Jeg faldt over denne fine lille øvelse hos Grant Robinson og øvelsen går i al sin enkelthed ud på at gætte et begreb fra en Google search ud fra en række billede.
På Grant Robinson-linket er der også en anden øvelse, nemlig en hvor du kan lave din egen Google montage. Jeg tænker at man kan bruge dette til glosetræning af gloser fra en gennemgået tekst, men ideen kan du jo tyvstjæle og bruge helt uden om værktøjet her. Saml selv en række billeder fra f.eks. Flicr som du synes illustrerer nogle forskellige gloser og lav spillet selv (f.eks. i SMARTBoard eller helt low tech på en planche). Og ideen kan også sagtens bruges til isme-træning i dansk hvor I så kan diskutere hvorfor de udvalgte billeder repræsenterer denne isme. Eller til tekstlæsning (lidt a la metaforiser en karakter) hvor du kan bede eleverne lave et lille montage omkring karakterer i en tekst, og hvor I jo igen kan diskutere hvorfor de har valgt de billeder de har valgt.
Det her må vi da kunne bruge i danskundervisningen i et forløb omkring rap, om skriftlighed, om kreativ sprogproduktion eller hva’ ved jeg. Måske kunne man bede eleverne producere deres egen rap om det at skrive (eller det at gå i skole eller noget helt andet) og producere en lille musikvideo a la den her til. Gode forslag modtages som altid gerne.
Nyd den!
I denne øvelse kan du bruge en del af en time eller en hel time hvor læreren ved alt. Bag denne lidt arrogante udtalelse ligger ideen at eleverne kun må stille spørgsmål, og læreren skal gøre et forsøg på at besvare alt (selvfølgelig omkring dagens emne eller tekst). Og hvis læreren ikke ved det, må I jo i fællesskab finde ud af det. Øvelsen får eleverne til at reflektere over hvad de oprigtig godt kunne tænke sig at vide om en tekst eller et emne, og hvad de ikke forstår, og det åbner for at nogle af de elever som normalt har svært ved at besvare spørgsmål, kan få lov til at komme på banen og stille de spørgsmål de måske ikke normalt tør stille. Samtidig får de en indsigt i hvordan du (som professionel læser) går til opgaven når du skal læse tekster.
Jeg nyder altid at undervise i Shakespeare – både i engelsk og i dansk. Der er noget særligt ved de aha-oplevelser eleverne får når de knækker koden til det der umiddelbart virker ganske utilgængeligt. Og jeg synes efterhånden selv at mine Shakespeare-forløb er ret afpudsede, men jeg har også fået masser af hjælp og inspiration fra denne hjemmeside: Folger Shakespeare Library giver dig en stribe grydeklare modulplaner til masser af forskellige Shakespearestykker og -sonetter.
Til Romeo and Juliet har jeg haft meget fornøjelse af 17th Century Pick-up Lines som introduktion, og jeg sætter fokus på sonetten i The Prologue. På PBS’ hjemmeside kan du også finde interessante ideer til undervisning i Shakespeare, f.eks. hvordan du bruger Petrachs sonettradition over for Shakespeares, og hvordan du sætter fokus på dette i den sonet som Romeo og Julie former sammen da de først møder hinanden. Og herinde kan du selvfølgelig også spille The Shakespeare Game…
Når jeg kommer lidt videre i programmet, er næste skridt – hvis du er interesseret – at jeg uploader min forløbsplan for en gennemgang af Shakespeare-sonetter og Romeo and Juliet på ca. 12 moduler.
Giv eleverne en fornemmelse for hvilken rolle rytmen spiller for et digt eller en anden tekst. Lad dem poetry-slamme teksten for hinanden. Øvelsen fungerer fint med Vølvens Spådom hvor allitterationer, gentagelser og mundret rytme er dominerende. Øvelsen kan bruges på en måde så den øger forståelsen af en svært forståelig tekst gennem en mere induktiv tilgang.
I rap-genren kan du evt. lade dig inspirere af PerVers’ version af Guldhornene, som du kan høre i Skønlitteratur på P1s udsendelse fra d. 1/1 2011. Du kan måske bede eleverne sammenligne denne version med Poul Reumerts.
I stedet for at udlevere det klassiske spørgsmålsark kan det være en fordel at klippe spørgsmålene ud og proppe dem i en hat eller et krus. Eleverne plukker et spørgsmål ad gangen. Det øger fokus på det enkelte spørgsmål, men tager selvfølgelig den logiske struktur ud af tilgangen til spørgsmålene, så øvelsen egner sig nok bedst til spørgsmål på de øverste taksonomiske niveauer, og til spørgsmål der ikke er afhængige af hinanden.
Du kan jo også bede eleverne hver skrive et centralt spørgsmål til teksten, som de så kan proppe i kruset. Herefter fordeles spørgsmålene mellem eleverne (og man må selvfølgelig ikke trække sit eget). Disse besvares først individuelt eller i par, og svaret præsenteres efterfølgende på klassen. Alternativt har jeg god erfaring med at sætte eleverne i en rundkreds midt i lokalet og nu skiftes til at trække et spørgsmål og læse det højt. Den der svarer, trækker det næste spørgsmål og læser dette højt. Rundkredsen er god til at skabe fokus.
