af Eva Pors | feb 13, 2013 | Mundtlighed, Skriftlighed
Det er ikke mere end et par dage siden jeg på et kursus hørte om denne ide, og alligevel har jeg allerede nu glemt hvem den kom fra, så på forhånd undskyld for tyveriet! Ideen handlede om at man som lærer kan sikre sig at eleven har et vist ejerskab til en stil/en opgave ved hjælp af skærmoptagelse. Når eleverne skal aflevere en stil, skal de sammen med stilen aflevere en lille skærmoptagelse (fx lavet med screencast-o-matic) hvor de scroller ned over det færdige dokument mens de – ganske uformelt (og uden at læse op) fortæller hvad der er i fokus i hvert afsnit (”her skriver jeg så om…..” eller ’min pointe med dette afsnit er at…’). En elev der ikke selv har skrevet opgaven, har nok ikke helt så let ved at omsætte det skriftlige produkt til et mundtligt resume – i hvert fald ikke uden at eleven har sat sig grundigt ind i opgaven, og så er det lige ved at det ikke gør så meget at eleven ikke har skrevet den selv.
I sprogfagene er der selvfølgelig den ekstra bonus at du får et mundtligt aspekt ind over.
EP
af Eva Pors | aug 7, 2012 | Diskussion, Goddag- og farveløvelser, Mundtlighed
© senor codo
Ferien er ved at være forbi, og lige om lidt træder nye 1.g’er ind gennem hoveddøren. De skal lære hinanden at kende, ligesom du skal lære dem at kende og omvendt. I fremmedsprogsundervisning kræver det lidt af en overvindelse for mange elever ikke bare at deltage i faglige diskussioner, men ovenikøbet at gøre det på et sprog hvor man ikke kan udtrykke sig så nuanceret som på modersmålet. Eleverne skal som oftest lige vænnes til at vi kræver af dem at de taler fremmedsproget foran og med kammeraterne i fremmedsprogsundervisningen, og her kan forskellige ice breakers og lær hinanden at kende-øvelser være en gevaldig hjælp fordi de er mindre højtidelige og tager udgangspunkt i eleverne selv. Tid investeret i at træne naturlige diskussioner på fremmedsproget er tid godt givet ud!
Jeg har tidligere blogget om det første møde, og forleden fandt jeg på Shelly Terrell’s Teacher Reboot Camp 10+ fine ideer til at bryde isen for unge og voksne lørnere.
Google Search Stories synes jeg lyder rigtig interessant, men jeg kunne ikke få det til at virke (kunne simpelthen ikke finde værktøjet til at lave disse Search Stories med).
Rigtig god skolestart!
EP
af Eva Pors | jun 2, 2012 | Diskussion, Mundtlighed, Skriftlighed
Her kommer en lille opvarmningsøvelse til andet- og fremmedsprogsundervisning, som er inspireret af Teflgeek, og som varmer både blyanten og mundtøjet op. Find nogle interessante situationsbilleder (som du evt. har fundet i diverse nyhedsmedier). Hæng billederne op rundt omkring i lokalet, og bed nu eleverne hver skrive en overskrift til et af billederne på små sedler. Sedlerne gives til dig, og du fordeler tilfældigt de indleverede sedler blandt eleverne. De går nu rundt og prøver at finde det billede der passer til deres overskrift, men de skal selvfølgelig kunne forklare hvad de har hæftet sig ved i overskrift og billede, siden de netop har valgt at matche disse to.
I kan enten samle op på klassen, hvor elever så faktisk kan få tjekket om de havde ret i deres match (men denne model kan godt blive lidt langtrukken), eller du kan parre elever, som så bare går rundt sammen og finder billeder der passer til overskrifter, og her har du så bare alle overskrifterne i en kasse midt i klassen, så eleverne kan smide overskrifterne tilbage, når de har brugt dem og diskuteret dem.
Du kan udvide øvelsen ved endeligt at bede eleverne vælge et match mellem billede og overskrift (ikke deres egen), som de så faktisk skriver nyhedshistorien over.
