af Eva Pors | feb 12, 2014 | Film og medier, Mundtlighed, Vidensdeling
Jeg har engang tidligere blogget om gode sites til at finde dokumentarfilm til engelskundervisningen, og det er ikke så længe siden jeg begyndte at abonnere på en blog om film, som jeg gerne lige vil dele. Bloggen Film English skrives af Kieran Donaghy, underviser på UAB Idiomes i Barcelona, og bloggens målgruppe er hovedsageligt undervisere af engelsk på et niveau under det gymnasiale, men ikke desto mindre er her masser af gode ideer at hente til relevante, korte og interessante kortfilm, reklamer, animationer osv.
Så hvis du en dag står og mangler en eller anden lille opvarmningsøvelse eller diskussionsøvelse til et emne, så er jeg sikker på du kan finde inspiration her. Sitet præsenterer et helt undervisningsforløb eller -modul til hver af de små film der lægges op på sitet.
I et forløb om kærlighed i storbyen for eksempel (eller bare storbyen), kunne filmen Less Than One og nogle af de opgaver som Kieran Donaghy foreslår, sagtens bruges. Man kan altså godt lade sig inspirere af opgaverne selvom de selvfølgelig skal tilpasses i niveau.
Ligeledes kunne en studietur til London – eller bare et forløb om London igennem tiderne – måske finde denne lille film af interesse, som viser London anno 1927 og 2013 side om side. Også her har
Kieran Donaghy undervisningsforslag som måske kan inspirere.
Det korte af det lange er at bloggen er særdeles rig på små film, der kan åbne op for andre perspektiver på det emne eleverne arbejder med.
EP
af Eva Pors | jan 28, 2014 | IT og anden teknik, Læs en tekst, Mundtlighed
Kraftigt inspireret af Olga Ravns .gif-blog har jeg fået lyst til at laver .gif-projekter* med mine klasser. Ja ja ja, ren form før indhold, I know. Men mon ikke der er noget særdeles velegnet indhold til formen? Her er fem ideer til hvad disse projekter kunne indebære.
- Eleverne remedierer en tekst ved at lave den om til en .gif-fortælling. Det kunne såmænd både være en skønlitterær tekst eller en teoritekst, det kunne være lyrik såvel som prosa. Altså, brug .gif’en til at lave storytelling med.
- Som en opvarmningsøvelse i sprog viser jeg udvalgte .gif’er, og eleverne skal nu to og to formulere en oplevelse de har haft der kunne illustreres med hver enkelt .gif.
- Eleverne får lov til at evaluere undervisningen gennem en lille .gif-serie. Hvad syntes de om de forskellige elementer i forløbet? Det kan måske være en lidt underholdende måde at få sagt nogle svære ting på.
- På det seneste, har jeg arbejdet en del med, som før-læsningsøvelse, at elever har set fem-ti sætninger fra den tekst de skulle læse (plukket fra hele teksten), og ud fra disse sætninger skulle eleverne gætte på den narrative sammenhæng mellem sætningerne. Man kunne jo nu bede eleverne om at fylde hullerne i den narrative sammenhænge ud ved hjælp af en lille .gif-fortælling. Altså, en anden form for storytelling.
- Endelig kunne man jo bruge .gif’erne til at sætte skub i elevernes sproglige kreativitet. Jeg ville så – fx i forbindelse med et lyrikforløb – give eleverne et stribe .gif’er og bede dem finde på sjove, poetiske og/eller underfundige beskrivelser til disse. Eleverne kunne jo eventuelt ’battle’ om at finde på de bedste beskrivelser, og således kunne en .gif-battle måske blive en pendant til rap-battle.
Men hvor er det så man får fat i disse .gif’er. Altså, man kan sagtens finde nogle der allerede er lavet på fx
Gifsoup, men det kræver det selvfølgelig at man surfer lidt rundt herinde for at finde det der lige kan repræsentere det man leder efter.
Ellers er det let at lave .gif’er selv med fx
makeagif. Her kan man lave .gif’er både fra egne små videoklip, fra Youtubevideoer eller ved at sammensætte billeder. Det giver helt sig selv når man er inde på sitet.
