af Eva Pors | dec 19, 2010 | Læs en tekst, Organisering / undervisningsdifferentiering
Planchen er retro. I modsætning til PowerPointen er den cirkulær, og elevernes egne associationer sætter dagsordenen. En planche er en super måde at samle op på et større emne eller en måde at gennemgå en tekst på. Del eleverne ind i mindre grupper (helst i par), og giv hvert par eller gruppe et område inden for teksten/emnet, som skal illustreres på en planche ved hjælp af tegninger og nøgleord. Til en enkelt tekst kunne dette f.eks. være karaktererne, miljøet, sproget… Til et emne kunne hver gruppe få én af de gennemgåede tekster eller et område inden for emnet, som de skal gøre rede for. Man kunne forestille sig emner som Statue of Liberty, The Declaration of Independence, The Star Spangled Banner og New York inden for et emne om American Icons and Values. Når alle par/grupper har fremstillet deres planche, deles klassen i to: Én fra hver planche stiller sig ved sin planche mens den anden i parret indgår i ’cirkulationsgruppen’. Cirkulationsgruppen fordeler sig ved plancherne (så de står en-til-en), lytter til planche-producenternes forklaringer, stiller opklarende spørgsmål og lærer på den måde om det enkelte område eller om den enkelte tekst. Når cirkulationsgruppen har været hele vejen rundt, bytter de to halvdele funktioner så den tidligere cirkulationsgruppe nu står for at forklare plancherne mens den anden halvdel cirkulerer.
EP
af Eva Pors | dec 9, 2010 | Læs en tekst, Organisering / undervisningsdifferentiering
Gør udvalgte elever ansvarlige for et område inden for en analyse og fortolkning, nogle emner I har arbejdet med, et grammatisk område eller nogle diskussionsoplæg (det er vigtigt at hvert område kan besvares uafhængigt at de andre). Disse elever – caféejerne – placeres med deres ansvarsområde ved hver deres bordgruppe – café – hvor de nu skal udspørge deres klassekammerater for at få en fornuftig behandling af ansvarsområdet. Resten af eleverne inddeles i mindre grupper, og de cirkulerer fra bordgruppe til bordgruppe mens de hjælper cafeejerne med deres opgave. Det er caféejernes ansvar at stille spørgsmål til deres gæster så de får de mest nuancerede og grundige svar. Til sidst samles der op ved at cafeejerne præsenterer de samlede svar på klassen. De emner der kan behandles ved en cafe, kunne f.eks. være personkarakteristikker, sproget i en tekst eller tema, men du kunne jo også – inden for en litterær periode f.eks. – give hver caféejer et digt, som cafegæsterne skal forsøge at give deres læsninger af.
EP
af Eva Pors | dec 1, 2010 | Læs en tekst, Organisering / undervisningsdifferentiering, Repetition
Lav en eksamenstræning på klassen hvor alle bliver prøvet i den samme tekst, og alle får lov til at være på. Del eleverne ind i grupper af tre hvor hver elev tildeles en rolle som henholdsvis elev, som lærer og som censor. Det er selvfølgelig elevens rolle at fremlægge den læste tekst eller det læste emne som om eleven var til eksamen i dette. Det er lærerens rolle at hjælpe eleven hvis denne kommer i bekneb, men det er også lærerens rolle at høre eleven i de dele af teksten/emnet som eleven ikke selv kommer ind på. Censor skriver noter til gode og mindre gode ting i fremlæggelsen. Men censor skal også være klar med uddybende spørgsmål hvis både elev og lærer går i stå. Runden slutter af med feedback fra censor. Når hele seancen er forbi, rykker alle elever en gruppe til højre og bliver til lærere, alle censorer rykker en gruppe til venstre og bliver elever, og alle lærere bliver siddende og bliver til censorer. Nu gentages gennemgangen i den nye gruppe. Når også denne eksamination er slut, rykker lærere til højre og bliver censorer, alle elever rykker til venstre og bliver lærere, og alle censorer bliver siddende og bliver til elever. Gennemgangen spilles en sidste gang.
