I mit sidste indlæg nævnte jeg kort ‘studiemoduler. På min arbejdsplads skal jeg i det kommende skoleår være med i et GL/GR-forsøg, der blandt andet arbejder med et bredere undervisningsbegreb. Dette inkluderer blandt andet et forsøg med disse såkaldte studiemoduler. Her melder underviserne i klasseteamet selv ind med ønsker om ekstra moduler som kan bruges til fx omlagt skriftligt arbejde, lektielæsning eller andet. Men tiden skal nok på sigt tages ud af forberedelsen fra de andre moduler. Altså, både tiden til studiemodulernes varighed og den tid det måtte tage eventuelt at forberede disse studiemoduler. Så hvordan kan man bruge studiemoduler så de giver et øget læringsudbytte for eleverne, uden at de bliver en større arbejdsbyrde for læreren? Jeg har prøvet at forestille mig et par scenarier som giver mening i læringssammenhænge, og som samtidig prøver at ’tjene’ noget af tiden ind igen.
Man kan forestille sig at eleverne i studiemoduler selv er med til at forberede næste time med arbejdsspørgsmål eller andet. De læser en tekst og laver spørgsmål, og i stedet for at jeg skal vente til kl. 23.59 aftnen før min næste time, har jeg allerede i studiemodulet elevernes egen indgangsvinkel til teksten, som jeg kan tage fat i.
Ved omlagt skriftligt arbejde skriver eleverne deres næste aflevering med min vejledning direkte ved hånden. Jeg vælger samtidig at jeg kun retter side 1 af deres endelige aflevering mens de selvfølgelig får en samlet kommentar der går på hele opgaven. På den måde ’køber’ jeg tiden til studiemodulet med rettetiden.
Studiemodulet bruges på at se den spillefilm som jeg har forberedt at de skal se. Dette sparer ikke decideret tid, men det frigiver undervisningstid. Og kan ses som elevernes forberedelse.
I samarbejde med et andet af klassens fag tilbyder vi en slags opsamlingsundervisning hvor vi giver eleverne mulighed for at få samlet op på noget stof som de måske er gået glip af på grund af fravær, eller som de bare har særligt svært ved. Da det både kunne være rart med mindre hold, og eleverne netop har styrker og svagheder inden for forskellige fag, giver det god mening at ’dele’ modulet med en kollega fra klasseteamet.
Vi bruger et studiemodul på at lære at beherske de webbaserede programmer vi nu skal til at arbejde med. Her giver det især god mening hvis klasseteamet er enige om hvilke programmer eleverne skal kende, så vi sammen i et eller flere studiemoduler kan arbejde med at give eleverne det nødvendige kendskab til disse programmer.
Vi bruger studiemodulerne som en slags øvelsestimer, så vi dublerer den almindelige undervisning. Eleverne får mulighed for at blive undervist på et mindre hold (en del i den almindelige time, en anden del i studiemodulet), og jeg gentager altså undervisningen to gange. Håbet her er at eleverne får bedre fat i stoffet, fordi der er mere tid til den enkelte, og jeg derved fremover måske kan spare lidt tid i forhold til differentiering.
Vi bruger studiemodulerne på projektarbejder hvor eleverne altså har mere tid til at kræse om tekniske detaljer i fx film- eller lydprojekter.
Vi bruger studiemoduler på at træne gennemgået grammatik – og jeg fungerer som vejleder.
Vi bruger et studiemodul på at gennemarbejde og reflektere over notater fra undervisningen. Elever arbejder med at læse notater igennem (og revidere disse) mens jeg går rundt som vejleder og kan rette eventuelle misforståelser eller forklare uklarheder.
Et studiemodul kan bruges på – sammen med klassen – at forberede en forløbsplan til et kommende forløb hvor elever altså i modulet skal være med til at udvikle undervisningsmetoder og finde eventuelle tekster frem som de gerne vil arbejde med.
