Heksagonale forbindelser

Heksagonale forbindelser kan bruges til at lave synteser over forløb eller specifikke tekster. Det kan forgå på denne måde:

  1. Uddel heksagoner til eleverne. Enten har læreren skrevet centrale begreber på heksagonerne, eller eleverne kan selv finde på centrale begreber, som skal skrives ned på brikkerne. Man kan hente min skabelon til heksagon-brikker her. Print skabelonen, skriv begreberne på, og bed grupperne selv klippe heksagonerne ud. Eller print og klip ud, giv hver elev tre heksagoner, og sæt herefter eleverne sammen i grupper á tre med deres i alt ni udfyldte heksagoner. Eller giv eleverne tre heksagoner hver at udfylde, saml heksagonerne sammen og bland dem, og sæt herefter eleverne i grupper á tre med ni tilfældige heksagoner.
  2. Eleverne diskuterer nu, hvordan man bedst kan sætte heksagonerne sammen til en sammenhængende model. Hver heksagon kan i princippet matche seks andre brikker, men alle sider, der rører hinanden, skal på en eller anden måde have en sammenhæng, eleverne kan forklare.
  3. Når gruppen er blevet enige om den stærkeste model, skal de forklare forbindelserne. Hver eneste forbindelse. Grundigt. Og disse forklaringer skal forberedes, så eleverne kan præsentere dem for andre grupper. Eleverne skal altså sørge for at tage et billede af deres model, som deles med klassen. De kan med fordel give hver forbindelse et nummer (ved at lægge en lille seddel med et tal på forbindelsen, inden de tager billedet) og også nummergive forklaringerne, så det er tydeligt, hvilken forklaring hører til hvilken forbindelse.
  4. Sæt eleverne i matrix-grupper, der præsenterer deres modeller for hinanden, og lad eleverne dele billeder af deres modeller og de skriftlige forklaringer med hinanden på deres læringsplatform. Eller lad et par grupper præsentere deres heksagon for hele resten af klassen.

Jeg er selv blevet ret vild med heksagonale opsamlinger, fordi eleverne hele tiden udfordrer hinanden i måden at pusle begreberne sammen på, og fordi ikke to grupper kommer frem til samme løsning. Så grupperne har noget nyt at byde hinanden, når de mødes til præsentationerne.

Claudia Rankines Citizen som værklæsning

Til et forløb om Black Lives fik jeg trumfet igennem at købe et klassesæt hjem af Claudia Rankines Citizen: An American Lyric, som jeg netop er i ved at afslutte læsningen af med min 3.g-klasse. Dette blog-indlæg bliver bare en lille anbefaling af bogen. Bogens genre placerer sig, som titlen indikerer, i spændingsfeltet mellem lyrik og prosa, og bogens 160 sider består af små scene – eller tableauer om man vil – som både beskriver konkrete episoder eller følelser, som det fortællende ’you’ oplever, og kombinerer disse med mere offentligt kendte historier og begivenheder så som Serena Williams’ tenniskarriere. Derudover benytter bogen sig af billeder af kunstværker og referencer til popkultur, som indholdet i teksten spiller op ad. Billedet af Caroline Wozniacki, der poserer som Serena Williams, medførte en helt utrolig nuanceret og reflekteret diskussion i min klasse – noget jeg ikke oplever hver dag.

Bogen virker overskuelig for eleverne, men den er ikke let! Og den kræver intens nærlæsning flere steder. Men dette opvejes altså af de korte sider og de mange billeder, som gør den indbydende for selv den mest litteraturforskrækkede gymnasieelev.

Jeg har som sagt læst bogen ind i et Black Lives-forløb, hvor jeg brugte Dorthe Hjort Jensens gennemarbejdede og gennemdidaktiserede forløb til The Hate U Give som grundlag. Dette forløb findes på Gyldendals Engelskportal, og her er der masser af pre-reading-øvelser og materialer om Black American History og introduktion til begrebet systemic racism.

Så mangler man inspiration til et alternativt værk om Black Lives in the USA, kan jeg altså klart anbefale Claudia Rankines Citizen.

Det virtuelle pararbejde

Ligesom i den almindelige undervisning har jeg en mistanke om, at det kan være svært at holde eleverne til ilden med at få talt engelsk i de virtuelle rum, når jeg ikke lige står og ånder dem i nakken. Som tidligere nævnt bruger vi på min arbejdsplads Teams, og her laver jeg kanaler til eleverne, hvor de kan arbejde i par og i grupper. Forleden skulle de diskutere nogle arbejdsspørgsmål, som de havde forberedt sig på hjemmefra. Og jeg bad dem optage deres samtale i kanalen (som jo er supernemt og effektivt). De skulle tale i ca. 7 minutter. Normalt plejer jeg at surfe mellem kanalerne til brudstykker af deres samtaler, men her lod jeg dem stort set være for sig selv. Jeg kiggede kun lige forbi kanalerne for at sikre mig, at samtalerne faktisk blev optaget. Der var også enkelte par, der lige skulle have gentaget, at dette var et krav. Men ellers blandede jeg mig ikke i snakken.

