af Eva Pors | sep 7, 2014 | Digital dannelse, IT og anden teknik, Organisering / undervisningsdifferentiering
Det er den samme gamle traver, tænker du måske, diskussionen om at computere distraherer eleverne for meget i forhold til det udbytte der er af dem. Men det var det egentlig ikke på en netop afholdt pædagogiske dag hvor vi på mit gymnasium diskuterede hvordan vi kan hjælpe eleverne til at blive bedre til at bruge deres computere og andre devices til faglige formål – og KUN til faglige formål – når de sidder i timerne.
Jeg må indrømme at selvom jeg ingenlunde kan forestille mig computeren, sociale netværk eller andre nye digitale muligheder ude af undervisningen (det er svært nok at forestille sig det bare for et enkelt modul), så er jeg også i højere grad begyndt at indse nødvendigheden af at guide eleverne til at lukke computeren ind imellem, og ikke bare regne med at de selv kan styre det der med at lade sig distrahere af mere underholdende ting på nettet, end det undervisningen leverer.
Vores dag startede med 4 små oplæg fra kolleger om deres hverdag med IT – og deres erfaringer med restriktioner i forhold til brugen af denne. Her gjorde især min kollega Thorkils oplæg indtryk på mig. For han havde indset nødvendigheden af at skrive ind i sine modulplaner på forhånd præcis hvilke øvelser eller sekvenser kræver brug af computere, og hvilke der ikke gør. På den måde skal han ikke gennemtænke situationen når en elev pludselig spørger om de skal bruge computere, og han kan meget bedre forberede sig på den didaktiske tilgang han ønsker til de forskellige sekvenser. For det er jo ikke alle opgavetyper der er lige velegnede til åbne computere, helt ærligt.
Så det jeg tog med mig fra dagen var:
- At være meget konkret i min planlægning af hvornår eleverne skal bruge computere. Og huske at fortælle eleverne dette når sekvensen/opgaven introduceres. Dette betyder at mine elever i fremtiden vil skulle lægge computeren væk ved elevoplæg, lærerforedrag, grammatikgennemgang og klassediskussioner. Og ja, selvfølgelig skal eleverne trænes i at tage noter til sådanne oplæg, men mon ikke det er vigtigst i første omgang at træne dem i at høre efter. Og noterne kan vi, hvis de ikke er taget på Smartboardet, tage sammen bagefter. Det kan du fx læse om her.
- At være meget mere emsig med at mobiltelefoner skal ligge i tasken – medmindre en specifik øvelse kræver at de kommer i brug.
- Jævnligt at tage eleverne – uden computere og mobiltelefoner – med i et andet lokale hvor fokus fx er på at læse koncentreret (jf. min kollega Sidsels indlæg her).
- At have konkret fokus på at lære eleverne at bruge computeren og sociale medier professionelt og ikke kun til privat underholdning.
- At være meget mere efter elever der ikke lever op til vore studie- og ordensregler om at computeren udelukkende skal bruges til faglige formål i undervisningen.
Det virkelig givtige ved denne pædagogiske dag var efter min mening at vi fik diskuteret nogle retningslinjer, og selvom vi langt fra er enige om om det er en god ide at sætte en blokering på Facebook på skolen eller at sanktionere hårdere mod elever der overtræder reglerne, så fik vi alligevel en diskussion der bragte os til enighed om at det ikke længere skal være den enkelte lærers kamp mod vindmøllerne, men at vi altså her alle sætter ind for at lære eleverne at anvende deres hjælpemidler professionelt, så disse hjælpemidler netop bliver en hjælp og ikke en stressfaktor og forstyrrelse.