Den sidste uges tid har der været flere indlæg fra faste undervisningsbloggere (af den slags der er IT-begejstrede og IT-innovative) som har haft et kritisk fokus på computerens indtog i klasselokalet. Det er som om vi ikke længere kan ignorere den opmærksomhedsrøver computeren er eller i hvert fald KAN være.
Frau Czepluch foreslår at man prøver at indføre lidt mere computerfri tid, og dokumenterer med en elevevaluering at eleverne faktisk fortrækker at hun viser dem vejen til disciplin ved at bede dem lukke computeren helt i.
Michael Klos har skrevet et et indlæg der opfordrer til at lære eleverne fordybelse ved netop at træne at sætte computeren til side.
Lars Henriksen henviser i sit blogindlæg fra ugen der gik, til et par tekniske redskaber der kan hjælpe os med løsningen: programmer der fungerer som stopklodser for de sites der røver vores tid.
Dorthe Ågaards forskning om relationskompetencer synes at være noget af det hotteste for tiden i gymnasieverden, og hun foreslår at læreren påtager sig lederrollen og klart bestemmer hvornår computeren skal bruges, og hvornår den ikke skal, hvilket selvfølgelig kræver nøje planlægning, og at læreren tør bestemme over elevernes læringsredskaber.
Jeg er selv noget frustreret. Der hvor computeren er det største problem, er når eleverne faktisk bør bruge den til notattagning eller til at se på et tekstforlæg, men ikke kan holde fokus på det de skal arbejde med. Og det ligger mig fjernt at bede eleverne tage noter i hånden, ligesom jeg heller ikke kan få mig selv til at kopiere 30 eksemplarer af en tekst når den nu ligger tilgængelig i en elektronisk version. Når jeg beder eleverne klappe computeren sammen, er det som oftest fordi de skal lave øvelser sammen på klassen som hverken kræver noter eller tekstforlæg.
Jeg tror derfor at jeg vil prøve at udvikle nogle strategier til at fremme elevernes brug af computer således at de lærer at bruge computeren hensigtsmæssigt til at tage noter på, til at læse tekster på, til at samarbejde på. Der er intet revolutionerende i mine overvejelser, men ved at skrive dem her på bloggen kan jeg måske holde mig selv op på projektet og faktisk blive systematisk i mit arbejde med den digitale dannelse af eleverne. Her er 9 skridt i arbejdet med digital dannelse, som jeg i næste skoleår vil gennemføre med mine 1.g-klasser i engelsk, inspireret af overnævnte personer, denne liste med 10 forslag til online værktøjer der kan hjælpe med at holde fokus på det arbejde der skal foregå på en computer, og så mine egne ideer til hvor jeg ellers skal sætte ind med faglige fokusser:
I studiemoduler (som er en slags ekstratimer klassen tildeles, og som fordeles mellem klassens lærerteam) vil jeg meget hurtigt i løbet af året introducere klasserne for programmerne Cold Turkey (for Windowsbrugere) eller SelfControl (for Mac-brugere), programmer som kan blokere for adgangen til diverse sociale medier i et tidsrum defineret af brugeren selv. Jeg vil bede eleverne installere disse programmer – og jeg vil bruge dem når der er behov for det, altså når eleverne skal tage noter eller have tekster åbne, men samtidig være koncentrerede på det der foregår. Programmerne er gratis (i Cold Turkey kan man selv bestemme om man vil donere et beløb), og de er lette både at installere og anvende.
Ligeledes vil jeg i studiemoduler oprette elevblogs som eleverne jævnligt (som i hvert eneste modul) skal dokumentere dagens læring og deres progression i. Disse blogs skal være individuelle, og jeg vil som sagt i hvert eneste modul indlægge et skriftligt aspekt hvor eleverne individuelt skal skrive indlæg på deres blog. Dette kan være ganske små og kreative opgaver eller, som sagt, mere reflekterende opgaver over læring og progression. Ideen er at jeg simpelthen VIL have at eleverne skal skrive engelsk HVER ENESTE TIME,og ikke kun når de ind imellem laver oversættelsessætninger eller skriver afleveringer.
