i i en efterfølgende klassediskussion.
I engelskundervisningen kan du bruge Testmoz til delprøve 1-opgaver. Her kan du lave multiple choice med fejlsætninger hvor du skriver en fejlsætning og som svarmuligheder, fire forklaringer med grammatisk terminologi hvoraf selvfølgelig kun den ene er korrekt i sammenhængen. Du kunne også have øvelser hvor eleverne i fri tekst skal skrive den rigtige form af et verbum du vil have sat ind i sætningen.
Brug en multiple choice-quiz til at teste baggrundsviden om et bestemt emne inden I skal i gang. Stil nogle spørgsmål om Romantikken (måske på baggrund af dansk-historie oversigtsforløb), og se hvor meget de husker, og brug det som udgangspunkt for et lærerforedrag. Eller hvor meget ved eleverne egentlig om amerikansk samfund og politik?
Selvfølgelig kan Testmoz også bruges til at træne gloser eller udtryk med en ’fill in the blank’.
Du kan også få eleverne til at træne begreber med en ’multiple choice’. Hav for eksempel beskrivelser af forskellige fortællertyper, som så skal matches med den rigtige fortæller fra svarene i ’multiple choice’. Eller hvad med et lille tekstuddrag, som så skal matches med den rigtige fortæller eller fremstillingsform eller andet.
The Bits and Bytes of Education er endnu en undervisningsblog med grydeklare ideer. Her er også inspiration at hente for andre end engelsklærere, og jeg blev især inspireret af dette indlæg om Lowtech methods to teach 21st Century Learners. Indlægget kommer med forslag til hvordan ideen om Twitter, Facebook og blogs kan indgå i undervisningen uden at man nødvendigvis behøver at gå online. For eksempel foreslår J.P. Prezzavento (manden bag bloggen) at koge Romeo og Julie ned til en Twitter-tråd med max 140 tegn i hvert indlæg. Så hvad ville karaktererne sige til hinanden, hvis de skulle kommunikere på Twitter?
Facebook-ideen fra The Bits and Bytes of Education tænker jeg at jeg vil bruge som alternativ til mere klassiske tests, som jeg ind imellem føler mig nødsaget til at give eleverne. I forbindelse med læsning af en novelle eller en roman, vil jeg give mine elever skabelonerne til en Facebook-profil nederst fra indlægget (det kunne meget vel igen være Romeo og Julie), og bede eleverne udfylde skabelonen for en eller flere bestemt(e) karakter(er). Jeg tænkte at dette også kunne overføres til dansk-historie-forløbet hvor personer (forfattere, politikere, konger/dronninger osv.) fra forskellige tider kunne få hver deres facebook-profil, som eleverne udfylder og efterfølgende afleverer som opsamling på forløbet.
Og hvorfor så ikke gå online når det nu er der hvor programmerne hører til? Måske fordi man, som J.P. Prezzavento foreslår, vil bruge Facebook-skabelonen som udgangspunkt for en diskussion om hvad der er mere og mindre hensigtsmæssigt at lægge online. Eller hvis man nu ved at man kæmper med et ustabilt net, der hvor man underviser, og at sandsynligheden for at eleverne ikke kan komme online er ret stor. Eller simpelthen fordi man gerne vil udnytte elevernes kendskab til disse platforme på en kreativ måde, men undgå de forstyrrelser platformerne også medfører.
På