af Eva Pors | feb 3, 2015 | Film og medier, Mundtlighed
Denne blogs nok mest trofaste læser, Camilla, har foræret mig en god ide. I arbejdet med nyhedsformidling medbringer læreren post it-sedler til hver time som forløbet varer. Eleverne får hver 3 post-its som skal udfyldes med hver sin nyhed. Sedlerne sættes op på væggen rundt i klassen, og derefter går eleverne rundt og læser hinandens sedler. De skal snuppe 2 sedler med en nyhed de ville kunne forklare, og 1 seddel med en nyhed som de ikke har hørt om.
Så går de rundt mellem hinanden og forklarer de kendte nyheder og spørger om partneren kan hjælpe dem med den ukendte nyhed. De bytter eller sætter sedler tilbage på væggen og tager en ny. Det får gang i snakken, de orienterer sig og opdager hvordan den samme nyhed ofte går igen. Her kan man så tale om de 5 nyhedskriterier. Og om hvor man får sine nyheder fra.
Tusind tak for den ide, Camilla.
af Eva Pors | jan 30, 2015 | Diskussion, Evaluering, Læs en tekst, Mundtlighed, Organisering / undervisningsdifferentiering, Repetition
Jeg leder altid efter arbejdsformer der kan hive mig væk fra den klassiske struktur med ti arbejdsspørgsmål i grupper efterfulgt af opsamling i plenum, men uden at gå på kompromis med fagligheden. Især elsker jeg arbejdsformer der tvinger alle elever til refleksion og til at være aktive deltagere i timen. De sidste par dage har jeg været med i periferien på et kursus for samfundsfagslærere, og selvom det ikke er mit fag, var der bestemt inspiration at hente. Så her kommer tre nemme arbejdsformer præsenteret på dette kursus.
64-32-16-8-4-2
Ideen er at eleverne i denne øvelse samler op på kernen af en lektie, en tekst, et begreb eller noget andet.
Bed eleverne individuelt skrive præcis 64 ord, der samler op på fx en læst teoretisk lektie eller på det centrale tema af en tekst. Herefter sætter eleverne sig sammen to og to, deler deres 64 ord og laver nu et opkog af deres besvarelser på 32 ord. Herefter sætter de sig sammen med et andet par, præsenterer besvarelser og laver et nyt opkog på kun 16 ord. Og sådan kan man fortsætte. Måske giver det mening at stoppe ved de fire ord og bede grupperne skrive disse på tavlen. Disse fire ord kan nu med fordel bruges som udgangspunkt for den faglige snak videre, og man kan bede eleverne redegøre for hvordan de er kommet frem til netop disse ord, og hvad de har ’smidt væk’ undervejs.
Spørgsmål-svar-bedøm
De to første dele af denne øvelse er nok noget af en klassiker: Eleverne formulerer i grupper spørgsmål til et emne eller en tekst, som en anden gruppe så bliver bedt om at besvare, men i denne version udvides øvelsen ved at en tredje gruppe nu får til at opgave at bedømme (med en karakter) besvarelsen og begrunde den givne karakter. Det betyder at der pludselig kommer en dimension af reel refleksion over det gode svar ind i billedet. Når jeg har bedt andre grupper give feedback, har det altid været meget sparsomt med input, men når eleverne tvinges til at give en karakter for præstationen, bliver de nødt til at pege på nogle helt konkrete indholdsmæssige områder for at begrunde den givne karakter.
Konvolutten
Denne øvelser egner sig til begrebstræning, repetition af emner eller tekster, men også til refleksion over fx karakterer i en tekst, grammatiske regler eller noget helt andet.
Som lærer skal du medbringe et antal kuverter til timen sammen med nogle mindre stykker karton (de skal kunne være i kuverten). Uden på hver kuvert skriver du det begreb, den tekst, den karakter, den grammatiske regel eller hvad det nu er eleverne skal træne.