Vi opretter en Facebookgruppe pr. klasse, som bruges når klassen skal have hurtige beskeder, skal dele medieprodukter (som ikke nødvendigvis er eksamensrelevante), skal dele inspiration til fx skriftlige afleveringer, vejledning osv.
Jeg så først The Pomodoro Technique præsenteret hos Michael Klos og siden altså også på førnævnte blogindlæg med ideer til bedre fokus under netbesøg. Jeg vil arbejde med teknikken HVER ENESTE TIME (uh, se det var noget af et løfte) og huske at holde pauser til at give hjerneaktiviteten fri. Mon man når markant mindre med små pauser indlagt, eller stiger effektiviteten af den resterende undervisning (som jeg håber på), så tiden til pause faktisk viser sig at være givet godt ud?
Jeg vil efter grundforløbet starte en moderniseret version af mit forløb om Digital Identities, og denne gang skal forløbet være mere møntet på at kunne bruges i en decideret eksamenssammenhæng. Fokus skal, ud over at skabe bevidsthed hos eleverne om ’digital footprints’ og om professionel brug af nettets ressourcer (søgning, netværker, netsikkerhed osv.), rent engelskfagligt være på internetgenrer så som blogs (inkl. kommentarer), websites, diverse netartikler, (virale) videoer, hyperfiktion osv. osv. Min plan er at forberede forløbet hen over sommeren, og jeg deler selvfølgelig her på bloggen så snart jeg har en skitse. Denne gang har jeg ovenikøbet en eksamenstekst takket være Hanne Kær Pedersen og Facebookgruppen ’Engelskundervisere’. Hvis du lige brænder inde med knaldgode ideer til et sådant forløb, så del dem gerne i kommentarfeltet. Det ville jeg da sætte pris på!
Jeg vil gøre en indsats for at lære eleverne at læse på skærmen med PDF-Xchange Viewer (som også skal downloades i et studiemodul, og her skal vi også træne denne form for læsning). Dette kan ske over et par moduler hvor vi læser teksterne sammen på klassen og netop diskuterer hvilke centrale passager bør understreges, hvad der skal skrives til i noter i marginen, og hvorfor. Jeg tænker at dette helt praktisk kan ske ved at eleverne fx skal aflevere dokumentet med noter til mig efter endt læsning, og vi på klassen gennemgår forskellige bud på markerede tekststykker. Selvfølgelig vil jeg også her holde fast i at give eleverne et eller flere læsefokusser, så de ved hvad de skal lede efter. Jo bedre læsere eleverne bliver (som regel først i det sidste år af gymnasieforløbet), jo mindre fokus får de forærende.
Eleverne skal blive fortrolige med at samarbejde om fx noter på nettet, og de skal lære at bruge hinandens noter hensigtsmæssigt. Dette kan selvfølgelig trænes ved at bruge Google Docs, Padlet, Popplet og andre kollaborationsprogrammer, men samtidig skal jeg, i højere grad end jeg tidligere har gjort, arbejde med at eleverne forholder sig til hinandens noter og endda retter til.
“I don’t want to toot my own horn here” som de siger, men altså, for første gang har jeg i år oplevet dette: I én og samme klasse har jeg intet mindre end 3 elever der kategorisk afviser at forstå alt hvad der har med grammatik at gøre, og jeg indrømmer at jeg på nuværende tidspunkt er ved at gå ud af mit gode skind. Jeg har forsøgt med differentieret grammatikundervisning hvor jeg de sidste mange moduler har arbejdet med en niveaudelt klasse, og hvor vi altså har taget grammatikundervisningen i præcis det tempo eleverne selv bad om (det har betydet tredobbelt forberedelse til hvert eneste modul). Og jeg har tilbudt eleverne særlige ekstratimer hvor de grundgrammatiske begreber kunne forklares. Men det har ikke rigtig hjulpet. Eleverne er egentlig ret solide i deres mundtlige engelsk, men mangler med denne grammatiske indsigt en indgangsvinkel til at de kan rette deres egne skriftlige og mundtlige fejl.