EP
af Eva Pors | apr 4, 2012 | Læs en tekst, Mundtlighed, Spil
To af mine yndlingsopvarmningsøvelser (til engelsk, når talebåndet lige skal smøres) er spillet tabu, hvor eleverne i par skal forklare gloser for hinanden, som partneren så skal gætte, men omkring den glose lægger der sig et par ord som den der forklarer ikke må bruge. Er glosen f.eks. ’lawyer’, er ord som ’law’ og ’court’ ikke tilladt. Dette tvinger en sprogligt større kreativitet og en større brug af adjektiver. Men denne øvelse kan jo kombineres med en ’find én der…’ hvor eleverne netop får mulighed for at tale med mange forskellige klassekammerater. Og her kan øvelsen sagtens bruges omkring tekstlæsning også. Hav en stak sedler klar til eleverne (og når de er færdige med én, kan de hente en ny hos dig – der må gerne være gentagelser), hvorpå der står noget á la find someone who thinks Parvez isn’t open-minded enough towards his son Ali’s beliefs. Lad ordene open-minded, Parvez, Ali og beliefs være markeret med rødt, og disse ord må eleven altså ikke bruge, når hun udspørger sine klassekammerater om Parvez og Ali fra My Son The Fanatic. Øvelsen træner både den sproglige variation, ligesom den giver en noget dybere tekstdiskussion end hvis spørgsmålet blot blev stillet helt direkte.
Tak til Mia for ideen til at kombinere de to øvelser i engelskundervisningen!
EP
af Eva Pors | mar 14, 2012 | Evaluering, Hitliste, Mundtlighed, Organisering / undervisningsdifferentiering
Jeg opdagede ved et tilfælde disse fantastiske blogindlæg om rettestrategier, og ved et rent tilfælde var det lige et par dage før et webinar arrangeret af iTDi om selvsamme emne. Så jeg skyndte mig at melde mig til, og blogposten her er resultatet af både mine egne refleksioner fra dagene før, fra blogposten og fra webinaret.
Jeg har tidligere forsøgt at give nogle konkrete ideer til at rette skriftlige opgaver, men i den blogpost ligger fokus nok mere på hvordan rettearbejdet kan lettes i lærerens dagligdag end i hvor høj grad de enkelte strategier påvirker elevernes læring.
Når vi taler rettestrategier til den mundtlige dimension af fremmedsprogsundervisning, er der to hovedtendenser: Den eksplicitte korrektion (hvor læreren tydeligt påpeger en fejl ved elevens sprogproduktion og får fejlen rettet), og den implicitte korrektion (hvor læreren mere indirekte forsøger at henlede elevens opmærksomhed på at der er sket en sproglig fejl). Disse to overordnede tendenser kan selvfølgelig gradbøjes.
I den eksplicitte korrektion kan man som lærer
- vælge selv at give den korrekte formulering.
- blot påpege at der var tale om en fejl og opfordre eleven til selv at rette den.
- invitere klassen til at deltage i korrektionen og spørge om der er andre kan se og rette fejlen.
- lede eleven hen til det præcise sted i sætningen hvor fejlen optrådte og få eleven til at rette.
- give den grammatiske regel og herefter få eleven til at selvrette.
Af implicitte rettestrategier kunne man
- ’drillende’ henlede elevens opmærksomhed på at budskabet kunne misforstås (f.eks. hvis ordet ’pig’ udtales som ’pick’).
- reparere fejlen ved at gentage sætningen korrekt som en ’genudsendelse’ (hvilken ofte er sådan forældre lærer børn deres modersmål). Og så altså håbe at eleven fanger fejlen og herigennem retter sig selv.
- illustrere at der er et decideret forståelsesproblem ved at sige ’Sorry?’ (selvom betydningen ikke nødvendigvis går helt tabt på grund af fejlen). Herigennem inviteres elever direkte til selvrettelse.
(Dette er taget fra Scott Thornburys indlæg i føromtalte webinar)
Spørgsmålet om hvordan balancen skal være mellem den implicitte retning og den eksplicitte, er ikke et der umiddelbart lader sig besvare, men afhænger selvfølgelig af elevernes faglige niveau, deres personlighed og situationen. Indimellem ønsker vi jo at fremme kommunikationen uden at demotivere eleverne ved straks at gribe til ’den røde pen’. Scott Thornbury henviste også til at hvor det måske tidligere har været den implicitte rettestrategi, der har været i højsædet fordi den ligner måden hvorpå vi lærer vores modersmål, så har relativt ny forskning vist at eksplicit feedback på sprogligt output faktisk hjælper sprogindlæringen (Thornbury henviste her til Ellis, Rod: Form-Focused Instruction in Second LanguageLearning. Oxford, 2001 )
Hvad enten man vælger en implicit eller en eksplicit rettestrategi, skal man være sig bevidst om man ønsker at rette simultant eller konsekutivt. Den simultane rettelse kan jo uheldigvis medføre et brud i kommunikationen, som herefter bliver sværere at tage op igen, mens den konsekutive kan medføre at eleverne knapt kan huske hvad de sagde når de bliver rettet.
