Man kan selvfølgelig bruge skriveøvelser til tusind ting i tekstlæsning, bl.a. hurtigskrivninger over umiddelbare reaktioner på en tekst, tekstens tematik, tekstens udtryk og så videre. Men man kan også bruge skriftligheden til at besvare arbejdsspørgsmål. Stik hver elev et stykke papir, eller sæt dem foran en computer, giv dem et arbejdsspørgsmål til teksten (her er det vigtigt at de enkelte spørgsmål ikke er afhængige af et andet spørgsmål –altså at de kan besvares individuelt), og bed eleverne skrive et svar på deres spørgsmål i ca. 3-5 minutter. Når alle har skrevet, rejser de sig fra deres plads, men efterlader deres skriftlige produkt. De rykker nu hen til pladsen ved siden af, læser spørgsmålet som hører til pladsen der, læser det foregående svar og føjer til og kommenterer det svar. Bliv ved til alle elever har besvaret alle spørgsmål. Tilbage ved udgangspladsen læser den oprindelige elev nu de samlede svar igennem og forbereder at præsentere spørgsmål og svar nuanceret og sammenhængende. Du behøver ikke have et nyt spørgsmål til hver eneste elev, men del i stedet klassen ind i grupper á 6-7 elever, som rokerer imellem sig. I fremlæggelsen kan de 2-4 elever i klassen som har det samme spørgsmål, så støtte hinanden.
Øvelsen er god til at holde alle elever koncentrerede og giver alle elever et konkret ansvar i præsentationen. Derudover bliver det mindre trivielt for eleverne at høre på fremlæggelserne af spørgsmålene da de selv har været med til at producere fremlæggelserne.
SMARTBoardet er rigtig godt til at rangordne bestemte begreber, temaer, analyseteknikker eller andet. Brug rangordnen til f.eks. at lave en analysemodel til litteratur hvor eleverne bestemmer hvilke aspekter der skal med, og hvor det er smartest at starte. Smartboardet gør at det er muligt at rykke rundt på og tilpasse den første umiddelbare indskydelse. Brug rangordnen til at diskutere hvilke temaer der er mest fremtrædende og af størst betydning i en tekst.
Eller brug rangordnen til at diskutere hvilke begreber er vægtigst inden for et emne.
Jeg har ofte bedt mine elever rangordne miljøkarakteristik, personkarakteristik, tone og stil, fortællerforhold og synsvinkel, tema, motiv og så videre for på den måde at gøre eleverne opmærksomme på hvor det oftest kan være fornuftigt at starte en litterær analyse. Til dette har jeg bl.a. brugt sentence arrange som du finder under Lesson Activity Toolkit under Interaktive og multimedia i Notebook-softwaren. Du kan se en instruktionsvideo her.
Under Notebookfiler og -sider i Lesson Activity Toolkit finder du også både et Target-redskab som vist ovenfor og et Ranking-redskab, og begge kan bruges til at rangordne.
En variation af sandt eller falsk er at lave blot to kolonner: en handlingskolonne/dialogkolonne og en tankekolonne. I handling-/dialogkolonnnen skriver du bestemte handlinger eller udsagn foretaget eller sagt af forskellige karakterer i teksten. I tankekolonnen skriver eleverne nu ned hvilke tanker de tror, går igennem karakterens hoved mens ytringen siges, eller handlingen foretages. Øvelsen sætter fokus på personkarakteristikker, og på hvordan dialog og handlinger kan fortolkes.
Materialet findes også under materialer.
Sæt fokus på ord, deres sammenhæng, semantiske felter, konnotationer osv. ved at lade eleverne skrive digte over digte.
Riv ordene i et digt fra hinanden. Giv eleverne ordene, og bed dem lave et digt hvor de kun må bruge de tildelte ord. Hvilke tematikker springer i øjnene? Er der ord der mere naturligt passer sammen end andre? Hvorfor?
Engang fandtes der gratis IT-variationer med programmer der skar alle ordene i stykker for dig, så de var lige til at flytte rundt på. Disse gratis versioner synes at være forsvundet, men på Triptico kan du finde en betalingsversion.
Og ellers er det jo ret let at sætte ordene ind individuelt i Notebook-softwaren til SMARTBoardet, så man kan flytte rundt på dem der.
Sandt eller falsk har især fokus på at gøre eleverne mere tekstnære i deres tekstlæsninger. Giv eleverne et ark med 3 kolonner, hvor der i den første kolonne står omkring 10 udsagn om teksten. Lad udsagnene være ret konkrete og tekstnære i starten, og lad dem langsomt blive mere og mere abstrakte i takt med at de bevæger sig over i et mere fortolkende aspekt af teksten. I den anden kolonne er overskriften sandt, i den tredje falsk. Med belæg i teksten skal eleverne nu bevise om udsagnene er sande eller falske. Begrundelsen for deres valg (konkrete teksteksempler der beviser eller modbeviser udsagnet) skrives i det tilhørende felt. Igen, det er en stor fordel hvis nogle udsagn er sort-hvide, mens de sidste lægger op til diskussion. På den måde bliver eleverne gradvist mere bevidste om at nogle tekstlige beviser består af fortolkninger, som skal understøttes af andre elementer/episoder i teksten.
En krølle på den efterfølgende gennemgang: Hvis der er en computer forbundet til en projekter i klassen, kan du være notattager, holde dig mere eller mindre ude af diskussionen og blot skrive ned hvad eleverne siger. På den måde distraheres de ikke af deres egen notattagning, men kan koncentrere sig om at være med i diskussionen, og de ser også hvordan en prof tager notater. Noterne kan du så efterfølgende give til eleverne.
