Fra dette skoleårs start har vi på min skole afskaffet den femminutterspause som hvert modul ellers var udstyret med. Det betyder at eleverne nu har 95 minutters uafbrudt undervisning i stedet for 90 minutter afbrudt ca. halvvejs af en pause der alligevel aldrig helt kunne holde sig inden for de fem minutter. Men vi ved selvfølgelig også at de færreste af eleverne kan arbejde helt koncentreret i 95 minutter i en undervisningssituation uden nogen former for afbræk. Min kollega Sidsel har lavet en stribe gode råd til hvordan man optimalt får udnyttet de ekstra fem minutters undervisning så koncentrationen ikke mistes.
Og her er så mine forslag til små faglige afbræk til engelsk og dansk, som kan bruges når elever er hurtigt færdige med en opgave og skal vente på resten af klassen, eller når klassen har fortjent en lille faglig pause.
Engelsk
Træn sammensatte ord på engelsk i det lille spil word vine, som nok starter lige let nok, men nok skal blive sværere.
På Activities for ESL Students er der masser af grammatikopgaver og glosetræningsøvelser eleverne kan arbejde med.
Endelig kan eleverne donere ris til den 3. verden og samtidig udvide deres ordforråd: Send eleverne ind på Free Rice hvor de donerer et riskorn hver gang de svarer rigtig på en glose.
Som jeg nævnte sidst, havde eleverne fået en temmelig stor lektie for idet de skulle læse på www.avisnet.dk om’avistyper’, om ’stofområder’, om ’nyhedskriterier’, om ’avisens genrer’ og om alle genrerne. Dette skulle de bruge til modulet her hvor jeg havde bestilt 30 eksemplarer af dagens Politiken (min skole er med i Avisen i Undervisningen som gør det muligt at bestille et klassesæt af avisen ret billigt).
Vi startede med at diskutere avisens motto ’Den levende avis’, og hvilke konnotationer dette motto medfører. Hvad mon der skal til for at en avis er levende? Herefter diskuterede vi forsiden: Hvilke artikler præsenteres her? Hvilket indtryk af avisen får vi herved? Hvilke nyhedskriterier dominerer umiddelbart? Analyse af billede(r) – i forhold til overskrift? Det var selvfølgelig svært at forberede noget konkret til alt dette, for avisen var jo så ny for mig som den var for eleverne (dette var endda dagens første modul), men det gave os alle en herlig umiddelbar tilgang til denne klassediskussion.
Herefter skulle eleverne spores ind på avisens konkrete indhold. I første omgang delte jeg avisen op imellem eleverne efter stofområde: En tredjedel fik 1. sektion med ind- og udland, en tredjedel fik 2. sektion med Kultur (og Debat), og den sidste tredjedel fik avisens filmtillæg. Hver tredjedel blev delt ind i mindre grupper, og hver gruppe undersøgte sin del for nyhedskriterier og genrer:
– Hvilke nyhedskriterier dominerer?
– Lav gerne helt faktuel statistik (hvor mange artikler, hvor mange forskellige nyhedskriterier).
– Hver gruppe undersøger ligeledes genrerne der optræder i deres stofområde, og hvor meget de forskellige genrer fylder.
– Alle forsider undersøges også.
– Slå op på avisnet.dk hvor der måtte være tvivlsspørgsmål
Efter godt 30 minutter var eleverne rimelig klar til at fremlægge deres resultater i matrixgrupper, og dette tog yderligere et kvarters tid. Grupper der var hurtigere færdige end andre, fik til opgave at undersøge netudgaven af dagens avis: Hvordan passer denne umiddelbart med dagens avis? Hvad er det samme, hvor er der forskelle? Hvordan adskiller de redaktionelle linjer sig?
Vi samlede slutteligt op med at høre i plenum hvad eleverne var kommet frem til af analyseresultater, og hvad disse siger om avisen. Hvordan passer resultaterne med avisens slogan ’den levende avis’? Og hvor placerer avisen sig mht. seriøsitet og målgruppe? Og selvfølgelig et kort glimt på dagens netavis i sammenligning med papirudgaven.
