af Eva Pors | aug 25, 2015 | Film og medier, IT og anden teknik, Mundtlighed
Restudy, Fri Viden, Studieportalen, Khan Academy… Alle er sites der ved hjælp af små instruktionsvideoer hjælper elever til at forstå bestemte faglige emner. Men hvad med at eleverne selv producerer de nødvendige videoer? Gennemgå fx et grammatisk emne for eleverne på klassen, og giv dem så en skabelon til en video (altså, de slides de skal tale ind over), som eleverne så indspiller som hjemmearbejde. Du kan fx lave disse slides i PowerPoint, og eleverne skal så optage en screencast hvor de forklarer hvad der sker på hvert slide.
Når I mødes igen på klassen, kan du dele klassen i grupper af tre hvor de nu ser hinandens videoer og sammen laver et manus til den perfekte film, som så indspilles igen (og evt. afleveres til dig eller bare uploades på klassens e-læringsplatform).
Eleverne tvinges altså både til at formulere de grammatiske regler, demonstrere hvordan disse anvendes, diskutere hvad de eventuelt forklarer uklart eller har misforstået – og de har disse videoer til senere brug, ganske gratis.
Ideen er inspireret af Peter Olsen, Tornbjerg Gymnasium.
af Eva Pors | aug 18, 2015 | IT og anden teknik, Mundtlighed, Repetition, Skriftlighed
TeflGeek postede for nylig dette indlæg på sin blog om det lille program PechaFlickr, som han gav et par solide ideer til brugen af. Du kender sikkert konceptet Pecha Kucha hvor man laver en præsentation bestående af tyve billeder/stikord og så taler ud fra disse 20 slides i 20 sekunder om hvert slide.
PechaFlickr følger konceptet, men her vælger Flickr 20 tilfældige billeder ud for dig ud fra et tema som du selv bestemmer. Og så afspilles billederne ellers i den hastighed du ønsker (som standard er billederne sat til at vise i 20 sekunder ad gangen, men under ’advanced options’ har du mulighed for at tilpasse både hvor mange billeder der skal vises, og hvor længe de skal vises.
Dette er jo – som TeflGeek også påpeger – et rigtig godt værktøj til at træne mundtlighed. Men det er altså også fint til at sætte nogle umiddelbare refleksioner i gang over et tema I har arbejdet med, eller en tekst I har læst, og derfor vil jeg også kunne bruge værktøjet i min danskundervisning. Dog skal man her være lidt kreativ med tema-ordene da der fx ikke er nok billeder på Flickr tagget ’Det moderne gennembrud’ til at kunne vise en hel serie. Her er fire ideer til at bruge PechaFlickr i undervisningen.
- Giv eleverne et tema på PechaFlickr, og sæt dem i par eller grupper af tre. Du kan vise slideshowet på projektoren på klassen så alle grupper taler om samme billeder, eller du kan bede dem åbne en computer og selv se billederne der. Du kan vælge om gruppen skal skiftes til at tale ud fra et billede, eller om et medlem i gruppen skal tale ud fra alle billeder, før den næste i gruppen får et nyt emne at holde et nyt lille foredrag ud fra. Fordelen ved at lade en elev tale om alle billeder er at eleven på den måde forhåbentlig får talt sig varm og ikke bare læner sig tilbage og trækker tiden i de 20 sekunder (eller hvor længe du nu har sat billederne til at vare) og siger ’jeg kan ikke finde på noget’. Denne måde at lave øvelsen på er en ren opvarmningsøvelse til fremmedsprog.
- Diskuter et eller flere af de helt centrale temaer fra en tekst som eleverne har læst, og sæt dette tema ind i PechaFlickr. Lad en eller flere elever (eller i grupper) fortælle om teksten ud fra billederne. Dette kunne fx være ’racism’ eller ’generation gap’. Dette er en fin måde få eleverne til selv at formulere opsamlinger på de pointer I netop har diskuteret.