Her har jeg på ingen tid lavet en lille .gif – læs den som en lille repræsentation af mig der prøver at sætte lidt skub i tingene fredag i 4 modul med et .gif-projekt.
* .gif: .gif-formatet er et komprimeret billedformat med 256 farver som maksimum. Jeg bruger det her synonymt med animeret .gif, som altså er en lille stump film. Tror jeg nok.
EP
af Eva Pors | okt 7, 2013 | Glosetræning, Mundtlighed, Skriftlighed, Vidensdeling
Jeg har før blogget om diverse
arbejdsark og opgaver til engelskundervisningen, som kan bruges i en travl hverdag, og nu har jeg så – af en eller anden grund først for ganske nylig – fundet frem til
Teach them English.
Teach them English er en blog skrevet af Adam Simpson, og det skønne ved bloggen er de mange grydeklare arbejdsark og ressourcer som lægges op. Selvom mange af arbejdsarkene er præget af en noget barnlig grafik, så skal det altså ikke skræmme gymnasiale undervisere fra at bruge disse materialer til fx glosetræning. I grundforløbet i 1.g holder vi på min skole især fokus på at lære eleverne at lave/skrive
personkarakteristikker, og til det er indlægget om
free resources for lessons about personality and feelings ganske enkelt en skattekiste.
EP
af Eva Pors | aug 27, 2013 | Forløbsplaner, Goddag- og farveløvelser, Mundtlighed
Det sker ofte at jeg, især på engelsk b-niveau, oplever elever der har meget svært ved at samle modet til at tale engelsk foran klassen. Eller elever der spørger om de ikke nok må have lov at sige deres pointe på dansk fordi de ikke mener de har ordforrådet til at udtrykke sig (og det får de altså aldrig lov til hos mig).
Denne blogpost fra Movie Segments forWarm-ups and Follow-ups gav mig ideen til at starte året med en lille intensiv træning i at tale engelsk foran (nye) klassekammerater.
Helt simpelt har jeg brugt de første 3 moduler med mine nye 1.g’er på at sætte fokus på det overhovedet at tale engelsk i timerne.
Første modul var et velkomstmodul. Her startede eleverne med at spille et lille spil Ask and Tell, som findes i
Peter Watcyn-Jones’ Grammar Games and Acitivites 1. Hvis du ikke vil købe bogen, kan du lave et spil selv ved at designe en spilleplade med ca. lige dele felter med Ask og Tell, som er nummererede og placeret i en bane som man kan flytte sin spillebrik langs. Hertil hører en masse sedler med henholdsvis Ask-opgaver og Tell-opgaver.
På Ask-sedlerne står der fx ’Ask someone in your group about his/her last holiday (Where did he/she go, and what did he/she do there?)’ og på Tell-sedlerne kunne der stå ‘Tell your classmates about a Christmas tradition in your family’. Du kan finde inspiration til spørgsmål
her. Giv hver gruppe en terning og nogle spillebrikker, og bed dem spille deres vej gennem spillepladen (der er ikke rigtig nogen vinder eller taber; de skal bare snakke en masse og fortælle om sig selv). Herefter talte vi – på engelsk – i plenum om hvad de forventer af engelsktimerne, af deres engelsklærer, hvad jeg kan forvente af dem, og hvad jeg rent faktisk forventer af dem.
I andet modul lavede vi så øvelserne foreslået i førnævnte blogindlæg fra
Movie Segments. Da vi havde gjort dette, snakkede vi på klassen om hvad der kan gøre dem usikre når de taler engelsk foran klassen, og hvad vi sammen kan gøre for at overvinde denne usikkerhed (vi opstillede faktisk nogle regler for god klasserumskultur). Endelig introducerede jeg det lille spil
2 Truths And A Lie. Jeg introducerede spillet ved at fortælle to sandheder og en løgn om mig selv. Eleverne spurgte ind til mine tre oplysninger og forsøgte herigennem at identificere løgnen mens jeg bryggede videre på denne løgn så godt jeg nu kunne for at dække over den – og så var pointen selvfølgelig at se om eleverne kunne gennemskue dette. Som lektie skulle eleverne nu forberede
2 truths and a lie om sig selv, og disse skulle præsenteres på klassen i tredje modul.
