Kreative skriveøvelser giver eleverne mulighed for lege med sproget og udforske sproglige virkemidler og sammensætninger, som der måske ikke altid er plads til, når de skal skrive inden for de gængse eksamensgenrer. Derudover kan kreative skriveøvelser bruges som et remedieringsredskab, der netop kan facilitere læringen. Og så er der simpelthen ikke noget bedre end at se elever, der måske ikke normalt er så fremme i skoene, udfolde sig kreativt og legende om faglige emner. Så her kommer et par forslag til kreative skriveøvelser, der kan bruges i undervisningen, i dansk eller i fremmedsprog – det er vel aldrig for tidligt at begynde at bruge det sprog man nu engang har til rådighed, kreativt.
1)6 Word Stories. Stjæl Hemingways 6-ords-novelle, eller I hvert fald konceptet: For sale: baby shoes. Never worn. Omskriv en litterær tekst I netop har læst til en 6-ords-novelle. I kan evt. poste resultatet på Twitter under twittertråden #seksordsnovelle, hvor rigtig mange nordiske twitterbrugere allerede har været inde og skrive deres bud på 6-ords-noveller. I kan også lade jer inspirere af denne TEDTalk af Sebastian Wernice, som koger 1000 TEDtalks ned til 6 ord, og bruge samme koncept på at samle op på emner, moduler (som en slags ton-timen-ned), begreber eller sagprosatekster.
2)På denne side på Daily Writing Tipskan du se 10 experiential writing prompts, som nok skulle kunne sætte noget krea-skrivning i gang, om end de måske kan være sværere at knytte det direkte til et emne I har studeret.
3)I en bog om at skrive af den canadiske forfatter Jack Hodgins giver han et par rigtig fine tekstindledere til ’free-fall pages’, som Hodgins kalder det:
a.The most frightening person in my childhood was…
b.If I were prime minister…
c.Was I anxious to grow up?
d.If I ever get a chance to avenge myself upon X…
e.Hey? Don’t ask me nothin’! Like, hey, man – what do I know about….
f.School, school, school, I wonder if….
(Hodgins, Jack: A Passion for Narrative: A guide for writing fiction. M&S, 2001).
Startsætningerne kan eventuelt bruges til at sætte fokus på character og setting (også i dansk eller andre fremmedsprog end engelsk). Hvordan skabes disse to elementer rent sprogligt i en tekst?
4)Lad jer inspirere af disse 29 trin til at fremme kreativiteten.
5)På Fyldepennenfindes der et hav af inspirerende skriveøvelser. Jeg har selv brugt et par stykker af disse i 1. g dansk i forbindelse med et skriftlighedsforløb i et modul hvor der var særlig fokus på kohærens og kohæsion. Vi brugte de samme tekster senere i mundtlighedsforløbet, hvor eleverne nu skulle bytte tekster og indtale den tekst de fik i en audioboo. Pointen var nu at eleverne skulle tænke over at læse teksten dramatisk op, og da vi efterfølgende lyttede til et par af de indtalte eksempler, lyttede vi efter særlige kendetegn på skriftsprog og særlige kendetegn på talesprog i oplæsningen.
Jeg har tidligere blogget om nogle ideer til brugen afFacebook i undervisningen, og noget af det vi som lærere måske kunne være fristet til, er at få eleverne til at oprette ’falske’ profiler og skrive statusopdateringer som litterære figurer eller forfattere eller andet. Men det er jo ikke lovligt, og hvad gør man så? I indlægget linket til ovenfor nævner jeg My Fake Wall, men virker dette for besværligt (og som ENDNU en platform man så skal ind på), kan I jo i stedet oprette en fan-side på Facebook for den litterære karakter, for forfatteren, for den litterære periode eller hvad det nu måtte være. DET må man nemlig gerne, og her kan I så alle uploade videoklip, kommentarer, billeder og andre relevante informationer om jeres fokus.
