Jeg leder altid efter arbejdsformer der kan hive mig væk fra den klassiske struktur med ti arbejdsspørgsmål i grupper efterfulgt af opsamling i plenum, men uden at gå på kompromis med fagligheden. Især elsker jeg arbejdsformer der tvinger alle elever til refleksion og til at være aktive deltagere i timen. De sidste par dage har jeg været med i periferien på et kursus for samfundsfagslærere, og selvom det ikke er mit fag, var der bestemt inspiration at hente. Så her kommer tre nemme arbejdsformer præsenteret på dette kursus.
64-32-16-8-4-2
Ideen er at eleverne i denne øvelse samler op på kernen af en lektie, en tekst, et begreb eller noget andet.
Bed eleverne individuelt skrive præcis 64 ord, der samler op på fx en læst teoretisk lektie eller på det centrale tema af en tekst. Herefter sætter eleverne sig sammen to og to, deler deres 64 ord og laver nu et opkog af deres besvarelser på 32 ord. Herefter sætter de sig sammen med et andet par, præsenterer besvarelser og laver et nyt opkog på kun 16 ord. Og sådan kan man fortsætte. Måske giver det mening at stoppe ved de fire ord og bede grupperne skrive disse på tavlen. Disse fire ord kan nu med fordel bruges som udgangspunkt for den faglige snak videre, og man kan bede eleverne redegøre for hvordan de er kommet frem til netop disse ord, og hvad de har ’smidt væk’ undervejs.
Spørgsmål-svar-bedøm
De to første dele af denne øvelse er nok noget af en klassiker: Eleverne formulerer i grupper spørgsmål til et emne eller en tekst, som en anden gruppe så bliver bedt om at besvare, men i denne version udvides øvelsen ved at en tredje gruppe nu får til at opgave at bedømme (med en karakter) besvarelsen og begrunde den givne karakter. Det betyder at der pludselig kommer en dimension af reel refleksion over det gode svar ind i billedet. Når jeg har bedt andre grupper give feedback, har det altid været meget sparsomt med input, men når eleverne tvinges til at give en karakter for præstationen, bliver de nødt til at pege på nogle helt konkrete indholdsmæssige områder for at begrunde den givne karakter.
Konvolutten
Denne øvelser egner sig til begrebstræning, repetition af emner eller tekster, men også til refleksion over fx karakterer i en tekst, grammatiske regler eller noget helt andet.
Som lærer skal du medbringe et antal kuverter til timen sammen med nogle mindre stykker karton (de skal kunne være i kuverten). Uden på hver kuvert skriver du det begreb, den tekst, den karakter, den grammatiske regel eller hvad det nu er eleverne skal træne.
Eleverne sidder i grupper og får nu tildelt en kuvert (du skal have lige så mange kuverter som der er grupper). De skal nu på et af stykkerne af karton tegne en tegning der bedst illustrerer den ’overskrift’ der står på kuverten. De må gerne skrive enkelte stikord, men udelukkende til at forklare deres tegning og altså ikke til at forklare begrebet (har de tegnet et firbenet dyr, må de altså gerne skrive løve på den). De får ca. 3 minutter til at gøre deres tegning færdig og lægge den i kuverten, som herefter gives videre til næste gruppe. Nu tegner denne gruppe så en ny tegning til begrebet uden overhovedet at se på den tegning der allerede foreligger. Når dette er gjort sendes kuverten videre.
Når alle grupper har tegnet til alle begreber undtagen et, får den sidste gruppe på kuvertens tour kuverten. Det er nu denne gruppes job at kåre den bedste illustration af begrebet. Og her skal grupperne selvfølgelig kunne forklare deres valg baseret på faglige betragtninger hvilket er med til at skabe dyb refleksion.
Tusind tak til Karsten for de tre nemme og hurtige ideer. Karsten mente at have ladet sig inspirere af ideer på Innolab, men da denne side er nede lige nu, kan jeg ikke efterprøve dette.
Jeg indrømmer blankt at det ikke sker så ofte mere at jeg læser hele romaner med mine engelskklasser. Men jeg vil faktisk gerne. Og hvis jeg nu beslutter mig for det, så vil jeg gå ind på The New York Times Learning Network efter inspiration. Så her følger undervisningsideer til fem mere eller mindre klassiske romaner, som rigtig mange skoler har stående i klassesæt.
