af Eva Pors | jun 23, 2011 | Film og medier, IT og anden teknik, Læs en tekst, Mundtlighed, Spil
Poetry slam og rap har tidligere været et tema på bloggen her, og her kommer et site jeg tror har potentiale i den forbindelse. Flocabulary har omsat forskellige litterære værker af f.eks. Poe og Shakespeare til rap, og det kan bestemt være jeg skal prøve det af i det kommende skoleår. Her er en video om plot, setting, character, theme og conflict, som helt sikkert i 1. g kan tydeliggøre disse elementer. Vi kan jo se filmen sammen, samle op på hvad eleverne har lært om de forskellige elementer, og derefter prøve at dissekere en tekst eller historie vi alle kender for disse elementer (f.eks. et eventyr som Hans og Grethe eller en Harry Potter-bog/film) inden eleverne selv skal prøve at identificere disse elementer i en ny tekst. Vi kan herefter så gå i detaljer med hvordan vi analyserer de forskellige elementer og deres sammenhæng med hinanden. Videoerne til Poe og Shakespeare kan evt. bruges som pre-reading hvor eleverne, efter de har set rappen, kan tale om hvad de særligt lagde mærke til, og hvad de forventer af teksten når I nu skal til at læse den. I kan selvfølgelig også bruge rappen som post-reading hvor du fortæller eleverne at de nu skal høre en rap om teksten: Hvad forventer eleverne er taget med? Hvor forventer de fokus er lagt? Kan de regne nogle af rimene ud? Eller du kan selvfølgelig bede eleverne skrive en rap (og performe den) om teksten inden I ser Flocabularys version. Du kan downloade flere ressourcer gratis (og de der måtte passe til gymnasialt niveau er vist sowieso gratis), og resten skal du betale for. Jeg har f.eks. lige købt Eschers ’The Rappper’s Handbook: A guide to freestyling and writing rhymes’ til den nette sum af 10 USD (som downloadable e-bog). Uden at have nået at kigge så meget på bogen endnu kan jeg på indholdsfortegnelsen se at her bl.a. er kapitler om et par grundlæggende troper og figurer som metaforer, allitterationer, personifikationer, gentagelser osv. Derudover har den et klart fokus på legen med sproget og solid inspiration til hvordan eleverne kommer i gang med at lege. Jeg tænker altså at denne bog kan bruges til at lægge et teoretisk fundament for rappen som genre, samtidig med at den kan inspirere til selv at prøve kræfter med både genre og sprog.
Selvom Flocabulary er et engelsk site, og omtalte e-bog er engelsk, kan det nu nok være at du som lærer i f.eks. dansk også kunne lade dig inspirere til at få eleverne i gang med at bruge sproget på denne måde. Husk at Per Vers har lavet denne fremragende version af Guldhornene, ligesom Stemmejernet med Tungenosser også forærer dansklærere den oplagte tekst om kreativ sprogproduktion.
EP
af Eva Pors | jun 19, 2011 | Læs en tekst, Skriftlighed
Træn elevernes forståelse for betydningen af metrik, troper og figurer i lyrik ved at give dem enderimene til et digt og bede dem fylde resten ud. Du kan binde opgaven yderligere ved at give dem nogle troper og/eller figurer der skal indgå i digtet, sige at digtet skal skrives i jamber, trokæer, anapæster, daktyler eller noget andet, og hvor mange af disse skal indgå. Du kan også evt. give dem titlen på digtet til inspiration. Brug f.eks. Morten Nielsens ’Foraarets Horisont’. Brug elevernes egne pasticher til at åbne op for analyse og fortolkning.
EP
af Eva Pors | jun 12, 2011 | Læs en tekst, Skriftlighed
Hvis jeg kunne tegne, eller hvis jeg synes jeg havde tid nok til selv at designe cartoons på diverse cartoon-sites som f.eks. http://www.toondoo.com/ eller www.bitstrips.com, så ville jeg bestemt lave mine egne tegneserier om grammatiske problemer, lyriklæsning, periodegennemgang osv. Men for nu nøjes jeg så med at bruge David Rickerts tegneserier. Oprindeligt fandt jeg disse på et site der hed Teachers Pay Teachers, men dette er desværre forsvundet, og tegneserien er også forsvundet (det var ellers helt gratis), så du må hente en grammatiktegneserie og de to tegneserier om ‘reading poetry’ under materialer?
