I år havde jeg besluttet mig for ikke at læse En Landsbydegns Dagbog, som jeg ellers har læst med mine tidligere danskhold, og i stedet prøve kræfter med “Præludium” og “Ouverture” fra Trækfuglene. Jeg blogger om det i dag fordi jeg netop har haft det sidste af de tre moduler, og jeg er begejstret for hvor godt mine elever har arbejdet med de to digte, så jeg fik lyst til at dele forløbet her – også selvom mere garvede dansklærere nok ikke finder det synderligt revolutionerende.
Jeg brugte det første modul til at sætte fokus på hvordan man arbejder med litterære hjælpemidler så som diverse litteraturhistorier og websites. Eleverne startede med at diskutere tre spørgsmål på speed dates:
– Hvad kan man bruge litterære opslagsværker til?
– Kan en litteraturhistorie være forældet? Hvorfor/hvorfor ikke?
– Hvordan tjekker man et websites lødighed?
Herefter bad jeg eleverne søge på henholdsvis ’Blicher digte’ og ’Blicher Trækfuglene’ i Google for at se hvornår på Google-search-listen der faktisk dukker websites op vi ville kunne bruge til noget i vores danskfaglige sammenhæng. Vi gennemgik kort de forskellige sites og diskuterede hvordan vi hurtigt kunne afkode siderne ud fra de informationer Google-search-listen giver. Vi fik altså diskuteret hvad opslagsværkerne kan som nettet ikke kan, og omvendt. Men også hvordan man kritisk kan forholde sig til de sider der dukker op ved en søgning i Google.
Herefter havde jeg udvalgt kapitler fra forskellige litteraturhistorier (med en vis historisk spredning) om
-Blicher (biografi)
-Blichers litteratur (med særligt fokus på Trækfuglene)
-Poetisk realisme
-Romantisme (fordi denne Blicher-læsning spiller op ad romantismen som vi skal arbejde med senere).
For hvert emne var der 3-4 uddrag fra litteraturhistorier og lærebøger som eleverne i gruppen måtte fordele mellem sig. Deres opgave var at hjælpe hinanden til et klart billede af deres emne og sammen at forberede en ca. 3 minutters podcast med de centrale informationer samt et overskueligt dokument med noter, der kunne supplere podcasten. Dette fik de resten af modulet til. Lektien til andet modul var at høre mindst én podcast (og orientere sig i de tilhørende noter) fra hvert af emnerne (dog ikke romantisme-emnet, som de skal bruge senere i stedet). Derudover skulle eleverne til andet modul have læst “Præludium” og forsøgt i et-to ord at formulere digtets tema(er).
Andet modul startede med 10 minutters stresset brainstorm. Jeg havde fra en kollega arvet arbejdsspørgsmål som behandlede:
– Digtets stemning (find 2 tekststeder der begrunder din karakteristik)
– En angivelse af tiden i strofernes første (og i enkelte tilfælde anden) verselinjer: Hvordan inddeler disse tidsskift digtet, og giv hver del en overskrift.
– Semantiske skemaer fra menneskeverdenen og fugleverdenen.
– De typer af modalverber der optræder i digtet. Udtrykker de vilje, ønske, mulighed eller nødvendighed? Hvad siger dette om jeg’ets liv og muligheder?
– Poetisk realistiske og/eller selvbiografiske træk i digtet.
Efter de ti minutter (og nej, eleverne kunne ikke nå igennem det hele, men en af pointerne med den stressede brainstorm er netop at man ikke dvæler for meget ved detaljen, og at man i stedet når at overveje flere aspekter på kort tid – og at man er dybt koncentreret i den tid øvelsen står på) blev eleverne delt ind i to grupper. Hver gruppe fik sit eget lokale med SMARTBoards, hvor digtet var sat på en tavlefil. Her skulle eleverne nu sammen gennemgå arbejdsarket fra den stressede brainstorm mere detaljeret, og de skulle skrive grafiske noter (altså, udnytte at farverne på pennene kunne repræsentere forskellige analyseaspekter) i digtet på tavlen. Gruppen valgte én elev til at være notattager, men alle havde ansvar for hjælpe med den samlede analyse og fortolkning, og alle skulle kunne præsentere gruppens samlede resultater.
