Min dygtige kollega, Stinna, er netop kommet tilbage fra barsel sprængfyldt med ideer. Denne her ide låner konceptet fra Klipfiskerne (et underholdningsprogram der kører på TV2 for tiden). Ideen er at deltagerne ser youtube-videoer, og bagefter skal de forsøge at genkalde sig bestemte detaljer. Ganske simpelt koncept, ikk’. Jeg har prøvet at konvertere ideen til en lidt mere danskfaglig vinkel, men det var ikke så let som jeg havde håbet på, så måske er dette spil mere til sjov og spas end egentligt solidt fagligt udbytte.
Afspilningslisten på Youtube findes her, og tilhørende spørgsmål findes i dette Google-dokument (og det hele findes under materialer). Dokumentet er helt åbent for redigering, så hvis du finder et rigtig godt klip og finder på tre spørgsmål til det, så må du meget gerne skrive spørgsmålene i dokumentet og kopiere et link ind til klippet. Så skal jeg nok tilføje filmen til afspilningslisten.
Tak til Stinna for ideen og for sidste film og spørgsmål.
Det er længe siden at jeg så denne video første gang, men – helt i videoens egen ånd – gik der noget tid før jeg fik tænkt den ind i en ide, og det blev så en ide om et Creative Commons Klasserum. Creative Commons kender vi jo fra den virtuelle verden og diverse web 2.0-programmer hvor brugere låner hinandens produktioner, kombinerer dem med egne nye ideer og udvikler de oprindelige produkter til at passe ind i nye sammenhænge. Helt lovligt. Dog skal man kreditere ophavsmanden, og der kan være forskellige restriktioner på brugen af produkterne (fx at de i nogle tilfælde ikke må bruges til kommercielle formål eller ikke må remixes), men grundlæggende har alle adgang til at bruge produktet ganske gratis i deres egne sammenhænge uden at skulle spørge om lov først. Det er altså en ny måde at tænke copyright på som står i kontrast til vores opfattelse af immaterialret i den mere analoge verden.
Et motto fra videoen er ”chance favours the connected mind”. At udveksle de gode ideer og kombinationen af disse gør det lettere for alle parter at få det gennembrud der skal til for at løse en bestemt opgave.
Jeg har de sidste par måneder lagt stor vægt på netop denne kompetence i flere af mine klasser. Jeg gør noget ud af at lære eleverne at bruge hinanden, dele ideer og låne ideer fra hinanden. De skal lære af hinandens måde at tænke på, hinandens måde at arbejde på. Her er nogle af de øvelser jeg især bruger når jeg tematiserer dette:
Speed dating: Hver elev skal give sine bedste ideer i et minut (fx til temaer der kan behandles i en stil, eller pointer i en analyse og fortolkning).
Alle skriver deres bedste sætning/betragtning på tavlen. Dette kunne fx være det mest centrale fra timen, det mest centrale fra en teoretisk tekst, det centrale tema i en tekst, en væsentlig betragtning om en karakter osv. De andre elever spørger ind til sætningen, og ophavsmanden uddyber og kommenterer.
Rundt om bordet, som øvelsen hedder i Cooperative Learning. Her får eleverne i grupper af ca. 4 hver et stykke papir med et område de skal finde på ideer til. Dette kunne fx være fire karakterer fra en tekst der skal laves personkarakteristik over. Det kunne være fire grammatiske områder der skal huskes regler til eller noget helt andet. Hver elev sidder med et stykke papir og skriver en ide ned inden papiret sendes videre til naboen, som nu skriver en ide og sender videre. Opsamlingen kan ske ved at alle elever med det samme tema på papiret sætter sig sammen og samler alle ideerne, evt. præsenterer dem for resten af klassen.
Skriv indledninger til stile. Dette synes jeg ofte volder eleverne problemer, og en ide kunne være at synliggøre dette ved at skrive indledninger fx på Facebook hvor alle eleverne let kan se hinandens. Som lærer kan du ’like’ de indledninger der lever op til kravene, og du kan kommentere de andre, ligesom eleverne også kan kommentere hinandens. Saml op på nogle af kommentarerne på klassen, og diskuter hvilke indledninger er gode, og hvilke er mindre gode. Giv eleverne lov til frit at tage den indledning de synes er bedst og bruge den som springbræt til deres videre stil.