Igen har Nik Peachey ledt mig på sporet af nye programmer, og denne gang er det Lingle der har fanget min interesse. Programmet er et rigtig fint redskab til at hjælpe læreren med at lave en hurtig bearbejdning af tekster, således at der både opgives gloser, laves forskellige grammatiske øvelser eller gloseøvelser ved hjælp af blot et par klik. Programmet laver altså alt benarbejdet for dig, og det eneste du skal gøre, er at finde den artikel du vil bruge. Du kan selvfølgelig også se og bruge timer, som andre har skabt i programmet. Ulempen ved programmet er at det ikke forbliver gratis, og at du – så vidt jeg kan se – ikke selv kan uploade tekster, men skal finde tekster/artikler fra nettet.
De to sidste moduler inden vinterferien (som jo er nu her på Fyn) har vi næsten fået rundet forløbet om Digital Identities af.
Som jeg nævnede sidst, gav jeg eleverne filmen om SOPA fra Kahn Academy for som lektie, og de skulle skrive to af filmens argumenter ned. Denne film fik understreget for mange af eleverne hvad SOPA går ud på, men vi fik selvfølgelig også diskuteret hvilke bevæggrunde Kahn Academy kunne have for at være imod forslaget mens vi samlede op på de argumenter eleverne havde fundet hjemmefra.
Herefter uddelte jeg et lille ark med nogle af de ingredienser der kan indgå i en stilistisk analyse. Jeg er ikke helt tilfreds med resultatet endnu, så jeg lægger det ikke op. Brænder du derimod inde med en knaldgod model til stilistisk analyse, vil jeg dog hellere end gerne have fingre i den!
Nå, men ud fra de ’ingredienser’ jeg havde på arket, bad jeg nu eleverne selv finde (på) sætninger og fraser der kunne illustrere disse. De måtte altså selv opdigte sætninger eller finde eksempler på nettet. Disse blev copy-pastet ind i en TodaysMeet. Efter ca. 10 minutter var der rigtig mange eksempler, og jeg bad nu eleverne se på den samlede TodaysMeet, udpege et eksempel og forklare hvordan de stilistisk ville beskrive eksemplet. (Var der tale om metafor, bogstavrim, slang, fillers…. Alt muligt var bare blandet sammen her).
Her skulle eleverne nu derhjemme prøve at finde så mange af de stilistiske elementer som vi havde talt om, som muligt, og da vi mødtes til vores sidste modul inden vinterferien, som faktisk var fredag fra kl. 13.55-15.30 (og jeg virkelig ikke havde forventet mig meget af den time), blev jeg svært overrasket over hvor mange nuancer i teksten eleverne faktisk havde set, og hvor godt de faktisk var i stand til at lave en sammenhængende stilistisk analyse af artiklen.
Vi gennemgik en ’how to analyse non-fiction’-model samtidig med at vi fyldte modellen ud med betragtninger fra Hey Zuckerberg-teksten.
Og så SKULLE det have været elevernes tur (men dagen og tidspunktet taget i betragtning ændrede jeg planen til noget SMARTBoard-grammatik): De SKULLE have leget eksamen 3 og 3 af 3 omgange, men det må vi gøre en anden gang.
Næste gang – lige efter ferien – er både mit sidste modul om Digital Identities og mit sidste modul med klassen inden jeg går på barsel, og her skal jeg på en eller anden måde have samlet op på de fokuspunkter der har været for emnet: Tilegnelse af nye gloser, non-fiction analyse og diskussion af de problemstillinger SOPA berører.
Endeligt skal der være en lille munterhed i form af denne her video:
Forleden afholdt jeg en workshop om produktion af digitale medieklip til opgaver og eksamen i engelsk. Det meste af min erfaring hermed kom dog fra dansk hvor mediespørgsmål skal være repræsenteret ved eksamen. Nu kan medieklip jo også indgå i eksamen i engelsk på STX, så her kommer et par tips og tricks til hvordan du så får sammensat dit medieklip:
Skal du bruge et uddrag fra en spillefilm eller en kortfilm som du har på DVD, kan du ’rippe’ denne ved hjælp af gratisprogrammet DVD Shrink. Programmet er ikke besværligt at gå til, og du kan altså bruge programmet til at få lige det klip fra filmen du ønsker. Du kan se en lille lyn-manual til programmet her.