Efter ca. 30 minutter skiftede halvdelen af eleverne nu klasselokale, så halvdelen så den anden gruppes tavle. Her skulle de blivende elever nu præsentere deres analyse og fortolkning af digtet for gæsterne med udgangspunkt i deres tavlefil, og gæsterne skulle supplere med betragtninger de havde gjort i deres analysegruppe hvilket selvfølgelig blev skrevet til. Disse opsamlinger varede ca. 15 minutter. Eleverne havde nu af tre omgange arbejdet med analyse og fortolkning af digtet. Den forståelse af digtet de havde oparbejdet skulle nu remedieres til et-minuts foredrag. Eleverne måtte arbejde alene eller sammen i par. Disse foredrag måtte være egentlige præsentationer af de vigtige analytiske pointer eller mere kreative fortolkninger som denne:
Vi hørte alle præsentationerne i det tredje og sidste modul, og efter 20 et-minuts foredrag var de centrale billeder, kontraster, temaer og perspektiveringer virkelig slået fast. Lektien havde til dette modul været at gøre disse præsentationer færdige og at læse digtet “Ouverture” med fokus på at overveje hvilke af menneskets sanser kommer i spil i hver af stroferne. Men: Der er altid fraværende elever, og de elever der var fraværende i andet modul (og derfor ikke havde kunnet lave en et-minuts præsentation) skulle i stedet skrive fem arbejdsspørgsmål ned til “Ouverture”. Spørgsmål som ville kunne hjælpe deres kammerater med at åbne op for en analyse og fortolkning af digtet.
Efter 1-minuts-præsentationerne skulle der så være cafe-session om “Ouverture”. Eleverne med arbejdsspørgsmålene blev sendt ud som cafe-ejere, mens de andre elever fordelte sig på de forskellige cafeer, besvarede spørgsmålene og rokerede videre til næste café. Da alle cafeer var besøgt, fik cafe-ejerne ca. 15 minutter til at samle alle deres input og sammen lave en lille præsentation af en analyse og fortolkning af digtet. Imens kiggede vi andre på hvilke sanser dominerer digtet, og hvad der karakteriserer disse sanseindtryk. Bare ud fra disse observationer kunne vi illustrere kontrasten mellem det smukke, næsten idylliske syn af hvid Abildgaard og de infame ravneskrig og ugletuden, som bryder den ellers døde stilhed, og bruge dette som udgangspunkt for fortolkningen.
Da cafe-ejerne præsenterede deres pointer, byggede det ovenpå det resten af klassen netop havde diskuteret, og igen fik vi altså tre runders varieret arbejde med teksten, som sikrede at eleverne forlod lokalet med en sammenhængende forståelse af universet i de første digte i Trækfuglene.
På Falkonergårdens Gymnasiums IT-blog så jeg forleden et super indlæg om gratis skærmdelingsprogrammer. Selvom det ikke er sket så tit, så har jeg ind imellem ønsket mig at jeg hurtigt kunne få delt en elevs skærm med projektoren så hele klassen lige kunne se med. Her kommer fire situationer hvor jeg synes skærmdeling er et rigtig godt bud på at få lettet undervisningsproceduren:
Notebookfiler til SMARTBoardet er rigtigt svære at dele resultatet af (det kræver lange og snørklede og datatunge veje). Men hvis eleverne nu løser opgaver på express-versionen, så kan vi efterfølgende hurtigt tjekke løsningerne ved hjælp af skærmdeling.
Notebookfiler eller andre dokumenttyper med under- og overstregningsmuligheder kan jo bruges til at udtrykke analyser og fortolkninger af et tekststykke. I stedet for at eleverne præsenterer deres produkter ved tavlen og først skal til at lave deres markeringer der (hvilket meget ofte resulterer i at eleverne taler til tavlen og bruger mere tid på at se i papirerne og lave selve understregningerne på den interaktive tavle end på faktisk at præsentere), så kan de nu bare skærmdele med projektor-computeren og præsentere direkte fra deres eget mere eller mindre færdige produkt (hvilket så kan danne udgangspunkt for videre klassediskussion og videre fælles notattagning).
Jeg beder tit mine elever skrive oversættelsessætninger eller hele oversættelser op på tavlen hvor vi så sammen kan gennemgå rettelserne. Dette led med at skrive op på tavlen kan jeg nu springe over: En elev kan skærmdele sit bud som så kan danne grundlag for en fælles gennemgang. Og dette gælder jo alle mindre skriftlige øvelser som skal rettes på klassen.
Skærmdeling kan også være relevant til billedfiler som af en eller anden grund ikke er hensigtsmæssige at klassen deler med hinanden. Dette kunne fx være egne fotos som eleverne har medbragt i forbindelse med en lær-hinanden-at-kende-øvelse.
Hvis du har brugt skærmdeling til andet i dansk-, engelsk- eller fremmedsprogsundervisningen, hører jeg selvfølgelig rigtig gerne om det i en kommentar her på siden. Eller måske har du helt andre fag hvor skærmdeling også er et rigtig interessant redskab. Hvis det er tilfældet, skal du sandelig også være hjerteligt velkommen til at dele erfaringer og forslag i en kommentar.