Jeg har selv Robert Frosts The Road Not Taken i et ’analysis revisited’-forløb hvor jeg ville slå et analysegreb til forskellige genrer fast for mine elever. Og selvfølgelig talte vi også om præcis de ting som David Rickert præsenterer i tegneserien. Men næste gang tror jeg jeg vil lade eleverne læse digtet og tegneserien hjemmefra og samtidig bede dem finde andre metaforer i digtet eller metaforer der understøtter og uddyber metaforen om de to veje. Disse skal skrives ned og deres betydning (altså en tolkning af dem) forklares. Når vi mødes, vil jeg starte med at lade Mr. Frost himself læse digtet højt. Og for lige at være sikker på alle har forstået digtet, tager vi nok en kort opsamling på hvad der sker på realplanet i digtet. Herefter markeres alle metaforerne som eleverne har fundet hjemmefra, i digtet på SMARTBoardet, først uden nogen diskussion, bare rene markeringer af elementer der kan tolkes metaforisk. Når alle metaforerne er markeret, beder jeg eleverne i par prøve at forklare alle metaforerne ud fra den tolkning af de to veje som er præsenteret i tegneserien (ikke bare de metaforer de selv fandt hjemmefra, men også metaforerne for resten af klassen). De kan evt. løse opgaven i bedste Cooperative Learning-stil med chef og sekretær hvor de skiftes til at diktere et svar, som den anden så skriver ned, idet sekretæren naturligvis stiller uddybende spørgsmål hvis der er elementer i diktaten der ikke står helt klart. Vi samler op ved at jeg spørger for nogle af de udvalgte metaforer hvilket par der har det bedste svar. Det afføder forhåbentligt en solid diskussion om hvorfor nogle svar reelt er bedre end andre når det kommer til tekstlæsning. Ikke alt er jo lige gyldigt eller lige godt.
Hvis et par bliver færdige med chef-sekretær-opgaven før de andre, beder jeg dem gå i gang med at kigge på digtets ’rhyme scheme’ og diskutere måder at tolke brugen af dette specifikke ’rhyme scheme’ på i sammenhæng med metaforerne.
Når vi er færdige med at diskutere metaforerne, vender vi alle blikket mod rimskemaet.
Endelig vil vi slutte af med de sidste to spørgsmål som David Rickert stiller til digtet, nemlig hvordan man kan understøtte den tolkning af digtet at ingen af de to veje i digtet er bedre end den anden, og hvordan man kan tolke digter-jeg’ets suk når han tænker tilbage på sin rejse, og hvordan disse forskellige tolkninger repræsenterer forskellige blik på digter-jeg’ets holdning til sit valg.
Og den store finale ville så være at tage fat i nogle af de andre metaforer digtet udtrykker og få eleverne til at lave comic strips eller skrive små digte over denne metafor, f.eks. under titlen ‘A Yellow Wood’ eller ‘The One Less Travelled By’ eller ‘With a Sigh’.
Når eksamen er slut, og sommerferien begynder at kalde på forberedelse til næste år, vil jeg skrive lidt mere om planen for et helt andet forløb om comic strips og graphic novels i undervisningen.
EP
af Eva Pors | maj 28, 2011 | Læs en tekst, Skriftlighed
…Men det er den altså ikke. Jeg har omformuleret ideen en smule fra Sandy Millins blog hvor hun bruger en sang som udgangspunkt for udtale-træning. (Hun har i øvrigt også en anden fantastisk blog ved navn (Almost) Infinite ELT Ideas med det smarte koncept at hun poster et artefakt som læserne så kan blogge om hvordan de ville bruge i et klasselokale – på den måde genereres ‘an almost infinite amount of ELT ideas’). Nå, men tilbage til sangen. Det kan jo være du bruger en sang eller to i forbindelse med et forløb du er i gang med. Jeg bruger f.eks. Nick Caves ‘The Kindness of Strangers’ i forbindelse med et Gothic Horror-forløb (tak for det, i øvrigt, Charlotte). Her kan man så spore eleverne ind på sangen ved først at give dem nogle billeder der har relevans for sangteksten, og bede eleverne skrive en lille historie der forbinder billederne. Herefter kan man så spille lidt af musikken eller en ren instrumental udgave og give eleverne en chance for at rette til i deres historier hvis de gerne vil det. Læs historierne højt. Hvad inspirerede eleverne? Spil sangen med både tekst og musik. Hvem var tættest på? Hvad definerer det at være ‘tæt på’? At ramme stemningen? At ramme karaktererne? At ramme handlingen?
Når I har læst teksten og hørt hele sangen, kan I tale om hvordan stemningen i musikken evt. understreges/sættes i kontrast med bestemte ord.
EP
af Eva Pors | maj 9, 2011 | Læs en tekst, Organisering / undervisningsdifferentiering, Skriftlighed
Et tidligere blogindlæg her på bloggen handler om at eleverne kan lave deres egen antologi, og dette indlæg minder måske lidt om det. Jeg forestiller mig især denne øvelse kunne anvendes i forbindelse med læsning af de seneste 5 års litteratur i dansk, men der er bestemt også andre anvendelsesmuligheder.
Ideen går i al sin enkelhed ud på at eleverne skal forestille sig at året er 2050, og at de skal skrive en litteraturhistorie eller et litterært indlæg om litteraturen i årene 2006-2011 (eller hvilke år der nu passer). Hvilke tendenser ser de, gør sig gældende, som stadig på en eller anden måde har relevans for 2050, og hvilke forfattere og værker har vist sig evigt almengyldige? Giv evt. eleverne en stak romaner at se på, bed dem selv gå på biblioteket og finde noveller og digte, bed dem læse anmeldelser osv. Og så skal de selvfølgelig skrive deres bidrag til litteraturhistorien.