Velvalgte citater og måder de anvendes på i stile, kan også tematiseres på stort set på samme som foroven. Gennemgå det claim-quote-comment-modellen med eleverne, og bed dem lave eksempler med henblik på at bruge disse i deres næste aflevering. Hver elev kan vælge et eller to citater, disse postes på Facebook, og igen har eleverne lov til frit at indarbejde gode citat-pakker i deres stil.
Aflever den perfekte stil. Dette kan nok bedst lade sig gøre med litterære analyser. Når eleverne har fået deres stile tilbage, kan de med udgangspunkt i lærerens kommentarer i gruppe vælge afsnit og pointer ud som er gode. Disse skrives nu sammen i gruppen, så gruppen altså samlet får den perfekte stil.
Generelt arbejder jeg meget med at få mere tavse elever på banen ved del-og-stjæl-tanken: Efter gruppearbejder eller pararbejder med arbejdsspørgsmål hvor der skal samles op på klassen, beder jeg eleverne præsentere de bedste pointer de har hørt. De må ligeså gerne ’stjæle’ kammeraters pointer og præsentere disse som de må præsentere deres egne. Effekten har været at mange lidt mere tavse elever har turdet at komme på banen fordi de ikke på samme måde har skullet stå på mål for deres pointer.
På trods af titlen kan denne lille leg altså sagtens bruges i andre fag – sprogfag såvel som alle mulige andre fag, forestiller jeg mig. Men Quick Questions lyder nu engang bedre end Hurtige Spørgsmål.
I denne leg skal alle elever finde på to eller flere spørgsmål (ingen ja/nej-spørgsmål). Peg på en elev: Vedkommende peger på en klassekammerat, stiller sit spørgsmålet og får et hurtigt svar. Kommer svaret for langsomt, får eleven eventuelt ikke nogen point (hvis du altså mener at et pointsystem kan motivere). Herefter peger den svarende elev på en ny klassekammerat og stiller vedkommende et af sine spørgsmål. Brug f.eks. denne leg til almindelig glosetræning (her kan eleverne enten sige et dansk ord som skal oversættes, eller eleverne skal hurtigt sige et synonym eller et antonym til den glose de får stukket ud fra deres klassekammerater). Du kan også bruge legen til at genopfriske eller tjekke forståelsen af begreber fra et emne I arbejder med, eller bruge legen i forbindelse med tekstlæsning hvor eleverne har lavet arbejdsspørgsmålene. Det er altså eleverne der harpunerer hinanden, og eleverne der stiller spørgsmålene.
Et tweet førte mig hen til denne video på Teaching Channel. I videoen fortæller en 6. klasses matematiklærerinde om en opvarmningsøvelse hun kalder ’My favorite No’. Og selvom eksemplet er fra matematik og fra grundskolen, er der bestemt elementer i ideen som jeg mener jeg kan overføre til min undervisning. Har du ikke tid til at se videoen (som varer 6 minutter), kan jeg da lige fortælle at ideen går ud på at skrive en opgave op på tavlen, give hver elev et stykke papir, bede eleverne skrive deres svar på papiret og give papiret til læreren. Herefter sorterer læreren så meget hurtigt de rigtige og de forkerte svar. På denne måde får læreren et hurtigt overblik over hvor mange elever behersker det testede område, og hvor mange elever har brug for mere støtte. Derudover vælger læreren det forkerte svar ud som han/hun synes bedst om, og klassen analyserer nu dette svar sammen. Allerførst findes alle de gode ting i besvarelsen frem, og endelig analyseres det forkerte skridt så.
Jeg forestiller mig at dette kunne anvendes med fordel som opvarmning med:
Fejlsætninger (engelsk)
Oversættelser (engelsk, fremmedsprog)
Forståelse af en læst tekst – eleverne skriver ca. 10 ord hver, der besvarer lærerens konkrete spørgsmål (engelsk, dansk, fremmedsprog – i dansk kunne det dreje sig i højere grad om fortolkningsspørgsmål)
Opsamling på centrale begreber/teorier der ligger til grund for en emnelæsning, fx noget væsentligt omkring en periode (engelsk, dansk)
Opsamling på skriftlige opgaver, fx gennemgang af indledninger, gennemgang af typiske sproglige fejl osv. (engelsk, dansk og fremmedsprog)
Repetition af filmiske virkemidler (eleverne ser et lille klip og skal beskrive nogle filmiske virkemidler og deres effekt i et par linjer) (dansk, engelsk)
Træning af stilistik-beskrivelse (til delprøve 1 i engelsk)Find selv på flere…..