Teksten er således blevet gennemgået og lyttet til af alle elever, og forhåbentlig er gennemgangen blevet mere og mere kvalificeret i nuanceringen og strukturen efterhånden som eleverne har set hvad der fungerer og ikke fungerer. Øvelsen kræver at alle ved at de hjemmefra skal forberede teksten eller emnet som om de skulle til eksamen. Der kan være en pædagogisk fordel i at lade mindre sikre elever starte som lærere eller censorer, for på den måde kan de netop se først hvordan andre vælger at præsentere emnet.
Jo, dette giver selvfølgelig også elever der ikke har forberedt sig hjemmefra, mulighed for at dække sig ind (de kan jo bare gentage det de lige har hørt), men i et læringsperspektiv ser jeg en væsentlig fordel i at alle elever formulerer centrale pointer omkring teksten/emnet. Så husker de det nok bedre.
EP
af Eva Pors | nov 29, 2010 | Film og medier, Læs en tekst
Lyt til en forfatter der læser sit digt højt – uden digtet foran jer. Der er masser af sider på nettet (eller youtube-videoer) hvor forfatterne læser højt. Prøv f.eks. www.poetryarchive.org hvis du leder efter engelsk lyrik. Forsøg at gengive så meget af digtet så præcist som muligt. Hvad lægger man særligt mærke til i digtet, og hvorfor mon? Hvilke umiddelbare indtryk af digtets tematikker får I? Især i fremmedsprogsundervisning kan øvelsen bruges til at træne forståelse, men generelt er øvelsen en god koncentrations- og lytteøvelse.
EP
af Eva Pors | nov 22, 2010 | Læs en tekst, Skriftlighed
Lav avisoverskrifter til en tekst.
Skær ind til benet af teksten: Bed eleverne formulere novellen eller digtet eller lærebogstekststykket som en fængende avisoverskrift. Efterfølgende kan vægtningen af forskellige tematikker i forskellige overskrifter uddybes i en klassediskussion.
Den omvendte –giv eleverne avisoverskriften.
Giv eleverne en ’avisoverskrift’ til en novelle eller et digt, og bed dem udfolde en avisartikel over overskriften. Dette sporer eleverne ind på den tekst de skal i gang med allerede inden de har set den, og efterfølgende kan I jo diskutere hvordan deres artikler stemmer overens med selve teksten, og hvori eventuelle væsentlige forskelle ligger, og hvad der vildledte eller vejledte dem.
EP
af Eva Pors | nov 18, 2010 | Læs en tekst, Organisering / undervisningsdifferentiering, Skriftlighed
Mere end en egentlig skriveøvelse er dette en måde at træne kategorisering og sammenhænge på. Jeg har svært ved at forestille mig at projektet bare kan klares i en håndevending, men derimod kræver det både forberedelse og elevtid. Projektet går ud på at få eleverne til at lave en antologi. Eleverne kan vælge et emne som de ønsker at undersøge grundigt, og herefter udvælger de repræsentative tekster for dette emne til en antologi. Det kunne f.eks. være kærlighed i engelsk, og eleverne kunne her inkludere alt fra en Shakespeare-sonet til en novelle af Raymond Carver. Det kunne være en antologi til en periode i dansk litteratur, som derefter kommer til at lægge til grund for undervisningen. Eller det kan være en antologi/lærerbog til et emne om Sydafrika hvor eleverne både skal inkludere skønlitteratur, avisartikler, internettekster eller andet. Selvfølgelig kan billedmaterialer, videoklip og lydfiler også inddrages til alle former for antologier. Eleverne skriver en indledning til antologien, som redegør for nogle af de overvejelser der ligger til grund for udvælgelsesprocessen af litteratur, og måske kan du bede eleverne skrive små indledninger til hver enkelt tekst, som siger lidt om tekstens samspil med andre tekster i antologien, eller som formidler nødvendig baggrundsviden. At bede eleverne stille arbejdsspørgsmål eller opgaver til materialet er også en mulighed. Ja, projektet her (for det er et projekt) vil kræve arbejde og grundigt research for både lærer og elever, men eleverne får mulighed for at arbejde sig ind i et emne og se deres produkt blive anvendt bagefter.
EP
