Egentlig kommer ideen til denne øvelse vist fra den lidet flatterende ’leg’ fra de glade universitetsdage ’Bullshit Bingo’ (eller Buzzword Bingo). Hvis ikke du kender den leg, kan du se reglerne for den her, men dette blogindlæg læner sig altså kun op ad legen og er meget mere seriøst i sit udgangspunkt.
I forbindelse med en længere håndbogstekst (f.eks. fra en litteraturhistorie om en bestemt periode eller forfatter) kan du bede eleverne om hjemmefra at lave en bingoplade med de 9-12 mest centrale begreber fra teksten. Når I mødes på klassen kan du holde et lille lærerforedrag der samler op på dagens lektie, og eleverne krydser nu de begreber af på deres bingo-plade som indgår i dit lærerforedrag. Det skærper elevernes bevidsthed for nøgleord mens de læser, men måske også deres evne til at lytte efter i et lærerforedrag.
Synes du det er for doppelt gemoppelt både at bede dem læse i en litteraturhistorie og derefter give dem et lærerforedrag, kunne I også springe direkte ud i læsningen/analysen/tolkningen/perspektiveringen af f.eks. et digt, og hver gang én af klassekammeraterne bruger et begreb fra en bingoplade (stadig lavet hjemmefra med udgangspunkt i litteraturhistorien), må det afkrydses (elever må selvfølgelig ikke krydse felter af hvis det er dem selv der bruger begrebet, men gerne anspore andre til at bruge det).
Alternativt kunne I vente med at lave bingoplader, og i stedet kan du på klassen udpege to eller tre elever der skal genfortælle lektien fra litteraturhistorien, og mens disse elever forbereder deres præsentation, laver de andre elever deres bingoplader. Samme procedure: begreber medtaget i foredragsholdernes oplæg må krydses af på pladerne. Har vi en vinder?
Er du sproglærer, kan I jo også lave bingoplader med gloser fra dagens tekst som skal krydses af når de bruges naturligt i klassens diskussion.
Eller du kan bruge bingopladen i forbindelse med et retorikforløb: Jeg har i hvert fald selv tidligere sat elever til at holde taler på klassen, og i disse taler skulle selvfølgelig indgå nogle troper og figurer. På bingopladerne står der så udvalgte troper og figurer som skal krydses af når disse optræder i en tale. På den måde sikrer man sig også tilhørernes fulde opmærksomhed, og de lytter nu efter troperne/figurerne i aktion fremfor bare et konkret ord, som de har stående på deres plade.
Måske ikke lige med det sidste eksempel her, men med de andre eksempler kan der samles op på bingopladen ved at lade elever skrive resumeer af timen hvor alle de overkrydsede ord fra pladen skal indgå.
Jeg opdagede kun lige forleden teflgeeks inspirerende blog hvor David Petrie blogger grydeklare undervisningsideer. Et af de indlæg jeg faldt over, var denne video med undervisningsideer til lyrikgennemgang. Invester de 12 minutter videoen varer, til at lade dig inspirere.
Her er f.eks. forslag til hvordan en wordcloud med digtets ord kan deles ud først, og derigennem kan eleverne i en sætning forsøge at spore sig ind på hvad der mon er på spil her, før de kaster sig ud i selve digtet. Og så præsenteres digtet “tonight at noon”, som jeg kunne tænke mig at bruge i en eller anden sammenhæng.
Der er et hav af synonymlister på Daily Writing Tips, og bloggen spytter jævnligt nye ud. Men hvordan kan man bruge disse synonymlister i glosetræningen? Her kommer et par ideer til hvordan eleverne kan træne gloser fra disse lister:
Lav graduering af ordstriber. Sæt ca. 5 gloser fra listen i en SMARTBoard-fil, og bed eleverne sortere de fem ord i en rækkefølge hvor det ’svageste’ står først og det ’stærkeste’ sidst.
Spil Outburst. Eleverne kan evt. studere synonymlisten på forhånd og så spille outburst hvor det netop gælder om at ramme lige præcis de 10 synonymer der står på game-masterens liste.
Eleverne skal selv lave synonymlister og se hvor mange af synonymerne fra Daily Writing Tips-listerne de kan komme på.