- Skriv titlen på et forløb, fx ’Romanticism’, ’Sonnets’, ’Shakespeare’, ’Hip Hop’, ’Canada’ eller ‘Culture Clash’, og bed igen eleverne tale om disse billeder i forhold til de tekster I har læst, eller de temaer I har diskuteret inden for emnet. Samtidig med at en elev taler, kan en makker måske skrive centrale stikord fra dette foredrag ned (måske i en TodaysMeet), og dem kan I så sammen samle op på efterfølgende for at skabe en lidt mere struktureret opsamling.
- Brug PechaFlickr til skriveøvelser: I stedet for at lade eleverne tale om et tema i en tekst eller centrale vinkler i et forløb, så bed dem hver især skrive alt imens de ser billederne. Herefter kan de selvfølgelig læse deres tekster op for hinanden og se efter ligheder og forskelle i deres opfattelser af billederne.
Som jeg ser det, er fordelen ved denne form for øvelse at eleverne selvfølgelig tvinges til at tale/skrive, men også at eleverne måske ved hjælp af de lidt abstrakte billeder netop kan danne sig nogle alternative måder at tænke temaer I har diskuteret, ind i en sammenhæng, sådan lidt a la nogle af de innovative processer som fx Indexkompasset eller KIE arbejder med.
af Eva Pors | maj 7, 2015 | Evaluering, Mundtlighed, Repetition, Tværfaglighed
De her Epic Rap Battles er nu sjove. Men selvom jeg ikke ligefrem synes jeg kan bruge selve videoerne i min undervisning, så kan jeg sagtens bruge ideen. Eller faktisk var det min kollega, Marianne, der gav mig ideen, så tak for den.
Som opsamling på dansk-historie-oversigtsforløbet fik eleverne til opgave at battle i et Epic Rap Battle mod hinanden. Jeg viste dem et eksempel fra sitet (det er jo sjovt og varer kun et par minutter), og så trak de hver en seddel med en periode, og hvem de skulle ’battle’ imod. Du kan downloade mit meget snørklede seddelsystem her .
Eleverne blev sat sammen med de elever der havde trukket samme seddel som dem. Nu fik de så en halv time til at forberede en 1-minuts rap. I modsætning til sitets videoer skulle eleverne ikke skiftes til at rappe, men først var det den ene periode, der fremsagde sin rap, og så fik den anden periode lov. Det blev til 5 battles (10 raps) i alt.
Nu var det selvfølgelig også en musikklasse, men de var vilde med det. Og skarpe! Eleverne fik de centrale pointer fra timerne om perioderne med – både om deres egen og deres modstanders, og rappene (mit bedste bud på en pluralisform) var derudover fulde af sjove sproglige finesser. Det gjorde det heller ikke mindre sjovt at stort set alle grupper brugte human beat box som akkompagnement.
af Eva Pors | maj 3, 2015 | Læs en tekst, Mundtlighed, Organisering / undervisningsdifferentiering
© Rodrigo Soldon fra flickr
For nylig startede det dejlige forårsvejr for alvor. Det er stadig en smule utilregneligt, men lige efter påske havde vi et par rigtig lune dage, og da jeg kører et forløb der skal banke analysegreb til skønlitterære tekster fast hos mine 2.g-elever, var dette den oplagte mulighed for at få tvunget eleverne væk fra deres faste pladser (bag computerskærmene). Jeg har længe gerne villet vise eleverne en slags litterær kaffeklub og vise dem hvordan fx mine kolleger og jeg taler om litteratur: samtaler drevet af lyst og ikke arbejdsspørgsmål.
Så da en af mine elever tiggede om vi ikke kunne flytte engelsktimen udenfor, tænkte jeg at dette var måden at slå flere fluer med et smæk. Teksten havde jeg alligevel af andre grunde printet på papir til eleverne (ellers har eleverne de fleste af deres tekster elektronisk), og så bad jeg dem bruge ca. 20 minutter inden vi gik ud på at finde specifikke tekststeder til grundlæggende analysedele: karakterer, miljø, fortællerstemme….