Så længe klippene holdes i det lukkede klasserum og ikke flyder rundt på internettet, skulle der ikke være noget ulovligt ved det.
Selvom det rippede DVD-klip kan afspilles med gratisprogrammet VLC-player, kunne det måske være praktisk at investere 30 dollars i et konverteringsprogram der kan samle de rippede filer i en .avi-fil som kan afspilles af stort set alle afspilningsprogrammer. Dette ville nemlig også give dig (eller eleverne) mulighed for at sætte klippet ind i Movie Maker eller et andet filmproduktionsprogram. Hvorfor? Se nedenfor.
Et par forslag til brugen af medieklip/skærmbilleder:
Du kan bruge rippede klip til at gennemgå en spillefilm I har set på klassen. Lav et antal mindre klip fra filmen (efter I har set den sammen), del klippene ud til grupper af elever, og bed grupperne lave en præsentation af deres udvalgte klip hvor de laver en analyse af klippet ud fra både indhold og filmiske virkemidler. De kan i præsentationen med fordel læne sig op af skærmbilleder, som let tages på de fleste computere med ’PrtSc’-tasten.
Alternativt kan eleverne også sætte klippet ind i MovieMaker (eller et andet filmproduktionsprogram), skrue lidt ned for originallyden og indspille deres præsentationer ind over klippet.
Du kan også bruge skærmbilleder som udgangspunkt for en klassesamtale af en filmanalyse. Jeg har f.eks. ladet elever se en kortfilm på Filmstriben.dk hjemmefra som lektie og bedt dem hver tage 3-5 gode skærmbilleder fra filmen som de synes var velkomponerede og/eller understøttede filmens tema. På klassen satte jeg eleverne i grupper af tre hvor de ud af deres 9-15 skærmbilleder nu skulle vælge de 3-5 allerbedste. Valget skulle naturligvis ske på baggrund af en diskussion i gruppen hvor hver elev præsenterede sine skærmbilleder med begrundelse for hvorfor de var blevet valgt, og hvilken relevans de havde for analysen af filmen. Endeligt samlede vi så op på klassen ved at grupperne på skift præsenterede et skærmbillede de var blevet enige om, og ud fra disse fik vi således også analyseret og fortolket hele filmen.
Til eksamen kan du gemme det rippede klip på en USB-nøgle der udleveres med eksamensspørgsmålet. Sørg for at der står en computer til rådighed i forberedelsen hvorpå der er installeret VLCplayer, og undersøg lige for en sikkerheds skyld at det faktisk virker…
Her kommer en lille øvelse som trækker på historie, men som jo selvfølgelig også er relevant for engelskundervisningen. En (historie)kollega (som også har engelsk som fag) fortalte mig at han gav sine elever denne komplette undervisningsplan fra en amerikansk lærer der gennemgår The Constitution med sin klasse. Eleverne skal nu læse lærerens plan og sitet som en kilde med henblik på at afdække hvad denne kilde siger om amerikanernes forhold til deres grundlov.
1. De er meget optaget af grundloven som et fælles dokument for alle amerikanere
2. De er meget optaget af, at grundloven sikrer dem mod overgreb fra regeringen
Når vi i Danmark ikke har samme fokus på vores grundlov i undervisningen, kan det så være udtryk for at vi har andre ting der skaber fællesskabsfølelse som amerikanerne ikke har? Hvilke?
(Man kan uden videre finde en stor mængde lignende hjemmesider om The Constitution).
Jeg forestiller mig at ideen kan overføres til andre sammenhænge også. F.eks. kunne man give elever undervisningsplaner for et litterært værk og ud fra dette bede eleverne etablere et fokus på teksten. Dette kunne måske være med til at skabe en bevidsthed om hvordan man lærer. Det fine ved at være engelsklærer er at der er uanede mængder at gode undervisningsplaner på nettet. Et enkelt Google-klik med ordet ‘lesson plan’, og der dukker detaljerede, varierede og sjove ideer op til grydeklar undervisning.
