Netop hjemvendt fra skøn skøn ferie i Rom, 4 kvinder – 4 dage, er jeg herligt inspireret, så her kommer 4 ideer til hvordan man kan samle op på emner og sikre sig at de centrale pointer i emnet er slået fast (tak til Pernille for opfordringen!).
Lav en planche. Eleverne laver i grupper en planche hvor de forholder sig til hvad de har lært, eller hvad de mener, er det mest centrale i emnet. Når planchen er færdig, gives den til nabogruppen, som nu kommenterer 3 ting ved planchen: A) noget der overrasker dem. B) noget de er imponerede over. C) Noget de undrer sig over. Det er så disse 3 ting fra hver gruppe der diskuteres på klassen og samles op på samlet. (Tak til Kamilla for den ide).
Send eleverne op til tavlen, og få dem til at skrive et stikord fra forløbet ned som de mener, er helt centralt. Du kan nu selv vælge nogle stikord som du gerne vil have eleverne til at uddybe, eller du kan måske vælge at holde et lille hurtigt lærerforedrag baseret på elevernes stikord (hvis du tør at improvisere på den måde).
Lav en stoledans-øvelse med arbejdsspørgsmål som samler op på forløbet. Hver elev arbejder med et spørgsmål i et antal minutter før han eller hun rykker hen til pladsen ved siden af hvor et andet spørgsmål ligger klar med den forrige elevs noter og besvarelser. Den nye elev skal nu ikke bare forholde sig til spørgsmålet, men også til det der allerede er skrevet af tidligere elever. Det er en stor fordel at sørge for at alle dokumenter (når I er færdige) lægges op i klassens fælles e-læringsplatform så alle har adgang til de fælles noter (og ja, jeg går ud fra her at man arbejder med spørgsmålene på computer). Man kunne også bruge et nyt Google Docs til hvert spørgsmålene. Så behøver eleverne ikke flytte sig fra computer til computer, men behøver bare at åbne et nyt dokument for hvert spørgsmål der skal besvares. I kan samle op mundtligt ved at du beder hver elev til sidst læse det samlede dokument de sidder med igennem og præsentere de væsentligste pointer for klassen.
Du kan også selv finde på de mest centrale stikord fra forløbet. Giv eleverne et stikord ad gangen, og bed dem (individuelt) skrive ned hvorfor dette stikord er centralt, hvad de har lært om dette stikord osv. Når de har fået et minut eller to til at skrive ned, kan de sammenligne deres besvarelse med naboen, og du kan så spørge ud i klassen hvilket par der mener at de har en besvarelse der bør deles med resten af klassen. (Tak til Anja for denne fine ide).
Den sidste uges tid har nettet været fuldt af Steve Jobs-mindevideoer og artikler om Apple. Steve Jobs’ tale til afgangseleverne på Stanford University er blevet viral, og måske ligger der faktisk noget rigtig godt undervisningsmateriale skjult her. Så jeg kiggede de blogs jeg selv abonnerer på, igennem, og ganske rigtigt, her er masser af materialer til at bruge Steve Jobs’ tale eller Apples ’Think Different’-kampagne i undervisningen. Hvis du har et forløb (som mange af os engelsklærere starter med i 1.g) om Growing Up, kunne du nok bruge ideerne her i den forbindelse.
På Janet’s Abruzzo Edublog fandt jeg den første idé. Hun foreslår at man starter med at lave en word cloud over alle de ’phrasal verbs’ som reklamen indeholder, og derefter beder eleverne definere disse udtryk med eksempelsætninger som de selv finder på. Herefter kan I se filmen sammen, se hvordan Steve Jobs bruger udtrykkene, og diskutere tilhørende spørgsmål. Se spørgsmål og en lidt mere grundig timebeskrivelse her.
På ESL-Library kan du også finde forslag til arbejdsspørgsmål til samme film. ESL-Library er i øvrigt en superfin blog med masser af undervisningsideer til English as a Second Language inden for mange forskellige grene af denne disciplin. Jeg er selv netop begyndt at abonnere på bloggen og er ikke bange for at blive skuffet.