Du kan også bede dem, inden I går i gang med et nyt litteraturhistorisk emne, at gætte på hvilke forfattere og tekster har fået en plads i den danskfaglige kanon ved at gå på nettet og undersøge perioden og evt. kigge i historiebøger, og når eleverne så er kommet med deres gæt, kan I sammen læse i jeres litteraturhistorie og se i hvor høj grad de havde ret, og diskutere hvorfor mon den enkelte litteraturhistoriske grundbog har valgt det ud den nu engang har. Har eleverne ikke det store kendskab til Kulturkanon (eller dansk litteraturs kanon, som de jo skal læse), kan de selvfølgelig også prøve at gætte på hvilke forfattere der er med her, og diskutere hvorfor netop disse forfattere er kommet med.
Men altså, det behøver ikke kun være danskfaget eller litteraturfag der kan bruge øvelsen. Kunne man ikke forestille sig at elever skulle forestille sig at de skulle lave en film om amerikansk historie? Hvilke 10 episoder ville de inkludere i en sådan film? Her ville det være helt perfekt hvis du så bagefter kan vise dem en film om amerikansk historie, og I kan se hvor mange af elevernes punkter er inkluderet. Og selvfølgelig lave jeres egen film…
EP
af Eva Pors | maj 4, 2011 | Blandet godt, Læs en tekst, Skriftlighed
Inde
n for den sidste måneds tid er jeg to gange blevet præsenteret for gymnasierektorer som har udtalt sig om vigtigheden af at rykke eleverne ud af deres vante teenagezone og præsentere dem for kunstværker som umiddelbart ligger meget langt fra deres verden. Vi skal lade eleverne stifte bekendtskab med en dimension af verden de ikke nødvendigvis selv vil opsøge. Vi skal som autoriteter inden for vores felt vise dem at noget kunst er bedre end noget andet, at der er en kanon som de bør kende til. Candide frem for rap-tekster. Helt uenig med blandt andre Asger Sørensen kan man dårligt være. Hvad er skolen hvis ikke et sted der udfordrer elevernes forestilling om verden? Hvad er skolen hvis vi blot bekræfter eleverne i at de er sig selv og deres værdier nok? Hvad er skolen hvis vi aldrig vender eleverne bort fra det narcissistiske spejlbillede?
Men samtidig synes jeg at kløften mellem det klassiske dannelsesideal og den virkelighed vi står i som lærere, er blevet større. Og min største frygt er at dræbe al lyst til at udfordre denne kløft fordi den simpelthen er blevet for uoverstigelig. Et konkret eksempel: Jeg har de seneste par år et par gange oplevet at have i hvert fald to elever (begge drenge) der drømte (drømmer) om at blive journalister. Som dansklærer havde jeg vel alle forudsætninger for her, med disse to drenge, at få elever der var oprigtigt interesserede i at lære at læse godt og skrive godt. Og alligevel sidder jeg tilbage med en knugende fornemmelse efter endt forløb fordi jeg desværre tror jeg har dræbt al lyst til dansk hos dem. Selvom jeg nu nok synes jeg har gjort hvad jeg kunne i form af at variere undervisningen og tydelige krav, så har det bare ikke helt været nok. Deres kreative lyst til det danskfaglige er jeg bange for jeg har skyllet ud med badevandet. Hvordan har jeg så gjort det? Måske har der været lidt for meget fokus på at rykke dem ud af teenagezonen, lidt for meget fokus på at lade dem svinge sig op og over deres nærmeste udviklingszone, lidt for meget fokus på at lade dem stifte bekendtskab med en fremmed verden uden at lade dem spejle sig selv.
De fleste af os kan nok hurtigt blive enige om at den gyldne middelvej må være det helt rigtige (det er den jo altid!). Men jeg tror at min lektie til næste år, til næste omgang gymnasiepoder, skal være at give plads til kreativiteten. Rigeligt med plads. Plads til at skrive uden for genrerne, plads til at læse af lyst, plads til at reflektere over hvad der overhovedet giver lyst. Plads til sig selv.
Så, jo, det kunne være skønt at læse Candide, som en kollega sagde til mig i dag, men giv mig det forløb hvor det bare fungerede, og eleverne fængslede fulgte med. Ikke bare de øverste 10 procent.
Et par ideer til hvordan vi måske kan få lidt af lysten tilbage i klasselokalet, og hvordan vi bruger lysten som springbræt til noget uden for eleverne selv, har jeg fundet på http://www.readwritethink.org/. Det første jeg vil gøre næste år er at lave en lave et ‘graphic map’ over elevernes gode og dårlige læseoplevelser og få dem til at kortlægge deres læsehistorik. Herigennem er håbet at få tematiseret i hvilke situationer eleverne faktisk har nydt at læse, og så vil jeg prøve at spille på det i årene der kommer.
Et andet forløb fra http://www.readwritethink.org/ som jeg bestemt skal prøve af (det bliver nok i engelsk) er ‘hero’s journey’ (måske i et storytelling-forløb), hvor jeg vil lade eleverne udfylde den interaktive øvelse tilknyttet forslaget, og herefter få dem til at skrive en myte med deres helt.
EP