Jeg brugte det selv i dag til oversættelse af en sætning med fokus på ordstilling. Jeg opdagede at alle eleverne gennemskuede den omvendte ordstilling mens et par lod sig forvirre over placeringen af tidsadverbiet. Det fik vi så en rigtig god snak om ud fra den valgte sætning på tavlen. Jeg havde ikke bedt eleverne skrive navn på, og det gjorde faktisk ikke noget, for jeg fandt ud af at jeg nok alligevel ikke ville kunne bruge øvelsen (med den tid jeg havde afsat til at løbe svarene igennem) til at identificere helt konkret hvilke elever der havde bestemte problemer. Men jeg fik et overordnet hurtigt billede af – netop som jeg ønskede – at den ordstillingsfejl der skabte de største problemer altså var tidsadverbiets placering.
Min konklusion på opgaven var at eleverne både var stærkt fokuserede og med i diskussionen om både de positive aspekter af den valgte oversættelse og identifikationen af problemet.
Rigtig mange af jer kender nok allerede programmet Quizlet, som nemt og hurtigt kan bruges i sprogundervisningen til fx glosetræning eller begrebstræning. Men altså, hvis du ikke kender det, kommer der her en kort beskrivelse. For man kan da ikke have en undervisningsblog uden at nævne Quizlet.
Quizlet er et flashcard-program som umiddelbart egner sig bedst til glosetræning og derfor nok egner sig bedre i fremmedsprogsfag end i engelsk og dansk. Jeg har dog selv brugt det til begrebstræning i forbindelse med mit Graphic Fiction-forløb (som jeg nu har tilpasset til og læser med en 1.g) hvor eleverne lavede små quizzer til hinanden med faglige analysebegreber som jeg mener de skal kende. Disse quizzer lagde eleverne ind i klassens Facebook-gruppe hvorefter de så skulle spille hinandens spil. Og selvfølgelig træner vi også gloser i engelsk ind imellem.
Når du klikker dig ind på Quizlet, vil du selvfølgelig have mulighed for at logge ind/’sign up’. Det er nødvendigt med en konto for at kunne lave dine egne flashcard-sæt, men du kan logge ind/oprette en konto via Facebook, og det gør det rigtig nemt, og du behøver ikke huske andre koder.
Derudover giver dette dig en meget let mulighed for at dele dine sæt med eleverne på klassens Facebook-gruppe hvis I har en sådan. Dette er som nævnt også en rigtig god måde at få eleverne til at dele quizzer med hinanden som de har lavet i forbindelse med undervisningen.
Når du har et har lavet et flashcard-sæt, og eleverne har trænet sættet nok, kan de testes med disse fem forskellige øvelser under ’Study’ og ’Games’. Husk, at i øvelserne under ‘Study’ skal man skrive de præcise svar, og derfor egner disse sig bedst til konkret glosetræning mens ’scatter’ under ’Games’ er den eneste øvelse der fungerer godt til begrebstræning som indeholder længere svar.
Der er også muligt at bruge Quizlet som en diktat hvor gloserne læses højt. Her vælger du øvelsen ‘Speller’ hvor glosen så læses højt, og eleven skal skrive hvad han/hun hører.
Har du ikke tid til at lave dine egne flashcards på Quizlet, eller har du brug for inspiration til et sæt, så kan du med fordel klikke på ’Browse’ i øverste venstre hjørne.
Her har du mulighed for at søge i forskellige kategorier af fag og emner, og finder du et sæt du ønsker at bruge, men måske lave en smule om, kan du let vælge at klikke ’copy’, og vupti er sættet dit.
God fornøjelse med brugen af Quizlet, og har du allerede brugt programmet længe og sidder inde med et par gode ideer, tips og tricks, må du meget gerne smide en kommentar.