Den 8. januar holdt vi Shakespearedag på min skole. Jeg fik ideen i foråret da jeg var på engelsklærerkursus i New York, hvor en kollega fra Herning Gymnasium fortalte mig hvordan de greb sådan en dag an. Det syntes jeg lød som så glimrende en ide at jeg fik mine kolleger overtalt til at gøre Herning Gymnasium kunsten efter. Dagen var for alle elever i 3.g med engelsk på A-niveau, og ideen var både at skyde deres obligatoriske Shakespeare-forløb i gang (jeg ved godt at et decideret forløb om Shakespeare ikke er obligatorisk, men ikke desto mindre er det sådan alle engelsklærere på mit gymnasium griber Shakespeare an), men også sætte fokus på det særlige ved engelsk på A-niveau.
Vi startede dagen i skolens auditorium hvor skuespiller Ian Burns fra That Theatre holdt et forrygende oplæg om Shakespeare, hans tid og liv.
Herefter gik eleverne til to runder workshops á en time, som de på forhånd havde valgt sig ind på.
1: How to insult thy neighbour: Learn how to insult your friends and enemies in a sophisticated way, just like Shakespeare did.
2: What is he talking about: Learn to understand this crazy language of Shakespeare.
3: A rose by any other name…: Learn to understand Shakespeare’s metaphors.
4: Move it, Shakespeare: Be an actor for an hour and dramatize Shakespeare.
5: Shakespeare sonnet race: Beat your friends to it – learn Shakespeare before they do.
6: How to become a sonneteer: Hook up at every party by sweet talking.
Jeg stod for workshop nummer 3, der handlede om metaforer. Det skulle være en repetition af metaforer og deres egenskaber sat i sammenhæng med Shakespeare, og jeg greb workshoppen an på denne måde:
Eleverne kom ind og skulle allerførst færdiggøre følgende sætninger med substantiver:
Love is….. Revenge is….. Greed is ……
Uden at tale videre om deres sætninger, så vi nu denne film om hvad metaforer egentlig er.
Efter en opsamling på filmen gennemgik jeg forskelle og ligheder mellem metafor, personifikation, simili, metonymi og symbol. Jeg lagde især vægt på at eleverne forstod at billedsprog hyppigt er bygget op omkring et kildeområde og et målområde, og at kildeområdet netop er med til at vise os hvilket indtryk billedet styrer os imod.
Så genfortalte jeg ultrakort handlingen fra første akt af Romeo og Julie inden vi læste ’chorus’ til andet akt sammen. Faktisk startede vi med at læse en moderne transskription af teksten, så de havde en ret klar fornemmelse af hvad der stod, og derefter læste vi selve sonetten. Du kan finde sonetten og transskriptionen her.
Eleverne fik nu 5 minutter til at finde alt det billedsprog (altså, eksempler på det billedsprog vi lige havde talt om) i sonetten.
Vi gennemgik hvad de havde fundet sammen (så vidt jeg lige kan se, er der kun personifikationer og metaforer), og vi fandt målområde og kildeområde for hver metafor/personifikation.
Herefter studerede vi kildeområderne og diskuterede hvilket billede af kærlighed blev tegnet igennem disse kildeområder, og eleverne kunne med lethed se at det var en dødelig, farlig, ekstrem, forheksende kærlighed, der her blev portrætteret.
Endelig skulle eleverne se på deres egne metaforer fra starten af timen (love is…, revenge is…., greed is…). De læste deres sætninger højt for hinanden og skulle nu vælge én, som de ville udvide til fire linjer inden for samme semantiske felt som kildeområdet. Jeg ville have brugt Romeos monolog om Julie i balkonscenen som eksempel (”But soft, what light through yonder window breaks” hvor hele billedet der tegnes af Julie kredser om lys (light, sun, moon, fair…)). Men det eksempel glemte jeg, så jeg lavede bare min egen udvidelse som eksempel på stående fod ud fra én af deres sætninger.
Og slutteligt hørte vi selvfølgelig et par af deres eksempler, og nogle af disse blev læst højt for alle de andre 3.g A-niveau-elever senere på dagen.
Jeg ville altså gerne have at eleverne gik fra min workshop med en klar fornemmelse for hvordan man identificerer et sprogligt billede, og hvordan man kan bruge disse sproglige billeders kildeområder til netop at tolke hvilken stemning teksten vil have frem. Pure and simple.
Efter de to workshoprunder samledes eleverne igen i auditoriet til show-off. Her præsenterede nogle grupper deres produkter fra formiddagens workshops inden vi satte Shakespeare in Love på, som vi så sammen.
