Tyve-tyve banker på døren, og det kan kun blive bedre end 2019 (det håber jeg inderligt), som har været præget af fyringer, som har sat sit præg på hele sektoren og også på min skole og dermed også mit arbejdsliv. Den generelle stemning på det absolutte nulpunkt har også sat sit præg på min egen lyst til at udvikle og være kreativ, og det er også kommet til udtryk ved markant færre indlæg på bloggen end jeg ellers har været vant til at poste.
Men der har dog været plads til at finde et par enkelte metoder som jeg har været rigtig glad for, og som jeg jævnligt vender tilbage til.
Så det bedste ved 2019 kommer her:
Mini-whiteboards, som vi har indkøbt i ca. 40 eksemplarer på min skole, er et fantastisk pædagogisk redskab til hurtigt at danne overblik over alle elevers svar, hvad enten det handler om grammatikopgaver, tekstanalyser i gruppearbejder eller quizzer. Læs indlægget her.
Kolonne-skrivning har vist sig at være en helt fantastisk analysemodel, synes jeg, og den perfekte indgangsvinkel til en klassediskussion som alle (eller i hvert fald flere end normalt) tager del i og bidrager til. Du kan læse om metoden her.
At lade eleverne arbejde i eget tempo – samtidig med at jeg får talt med dem alle – har også vist sig at være en arbejdsform jeg vender tilbage til løbende. Også selvom jeg måske nok holder mere af den end eleverne. Det skyldes nok at mange synes den medfører en del ventetid, men jeg er glad for at kunne tale med hver enkelt elev og også se hvem der skal presses op i arbejdstempo. Du kan læse om metoden, som jeg både har brugt til arbejdsspørgsmål til litteratur og til grammatik, her.
Det var sådan set det for i år. Med ønsket om et bedre 2020 til alle dem der også synes 2019 har været træls, rigtig godt nytår!
Min søn kom hjem fra skole den anden dag med en pop-up-bog de havde lavet. Den var både fin og let at lave (fandt vi ud af da han ved aftensbordet fik min mand og mig til at lave en hver). Så jeg stjal straks ideen og satte min dansk-klasse til at lave pop-up-bøger som resumé af Jeppe paa Bjerget.
Man skal bruge: karton i A4-størrelse (farve er underordnet), papir i A4-størrelse (farve er underordnet), blyant eller farver, saks og lim.
I videoen ses hvordan sådan en pop-up-bog laves. Jeg håber det giver sig selv.
Jeg delte udvalgte scener fra stykket ud til eleverne i par, og de skulle nu lave et øjebliksbillede fra denne scene til en bog. I teksten skulle de enten genfortælle hvad man ser i bogen, eller skrive replikker fra stykket.
Det gik stærkt: De fik ikke mere end 15 minutter til at kreere deres bøger. Herefter blev bøgerne udstillet kronologisk, og eleverne kunne hurtigt se hinandens bøger igennem.
Det var en fin lille kreativ øvelse, der ret hurtigt fik eleverne til at stille skarpt på det læste værk.
Så kan sommerferien vist ikke strækkes længere. Jeg er langsomt ved at starte op på både arbejde og på bloggen igen, og skoleårets første indlæg kommer til at handle om mit seneste undervisningsorienterede indkøb, som jeg glæder mig til at komme igang med at bruge.
Jeg har længe været stor fan af LynLitteratur, som jeg blandt andet har skrevet om her, så da jeg så at spillet nu var kommet i en engelsk udgave, skyndte jeg mig straks at købe et par eksemplarer.
Jeg glæder mig til at bruge den engelske version til øvelser i forbindelse med værklæsning, men også generelt når vi taler tekster.
Derudover blev jeg fristet af firmaets andet lille spil, LynFormuleringer, som jeg har tænkt at jeg nok kan bruge når jeg skal til at træne den debatterende artikel med min 2.g dansk-klasse, men som især virker oplagt som introduktion til opgaveskrivning, måske til 3.g’ernes SRP der skydes i gang om et par måneder.
Man kan se på og købe disse spil og flere hos firmaet Klods-Hans for viderekomne. Her finder man også ideer til hvordan spillene kan bruges i undervisningen.