Du kan læse meget mere – og meget mere klogt – om sociale medier (og computere/devices) i undervisningen i denne her bog:
Tække og Paulsen: Sociale medier i gymnasiet: mellem forbud og ligegyldighed. Forlaget Unge Pædagoger, 2013
EP
af Eva Pors | aug 5, 2014 | Læs en tekst, Lektier, Organisering / undervisningsdifferentiering
Lektielæsning er en af de større gordiske knuder for rigtig mange gymnasielærere. Hvordan får vi eleverne til faktisk at løse de opgaver, vi beder dem om at løse uden for skoletiden, og hvordan sikrer vi, at undervisningen ikke skal laves helt om når vi møder eleverne på klassen, fordi halvdelen alligevel ikke har løst lektien? Jeg bilder mig ingenlunde ind at have et endegyldigt svar, men vil alligevel vove at fremsætte to teser:
Det skal være væsentligt at læse lektier, og lektierne skal tydeligt indgå i timen.
Af samme grund spørger jeg aldrig mine elever hvor mange eller hvor få har læst. Jeg går selvfølgelig ud fra, at de har læst, for øvelserne jeg har forberedt, bygger klart på lektien. Har man ikke læst, kan man dårligt deltage i øvelserne.
Ja ja, siger du, selvfølgelig kan man ikke løse opgaven uden at have læst lektier. Men, hånden på hjertet, vi har da nok alle sammen ind imellem prøvet at gennemgå lektien for eleverne, så de strengt taget faktisk ikke havde behøvet at læse, for vi genfortalte jo lektien alligevel.
Jeg spørger heller aldrig mine elever, om de har læst, fordi jeg simpelthen ikke vil give dem frit lejde til at sige nej. Det er min egen idiosynkrasi, er jeg ganske klar over, men ikke desto mindre åbner jeg med et sådant spørgsmål op for muligheden for at indrømme ikke at have læst. Og det vil jeg ikke. Selvfølgelig kommer eleverne ind imellem og fortæller mig at de af den ene eller anden grund ikke har læst, og det accepterer jeg så i mere eller mindre grad, men det er aldrig mig der åbner op for ballet. Så det er altså udgangspunktet for nedenstående 6 ideer til hvordan man måske kan få lektien indarbejdet tydeligt i timen og derved gjort den væsentlig.
- Giv altid eleverne et fokuspunkt for lektielæsning. Skal de læse en tekst, hvad skal de så bruge denne læsning til? Skal de kunne besvare nogle vedlagte spørgsmål? Skal de kunne genfortælle teksten? Skal de have en ide om tekstens tema? Sørg for at eleverne altså ved, hvad de skal læse efter.
- Lad eleverne stå til ansvar for deres forberedelse. Dette kan fx ske ved at eleverne starter timen med at udveksle svar på læsespørgsmål fra lektielæsningen på speeddates eller ved at eleverne holder små præsentationer på klassen.
- Få eleverne til at besvare arbejdsspørgsmål – eller lave arbejdsspørgsmål til en (differentieret?) lektie inden timen i et Google Docs-dokument, en Padlet eller et andet synkronskrivningsværktøj – eller i hvert fald et værktøj som de kan dele med dig. Brug så disse svar eller spørgsmål som springbræt til den videre diskussion når I ses på klassen. Hvis de skal lave spørgsmål, er det jo oplagt at eleverne skal lave autentiske undrespørgsmål til teksten. Altså, hvad studser de selv over.
- Gør lektien overskuelig for mere fagligt udfordrede elever, og sig fx at eleverne skal læse 20 minutter på en lektie frem for at sige at de skal læse så og så mange sider. Dette kræver selvfølgelig at de efterfølgende opgaver på klassen er differentierede, men én opgave kunne jo være at starte med at de elever der nåede det hele, skal genfortælle resten af teksten for de elever der nåede mindre. Er det en helt central, kernefaglig tekst, kan de der allerede har læst teksten færdig, arbejde med at lave en remediering af teksten som lektie til den efterfølgende time mens de der stadig mangler lidt, får som lektie at få læst teksten færdig.
