Find et online interview med forfatteren til en tekst I har læst på klassen, og få eleverne til at finde på en række spørgsmål de gerne vil stille forfatteren om teksten, om gennemgående temaer, om inspirationen eller noget helt andet. Når eleverne har stillet deres spørgsmål, kan I se interviewet. Fik de svar på deres spørgsmål? Fik de svar på andet? På Youtube findes der en del forfatter-interviews, men også på www.dr.dk/gymnasium såvel som på http://www.bbc.co.uk/ findes der en del.
Her kan du nyde en lille film af Jonathan Safran Foer som prøver at gå i Oscars (fra Extremely Loud and Incredibly Close) fodspor og besøge ‘Blacks’ i New York mens han reflekterer over romanen og det at skrive.
Elever er ret rutinerede i at se arbejdsspørgsmål og ofte overraskende gode til at lave dem, så lad dem gøre det. Få dem til at skrive alle deres spørgsmål op på tavlen, og få dem til selv at organisere en solid og velstruktureret analyse og fortolkning ud fra spørgsmålene. Spørg dem hvilket spørgsmål de ville starte med, og hvorfor. Det får dem til at reflektere over hvordan man åbner en tekst, men også til at reflektere over hvad gode spørgsmål er, og hvorfor. Samtidig træner øvelsen i at strukturere input til en analyse og fortolkning.
Men du kan også træne den mere umiddelbare tilgang, som kræver et stærkt tekstkendskab og solid argumentation, ved at variere øvelsen en smule: Lad eleverne stille et-to spørgsmål hver (på de øverste taksonomiske niveauer) til en tekst, og smid så spørgsmålene i en hat. Eleverne trækker tilfældige spørgsmål, besvarer dem og præsenterer spørgsmål og svar for klassen. Det kan give saftige diskussioner og kræver som sagt at besvareren kender sin tekst og er klar med argumenterne for sit synspunkt fordi øvelsen er mere ustruktureret. Samtidig kan manglen på struktur netop være med til at fastholde elevinteressen, fordi eleverne ikke på forhånd ved hvilke spørgsmål der kommer.
Tæt på tema-udsagnene ligger de færdige fortolkinger, som er en øvelse der kan skærpe elevernes blik for forskellige litterære tilgange til en tekst. Giv eleverne færdige fortolkninger (en nykritisk, en psykologisk, en ideologikritisk, en litteraturhistorisk osv osv). Del eventuelt klassen ind i grupper hvor hver gruppe skal gøre rede for sin fortolkning. Når alle fortolkninger er præsenteret, vælger eleverne deres yndlingsfortolkning og begrunder deres valg. Hvilke fortolkninger fungerer i hvilke sammenhænge? I artiklen “Den uopslidelige Andersen: Snemanden som metodikeksempel” giver Ole Ravn for eksempel 7 forskellige læsninger af Snemanden, og Litteraturens Veje af Johannes Fibiger et al indledes med et metodeafsnit der analyserer Andersens “Tepotten” fra flere forskellige litteraturtilgange. Underviser du i dansk, kan du klippe disse læsninger ud og give dem til eleverne, men underviser du i andre fag – eller vil du gerne bruge ideen på andre tekster – kan du bruge de to forfatteres præsentationer som inspiration.
Du kan lave elevernes arbejde – eller i hvert fald få det til at se sådan ud. Giv dem en masse udsagn om teksten f.eks. omkring tematikken. Eleverne vælger den sætning de synes er mest sand. Alle sætninger bør være sande i mere eller mindre grad så man kan få en god diskussion omkring hvordan man skelner mellem centrale og mere perifere elementer i en tekst.
En variation der passer til sværere tekster som kræver et grundigt referat, kunne være at give eleverne en masse udsagn omkring karaktererne hulter til bulter, og få eleverne til at sortere udsagnene så de passer på karaktererne. Hvem gør hvad i teksten? Dette har jeg brugt især i forbindelse med folkeviser hvor sproget kan virke som en hæmsko, og således er jeg efter øvelsen sikker på at alle har forstået de centrale handlinger. Til Ebbe Skammelsøn kan du f.eks. spørge: HVEM
– er bedragerisk
– har fem sønner
– forsøger at være tro
– forsøger at holde sit løfte til slægten
– er nervøs for at fortælle Ebbe sandheden
– beder Ebbe rejse væk
– beder Ebbe blive
– beder Ebbe være medvært
Som øvelse til at illustrere forskelle mellem motiv og tema kan du også bede eleverne skrive én sætning der fortæller hvad teksten handler om. Sæt eleverne til at lave noget andet mens du får deres sætninger op på klassens projektor, på klassens smartboard eller på en anden måde får alle sætningerne gjort synlige for eleverne. Du kan også bede eleverne skrive deres sætninger i online-programmet Type With Me, så alle elever på samme tid kan skrive deres sætninger ind i det dokument som er åbent på klassens computer, og du behøver ikke selv skrive sætningerne ind. Del sætningerne ind i to kolonner (det gør du) – de sætninger der repræsenterer motiv, og de sætninger der repræsenterer temaet i teksten. Herefter kan du spørge klassen hvad forskellen på de to kolonner er, og herfra har I et naturligt udgangspunkt til en diskussion om motiv og tema.
Eleverne har nok set en trailer eller to i deres tid, så hvorfor ikke bede dem lave en trailer til en tekst I arbejder med? Brug Windows Movie Maker eller Photostory til at lave en film af billeder, og brug Audacity eller mobiltelefonen til at optage tale, som så lægges ind over filmen. Øvelsen kan sætte fokus på de centrale temaer i en tekst på en anderledes måde, og den kan træne eleverne i at sige det helt centrale om en tekst på ganske kort tid – og ikke fortabe sig i lange ligegyldige referater. Den begrænsede tid i traileren kræver jo netop at kun de mest spændende informationer kommer frem.
I denne forbindelse kan I jo få en fin snak omkring traileren som genre.
Og må jeg lige have lov at præsentere: Tre meget kreative elevers fine film ‘En ufrivillig affære’, bare produceret for underholdningens skyld. Nyd den her!
Saml op på et emne samtidig med at eleverne trænes i at sætte ord på forskelle og ligheder mellem forskellige begreber, udtryk eller andre elementer af undervisningen. I denne øvelse arbejder eleverne sammen to og to. De skiftes til at læse to begreber, udtryk eller ord højt for deres makker som nu skal forsøge at sige hvad de to ord/begreber/udtryk har til fælles, og hvordan de adskiller sig. Ordpar kunne f.eks. være:
Romeo – Juliet
Tybalt – Benvolio
The Middle Ages – The Renaissance
Juliet – Rosaline
family – lover
Under materialer kan du finde et eksempel på øvelser med parord, som kan bruges til opvarmning. Men som sagt, øvelsen kan sagtens bruges som repetition, og eleverne kan jo lave parordsspil til hinanden.