Lektien til det efterfølgende var to artikler – en nyhedsartikel og en kronik – som jeg valgte ud til eleverne under gruppearbejdet. Jeg havde jo igen ikke muligheder for at have forberedt dette inden, så her skulle tænkes lidt stærkt. Eleverne måtte selv vælge hvilken én af de to artikler de ville læse og analysere ved hjælp af den analysemodel jeg fandt på Ole Schultz Larsens fine Google Site Danskfag som han har lavet til sine elever på Viby Gymnasium.
Modul 4
Vi startede dagen med en kort opsamling på hvad man egentlig ønsker af afdække når man analyserer hhv. en nyhedsartikel og en opinionsartikel. Det viste sig at være helt fint at få understeget hvad man faktisk leder efter i begge typer af artikler.
Jeg havde lagt artiklerne over i Notebook-softwaren til SMARTBoardet, og selvom kvaliteten derfor var elendig, gav dette alligevel mulighed for at kunne understrege centrale analysepointer og skrive direkte i teksterne, hvilket jeg elsker at gøre når vi nærlæser på klassen.
Og så delte jeg klassen: De der havde læst nyhedsartiklen, satte sig ud og læste opinionsartiklen mens opinionsfolket blev hos mig og præsenterede de analysepointer de havde fundet hjemmefra, i plenum. Efter ca. 30 minutter, da teksten var solidt gennemarbejdet, byttede vi, og nyheds-eleverne kom nu ind og skulle analysere den tekst de havde læst hjemmefra, mens opinion-eleverne blev sendt ud for at læse nyhedsartiklen.
Da vi også havde analyseret nyhedsartiklen grundigt på klassen og samlet alle deres analysepointer sammen i SMARTBoard-filen, lagde jeg hele filen op til eleverne på deres e-læringsplatform (åh, hvor er det et frygtelig gammeldags ord, hva’), og eleverne fandt nu en makker med modsatte artikel. Med denne makker skulle de hver fortælle om hovedpointerne i deres analyse – og de måtte altså hellere end gerne bruge noterne fra SMARTBoardet som udgangspunkt.
Det faldt sådan ud at ca. 1/3 hjemmefra havde valgt nyhedsartiklen mens altså 2/3 var på opinionsartiklen, så i dette ’matrix-gruppearbejde’ var der altså ca. 2 elever fra opinionsartiklen til 1 elev fra nyhedsartiklen, og det var der ingen der så nogen problemer i.
Hele denne seance tog altså det meste af modulet, og der var kun små ti minutter tilbage da de var færdige, så dem skyndte jeg mig at udnytte ved at se 6 udvalgte reklamefilm for Politiken skabt af reklamefirmaet Mensch. Lektien til næste modul var nemlig at hver elev havde fået tildelt 2 af disse film, som vedkommende skulle analysere grundigt ved at karakterisere reklamefortællingernes opbygning, sprog (er der særlige ord der anvendes (hvilke konnotationer har disse), gentagelser, modsætninger, andet), argumentation for at sælge varen (fx særlig tone, bestemte appelformer, argumentationskneb), målgruppe osv. Men samtidig skulle alle elever også have kendskab til alle 6 film, og det kunne vi så fint bruge disse sidste 10 minutter på.
Derudover skulle eleverne også til næste modul finde et samfundsrelevant problem som gør dem sure, samt 3-5 argumenter for hvorfor der skal gøres noget ved dette problem.
Vi kender nok alle det at have planlagt en time hvor vi skal bruge internet, et bestemt IT-program, en bestemt film eller noget helt andet, og lige som vi skal ud til undervisingen, er nettet nede, programmet holdt op med at fungere, filmen taget af en kollega, eller eller eller. Måske har du prøvet at stå i en time med alt for lidt materiale fordi eleverne var meget hurtigere end du lige havde regnet med, eller du har bare forregnet dig fordi du aldrig har prøvet at undervise i det givne emne før. I sådanne tilfælde er det altid rart at have en førstehjælpskasse: en kasse med spil og øvelser, som man altid kan hive op som en kanin af hatten når timen går helt galt, eller der sker noget ganske uforudset. Hvis du ikke allerede har sådan en hat, så har jeg her samlet min engelsklærerførstehjælpskasse til inspiration, og materialerne kan downloades under materialer.