Normalt er der 28 elever i klassen, men enkelte var fraværende, og deres partnere (som de selv havde fået lov at vælge inden), blev smidt ind i kanaler med andre par (så der i nogle grupper var tre elever). Da eleverne var færdige, endte der altså med at være 11 optagelser. Nogle var lidt kortere, andre en smule længere end de 7 minutter.

Om aftenen satte jeg mig til at lytte til optagelserne, som jo bare lå i kanalerne, og mens jeg lyttede, kommenterede jeg skriftligt (noget af) det, jeg hørte, fx ”god pointe at xxx” eller ”godt, Søren, at du lægger mærke til…” eller ”måske kunne I have uddybet metaforen yyy lidt” . Jeg skrev kun, mens jeg lyttede, så rettearbejdet tog altså knap halvanden time for de 25 elever, der var til timen.

Jeg sendte mine skriftlige kommentarer til dem i chatten i Teams og bad om feedback på opgavetypen, som har været ret positiv. De er jo altid glade for feedback, men ville selvfølgelig helst have præsenteret deres svar for mig personligt. Men hvis jeg skal tale med 11 grupper i 7 minutter, skal alle andre grupper sidde meget selv imens, så dette var et rigtig godt alternativ til både at få hørt eleverne og givet dem respons.

Selv synes jeg, det var en fremragende måde at lave pararbejde og mere uformelle præsentationer på (som jo i opgavens natur var mere en samtale end en præsentation): Jeg fik sikret mig, at eleverne snakkede engelsk, og jeg fik et godt indblik i deres forståelse af teksten og faglige niveau, både sprogligt og indholdsmæssigt.

Computer-stickers

Jeg kan ikke tage æren for denne øvelse. Jeg er blevet helt igennem inspireret fra Facebook-gruppen Creative High School English, hvor jeg fandt et opslag med forskellige ideer til at lave kreative karakteristikker.

Man ser ofte stickers smurt ud over elevernes bærbare computere, og at bede dem pynte hovedpersonens computer med stickers har vist sig at være en fin måde at få gang i en snak om personkarakteristik. Giv eleverne et billede af låget på den bærbare computer, og bed dem finde billeder på nettet, som de pynter computeren med. Jeg gjorde billedet af laptoppen til baggrund i OneNote, så eleverne ikke kom til at rykke med det, og så de lettere kunne ‘klistre’ deres egne ‘stickers’ på. De fik 15 minutter. Herefter tog vi en runde i hele klassen, hvor alle elever præsenterede deres stickers og forklarede deres valg.

Her kan man se to eksempler fra mine elever, som skulle lave personkarakteristik på den upålidelige fortæller i Sonnergaards novelle ”Reprise på Krogs Fisserestaurant”.

 

Det kreative træ

Øvelsen her har jeg fundet på sitet creative games, et site som har nogle forskellige forslag til kreative lege og øvelser med ord. Egentlig tager alle øvelserne på sitet udgangspunkt i tilfældige ord, men lige præcis denne øvelse, synes jeg, giver mening at bruge i repetition af eller opsamling på en forløb eller i tekstlæsning. Eleverne sidder i grupper á fire, og hver gruppe får tildelt et træ. Fra træets stamme og fra hver eneste gren udspringer to nye grene. Læreren har i forvejen skrevet det overordnede tema/et ord på stammen.

Gruppen skriver nu  skrive to ord, der relaterer sig til temaet/ordet, i de to felter på de to grene, der går ud fra stammen. Og så sender gruppen sit træ videre til næste gruppe. Den næste gruppe skal nu skrive to ord, der relaterer sig til ét af ordene som den tidligere gruppe har skrevet, mens tredje gruppe skriver to ord på ud fra en af de andre grene og så videre. Eleverne skal altså hele tiden komme på to ord/begreber som knytter sig til et ord på en gren.

Når træet er udfyldt, skal gruppen – ud fra alle træets ord – prøve at tale om, hvordan disse ord peger ind i temaet.

Jeg forestiller mig altså at øvelsen kan være med til at udvide eller konsolidere det faglige ordforråd, der har med temaet eller med en tekstlæsning at gøre.

Man kan se to eksempler her – på både en tema-træ og et tekstlæsnings-træ., og læg mærke til at tema-træet både indeholder tekster læst i forløbet og begreber, der er centrale for temaet. Et rent træ til egen brug kan hentes i både PDF og Word under materialer. Stort tak skal lyde til min tidligere kollega, Sabine Nielsen, for at have tegnet træet.

 

My Shakespeare

Jeg er for nylig blevet medlem af Facebookgruppen Creative High School English, og her har jeg allerede fundet flere interessante ressourcer. For eksempel blev jeg gjort opmærksom på My Shakespeare, et site med den fulde tekst til Romeo and Juliet, Julius Caesar, MacBeth, Hamlet, Taming of the Shrew og A Midsummer’s Nights Dream. Teksterne er gloserede (endda med små videoer til at forklare etymologien), de læses højt, og der er mulighed for at trykke på små pop-up videoer med dramatiseringer.

Jeg vil selv bruge sitet til at understøtte Shakespeare-læsningen – især for de svageste læsere.