Tredje modul startede dog også i mindre grupper hvor eleverne diskuterede et enkelt
Dilemma of the Day (
Mads og Monopolet). Efter denne opvarmningsøvelse havde jeg tænkt at jeg ville gennemgå lidt om ’rephrasing’ og følge op med et spil
alias, som netop sætter fokus på det at omformulere sig. Dette skulle hjælpe eleverne til at søge andre gloser hvor de ellers måtte mangle en. Men denne øvelse nåede jeg ikke. Så vi sprang direkte ud i
2 Truths And A Lie, hvor eleverne på skift præsenterede deres tre udsagn for hele klassen og svarede på spørgsmål fra deres klassekammerater, som efter nogle spørgsmål stemte på den sætning de mente var løgn. Det tog temmelig lang tid at komme gennem alle elevers sætninger, og alt efter elevernes og lærerens temperament kan man måske overveje om ikke klassen skal deles i to, så eleverne kun skal høre ca. 3×15 sætninger præsenteret i stedet for 3×30.
Det kan lyde som meget spilleri i hele tre moduler, men hvis det kan være med til at skabe en tryg stemning og give eleverne mod på at turde tale engelsk foran klassen, er de moduler godt givet ud. Og der skulle også her være plads til at tage grundige samtaler med de elever som synes de har særlig svært ved at overvinde den hurdle det er at tale engelsk. Det har nemlig i lang tid været min svaghed at jeg ikke helt har anerkendt denne problemstilling hos flere elever.
EP
af Eva Pors | jun 14, 2013 | Evaluering, Mundtlighed, Organisering / undervisningsdifferentiering, Skriftlighed
Klog af skade havde jeg i år sat mig for at gentænke strukturen af to forskellige årsprøver jeg skulle afholde med henholdsvis 2.g i skriftlig dansk og 1.g i mundtlig engelsk. At lade prøverne ligne en eksamenssituation alt for meget har vist sig ikke at være nogen særlig succes. Sidst jeg prøvede dette i en skriftlig årsprøve i dansk, gik første elev efter 1,5 timer, sidste efter 2,5, og aldrig har jeg rettet et stilesæt der bar præg af at være så meget spild af både min og elevernes tid.
Ligeledes har mundtlige årsprøver i engelsk efter 1.g (med 40 minutters forberedelse, 20 minutters eksamination) ikke givet eleverne synderlig mulighed for at arbejde med deres engelsk i læseferien da det har været svært for dem at se hvordan de kunne forberede sig til prøven. Og med antallet af prøver skåret ind til benet synes jeg jo egentlig at eleverne godt må arbejde lidt for de årsprøver de nu engang skal til. Så her er hvad jeg gjorde:
Skriftlig dansk
– 5 timer med netadgang
– Prøven var eksamenssættet fra i år så der ikke ville være opgaver o.l. at finde på studieportalen. Rygtet siger dog at et par ’vakse’ elever på årgangen kontaktede nogle 3.g’er og fik tilsendt opgaver. Ingen af mine elever, heldigvis.
– Eleverne kunne tidligst aflevere efter 3 timer (først her åbnede den elektroniske afleveringsmappen).
– Eleverne havde mulighed for vejledning hos mig. De kunne både kontakte mig med spørgsmål på TodaysMeet, ’kalde’ på mig på TodaysMeet, eller kontakte mig med oprækt hånd. Det benyttede mange sig af.
– Eleverne måtte først aflevere når jeg havde godkendt produktet. Uden at læse stilen igennem kunne jeg hurtigt skimme og se om der var afsnit der ikke passede ind, eller om der var særligt mange stavefejl eller andet eleven lige burde rette igennem en ekstra gang.