En tredje mulighed for at finde inspiration til at arbejde med Steve Jobs’ tale er fra New York Times egen ’education’-side ’The Learning Network’, som også fungerer som en blog med jævnlige indlæg med undervisningsideer. Her er der også arbejdsspørgsmål og forslag til arbejdet med Steve Jobs.
Endelig kan man også bruge Apples ‘Think Different’-kampagne. Se evt. filmen først uden lyd på, og bed eleverne finde på en tekst til filmen eller bare gætte på tema og budskab. Herefter kan I så se filmen med lyd på og sammenligne med jeres egne tekster inden I går til en retorisk og måske endda filmisk analyse af kampagnen.
Here’s to the Crazy Ones.
The misfits.
The rebels.
The troublemakers.
The round pegs in the square holes.
The ones who see things differently.
They’re not fond of rules.
And they have no respect for the status quo.
You can quote them, disagree with them,
disbelieve them, glorify or vilify them.
About the only thing that you can’t do, is ignore them.
Because they change things.
They invent. They imagine. They heal.
They explore. They create. They inspire.
They push the human race forward.
Maybe they have to be crazy.
How else can you stare at an empty canvas and see a work of art?
Or, sit in silence and hear a song that hasn’t been written?
Or, gaze at a red planet and see a laboratory on wheels?
We make tools for these kinds of people.
While some may see them as the crazy ones, we see genius.
Because the ones who are crazy enough to think that they can change the world,
are the ones who do.
– Måske kan et indslag om Rytteriet, som i 2010 fik DRs Sprogpris (særpris) for deres evne til at aflæse forskellige befolkningsgruppers brug af sprog og evne til at gengive det. Brug Rytteriet som et oplæg til at tale om sproglig variation og stilistik, og hvorfor det er væsentligt at kunne afkode andres jargoner og tilpasse sin egen til bestemte situationer.
– For at få interessen for litteraturlæsning vakt, vil jeg prøve med lidt storytelling omkring elevernes egne minder omkring litteraturlæsning. Jeg vil starte med at fortælle min egen historie: Fortælle om et par af de bøger mine forældre læste højt for mig på sengekanten som barn, eller måske lave en lille film om bøgerne på min bogreol og nogle af de oplevelser jeg forbinder med disse bøger, og hvad de siger om mig. Og så skal eleverne gøre det samme.
– Man kunne også bede eleverne lave en antologi med udvalgte passager er deres yndlingslitteratur med små korte introduktioner til hver passage (hvorfor er den valgt). Selvfølgelig skal der også designes et relevant cover til antologien.
– Min skole købte i år et klassesæt af Lars Husums Mit venskab med Jesus Kristus, som jeg har besluttet at åbne værklæsning med. Her er der endelig en roman som også engagerer drengene i litteraturlæsning i en sådan grad at jeg skulle være et skarn om jeg ikke ville bruge romanens potentiale her. Romanen er underfundig, tragisk, bevægende og underholdende og lægger op til diskussioner om kodeblanding (fiktion og fakta), om tone og stil og om Jesus uden religion – på den sjove måde. Filmrettighederne er solgt til Nimbus Film, men eleverne kan måske hjælpe Nimbus lidt på vej og i forbindelse med et medieforløb prøve at udvikle et filmmanus over romanen eller dele af den?
– Lars Husum har jo udgivet andet end Mit venskab med Jesus Kristus, og jeg har overvejet om vi måske skal læse uddrag fra Jeg er en hær, om vi skal arbejde med et par af hans klummer fra Kanten på P1 (hvis de kan støves op), og om vi måske også skal arbejde med hans dramaer, f.eks. Slagtehal Alfahan som har præmiere i foråret 2012. Det kan godt være jeg lyder som en lallende groupie, men jeg kan ikke lade være med at mene at en forfatter der i den grad kan vække læselysten hos de 16-18-årige uden at blive banal, er en diamant. Du kan læse mere om Husum på hans blog http://www.larshusum.dk/
Der er altså mange videoer på TEDTalks som jeg har ladet mig inspirere af i løbet af det sidste års til. Én af dem er Simon Sineks ’How great leaders inspire action’, som mindede mig om at fortælle eleverne hvorfor vi beder dem om at udføre bestemte opgaver i stedet for blot at fortælle dem hvad det er de skal gøre.