Så er der nyt materiale til når du skal undervise i sproghistorie i engelsk, eller hvis du bare gerne vil lade dine elever høre hvordan Shakespearean English egentlig lød. British Library har produceret en CD med oplæsninger og dramatiseringer af uddrag af Shakespeares værker, hvor udtalen er som den ville have været omkring 1600. Du kan læse om projektet, om forskningen bag og høre klip fra CDen her.
På sin blog, hvor videndeling er det helt centrale ord, fordi hun blot poster et materiale, og det så efterfølgende er op til bloglæserne at poste ideerne, postede Sandy Millin forleden to reklamefilm for henholdsvis The Sun og The Guardian. Du kan se de to reklamer lige her.
Dette er en oplagt måde at kombinere flere forskellige typer medieanalyse. Man kunne for eksempel starte med at lave en analyse af de to reklamefilm. Til denne analyse kunne man dele klassen i to, hvor halvdelen arbejder med den ene film og den anden halvdel med den anden. De resultater og betragtninger som eleverne finder frem til, kunne evt. postes i klassens Facebook-gruppe (hvis I har sådan én) som kommentarer under filmen, i en blog, eller man kunne sammensætte eleverne efterfølgende to og to (en elev med hver sin reklamefilm), hvor de så præsenterer deres resultater for hinanden. På klassen kan I så samle op på de mest gennemgående betragtninger, der er blevet præsenteret, og herigennem få diskuteret de virkemidler, der er brugt i de to reklamer, samt målgrupper.
Herefter kan du bede eleverne sammenligne artikler fra hhv. The Sun og The Guardian inden for forskellige sektioner af aviserne. Du kan jo dele eleverne ind i grupper, hvor en gruppe skal undersøge indlandsstoffet, en anden gruppe udlandsstoffet, en tredje gruppe sporten osv. Eleverne kan her se på hvilke typer artikler fylder mest, hvor avisen placerer de forskellige sektioner, osv. Selvfølgelig fungerer dette bedst, hvis der vælges eksemplarer af avisen fra samme dag.
Igen kan I samle op på klassen og diskutere hvordan dette passer med det image reklamefilmen gav af avisen.
Endelig kan du have fundet en artikel fra hver af aviserne baseret på den samme historie som I kan gå i dybden med og analysere for opbygning, for sproglige virkemidler, for tone, for journalistisk vinkel, for lix osv.
To af mine yndlingsopvarmningsøvelser (til engelsk, når talebåndet lige skal smøres) er spillet tabu, hvor eleverne i par skal forklare gloser for hinanden, som partneren så skal gætte, men omkring den glose lægger der sig et par ord som den der forklarer ikke må bruge. Er glosen f.eks. ’lawyer’, er ord som ’law’ og ’court’ ikke tilladt. Dette tvinger en sprogligt større kreativitet og en større brug af adjektiver. Men denne øvelse kan jo kombineres med en ’find én der…’ hvor eleverne netop får mulighed for at tale med mange forskellige klassekammerater. Og her kan øvelsen sagtens bruges omkring tekstlæsning også. Hav en stak sedler klar til eleverne (og når de er færdige med én, kan de hente en ny hos dig – der må gerne være gentagelser), hvorpå der står noget á la find someone who thinks Parvez isn’t open-minded enough towards his son Ali’s beliefs. Lad ordene open-minded, Parvez, Ali og beliefs være markeret med rødt, og disse ord må eleven altså ikke bruge, når hun udspørger sine klassekammerater om Parvez og Ali fra My Son The Fanatic. Øvelsen træner både den sproglige variation, ligesom den giver en noget dybere tekstdiskussion end hvis spørgsmålet blot blev stillet helt direkte.
Tak til Mia for ideen til at kombinere de to øvelser i engelskundervisningen!
Som engelsklærer er man så privilegeret at der på nettet er en overflod af materialer lige til at samle op og bruge i ens egen undervisning. Undervisningsplaner, arbejdsopgaver, baggrundsinformation og så videre til både litteraturundervisning, grammatikundervisning/sprogtilegnelse og timer i samfundsforhold og historie. Ind imellem kan der være så meget at det kan være svært at danne sig et overblik over alle de mange sites. På Thinkfinity har man samlet links til undervisningsplaner fra andre relevante sites, så du ikke behøver scrolle igennem et hav af Google søgeresultater. Så hvis du lige mangler inspiration til undervisningen i en bestemt tekst eller et særligt grammatisk problem, så er et Thinkfinity bestemt et klik værd – også hvis du bare leder efter almindelig inspiration til hverdagen.