SNAPChat er en app til smartphones som gør det muligt hurtigt at tage et billede eller optage en film, skrive tekstbesked hen over eller under og dele billedet/filmen, men kun i op til 10 sekunder eller een afspilning. Derefter forsvinder filen ud i æteren. Det er både hurtigere og lettere at dele filerne end ved traditionelle mms’er og andre formater, men selvfølgelig skal tidsbegrænsningen også didaktikeres da det jo er denne der er helt særlig for SNAPChat-app’en. Én af de helt store fordele er at mange elever vægrer sig ved at skulle foreviges på lyd og billeder i undervisningssammenhænge. Med SNAPChat ved de altså at deres optagelse forsvinder efter visning.
I det følgende vil jeg prøve at give et par konkrete ideer til SNAPChat i forskellige undervisningssammenhænge.
Fremmedsprog:
Læreren sender et billede ud til en elev i en gruppe. Denne elev har nu et par sekunder til at se på billedet (det aftalte antal SNAPChat-sekunder), og herefter skal eleven forklare billedet for sine gruppemedlemmer, der sammen forsøger at rekonstruere billedet. Rekonstruktionen medbringes på klassen hvor alle grupper sammenligner deres billeder, og der samles op på forskelle og ligheder.
I løbet af en time sender læreren løbende SNAPChat-billeder ud med forskellige motiver med gloser henover, fx en stol, et bord, en taske, en tavle, en computer, en mus, en trøje, en hestehale osv. Til sidst på timen laves en lille gloseprøve for disse gloser hvor eleverne netop skal sige hvilke gloser de kan huske fra SNAPChat-billederne.
Elever kan optage en lille film med et stykke dialog, som så sendes ud som SNAPChat. De andre elever skal efterfølgende referere dialogen.
Engelsk
Daily dilemmas som lyd. Jeg fik af en læser, Lars, en PowerPoint med daily dilemmas – et slags Mads og Monopolet med nogle dilemmaer som eleverne kan diskutere i grupper når de lige har ti minutter. Det er skidegodt, og eleverne elsker diskussionerne! Hvis du mangler flere dilemmaer, kan du jo tyvstjæle direkte fra Mads og Monopolet hver lørdag på P3. Anyway, jeg bad forleden mine elever selv skrive nogle gode dilemmaer, som jeg havde tænkt at jeg så senere ville kunne bruge, men i stedet for at skrive dem, kunne man jo bede eleverne indtale SNAPChats med dilemmaer og sende dem til hinanden og herefter lade dem diskutere. Ligesom du som lærer også kan indtale en SNAPChat og sende den. Fordelen her ved SNAPChat er at man tvinger eleverne til at lytte godt efter under afspilningen (man kan ikke bare høre den igen), og så forsvinder dilemmaet efterfølgende. Dilemmaet er næppe en eksamensrelevant note, så det er måske meget fint at den ikke fylder på diverse andre lydoptage-konti eller e-læringsplatforme. Du kan finde PowerPointen med daily dilemmas her eller under materialer. Stor tak til Lars for materialet.
Eleverne kan prøve at metaforisere lidt sværere gloser/idiomer eller karakterer fra en tekst i billeder som de selv konstruerer, og som de så sender til hinanden. Grupperne forsøger at gætte metaforerne og bruger billederne som diskussionsgrundlag for tolkning.
Dansk
Træn notattagning. Indtal et lille foredrag i en SNAPChat, send det til eleverne, og bed dem tage notater til. Hvordan tager man notater til et foredrag der ikke venter på én (og som man ikke lige kan spole tilbage i), og hvordan skriver man stikord som man forstår senere? Med SNAPChatten kan man give foredraget for som lektie (forudsat at alle elever har app’en (og en smartphone) – ellers må de gøre det i grupper), og så kan man samle op på noterne næste gang man ses. Dette har den fordel at man netop ikke har foredraget stående lysende klart i erindring, men netop skal forlade sig på noterne.
SNAPChat som stemningsskaber. Brug SNAPChatten til at sætte skub i kreative skriveøvelser. Send billeder ud til eleverne som skal inspirere den tekst de skriver. Dette kunne f.eks. være brugbart hvis eleverne træner at efterligne en romantisk stil i deres tekster. Så kunne du jo løbende sende naturbilleder taget ud af vinduet. Eller hvis eleverne træner en impressionistisk stil, kan du jo tage situationsbilleder fra skolen og sende ud.