Det er en ret lille klasse på tyve elever, så vi kunne godt alle sammen sidde omkring to haveborde på skolens plæne og stadig høre hinanden. Ellers ville jeg nok have delt klassen i to og sat den ene halvdel til noget andet arbejde mens den anden halvdel havde litterær kaffeklub. Og så var der ellers ret frit slag til tekstdiskussion. De behøvede ikke at række hånden op, men skulle være opmærksomme på hinanden, lytte til klassekammeraternes pointer og selvfølgelig ikke afbryde eller råbe i munden på hinanden. Eleverne vidste i forvejen at de ville skulle skrive en analyse og fortolkning af denne tekst, så de var fokuserede på at få noter med fra timen, altså, skrive hinandens interessante observationer ned. Udgangspunktet for diskussionen var de noter de havde taget i de 20 minutter inden, og når samtalen gik lidt i stå, kom jeg selvfølgelig med indspark fra de fokuspunkter der havde været i de 20 minutter, men eleverne var rigtig gode til hele tiden at bygge videre på hinandens observationer og sammen bevæge sig naturligt fra de forskellige analysegreb over i mere fortolkende og opsamlende kommentarer.
Efter diskussionen (som vel varede ca. 40 minutter) gik vi ind i klassen igen, og her ville jeg give eleverne 10 minutter til at skrive nogle af deres noter ind på computer og formulere nogle sammenhængende tanker for sig selv, men det afslog de: De syntes de havde fået rigtig fine noter direkte ned i teksten under diskussionen, og de behøvede ikke skrive disse rent.
Det var en time der gav mig troen tilbage på den gode klassesamtale, som jeg ellers virkelig har haft svært ved at få til at køre ordentligt. Så i fremtiden skal jeg i højere grad arbejde med den litterære kaffeklub. Og jeg må sande at dette sker bedst langt væk fra computere og telefoner. Enten kan dette gøres ved blot at sætte eleverne i en cirkel i klassen, eller måske hive dem op i skolens kantine og faktisk købe to kander kaffe til dem, så vi rigtig kan efterligne den lystbetonede diskussion. I hvert fald kan jeg ikke lade være med at tænke at den traditionelle klassesamtalen bedst fungerer uden for de traditionelle klasseværelsesrammer.
af Eva Pors | apr 11, 2015 | Glosetræning, IT og anden teknik, Mundtlighed, Repetition
For nogle uger siden var jeg inviteret til at holde oplæg på Viborg Gymnasium og HF, og efterfølgende fik jeg et lille tip om Videolicious. Navnet virkede lidt bekendt, men det er ikke en tjeneste jeg selv har brugt. Jeg fandt dog ud af at jeg har nævnt den i et enkelt indlæg for 4 år siden her.
Nu er jeg ikke selv den lykkelige ejer af en iPhone, men jeg har en iPad (app’en eksisterer vist ikke til Android) og har prøvet tjenesten af bare for mig selv. Det er let (og rigtig mange elever har faktisk iPhones/iPads med i skole). Eleverne kan enten tage billeder som sammensættes til et slideshow med musik og elevernes egen tale ind over. Eller eleverne kan optage en lille film med app’en. Filmene kan vist ikke være mere end 60 sekunder og ikke indeholde mere end 10 separate billeder i gratisversionen. Fordelen er at resultatet er meget nemt at dele: Enten uploades produktet på Facebook, på Youtube, Twitter eller sendes som mail.
Så her er fem hurtige ideer til hvordan Videolicious kan bruges i undervisningen.
- Elever laver en oplæsning af en tekst akkompagneret af billeder og musik – enten deres egne tekster eller tekster gennemgået i undervisningen, som de skal øve intonation af (tak, Sille!).
- Eleverne laver (korte) instruktionsvideoer over givne emne. Jeg vil gerne have mine elever til at lave forklaringer af fejlsætninger i engelsk, som ikke må vare mere end et enkelt minut. I dansk vil jeg på samme måde bede eleverne bruge Videolicious til at lave 1-minutsfilm om de mest gængse grammatiske problemer de har, så som nutids-r, hans/sin, ene-ende osv.