Resultatet er et mærkbart højere niveau end det jeg tidligere har set til årsprøver, og eleverne har fået en fornemmelse for hvordan de kan udnytte tiden til forbedringer i en eksamenssituation.
Mundtlig engelsk
– Eleverne fik en roman for, som skulle læses i læseferien og præsenteres med solid og gennemarbejdet analyse og fortolkning.
– Eleverne kunne vælge mellem Animal Farm, The Pearl, Of Mice and Men og The Curious Incident of the Dog in the Night-Time (ja ja ja ja, klassikere og korte, men det er der jo ikke noget galt med. De er lette at gå til, og det er jo god litteratur. What more do we want?)
– Eksaminationstid var 20 minutter (ingen forberedelse – andet end den der var foregået hjemme forud for prøven).
– Eleverne holdt 10 minutters oplæg efterfulgt af diskussion hvor jeg spurgte uddybende ind til værket.
– Eleverne måtte finde alle de analyser og fortolkninger og andet om romanen de overhovedet kunne på nettet eller i håndbøger. De skulle bare præsentere en velstruktureret og grundig analyse og fortolkning til prøven uden at læse op.
Her fik eleverne mulighed for faktisk at læse en hel roman i engelsk, som jeg ellers synes det tit kan knibe med at få tid til i undervisningen. Og enkelte elever havde netop efterspurgt dette i evalueringer, så nu fik de chancen. De havde altså en længere periode hvor de blev badet i engelsk. De havde gjort rigtig meget ud af deres præsentationer, ud af at få oplæggene struktureret fornuftigt, ud af at analysere og fortolke og ud af at tillære sig centrale (faglige) gloser. Og det er sjældent jeg hører elever være så godt inde i litterære tekster som her. Dette blev især tydeligt i de efterfølgende diskussioner hvor jeg spurgte ind til værkerne. Jeg gik fra denne årsprøve, ikke blot med en oplevelse af at have testet eleverne, men med en klar følelse af at den også havde givet eleverne et fagligt løft.
EP
af Eva Pors | jun 1, 2013 | Diskussion, Forløbsplaner, Mundtlighed, Repetition, Skriftlighed
Collablogatorium præsenterede forleden denne fine lille ide, der skal få teenagere op af stolene og til at skabe en oplysningskampagne om noget der gør dem sure. Egentlig havde jeg tænkt at dette kunne være en lille opgave som eleverne kunne løse i årets sidste moduler, men nu er min plan faktisk at de skal lave en opgave inspireret af denne i forbindelse med et kommende forløb om Det moderne gennembrud – eleverne skal altså arbejde med at sætte problemer under debat. I denne forbindelse vil jeg også repetere argumentationsteori og retorik, så eleverne netop kan benytte sig af de bedst mulige argumentationskneb i deres opgaver.
Opgaven skal se nogenlunde således ud:
– Eleverne finder noget i samfundet der gør dem rigtig sure. Det valgte emne skal have relevans for andre end dem selv.
– Herefter (præcis som i opgaven præsenteret på Collablogatorium) finder de 8 faktuelle argumenter for hvorfor dette er for galt, og hvorfor det bør laves om.
– Eleverne skaber herefter et ’pitch’ til en kampagne (de skal forestille sig de er et reklamefirma der skal sælge kampagnen til den ngo der skal samle ressourcer til bekæmpelse af problemet). Dette kan være både en reklamefilm, en annoncerække til landets aviser og dagblade, buskampagne eller noget helt andet. Der skal være et motto med.
– Eleverne skaber også en kronik til en større landsdækkende avis (hvis emnet er aktuelt, og eleverne er gode, sender vi sgu deres kronik ind for alvor!) Planen er her at det skriftlige produkt indgår som elevtid.
– Præsentationer af elevernes ’pitch’ sker på klassen, og denne del af opgaven kommer faktisk til at ligne lidt det pitch min engelskelever præsenterede engang jeg havde emnet ’sitcoms i undervisningen’. Altså, her skal eleverne så bare både overveje eventuelle filmiske virkemidler og/eller komposition såvel som argumentationskneb og motto.
EP