Eleverne sidder i grupper og får nu tildelt en kuvert (du skal have lige så mange kuverter som der er grupper). De skal nu på et af stykkerne af karton tegne en tegning der bedst illustrerer den ’overskrift’ der står på kuverten. De må gerne skrive enkelte stikord, men udelukkende til at forklare deres tegning og altså ikke til at forklare begrebet (har de tegnet et firbenet dyr, må de altså gerne skrive løve på den). De får ca. 3 minutter til at gøre deres tegning færdig og lægge den i kuverten, som herefter gives videre til næste gruppe. Nu tegner denne gruppe så en ny tegning til begrebet uden overhovedet at se på den tegning der allerede foreligger. Når dette er gjort sendes kuverten videre.
Når alle grupper har tegnet til alle begreber undtagen et, får den sidste gruppe på kuvertens tour kuverten. Det er nu denne gruppes job at kåre den bedste illustration af begrebet. Og her skal grupperne selvfølgelig kunne forklare deres valg baseret på faglige betragtninger hvilket er med til at skabe dyb refleksion.
Tusind tak til Karsten for de tre nemme og hurtige ideer. Karsten mente at have ladet sig inspirere af ideer på Innolab, men da denne side er nede lige nu, kan jeg ikke efterprøve dette.
af Eva Pors | jan 16, 2015 | Glosetræning, Grammatik, Mundtlighed, Repetition, Spil
www.wordjuggle.com
Har du hørt om Word Juggle? Det er et nyt site, udviklet af gymnasielærere på Fredericia Gymnasium, hvor du kan lave flashcards til undervisningen. Men i modsætning til andre flashcard-sites er Word Juggle bygget op omkring muligheden for at lave en bredere vifte af øvelser med disse flashcards, herunder mundtlighedsøvelser og skriftlighedsøvelser, som giver eleverne mulighed for at anvende gloserne i kontekst – noget jeg ikke rigtig synes et site som Quizlet lægger op til.
Sitet er let at anvende: Fem klik, og du har færdige øvelser som andre har lavet. Men som det oftest er med gloseøvelser, giver det mest mening at lave sine egne, så gloserne er målrettet ens egne elever.
Ideen er at man konstruerer sine øvelser for derefter at printe kortene, så eleverne samarbejder med et fysisk sæt af gloser frem for at de arbejder individuelt ved deres computere.
Word Juggle er ganske gratis, men for at kunne etablere ressourcer til at udvikle sitet yderligere, har producenterne også lavet en donationsknap hvor alle donationer er mere end velkomne. For et beskedent beløb (på 20 dollars) kan man købe et livslangt medlemskab, og det har jeg lige gjort, for jeg ville gerne have de ekstra features: At kunne slette Word Juggle-logoet fra mine kort, at kunne få direkte links til mine elevers kategorier og redigere i kategorier.
Jeg har netop produceret to sæt kort til en engelsktime hvor vi skal læse Blake’s “London”. Her skal eleverne allerførst repetere nogle gloser der har med lyrikanalyse at gøre, og disse gloser har jeg så skrevet i Word Juggle. Der er gloser inden for rytme, billedsprog og stilfigurer.
Mit første sæt kort er ’match the word and definition’. Min plan er at give eleverne hver deres kort (nogle har en glose, nogle en definition), og så skal de ellers op og stå og finde deres makker ved netop at diskutere betydningen af deres kort.
Herefter får eleverne i grupper et nyt sæt kort, men her er det bare gloserne uden forklaringer. Ved netop at diskutere glosernes betydning igen (og altså repetere disse), skal de nu sortere ordene ind i de tre kategorier: rytme, troper og figurer.
Vi skal nu arbejde med nærlæsning hvor eleverne skal identificere forskellige ‘poetic devices’ i teksten, og vi diskuterer disse i forhold til tolkningen af digtet (hvordan er disse troper og figurer med til at understøtte stemningen i digtet, og hvilket billede er metaforbrugen med til skabe af London?)
