Lidt á la poster-session kan man også få eleverne til at lave en ren illustration af en tekst, der illustrerer stemningen, følelser, handlingsreferat eller andet. Det kunne f.eks. være en placering af karaktererne i forhold til hinanden i H.C. Branners Isaksen eller en illustration af dyrenes placering i stalden i det første kapitel af George Orwells Animal Farm. Tegningen kan bruges som en fin nøgle til at åbne for nogle centrale problemstillinger i teksten.
Øvelsen her er særligt egnet til svære sagprosatekster hvor læreren ønsker at sætte fokus på helt særlige begreber. Skriv en række sætninger der lægger sig tæt op ad lektien, men hvor centrale begreber er erstattet af blanke streger. Eleverne skal nu ved hjælp af den svære tekst udfylde de blanke streger. På denne måde trænes de i at nærlæse den svære tekst for at finde helt konkrete svar til de blanke streger. Der kan være stor fornuft i at lade dine sætninger følge teksten kronologisk, så eleverne ikke skal hoppe for meget rundt i teksten. Pointen med denne tekst er jo netop at slå centrale begreber fast, ikke at danne overblik over hele teksten. Jeg har et eksempel her på en skattejagt til sonet-opslaget fra M.H. Abrams: A Glossary of Literary Terms hvor eleverne går fra timen med en klar viden om de mest grundlæggende strukturer i sonetten. Du kan også finde min sonet-skattejagt under materialer.
Du kan bruge både billeder og rekvisitter til at stille skarpt på en karakter. Bed eleverne møde i skole med en række metaforer i form af billeder eller genstande (og en pose med tingene i, som gerne må være en metafor i sig selv) som de forbinder med en bestemt karakter, og få eleverne til at forklare deres genstande. I en læsning af Animal Farm dukkede en elev op med en kødhammer til at repræsentere Boxer – et redskab der fungerede godt når der skulle lægges kræfter i, men som faktisk ikke kunne bruges til andet. Samme elev tog også en Coca Cola med, og forklarede sammenhængen mellem Boxer og drikken med at begge er ’The Real Thing’: En bedre kommunist end Boxer findes ikke. Det er dog vigtigt at de medbragte genstande er metaforer og ikke bare illustrationer hvis øvelsen skal have en chance for netop at udfordre eleverne på abstraktionsniveauet.
Det kan ofte være en fordel at kende en historisk, politisk, litterær eller kulturel baggrund for en tekst, og hvorfor ikke give eleverne valget mellem at undersøge denne baggrund eller være mere tekstnære med standardanalyser og fortolkning? Send villige elever ud for at researche en teksts eller situations baggrund mens resten bliver på klassen og diskuterer dagens opgave på mere klassisk maner (hvad end det måtte være). Saml op ved matrix grupper. Dette kan også bruges som en rigtig fin åbning til at diskutere forskellige litteraturkritiske tilgange som nykritisk, freudiansk eller ideologikritisk analyse (se færdige fortolkninger).
Lær eleverne at fokusere på sproglige sammenhænge. Hvordan bindes tekster sammen både på sætningsniveau og tekstniveau? Giv eleverne et tekst-puslespil (f.eks. starten af en roman I skal i gang med) som du har klippet ud i afsnit, og spørg dem hele tiden hvilke ord, scener eller hvilken deiksis der viser hvordan afsnittet passer med de foregående. Brug øvelsen til at spore jer ind på romanen, eller brug den i forbindelse med en skriftlig opgave, men den er også god til bare at sætte fokus på professionelles brug af sproget. Er du til mere aktivitet i klasselokalet, eller vil du gerne have fokus på oplæsning, lytning og forståelse, kan du bede et antal elever (fem-seks stykker) komme til tavlen. Giv hver af disse elever et af de udklippede afsnit (rækkefølgen skal være tilfældig, men de fem-seks afsnit skal tilsammen udgøre en helhed), og bed eleverne på skift læse deres afsnit op. De resterende elever i klassen skal nu forsøge at flytte rundt på eleverne ved tavlen, så de kommer til at stå i den rigtige rækkefølge, men kun ved at høre tekstuddragene – ikke ved at se dem eller få dem forklaret. Undervejs kan I jo tale om hvilke metoder de bruger til at spore sig ind på hvem der skal stå hvor.
Du kan jo også få et par elever til at spille karaktererne, mens resten af klassen stiller dem spørgsmål. Det er selvfølgelig vigtigt her at skuespillereleverne holder karakteren og svarer troværdigt ud fra teksten. En variation kunne dog være (hvis ingen tør spille skuespil foran klassen) at alle stiller spørgsmål til karaktererne, og at alle bidrager med et svar som de tror de enkelte karakterer kunne give til dette spørgsmål. Tag f.eks. et uddrag af Forførerens Dagbog af Kierkegaard. Johannes Casanova plejer eleverne nok at kunne finde et par provokerende spørgsmål til, og de er som oftest også foruroligende gode til at svare for ham.