- Hvis der er mulighed for det, kan eleverne selv finde den lektie de skal læse. Dette har jeg fx brugt i forbindelse med et Yahya Hassan-forløb hvor eleverne selv skulle finde og læse en artikel om Yahya Hassan, og jeg gjorde det samme da vi læste Grundtvig hvor eleverne selv skulle finde en Grundtvig-salme de ville arbejde med. Det kunne måske især give mening at bede eleverne finde og læse deres egen artikel som introduktion til et nyt emne hvor eleverne så netop kan præsentere deres artikler for hinanden. På den måde akkumuleres forhåbentlig en hel del mere viden, end hvis alle bare havde læst den samme artikel som du havde fundet.
- Flip the classroom. Egentlig er jeg ikke nogen overbevist fan af dette. Jeg synes det passer glimrende til et skolesystem/undervisningssystem der er præget af en forelæsningskultur. En sådan kultur ligger langt fra den gymnasiedagligdag jeg kender til, hvor lange forelæsninger er undtagelsen (og nærmere er endnu en variationsmulighed), og eleverne i stedet hyppigere bedes om at være aktive i at komme frem til en fælles forståelse af materialet vi arbejder med. Men det er en helt anden diskussion. I lektiesammenhæng tænker jeg dog, at man kunne bruge timen på klassen til netop at tvinge eleverne til at læse, læse, læse (en beskæftigelse mange faktisk desværre ikke længere har så let ved). Lærerens rolle ville her være at hjælpe undervejs i læsningen hvor der eventuelt kunne være problemer med at forstå teksten. En elev ville så måske kunne henvende sig til læreren så snart der var noget i teksten der spændte ben for forståelsen. Pointen er desuden at læreren kan hjælpe eleverne med at skabe den ro som læsning kræver, og med at skabe den tid læsning tager. Og så kunne eleverne jo hjemme forberede den analyse og fortolkning af teksten som vi ellers plejer at arbejde med sammen på klassen. Disse analyser/fortolkninger kunne man så arbejde med i den efterfølgende time hvor eleverne skal præsentere deres lektier for hinanden og sammen skabe et produkt der leverer en formfuldendt analyse og fortolkning.
EP
af Eva Pors | maj 24, 2014 | Hitliste, Læs en tekst, Lektier, Organisering / undervisningsdifferentiering
Den systematiserede undervisning i faglig læsning står ret højt på flere af ledernes ønskeseddel på min skole, og jeg må indrømme at jeg ikke selv er synderligt bevidst om at få lært eleverne dette – ligesom jeg heller ikke er skarp i bevidst at lære eleverne notatteknik, indrømmet. Nok kan jeg finde ud af at give eleverne fokuserede lektielæsningspunkter (det gør jeg altid). Og disse lektielæsningspunkter kan også sagtens være at eleverne selv skal finde fokus i teksten når de avancerer lidt ud i taksonomien. Men konkret at vise dem hvordan man læser en tekst, har jeg ikke været god til. Så jeg har nu overvejet hvordan jeg måske kan undervise mine elever specifikt i at læse tekster (de følgende ideer er ikke skrevet i en progressionsrækkefølge):
- Vær rollemodellen. Vis eleverne dine egne noter i marginen og understregninger i en tekst (som eleverne også har læst). Diskuter med eleverne hvorfor du mon har streget under og skrevet til som du har, og hvordan du skaber overblik over teksten ved hjælp af dine noter.
- Træn eleverne i at resumere afsnit for afsnit af en tekst. Lektien kan her ganske enkelt være at eleverne skal skrive en sætning der opsummerer hvert afsnit hjemmefra, og på klassen, når I gennemgår disse sætninger, kan du så bede eleverne forklare sammenhængen mellem afsnittet de præsenterer, og det foregående. Dette er også med til at skabe bevidsthed om emnesætninger, som er essentielle for den kohærente tekst.
- Vis eleverne konkret hvordan du læser (i hvert fald starten af) en tekst i et slags ’flipped classroom’. Film teksten (måske via Screencast-o-matic eller den fysiske papirtekst med din iPad/smartphone) mens du læser første afsnit højt og forklarer eleven hvad du/man lægger mærke til i dette afsnit, og hvordan det måske kan åbne op for nogle spørgsmål der kunne være interessante at holde sig for øje i resten af læsningen. Du kan se et eksempel på hvordan min kollega Lars har lavet et ‘flipped classroom’ med tekstlæsning her.