Jeg elsker at læse forskellige blogs, og det er altså ikke kun undervisningsblogs der har fundet vej til min læseliste. For eksempel holder jeg meget af tegneblogs som Marens Blog (hende der med striben Ting jeg gjorde fra Politiken) og StineStregen. Og ind imellem finder jeg også inspiration til undervisningen fra de blogs. Forleden postede StineStregenen post om at tænke anderledes i tilgangen til et projekt for ligesom at få hul på det. For at forstå resten af denne blogpost, bliver du nok nødt til at slå et smut forbi StineStregens post. Hun foreslår tre strategier som jeg her vil forsøge at overføre til min undervisning.
En anden: Helt simpelt kan denne strategi bruges til forskellige skriveøvelser hvor eleverne muligvis har svært ved at komme i gang. Dette kunne for eksempel være mere kreative omskrivningsøvelser, men man kunne vel også forestille sig at eleverne skulle lege at de var en anden mens de læser en tekst og forsøge at gøre rede for hvad denne anden person monstro ville lægge særligt mærke til i en tekst. At læse en tekst gennem en andens øjne kan måske være med til at åbne elevernes øjne for nuanceforskelle i tolkninger. Der er kan jo være stor forskel på hvordan forskellige generationer eller forskellige køn læser bestemte karakterer.
Den sure dame: Er oplagt at bruge sammen med studieportalen. Find en stil om et emne/en tekst som eleverne skal skrive om. Eleverne læser stilen med meget kritiske øjne og bruger alle de fejl de finder i stilen til at sætte fokus på at gøre disse ting rigtigt i deres egen aflevering.
Listeri: Optimalt at bruge som en opvarmningsøvelse inden I skal diskutere en tekst. Eleverne kan fx lave lister med hovedpersonens yndlingsbands, hovedpersonens yndlingsferiesteder, hovedpersonens største ønsker, hovedpersonens (find selv på). Selvfølgelig skal man kunne begrunde sin liste i teksten (hvad i teksten giver dette indtryk af hovedpersonen).
I anledning af skoleårets start har jeg forsøgt at samle en liste med de bedste råd til nye (og gamle) lærere, og mens jeg arbejdede på indlægget, gik det om for mig at der er to temaer der hele tiden går igen: Få overblik og spørg. Hvis du kan disse to tricks, så er du rigtig godt på vej til en flyvende start ind i det nye skoleår, men her kommer alligevel en lidt mere deltaljeret liste med nogle af de bedste råd til nye (og gamle) lærere. Jeg har fået masser af hjælp og inspiration fra venner og kolleger, så tak for alle bidragene, men nu kommer det allerbedste: Hvis der mangler et godt råd, så er præsentationen helt offentligt, så klik på tandhjulet nederst på præsentationen, vælg ‘åbn editor’, og tilføj dit gode råd.
Klog af skade havde jeg i år sat mig for at gentænke strukturen af to forskellige årsprøver jeg skulle afholde med henholdsvis 2.g i skriftlig dansk og 1.g i mundtlig engelsk. At lade prøverne ligne en eksamenssituation alt for meget har vist sig ikke at være nogen særlig succes. Sidst jeg prøvede dette i en skriftlig årsprøve i dansk, gik første elev efter 1,5 timer, sidste efter 2,5, og aldrig har jeg rettet et stilesæt der bar præg af at være så meget spild af både min og elevernes tid.