I tekstarbejdet er jeg hyppigere og hyppigere begyndt at vende mig mod en lille øvelse, som jeg kalder kolonneskrivning. Jeg har helt sikkert ikke selv fundet på denne øvelse, men kan desværre ikke huske hvor jeg har set den, så hvis nogen ønsker at tage æren for øvelsen, må de endelig skrive til mig, så jeg kan kreditere rette vedkommende.
Eleverne har hjemmefra læst en tekst, og på klassen får de nu fire minutter til at skrive alt det ned som de ved om teksten. Herefter får de fire minutter til at skrive alt det ned de tror de ved om teksten, og endelig får de fire minutter til at skrive alt det ned de ikke ved (men gerne vil vide) om teksten. På klassen tager vi nu en runde, hvor alle elever fortæller noget de har skrevet ned de sidste 12 minutter, og dette skrives op på tavlen. Det viser sig altid så smukt at den første kolonne er den redegørende, den midterste den mere analyserende, og den tredje kolonne indeholder fortolkningsspørgsmål, og disse spørgsmål danner udgangspunkt for klassens videre diskussion. Jeg er vild med hvor systematisk øvelsen har vist sig at være i forhold til at skrive sig ind i en tekst, og jeg har givet mine elever det råd at de selv kan bruge øvelsen når de sidder til skriftlig eksamen engang med en litterær tekst de måske ikke helt kan få hul på.
Og så faldt jeg også over den lille øvelse I notice, I wonder på Edutopia.org (som i øvrigt har en hel masse inspiration at byde på hvis man interesserer sig for formativ evaluering). I notice, I wonder har samme princip som kolonneskrivning, nemlig at eleverne først skal fastslå konkrete ting de bemærker, og derefter reflektere over hvilke spørgsmål der rejser sig om emnet. Øvelsen kan være hurtigere at lave end kolonneskrivning og måske bruges i flere forskellige sammenhænge.
En lille video der demonstrerer hvordan øvelsen kan bruges, kan ses her.
At gennemgå sagprosatekster – især i engelsk – er for mig noget af det jeg har sværest ved at få til at lykkes godt. Eleverne kan have svært ved at forstå terminologien i teksten, og de har ofte svært ved at tale særligt længe og godt om teksten. Men forleden havde jeg et modul med en kompliceret sagprosa-tekst hvor jeg forsøgte mig med en ny struktur, som jeg bestemt tror jeg vil gentage.
I forbindelse med mit Brexit-forløb satte jeg klassen til at læse artiklen “Brexit was not the voice of the working class nor of the uneducated – it was of the squeezed middle” på timen. I artiklen havde jeg markeret de mest centrale afsnit med grønt, og de afsnit som var af noget mere teknisk karakter – og måske en smule mindre relevante – med gult. Eleverne blev sat i par med en stribe opgaver der skulle løses. Den første opgave bestod i at opsummere indholdet i alle de grønne afsnit i en-to sætninger. Opgave 2 bestod i at samle op på artiklens samlede udsagn og forklare hvorfor den var relevant i forhold til vores tema. Og endelig bestod opgave 3 af tre mindre grammatiske del-opgaver.
Hver gang et par havde løst en opgave, skulle de komme op til mig og forklare mig hvad de havde fundet ud af. Her kunne jeg så kommentere og godkende deres svar. Jeg havde desuden lavet et afkrydsningsskema, så hver gang et par var færdig med en opgave, satte jeg et kryds, og de fik den næste opgave udleveret. På den måde kunne jeg holde øje med hvor langt hvert par var nået, og hvem der arbejdede (for) langsomt. Efterhånden som parrene blev helt færdig med alle opgaver, skulle de bruge resten af tiden på at spille grammatikspil.
Indimellem var køen hos mig lidt for lang (især ved opgave 1 hvor præsentationen hos mig tog lidt for lang tid i forhold til de andre opgaver), så eleverne måtte indimellem bruge uforholdsvis lang tid på at vente på lærerfeedback.
Men konceptet med at se og tale med alle eleverne om disse konkrete opgaver fungerede ret godt, og jeg var glad for at kunne følge med i hvor meget hver enkelt havde forstået af teksten.
Ideen til denne struktur er ikke en jeg selv har fundet på, men derimod fået af mine dygtige kollega, Sidsel, som du kan følge på bloggen Sportmat.