Når vi har analyseret og fortolket digtet, slutter vi timen af med igen at se på alle gloserne, og eleverne skal nu i grupper lægge Word Juggle-kortene i rækkefølge ud fra hvilke gloser var mest relevante for timen i dag. Dette samler vi så endeligt op på.
Jeg glæder mig til at prøve Word Juggle-kortene af om halvanden uge.
af Eva Pors | nov 3, 2014 | Film og medier, Læs en tekst, Mundtlighed
Denne blogpost startede egentlig med at jeg havde samlet nogle ressourcer som måske kunne bruges til at undervise i forskellige engelske (især britiske) dialekter. Men jeg kunne ikke finde ud af hvordan de præcis kunne bruges. Bare at de måske ville kunne være relevante når man skal undervise i sproglig variation.
Så det følgende er ikke gennemtænkt eller researchet, og måske burde det i virkeligheden være to helt forskellige indlæg: Én bare om filmene nedenfor og en anden om det forløb jeg her leger med tanken om at de kan sættes ind i.
Men man kunne måske forestille sig et interessant forløb om dialekt i litteratur (med forfattere som Roddy Doyle, Steinbeck, Dickens, Twain, Alice Walker, John Agard og måske også Junot Diaz bare for at nævne en lille promille); et forløb der sætter fokus på tone, stil og personkarakteristikker. Og her kunne disse små film måske være af interesse. Jeg har ikke noget relevant teori på gymnasielt niveau lige ved hånden om ’vernacular Englishes’, men hvis nogen lader sig inspirere og strikker et godt forløb sammen, er jeg meget interesseret.
Her følger først to videoer som gennemgår – i lynfart – forskellige dialekter på de britiske øer.
Den følgende video demonstrerer nogle forskelle mellem britisk og amerikansk, og eleverne kan passende selv forsøge sig med at lave mundtlige ‘gloselister’ for ord der er interessante at udtale med en henholdsvis britisk og amerikansk accent.
Er der i højere grad fokus på sociolekter er disse to digte af hhv. Jamilla Lyiscott og John Agard værd at overveje at inddrage. Jamilla Lyiscotts video, som er produceret til rækken af TED-Talks, er måske også relevant i et forløb om socialklasser i USA og generelt om Amerikanske samfundsforhold.
Og endelig kan Grammar Girl’s podcast om at skrive med accent og dialekt måske være til inspiration hvis eleverne til sidst i forløbet selv bedes skrive om karakterer baseret på ’vernacular Englishes’.
EP
af Eva Pors | sep 16, 2014 | Hitliste, Mundtlighed, Spil
De næste par blogindlæg bliver mine personlige hitlister. De er gamle kendinge, men jeg oplever selv at jeg kan glemme dem ind imellem, så det kan være godt nok lige at få øje på dem igen. I dag kommer listen med mine fem favorit-snakkespil.
- Find én der….
- Mads og monopolet
- Alias
- Læreren giver svarene
- Parord
EP
af Eva Pors | aug 14, 2014 | Læs en tekst, Mundtlighed
Skulptur foran Midtfyns Gymnasium
En kollega fortalte mig i dag om det første modul til et forløb om diskursanalyse. Her skulle eleverne afdække gymnasiets egne diskurser ved først at undersøge gymnasiets hjemmeside, og derefter fik de så en guided tour (af min kollega selv) rundt på skolen. Her blev forskellige artefakter og arkitektoniske kendetegn for skolen udpeget og analyseret. Fx blev det påpeget hvordan alle skolens lokaler har fået store glasfacader for at understrege den transparens skolen bryster sig af, hvordan tid og præcision spiller en central rolle både i placering af urene på skolen og i italesættelsen af tidsfrister på skolens hjemmeside, og hvordan bestemte kunstværker er placeret på skolens arealer og i forhold til hinanden. Og så selvfølgelig at skolen både arkitektonisk og organisationsmæssigt er fladt konstrueret.
En ganske håndgribelig og relaterbar måde at introducere dette emne på synes jeg. Så tak til Jeppe for den ide.
EP