- Lær eleverne udholdenhed og evnen til koncentration. Ved du overhovedet ikke hvordan du skal gribe dette an, kan du jo ty til lidt teknisk hjælp. Du kan bede eleverne installere et af disse to programmer Cold Turkey (til PC) eller SelfControl (til Mac), som kan blokkere for alle digitale forstyrrelser mens eleverne læser lektien, som jo oftest – i hvert fald hos mig – foregår på computeren. Og mobiltelefonen skal slukkes.
- Nu skal eleverne også lære at det tager tid at læse, og at en (skønlitterær) tekst ret ofte skal læses mindst to gange. Min kollega Sidsel foreslog at man kunne bruge studiemoduler (moduler der netop er afsat til afvikling af skriftligt arbejde eller faglig læsning) på at lære eleverne udholdenhed i læsning. Eleverne sættes her til at læse i et længere stræk ad gangen, et helt modul. Og telefoner og computere er låst sikkert inde i klasseværelset mens eleverne har fundet en rolig blød hyggekrog et sted på skolen hvor de kan læse, læse, læse.
- Måske kan det hjælpe at aftale et konkret minuttal der skal sættes af til lektielæsning af dit fags lektie. Det gør jeg ind imellem, og så må eleverne nå så langt som de når. Hvis eleverne slet intet når, er det også en indikation for et fagligt standpunkt. Jeg har så til timen forberedt at eleverne skal arbejde differentieret med lektien alt afhængigt af hvor meget de har læst og forstået. Du kan se et eksempel på dette her.
EP
af Eva Pors | maj 15, 2014 | IT og anden teknik, Mundtlighed, Organisering / undervisningsdifferentiering, Repetition
Min kollega Thorkil har i nogen tid været, mildt sagt, generet af computerens forstyrrelser af undervisningen, og han har i sin historieundervisning nu indført en undervisningsform som eleverne elsker, som giver plads til den gode formidling, og som kræver elevernes fulde koncentration.
Når han holder lærerforedrag (ca. 20 minutter), starter han med at computerne klappes sammen og telefoner lægges på bordet med displayet nedad. Herefter går han i gang med at fortælle (levende, sprudlende og ganske umuligt ikke at lade sig indfange af – ja, indrømmet, det kræver en god fortæller). Når foredraget er forbi, lukkes computerne op igen, og eleverne skiftes nu til at sige en sætning om et centralt element i foredraget, og denne sætning (evt. med justeringer fra resten af klassen og underviseren selv) kan nu skrives op som note (eller skrives ind i elevernes eget notedokument). Herefter er det næste elevs tur. På denne måde skal alle elever bidrage til klassens fælles noter, alle elever bliver holdt ansvarlige for hvad de har fået ud af lærerforedraget, eleverne trænes i at lytte koncentreret i længere tid, lytte og respondere på hinandens indlæg efterfølgende, og notatteknik trænes også.
Tak til Thorkil for den ide.
EP
af Eva Pors | maj 11, 2014 | Evaluering, Organisering / undervisningsdifferentiering
© Mary Harrsch
Sidste skoleår blottede jeg min nemesis: Elever som jeg ikke kan nå. Ikke på grund af deres manglende motivation eller deres manglende faglige evner nødvendigvis, men fordi min(e) undervisningsmetode(r) overhovedet ikke når dem, og disse elever har mod nok til at stå ved dette faktum: At de bare ikke forstår det jeg prøver at lære dem. Og min nemesis er at jeg ikke har tålmodigheden (eller evnerne) til at blive ved og ved og ved til jeg er sikker på at de faktisk forstår. Efter at have læst denne artikel om square pegs besluttede jeg at prøve at gøre noget ved det. Jeg ville prøve at lave meget udspecificerede evalueringer til meget konkrete undervisningssituationer, så jeg på den måde kunne få identificeret problemfelterne. Det viste sig ikke at kunne lade sig gøre i praksis – i hvert fald ikke i ret høj grad. Jeg kunne simpelthen ikke afsætte tiden til at udføre spørgeskemaerne og bearbejde de indsamlede data hensigtsmæssigt. Her skal jeg altså arbejde lidt mere med nogle effektive systemer.