Bed eleverne skrive tekster hvor en stribe af ordene skal indgå, men hvert ord kun må indgå én gang. Gør det evt. til en konkurrence, og for hvert synonym der flettes naturligt i teksten, gives et point. Mangler du ideer til disse skriveøvelser, kan du måske finde inspiration i Busy Teachers Creative Writing Prompts.
Til en speeddating-session (som er det nye sort!) kan du indskrive synonymer i en random text generator i SMARTBoardet og have nogle forskellige overskrifter til, f.eks. person, beboelse eller begreber der kunne beskrives med ordene i synonymlisten. På hver ’date’ får eleverne et synonym, og de skal nu diskutere med hinanden hvordan en person der taler på denne måde, opfører sig, hvordan et hus der får denne betegnelse, ser ud osv.
I forbindelse med tekstlæsning kan I jo også kigge på en liste af udvalgte synonymer for netop at se hvilke gloser der ville passe på karaktererne i teksten, på miljøet, på temaet osv.
3) Læs forsiderne. Det er en fantastisk måde at introducere (tidens) litteratur på. Jeg plejer at medbringe en stribe romaner fra det sidste års tid. Eleverne vælger i mindre grupper én af romanerne. De ’læser forsiden’, de læser den første side af romanen og kommenterer på både forside, stil og indhold for resten af klassen. Vi bruger det som springbræt til at læse seneste 5 års litteratur og ser om vi igennem forsiderne og elevernes kommentarer måske kan spore os ind på nogle tematikker og stilarter der gør sig gældende for den nyeste litteratur. Da jeg i foråret lavede øvelsen, var det bl.a. disse romaner jeg bragte med:
2) Symboler. I grundforløbet i dansk, som vi kører parallelt i alle grundforløbsklasser, introducerer vi begrebet symbol. Jeg bruger i denne sammenhæng Astrid Saalbachs novelle ’Kødet’, som jeg denne gang brugte en CL-øvelse til at gennemgå. Eleverne sad i grupper af 4 med et stykke A3 papir i midten. Hver elev havde et hjørne hvor han/hun nu skulle skrive alle de symboler som han/hun mente var at finde i ‘Kødet’. Efter et par minutters individuel brainstorm præsenterede hver elev i gruppen et symbol, og var de andre enige i at dette rent faktisk var et symbol (og kunne de diskutere sig frem til et par mulige betydninger af dette symbol), måtte de skrive symbolet i midten af papiret. Efter ca. 10-15 minutters gruppediskussion samlede vi op på klassen hvor grupperne på skift præsenterede et symbol de var blevet enige om, og hele novelleanalysen foregik altså ud fra gennemgangen af disse symboler. Ikke den klassisk strukturerede novellegennemgang, I know, men det fungerede! Timen sluttede af med at eleverne selv skulle finde en video (musikvideo eller reklame) på Youtube, uploade denne i klassens Facebookgruppe med nogle kommentarer til hvilke symboler optræder i videoen, og hvad disse repræsenterer. Tak til Stinna for denne Facebook-idé.
2) Symboler. I grundforløbet i dansk, som vi kører parallelt i alle grundforløbsklasser, introducerer vi begrebet symbol. Jeg bruger i denne sammenhæng Astrid Saalbachs novelle ’Kødet’, som jeg denne gang brugte en CL-øvelse til at gennemgå. Eleverne sad i grupper af 4 med et stykke A3 papir i midten. Hver elev havde et hjørne hvor han/hun nu skulle skrive alle de symboler som han/hun mente var at finde i ‘Kødet’. Efter et par minutters individuel brainstorm præsenterede hver elev i gruppen et symbol, og var de andre enige i at dette rent faktisk var et symbol (og kunne de diskutere sig frem til et par mulige betydninger af dette symbol), måtte de skrive symbolet i midten af papiret. Efter ca. 10-15 minutters gruppediskussion samlede vi op på klassen hvor grupperne på skift præsenterede et symbol de var blevet enige om, og hele novelleanalysen foregik altså ud fra gennemgangen af disse symboler. Ikke den klassisk strukturerede novellegennemgang, I know, men det fungerede! Timen sluttede af med at eleverne selv skulle finde en video (musikvideo eller reklame) på Youtube, uploade denne i klassens Facebookgruppe med nogle kommentarer til hvilke symboler optræder i videoen, og hvad disse repræsenterer. Tak til Stinna for denne Facebook-idé.