Jeg har forsøgt at samle et par ideer som måske kan bruges i forbindelse med fokus på mundtlig sprogfærdighed.
- 6 second drill. Denne ide træner specifikke sproglige konstruktioner. F.eks. kunne man træne en struktur om præpositioner efterfulgt af ’the fact that’ eller gerundium: The story is about a man goING to the cinema. Ritsuko Nakata 6-second drill from Barbara Sakamoto on Vimeo.
- Min mor er en fantastisk dygtig (pensioneret) sproglærer og har givet mig ideen til ’the secret sign’, som er et ’s’ jeg tegner i luften når mine elever glemmer at bøje verbet i 3. person ental, nutid, korrekt. Det at have et tegn som kan bruges uden ord, gør rettelsen mindre forstyrrende i kommunikationen.
- Fortæl eleverne at du i denne klassediskussion (eller under deres oplæg) ikke vil rette dem sprogligt, men at du i stedet samler fejlene sammen til fejlsætninger. Når diskussionen er færdig, kan du (hvis du har skrevet dem ned på computer) sætte fejlene op på projektoren, og I kan sammen rette dem. I kunne også vente til den efterfølgende time, men så kan eleverne nok svært huske hvem sagde hvad. Du kan bruge øvelsen under gruppearbejder, pararbejder og speeddating også hvor du går rundt og samler fejlsætninger sammen.
- Udtaletræning. Ved svære eller lange ord som eleverne har svært ved at få sagt rigtigt, kan du bruge ’backwards pronunciation’ (endnu en idé min mor stak mig). Sig ordets stavelser bagfra, og få eleverne til at gentage hver enkelt, og når I endelig kommer frem til første stavelse, kan de så vende ordet rigtigt igen: Med ordet in-sa-tia-ble starter du altså med –ble, sætter herefter -tiable på, -satiable , for endelig at ende med insatiable.
- Jeg så på førnævnte blogpost fra iTDi en kommentar hvor en lærer fortalte at hun oversatte fejlen til modersmålet for at vise eleven hvad der egentlig blev sagt med fejlen.
- Optagelser af elevernes sprogproduktion kan også bruges til selvrettelse. Eleverne kan jo indtale en bestemt opgave og herefter få til opgave at lytte til deres eget sprog og redigere det. Måske kunne dette være et alternativ til en skriftlig opgave. Dette kan let gøres med Soundcloud eller Audioboom . Fordelen ved Soundcloud er at der kan indsættes skriftlige kommentarer i lydfilen.
EP
af Eva Pors | mar 8, 2012 | IT og anden teknik, Mundtlighed, Skriftlighed
Nik Peachey præsenterede for et par dage siden dette lille program på sin
blog Quick Shout.
The Artistifier giver dig (og eleverne) mulighed for at
’artistify’ en hvilken som helst Youtube-video ved blot at kopiere linket. Det betyder at videoen nu optræder som en sort-hvid stumfilm, og man kan nu selv sætte tekst (eller ’captions’) ind i filmen.
Dette er selvfølgelig i høj grad et gimmick-værktøj, men det kan altså bruges til at sætte en umiddelbar refleksion i gang om et lille videoklip, som efterfølgende skal bearbejdes. Find for eksempel en lille kortfilm at sætte ind i
The Artistifier, og bed eleverne skrive deres ’captions’ til hvad de tror, sker i filmen (og de kan selvfølgelig begrunde deres ’captions’ efterfølgende: Hvilke filmiske virkemidler peger i denne retning?). Du kan også bruge dette koncept i forbindelse med et forløb om kommunikation og kropssprog hvor man netop kan vælge at bruge elevernes ’captions’ til at holde fokus på hvad det er i skuespillernes kropssprog der peger mod en bestemt kommunikationssituation.
EP