Jeg har selvfølgelig forsøgt at identificere HVOR kæden hopper af, og her kommer anden del af det jeg aldrig har oplevet før: En gennemgående apati og manglende samarbejdsvillighed til at få løst problemet. Selvom det for disse elever ikke er helt de samme problematikker der gør sig gældende, så har de altså apatien tilfælles og netop den manglende evne til at kunne sætte fingeren på problemet og tilsyneladende manglende lyst til være med til at udarbejde løsningsforslag. Men de bliver altså stadig ved med at påpege at de bare ikke forstår det.
Jeg er frustreret
– fordi jeg selvfølgelig ser det som mit ansvar at give eleverne muligheden for at lære disse grundgrammatiske greb, og når mine undervisningsmetoder så kategorisk afvises, må jeg jo prøve at finde på noget nyt, og nu er idebanken snart ved at være tom – især fordi resten af klassen jo altså sidder tilbage og også skal undervises.
– fordi jeg faktisk ikke kan lade være med at tænke at den største forskel mellem disse elever og resten måske bare er at de har mod. Modet til at sige (om og om igen) at de ikke forstår, også selvom de kan se min voksende frustration.
– fordi jeg synes at de burde have kunnet disse ting længe inden jeg overtog undervisningen af dem. Har de også sagt til andre lærere at de ikke forstod, og hvad gjorde disse lærere ved det?
Ideen med Matthew Smiths refleksionsark er at eleverne forhåbentlig opnår en bevidsthed om at koncentrere sig om de ting der gør en lytteøvelse særligt svær for dem. Jeg tænkte at dette måske skal være et fast indlæg i grammatikundervinsingen i min klasse. Hvis jeg nu uddeler dette evalueringspapir til eleverne, så har de måske lidt bedre mulighed for at forklare mig hvor kæden hopper af. Og næste gang er de så måske lidt mere obs på at stoppe mig når grammatikundervisningen når et sted hvor de ikke kan være med i stedet for at de blot kommer bagefter, siger de ikke har forstået det, og at de ikke kan løse tilhørende opgaver, læner sig tilbage og ser opgivende ud – uden at kunne hjælpe med at identificere hvor problemet er opstået. Måske – bare måske – kan denne refleksionsøvelse være med til at give både mig og eleverne et redskab til aktivt at kunne sætte mere præcist ind med nødvendig hjælp og arbejdsindsats.
Jeg har altid været skidt til at få sat ord på mine egne teoretiske overvejelser – eller måske er jeg i det hele taget skidt til teoretiske overvejelser – omkring pædagogik. Ja, jeg er akademiker, men jeg har alle dage mest været praktiker når det kommer til undervisning. Jeg har det held at jeg har Gefühl for hvad der fungerer med mine elever, og hvad der ikke gør, og det bruger jeg til jævnligt at reflektere over og revidere min undervisning. Det er meget sjældent jeg tænker Klafki, Vygotsky eller Ziehe ind i den sammenhæng…
Måske netop derfor sætter jeg pris på det når jeg så hører forskellige udlægninger af god undervisning på under 15 minutter hvor jeg netop kan tage de teoretiske overvejelser til mig som inspirerer mig. Her har du tre eksempler på pædagogiske udlægninger som for nyligt har inspireret mig.
I den første video sætter Ken Robinson barren højt. Han udfordrer os til at gentænke hele uddannelsessystemet, individualisere undervisningen og brede fagrækken i uddannelsessystemet ud. Han er overbevisende og velargumenteret som altid, men jeg savner at han også inddrager aspektet om tilrettelæggelse af individualiseret undervisning.