Jeg fik for få dage siden det nye Anglo Files ind ad døren, som i dette nummer sætter fokus på Brexit. Bladet er spækket med interessante baggrundsartikler, ideer til helt nye romaner der på en eller anden måde tematiserer Brexit og konkrete forløbsforslag. Det er simpelthen en guldgrube hvis man leder efter materialer til lave et nyt eller opkvalificere sit allerede eksisterende Brexit-forløb.
Jeg er selv netop nu i gang med at undervise i et Brexit-forløb og håber jeg kan nå at indarbejde nogle af de mange gode ideer som bladet bidrager med.
I forbindelse med mit eget forløb har jeg for første gang brugt digtet ”Grenfell Tower” af den nigerianske forfatter, Ben Okri. Begrundelsen er at mit Brexit-forløb tager udgangspunkt i centre/periphery, class og immigration, og under emnet class har jeg så brugt ”Grenfell Tower”. Her følger simpelthen modulets opbygning.
Eleverne havde fået for som lektie at lave deres egen research om Grenfell Tower. De skulle finde og læse mindst to artikler om Grenfell Tower, så de kunne besvare when, where, who og what om bygningens tragiske historie.
På klassen startede eleverne i grupper med at udveksle informationer hjemmefra. Vi samlede op ved at høre om nogen havde spørgsmål; noget de var usikre på i forhold til de informationer de havde fundet eller fået. Alternativt kunne jeg have bedt alle elever eller bare alle gruppe præsentere mindst en oplysning fra deres research.
Herefter spillede jeg Ben Okris 11 minutter lange oplæsning af digtet
Eleverne sad med teksten foran sig og skulle bare lytte rigtig godt og markere alle de ord de ikke kendte/forstod.
Der var fuldkommen ro imens, bortset fra Okris hypnotiske stemme.
Da digtet var færdigt, sad jeg selv rørt til tårer over de grufulde billeder digtet tegner. Jeg var sikker på at stilheden i klassen skyldtes at eleverne var ligeså berørte – indtil en elev tørt sagde: ”Det var godt nok et langt digt”…
Ikke desto mindre var eleverne klar til at arbejde med teksten efter de havde fået forklaret de gloser de havde markeret under oplæsningen.
De startede med at skrive umiddelbare fortolkninger af digtet: Hvad er på spil i digtet? Hvad er de centrale temaer? De skrev ca. 150 ord i 6 minutter.
Herefter blev eleverne delt ind i gruppe på tre hvor de startede med at læse deres umiddelbare fortolkninger højt for hinanden. Så skulle gruppen finde ALLE de litterære virkemidler de kunne, fx repetitions, contrasts, metaphors, similes, symbols, anaphors, epiphors, lists (of three), oxymorons, rhymes (internal rhymes, alliterations, examples of assonance, end rhymes) osv. De skulle bare finde og markere og definere hvilket virkemiddel der var tale om, men ikke udlægge.
Efter noget tids arbejde med dette (ca. 15 minutter) skulle eleverne nu individuelt vælge tre forskellige eksempler på tre forskellige virkemidler og skrive en lille udlægning. Det kunne for eksempel se således ud:
By using a contast between xx and yy Okri underlines….
By repeating the word aa and bb, Okri points the reader’s attention to….
The word/sentence zz becomes a metaphor for…. which establishes a view on ….. as ……
Når de var færdige, skulle de komme op til mig og læse en af deres tre udlægninger højt, og jeg kommenterede kort. Når en elev havde været forbi mig, fik vedkommende en partner der også var færdig, og hvert af disse par fik en stribe conversation questions om EU og Brexit, som de kunne diskutere til hele klassen var færdig.
På denne måde kunne alle arbejde i deres eget tempo, og alle fik sagt noget om deres tolkning af teksten til mig.
Bare ved at høre dem i gruppearbejdet og ved at høre deres små udlægninger fik jeg et udmærket indblik i deres forståelse af digtet – og jeg kunne rette op på et par misforståelser. Og det i en klasse med 30 elever.
Timen sluttede af med at eleverne vendte tilbage til deres umiddelbare fortolkninger, som nu skulle justeres og udvides, og de kunne spørge mig, hvis der var noget i deres egen tolkning eller i digtet de var usikre på.
Så kan sommerferien vist ikke strækkes længere. Jeg er langsomt ved at starte op på både arbejde og på bloggen igen, og skoleårets første indlæg kommer til at handle om mit seneste undervisningsorienterede indkøb, som jeg glæder mig til at komme igang med at bruge.