Og det var dagen: En anderledes måde at skyde Shakespeare i gang på.
Forleden skrev jeg om hvordan jeg havde brugt GoogleDocs-dokumenter til at lave en kollaborativ næranalyse af en hip hop tekst.
En anden måde at bruge det kollaborative skriveværktøj på, som jeg synes jeg har haft succes med, kommer her: Jeg gav et af mine engelskhold en ret svær sagprosatekst for som lektie. Jeg oplever ofte at eleverne har svært ved at finde hoved og hale i sagprosatekster, så jeg lavede et GoogleDocs-dokument hvor teksten var inddelt i afsnit. Sådan her:
Nu skulle eleverne ud for hvert afsnit, mens de læste derhjemme, skrive et sætning der samlede op på indholdet. Der kom selvfølgelig mange sætninger til hvert afsnit på den måde (men ikke helt de 29 som er det antal elever der er i klassen ;-)). Sådan her:
Selvfølgelig kan man fristes til at tro at de elever der læste til sidst, bare kiggede efter nogle af de andre elevers besvarelse. Men det gjorde ikke så meget, for pointen var en helt anden: Pointen var at det var en stor hjælp til at finde ind til kernen i læsningen for især de elever der har svært ved engelsk. Det var ganske enkelt en god måde at lave understøttende læsning på, synes jeg.
Min søn var syg den anden dag, men jeg er presset på at nå det jeg gerne vil inden jul med mine hold, så det lykkedes mig hurtigt at få planlagt en time der kunne afvikles uden mig til stede – og samtidig fik jeg prøvet en ny ide af.
Mine 2.g engelskelever arbejder for tiden med et forløb om hip hop, og jeg vil gerne sætte fokus på at systematisere analyse og fortolkning af lyrik i det forløb. Det har betydet at vi har lavet flere tavlegennemgange af teksterne, end jeg tidligere har gjort med dem, og som oftest har de siddet individuelt og skrevet noter til den tekst vi arbejder med, inden vi samler op på klassen. Men der er jo aldrig tid til at få alle de noter de sidder med individuelt op på tavlen, og jeg har ofte tænkt at der går flere guldkorn tabt på den måde, så her er hvad jeg prøvede:
Jeg tog teksten til sangen de skulle arbejde med og satte den ind i et GoogleDocs-dokument, som var inddelt i en tabel. Hver linje (eller et par linjer sammen) fik så et felt i tabellen, og så var der en blank kolonne til højre. Sådan her:
I stedet for at eleverne sad med deres eget dokument og skrev noter til det de lagde mærke til i teksten, skrev de alle sammen i dette GoogleDocs-dokument, og på den måde blev alle deres noter samlet med det samme. Min oprindelige ide (hvis jeg havde været til stede) var så at vi med udgangspunkt i dette dokument nu kunne uddybe analysen og fortolkningen, men denne dag endte det så bare med at jeg sad hjemme i sofaen med et sygt bette pjevs og kunne følge med i hvad eleverne skrev, samtidig med at jeg selv kunne skrive til hvor jeg synes tingene skulle uddybes.
Det er ikke noget nyt for mig at bruge GoogleDocs-dokumenter til at lade elever samle noter, men det er nyt for mig at bruge det så tekstnært som her. Jeg har ikke fået samlet op på det endnu, men jeg vil helt sikkert lave denne øvelse igen fremover, så eleverne netop, i stedet for at skrive deres umiddelbare betragtninger til teksten ned individuelt, med det samme skriver disse ideer ind i et GoogleDocs-dokument hvor vi kan bruge dette som udgangspunkt for den videre analyse og fortolkning.
Det er først lige nu at jeg er faldet over The Teacher James og All at C, to undervisningsblogs som jeg er sikker på jeg vil lade mig inspirere mig kraftigt af fremover.
All at C kredser om “video activities for advanced students”, og selvom de fleste af emnerne synes lidt for løsrevne i forhold til de temaer jeg selv ville læse med mine engelskhold, så er der bestemt inspiration hvis man fx lige mangler et introduktionsmodul til et forløb om poetry i starten af 1.g. Der er også en del timeplaner om kortfilm, der måske kan bruges.
The Teacher James har en separat fane på sin blog med “lesson ideas“. Jeg synes selv at ideen om Seven Word Biographies er skøn: Den kunne både bruges som introduktion til mødet med nye elever, men kan også omsættes til små remedieringsøvelser hvor eleverne skal skrive syv-ords-biografier til karakterer i en tekst, forfattere eller andre kulturbærere.