Og så er der videoen om eleven der skældte sin lærer ud for at give dårlig undervisning. Videoen er blevet et megahit på Youtube, og man kan ikke lade være med at ønske at alle elever var så bevidste om deres (og andres) læring som denne elev. Man skal ikke dømme en lærer ud fra en 2-minutters lang video filmet med skjult kamera, men denne elev bør få enhver lærer til at reflektere over sin undervisning og til at stræbe mod at skabe de bedste rammer for læring for eleverne.
Ted Talks Education introducerer en stribe skarpe og besnærende taler, og i denne taler Bill Gates om manglende systematisk feed-back på læreres arbejde, som betyder at undervisere ganske enkelt ikke har de fornødne muligheder for at udvikle deres undervisning og holde fokus på den gode læring.
Denne ide fik jeg af min kollega fra samfundsfag, så tak for det, Rune. Ideen går i al sin enkelhed ud på at jeg, på forsiden af mine elevers e-læringsplatform inden hvert modul i engelsk, poster 3 sætninger eller ord som har en særlig grammatisk spidsfindighed eller regel til fælles. Eleverne forsøger så derhjemme at finde ligheden. Det er ikke en lektie – bare en lille ’quiz’. Når vi mødes, indleder vi timen med at se på de tre sætninger og høre om nogen har gennemskuet ligheden. Selvom det ikke er lektie, er eleverne vilde for at ’quizze’ og har brudt hovederne med det hjemme.
Sættene kunne fx være: Police, information og money. Eller consider, imagine, finish. Eller calf, knife, wife.
Denne lille quiz har fungeret rigtig godt i min 2.g -klasse hvor vi har brugt disse små øvelser som grammatisk repetition. Vi har kunnet holde det kort og præcist, og så har vi gjort det til en konkurrence: Hver gang klassen gætter ligheden, får de point. Hvis de ikke gætter det, får jeg point. Altså læreren mod eleverne. Der er flødeboller på højkant.
Man kan jo sagtens også forestille sig sæt med andet indhold end grammatik, fx troper og figurer, forfattere, litterære perioder, temaer i tekster osv osv.
Det er længe siden at jeg så denne video første gang, men – helt i videoens egen ånd – gik der noget tid før jeg fik tænkt den ind i en ide, og det blev så en ide om et Creative Commons Klasserum. Creative Commons kender vi jo fra den virtuelle verden og diverse web 2.0-programmer hvor brugere låner hinandens produktioner, kombinerer dem med egne nye ideer og udvikler de oprindelige produkter til at passe ind i nye sammenhænge. Helt lovligt. Dog skal man kreditere ophavsmanden, og der kan være forskellige restriktioner på brugen af produkterne (fx at de i nogle tilfælde ikke må bruges til kommercielle formål eller ikke må remixes), men grundlæggende har alle adgang til at bruge produktet ganske gratis i deres egne sammenhænge uden at skulle spørge om lov først. Det er altså en ny måde at tænke copyright på som står i kontrast til vores opfattelse af immaterialret i den mere analoge verden.
Et motto fra videoen er ”chance favours the connected mind”. At udveksle de gode ideer og kombinationen af disse gør det lettere for alle parter at få det gennembrud der skal til for at løse en bestemt opgave.
Jeg har de sidste par måneder lagt stor vægt på netop denne kompetence i flere af mine klasser. Jeg gør noget ud af at lære eleverne at bruge hinanden, dele ideer og låne ideer fra hinanden. De skal lære af hinandens måde at tænke på, hinandens måde at arbejde på. Her er nogle af de øvelser jeg især bruger når jeg tematiserer dette:
Speed dating: Hver elev skal give sine bedste ideer i et minut (fx til temaer der kan behandles i en stil, eller pointer i en analyse og fortolkning).