Ligeledes har mundtlige årsprøver i engelsk efter 1.g (med 40 minutters forberedelse, 20 minutters eksamination) ikke givet eleverne synderlig mulighed for at arbejde med deres engelsk i læseferien da det har været svært for dem at se hvordan de kunne forberede sig til prøven. Og med antallet af prøver skåret ind til benet synes jeg jo egentlig at eleverne godt må arbejde lidt for de årsprøver de nu engang skal til. Så her er hvad jeg gjorde: Skriftlig dansk
– 5 timer med netadgang
– Prøven var eksamenssættet fra i år så der ikke ville være opgaver o.l. at finde på studieportalen. Rygtet siger dog at et par ’vakse’ elever på årgangen kontaktede nogle 3.g’er og fik tilsendt opgaver. Ingen af mine elever, heldigvis.
– Eleverne kunne tidligst aflevere efter 3 timer (først her åbnede den elektroniske afleveringsmappen).
– Eleverne havde mulighed for vejledning hos mig. De kunne både kontakte mig med spørgsmål på TodaysMeet, ’kalde’ på mig på TodaysMeet, eller kontakte mig med oprækt hånd. Det benyttede mange sig af.
– Eleverne måtte først aflevere når jeg havde godkendt produktet. Uden at læse stilen igennem kunne jeg hurtigt skimme og se om der var afsnit der ikke passede ind, eller om der var særligt mange stavefejl eller andet eleven lige burde rette igennem en ekstra gang.
Resultatet er et mærkbart højere niveau end det jeg tidligere har set til årsprøver, og eleverne har fået en fornemmelse for hvordan de kan udnytte tiden til forbedringer i en eksamenssituation.
Mundtlig engelsk
– Eleverne fik en roman for, som skulle læses i læseferien og præsenteres med solid og gennemarbejdet analyse og fortolkning.
– Eleverne kunne vælge mellem Animal Farm, The Pearl, Of Mice and Men og The Curious Incident of the Dog in the Night-Time (ja ja ja ja, klassikere og korte, men det er der jo ikke noget galt med. De er lette at gå til, og det er jo god litteratur. What more do we want?)
– Eksaminationstid var 20 minutter (ingen forberedelse – andet end den der var foregået hjemme forud for prøven).
– Eleverne holdt 10 minutters oplæg efterfulgt af diskussion hvor jeg spurgte uddybende ind til værket.
– Eleverne måtte finde alle de analyser og fortolkninger og andet om romanen de overhovedet kunne på nettet eller i håndbøger. De skulle bare præsentere en velstruktureret og grundig analyse og fortolkning til prøven uden at læse op.
Her fik eleverne mulighed for faktisk at læse en hel roman i engelsk, som jeg ellers synes det tit kan knibe med at få tid til i undervisningen. Og enkelte elever havde netop efterspurgt dette i evalueringer, så nu fik de chancen. De havde altså en længere periode hvor de blev badet i engelsk. De havde gjort rigtig meget ud af deres præsentationer, ud af at få oplæggene struktureret fornuftigt, ud af at analysere og fortolke og ud af at tillære sig centrale (faglige) gloser. Og det er sjældent jeg hører elever være så godt inde i litterære tekster som her. Dette blev især tydeligt i de efterfølgende diskussioner hvor jeg spurgte ind til værkerne. Jeg gik fra denne årsprøve, ikke blot med en oplevelse af at have testet eleverne, men med en klar følelse af at den også havde givet eleverne et fagligt løft.
Fra dette skoleårs start har vi på min skole afskaffet den femminutterspause som hvert modul ellers var udstyret med. Det betyder at eleverne nu har 95 minutters uafbrudt undervisning i stedet for 90 minutter afbrudt ca. halvvejs af en pause der alligevel aldrig helt kunne holde sig inden for de fem minutter. Men vi ved selvfølgelig også at de færreste af eleverne kan arbejde helt koncentreret i 95 minutter i en undervisningssituation uden nogen former for afbræk. Min kollega Sidsel har lavet en stribe gode råd til hvordan man optimalt får udnyttet de ekstra fem minutters undervisning så koncentrationen ikke mistes.