Men emnet om relationer i klasselokalet har haft min interesse i nogen tid nu (det er jo så trendy), og jeg ønsker oprigtigt at udvikle metoder til at møde de square pegs der sidder i mit klasselokale med respekt for også deres læring.
Selvom Pernille Ripp skriver om yngre elever, har hendes skema her over typisk dårlig opførsel og løsningsforslag elementer der sagtens kan minde os om hvordan vi hensigtsmæssigt kan håndtere sådanne situationer.
Elever har også forventninger til undervisningen, og disse er selvfølgelig også relevante at holde sig for øje. I denne lille video præsenteres vi for ti ganske rimelige forventninger elever har til deres undervisning.
Og så er det selvfølgelig nødvendigt at elever der har ekstra svært ved noget, forstår at de så bliver nødt til at yde en ekstra indsats. På min arbejdsplads har vi i år indført såkaldte studiemoduler. Pointen med disse studiemoduler er netop at undervisningen i højere grad kan individualiseres, og at eleverne her altså kan få hjælp til fx lektielæsning, opgaveskrivning eller andre specifikke læringsmål som de har svært ved. Jeg er glad for at vi næste år fortsætter med studiemodulerne, som jeg forhåbentlig kan lære at bruge til endnu mere effektivt til at individualisere undervisningen.
EP
af Eva Pors | dec 11, 2013 | Blandet godt, Digital dannelse, IT og anden teknik, Organisering / undervisningsdifferentiering
For længe siden så jeg denne ret morsomme blogpost om hvor enkelt det er at lade som om man har taget sin undervisning ind i det 21. århundrede. Og samtidig gav denne blogpost mig også – med sin ironiske tilgang – en kærlig påmindelse om virkelig at tænke didaktikken igennem inden vi bare introducerer eleverne for tilfældige nye tiltag og programmer.
Men spørgsmålet er så selvfølgelig hvordan vi så reelt får lavet et klasserum for det 21. århundrede. Jeg falder sikkert direkte i fælden, men her kommer alligevel 4 hurtige, beskedne bud.
- Samarbejd med fokus: Brug web 2.0-værktøjerne til at skabe og dele tanker, noter, produkter osv.
- Re-medier: Brug film, lyd, skrift og andre medier til at gentænke arbejdet i nye kontekster og derved skabe nye vikler på indhold og sammenhænge.
- Brug de mange nye (og hurtige) medier til at lade eleverne hjælpe til med at finde relevante materialer. Det er min erfaring at der ligger god læring i at få eleverne til at reflektere over hvilke materialer fungerer, og hvilke ikke gør, og dette kan fx gøres ved at eleverne finder de bedste youtube-videor, powerpoints, stile fra studieportalen, billeder osv. til at illustrere et bestemt emne. Herefter skal de selvfølgelig diskutere hvilke af deres materialer er bedst og hvorfor.
- Brug sociale medier til at give eleverne mulighed for at få deres produktioner ud. Måske bare til hinanden og dig. Det handler ikke nødvendigvis om at produkterne kan ses af masserne uden for klasselokalet, men om at eleverne får deres eget arbejde synliggjort. I ’gamle’ dage når eleverne havde produceret små skriftlige produkter på klassen, havde man som lærer måske tid til at samle op på 5 ud af 30. De resterende 25 røg i skraldespanden. Ikke synderligt motiverende. Med de sociale medier (fx i en gruppe på Facebook eller på en klasseblog) har eleverne mulighed for at se hele klassens produkter og give feed-back – og læreren har samme mulighed uden at det behøver koste en masse ekstra arbejde.
EP