Alle skriver deres bedste sætning/betragtning på tavlen. Dette kunne fx være det mest centrale fra timen, det mest centrale fra en teoretisk tekst, det centrale tema i en tekst, en væsentlig betragtning om en karakter osv. De andre elever spørger ind til sætningen, og ophavsmanden uddyber og kommenterer.
Rundt om bordet, som øvelsen hedder i Cooperative Learning. Her får eleverne i grupper af ca. 4 hver et stykke papir med et område de skal finde på ideer til. Dette kunne fx være fire karakterer fra en tekst der skal laves personkarakteristik over. Det kunne være fire grammatiske områder der skal huskes regler til eller noget helt andet. Hver elev sidder med et stykke papir og skriver en ide ned inden papiret sendes videre til naboen, som nu skriver en ide og sender videre. Opsamlingen kan ske ved at alle elever med det samme tema på papiret sætter sig sammen og samler alle ideerne, evt. præsenterer dem for resten af klassen.
Skriv indledninger til stile. Dette synes jeg ofte volder eleverne problemer, og en ide kunne være at synliggøre dette ved at skrive indledninger fx på Facebook hvor alle eleverne let kan se hinandens. Som lærer kan du ’like’ de indledninger der lever op til kravene, og du kan kommentere de andre, ligesom eleverne også kan kommentere hinandens. Saml op på nogle af kommentarerne på klassen, og diskuter hvilke indledninger er gode, og hvilke er mindre gode. Giv eleverne lov til frit at tage den indledning de synes er bedst og bruge den som springbræt til deres videre stil.
Velvalgte citater og måder de anvendes på i stile, kan også tematiseres på stort set på samme som foroven. Gennemgå det claim-quote-comment-modellen med eleverne, og bed dem lave eksempler med henblik på at bruge disse i deres næste aflevering. Hver elev kan vælge et eller to citater, disse postes på Facebook, og igen har eleverne lov til frit at indarbejde gode citat-pakker i deres stil.
Aflever den perfekte stil. Dette kan nok bedst lade sig gøre med litterære analyser. Når eleverne har fået deres stile tilbage, kan de med udgangspunkt i lærerens kommentarer i gruppe vælge afsnit og pointer ud som er gode. Disse skrives nu sammen i gruppen, så gruppen altså samlet får den perfekte stil.
Generelt arbejder jeg meget med at få mere tavse elever på banen ved del-og-stjæl-tanken: Efter gruppearbejder eller pararbejder med arbejdsspørgsmål hvor der skal samles op på klassen, beder jeg eleverne præsentere de bedste pointer de har hørt. De må ligeså gerne ’stjæle’ kammeraters pointer og præsentere disse som de må præsentere deres egne. Effekten har været at mange lidt mere tavse elever har turdet at komme på banen fordi de ikke på samme måde har skullet stå på mål for deres pointer.
I mit sidste indlæg nævnte jeg kort ‘studiemoduler. På min arbejdsplads skal jeg i det kommende skoleår være med i et GL/GR-forsøg, der blandt andet arbejder med et bredere undervisningsbegreb. Dette inkluderer blandt andet et forsøg med disse såkaldte studiemoduler. Her melder underviserne i klasseteamet selv ind med ønsker om ekstra moduler som kan bruges til fx omlagt skriftligt arbejde, lektielæsning eller andet. Men tiden skal nok på sigt tages ud af forberedelsen fra de andre moduler. Altså, både tiden til studiemodulernes varighed og den tid det måtte tage eventuelt at forberede disse studiemoduler. Så hvordan kan man bruge studiemoduler så de giver et øget læringsudbytte for eleverne, uden at de bliver en større arbejdsbyrde for læreren? Jeg har prøvet at forestille mig et par scenarier som giver mening i læringssammenhænge, og som samtidig prøver at ’tjene’ noget af tiden ind igen.