- Eleverne laver film om de litterære perioder gennemgået i dansk-historie oversigtsforløbet. Enten giver læreren dem billederne de skal tale ud fra ved hver periode, eller eleverne skal selv finde dem.
- Eleverne laver refleksionsøvelser med Videolicious efter et gennemgået emne (eller en gennemgået time): De finder fem repræsentative billeder for det gennemgåede stof og forklarer hvorfor disse billeder er relevante i forhold til emnet/teksten/timen. Filmen bruges altså som en slags ’hvad har jeg lært’-film. Læreren kan jo også udstikke de fem-ti billeder og bede eleverne forklare disse i en sammenhængende Videolicious. I den forbindelse kunne det måske også være anvendeligt i fremmedsprog at give eleverne billeder der sammen fortæller en historie, og denne historie skal eleverne så digte og indtale.
- Eleverne bruger Videolicious som gloseforklaring. Eleverne udvælger 5-10 nye gloser fra dagens tekst/emne som de laver forklaringer til og vælger illustrative billeder til.
Videolicious-app’en har været nævnt på en del af de engelske og amerikanske undervisningsblogs jeg følger, men på den her kan man læse lidt mere detaljeret om app’en.
Tusind tak til Sille for at gøre mig opmærksom på Videolicious og app’ens anvendelighed i undervisningen. Og hvis man har brugt app’en i undervisningen til andre ting, så er man meget velkommen til at skrive en kommentar om dette.
af Eva Pors | feb 25, 2015 | Evaluering, Mundtlighed, Skriftlighed
Den anerkendende samtale har jeg stiftet bekendtskab med i to forskellige sammenhænge inden for de sidste par uger: Den første sammenhæng var inden for kollegial supervision – et projekt på min skole som jeg deltager i. Her er den anerkendende samtale den metode der danner grundlag for de samtaler vi fører med vores kolleger efter en observeret time. Den anden sammenhæng var på et kursus om processer og redskaber til innovation hvor den anerkendende samtale dukkede op i flere forskellige sammenhænge. Blandt andet hørte vi hvordan eleverne gennem denne samtaleform lærer at reflektere over egne ideer, fx i forbindelse med arbejdet med større skriftlige opgaver eller innovative løsningsforslag til en AT-opgave.
Men jeg fik en anden ide til brugen af den anerkendende samtale. Måske er dette en velegnet måde at give peer feedback i forbindelse med stileskrivning? Selvfølgelig skal eleverne først trænes i spørgeteknikken, men det, tror jeg nu, kan være ret hurtigt gjort. Herefter kunne man dele eleverne ind i grupper af tre hvor de på skift skal være fokusperson (som fortæller om sin stil), supervisor (der stiller uddybende og åbne spørgsmål der får fokuspersonen til at reflektere over sit produkt), og iagttager (der lytter aktivt, tager noter og samler op på hovedpointerne i samtalens forløb efterfølgende). Du kan læse mere om Cafe-modellen, som Lene Tortzen Bager kalder den, og hvordan den anvendes, her.
Grunden til at jeg tror det kunne være relevant at bruge denne model som peer feedback, er at det er min erfaring at eleverne kan have svært ved at give hinanden faglig feedback når det handler om at rette og kommentere det faglige indhold hos hinanden. Her er de noget berøringsangste, og hvis ikke de selv har det faglige overblik, gør det ikke en sådan faglig feedback nemmere. Måske en sådan anerkendende cafe-samtale i virkeligheden kan være mere effektiv i forhold til at gøre eleverne mere reflekterede over deres egne produkter – og deres styrker og svagheder i det skriftlige arbejde. Og så tvinges de samtidig til at lytte til andre elevers refleksioner i forbindelse med stileskrivning.
Når eleverne har givet hinanden feedback, kan du bede eleverne lave en omskrivning/genaflevering der tager udgangspunkt i deres refleksioner fra samtalen.
Jeg glæder mig til at prøve denne metode af med den næste eksamenslignende opgave som mine elever skal aflevere i starten af marts. Jeg vender tilbage.