Filmen inspirerede mig til at tænke over hvordan jeg kan gøre danskfaget mere centralt for eleverne. Når jeg tænker tilbage på min egen gymnasietid, så var spørgsmålet i overskriften til dette blogindlæg bestemt ikke et spørgsmål der lå mig fjernt. Der gik mange år før jeg begyndte at se pointen med tekstlæsning, analyse og fortolkning. Måske endda så lang tid at jeg ikke helt endnu har formået at få videregivet denne vision til mine elever. Resultatet er at (som jeg tidligere har været inde på) jeg har tabt nogle ellers potentielle kunder i interessebutikken til danskfaget hen ad vejen. Jeg har lovet mig selv at dette ikke skal ske igen – eller at jeg i hvert fald skal gøre noget aktivt for at minimere denne fare, så derfor har jeg besluttet mig for at lave et introduktionsforløb der kan sælge faget.
Det er selvfølgelig ikke revolutionerende, men ikke desto mindre har jeg tænkt længe over hvordan jeg kunne lave en klar introduktion for mine elever som får (i hvert fald nogle af) fagets discipliner til at stå tydeligt frem (medier har jeg i denne omgang undladt da det aldrig er det store problem at vække interessen her). Her er et par af mine overvejelser indtil nu.
Sprog: Sprog er magt, og min vision (som lærer) er at give mine elever del i den magt (så de kan gå ud og gøre verden til et bedre sted) ved at være i stand til at bygge argumenter korrekt op gennem klare og præcise strukturer og virkemidler. Samtidig selvfølgelig også evnen til at analysere (andre) magtudøveres brug af sprog for derigennem at være i stand til at afvise ugyldige argumenter, acceptere solide argumenter og være rede til at stille kritiske spørgsmål og indgå i en diskussion.
Litteratur: Visionen er her mindst todelt. På den ene side som kulturelle mennesker at lære sig selv at kende igennem kulturhistorie og på den anden side at nå andre mennesker, at lære andre at kende, forstå deres motiver og deres visioner om verden gennem de nye øjne en læser af litteratur får forærende. Kort sagt, en vision om at udvikle empati og forståelse for hvorfor det der synes åbenlys sund fornuft for den ene, ikke altid er det for den anden.
EP
Et af de faglige mål på engelsk A-niveau er at introducere eleverne for elementer af det engelske sprogs udvikling. Her kan The History of English in Ten Minutes måske være en hjælp. Du kan vise eleverne et par afsnit ad gangen (som hver kun varer ca. halvandet minut) og bede eleverne genfortælle det sete for hinanden. Er der tvivlstilfælde, kan I sammen afklare det på klassen. Du kan også prøve at vise dem én af tegnefilmene først uden lyd, og derefter kan I så diskutere om de ud fra billederne kan regne ud hvad der sproghistorisk sker i den periode der er vist.
Prøv også at give eleverne nogle uddrag af tekster på Old English, og se hvor meget de egentlig kan forstå (det er slet ikke så lidt), og snak om hvorfor de mon alligevel forstår så meget. Brug f.eks. uddrag fra The Voyages of Ohthere and Wulfstan.
Når I har set alle afsnittene af The History of English, kan I jo prøve at undersøge og diskutere oprindelsen af ordene i en tekst I arbejder med. Især i forbindelse med den stilistiske øvelse til delprøve 1 kunne dette nok være et interessant fokus.
Bed eleverne understrege alle de ord de ikke kender i en tekst, og brug herefter tid på at udforme en gloseliste. Læs teksten, diskuter den. Bed nu eleverne skrive et resume af teksten og diskussionen hvori alle ordene fra gloselisten indgår (husk ikke at kigge på originalteksten imens, kun på egen gloseliste).
