Så er skoleåret (for snart længe siden) slut, og læserne af denne blog vil sikkert også begynde at nyde sommervejret frem for at læse med her ved skærmen hen over den næste måneds tid, så hyppigheden af blogindlæggene vil nok være dalende i den periode. Okay, det er heller ikke fordi indlæggene er sprøjtet ud, efter min bette søn kom til verden. Nå, men sidste år postede jeg i samme forbindelse et par forsætter for det nye skoleår, og nogle blev overholdt, mens andre måtte udsættes til en anden god gang. Da jeg lavede forsætterne, vidste jeg jo heller ikke at mit skoleår kunne ville vare til marts.
·What are some things you accomplished this year that you are proud of?
Bloggen har for efterhånden et par måneder siden rundet de 300 indlæg og 50.000 besøgende. Det er langt over hvad jeg overhovedet havde forestillet mig da jeg startede for 2 år siden. Jeg har fået så mange søde tilkendegivelser fra jer læsere om at bloggen faktisk kan bruges til noget, og DET er jeg stolt af. Og så glæder det mig at se at flere og flere undervisere er begyndt at blogge om deres ideer og erfaringer. Det er skønt at det nu er så meget lettere at finde inspiration og materialer tilgængeligt online fra ens PLN (personlige læringsnetværk). Det var bestemt noget jeg savnede, da jeg startede som underviser i gymnasiet for 6 år siden.
Who amongst your colleagues was the most helpful to you?
For bare at dvæle lidt mere ved bloggen, så har rigtig mange af mine kolleger i år bidraget med gode ideer til blogindlæg når jeg selv var allermest ideforladt. Lad det endelig være en opfordring: hvis du brænder inde med en rigtig god ide, som du gerne vil dele med andre, men ikke gider oprette din egen blog for at poste ideen, så skal du være så hjerteligt velkommen til at skrive et gæsteindlæg her på bloggen. Smid mig bare en mail, så finder vi ud af det.
·What is something you tried in your classroom this year for the first time? How did it go?
Jeg har skrevet om det en del gange før, indrømmet, men jeg er sgu stolt af konceptet og synes det har fungeret helt optimalt: Blog med forfatteren. Begge de gange eleverne i min undervisning har blogget med forfattere de har læst tekster af, har jeg oplevet et engagement og en lyst til at læse og diskutere litteratur, som jeg ellers synes jeg sjældent oplever. DET gør litteraturen levende for eleverne.
·What is something you found particularly frustrating this year?
Vi havde ikke tænkt os godt nok om i planlægningen af grundforløbet i dansk i 1.g, og det endte med at det desværre blev en temmelig ensporet litterturlæsning, som derudover ikke fik sat ’hak’ ved nogle af de forløb der skal gennemgås i 1.g, så som mundtlighed og skriftlighed. Resultatet var at der kom til at gå 2/3 af et år, før vi kunne komme i gang med noget, eleverne og jeg selv havde bestemt. Indtil da var alle forløbene ’skemalagt’ for os. Jeg vil derfor næste gang jeg skal have et grundforløb i dansk, arbejde på at få de mindre introduktionsforløb om mundtlighed og skriftlighed tilbage til grundforløbet.
·What were your biggest organizational challenges this year?
Jeg gik som sagt på barsel i marts og skulle derfor overdrage flere hold (herunder et afsluttende 3.g-hold i engelsk) til kolleger. Det har hele året derfor ligget i baghovedet at alt skulle planlægges for at denne overdragelse kunne blive så smertefri for alle parter som muligt. Især for 3.g-holdet betød dette meget detaljerede beskrivelser af tidligere forløb, og hvordan jeg havde tænkt at disse forløb skulle indgå i en eksamenssammenhæng. En anden organisatorisk udfordring i år har været de mange web 2.0 kurser, SMARTBoardkurser og ’variation i undervisningen’-kurser som jeg har været så privilegeret at være instruktør på. Det er den bedste form for efteruddannelse og inspiration at få lov til at komme ud og holde oplæg om disse emner, der alle interesserer mig, men det kræver selvfølgelig noget koordinering med skolen derhjemme, som enten skal flytte timer eller skemalægge virtuel undervisning. Og virtuel undervisning kræver en del forberedelse, synes jeg, hvis den skal være vellykket, og eleverne ikke bare skal besvare en stribe arbejdsspørgsmål, som de efterfølgende uploader i Fronter.
Prøv selv at besvare refleksionerne, og bliv klogere på dig selv som lærer, skoleåret der gik – og året der kommer. Rigtig god sommer.
Der er utvivlsomt ligeså mange tilgange til hvordan en time forberedes som der er lærere her i verden. Vi har sikkert alle vores egne metaforer for hvordan det er at forberede en time. Her vil jeg prøve at dele min lille liste med trin til hvordan jeg forbereder mine timer – en lille huskeliste, om man vil, med nogle elementer, som (når de er med) gør at timen fungerer, og som sætter min forberedelse i system, så jeg ikke behøver at stirre på et blankt stykke papir alt for længe ad gangen uden at ane hvordan jeg skal gribe en bestemt time an.
Bestem udfaldet! Hvilke faglige mål og kompetencer skal være i spil i denne time, og hvad er det eleverne skal kunne efter timen? Indrømmet. Ofte bytter jeg altså rundt på dette punkt og det følgende, for meget ofte har jeg altså stoffet (teksterne) før jeg har kompetencerne på plads.
Få styr på stoffet. Hvilken tekst eller hvilke faglige begreber skal der arbejdes med? Hvad er sværhedsgraden af dette stof, for det vil have indflydelse på næste punkt?
Metodeovervejelse. Tænk variation i forhold til andre timer. Tænk sværhedsgraden ind. Kan eleverne selv læse dele af stoffet hjemme, kan de lære stoffet sammen, eller gennemgås stoffet bedst med læreren som skulptør eller tankpasser?
Tænk sekvenser. Del timen ind i sekvenser af ikke mere end en halv time, så eleverne får mulighed for at tænke stoffet på nye måder eller får mulighed for at ’re-boote’ deres opmærksomhed (hvis de skulle være faldet fra). Og, hey, vi ved alle sammen hvor besværligt det kan være – selv for den mest lydhøre af elever at holde fokus på f.eks. et oplæg i meget mere end en halv time ad gangen, så vær lidt imødekommende her, og accepter at ikke alle mennesker har samme auditive koncentrationsspændvidde som dig.
Få alle med. Sørg for at der er noget for alle i timen. Kan de fagligt svageste også være med her, eller er barren sat for højt fra starten? Giver du alle mulighed for at arbejde aktivt med stoffet? Giver du i sprogfag alle elever mulighed for at træne deres mundtlige sprogfærdighed? Her tænker jeg ikke bare på at de jo alle har lige mulighed for at række hånden op i en klassediskussion og deltage med input, men derimod at alle elever faktisk tvinges til at sige noget, og hvis dette kan foregå simultant øges den enkelte elevs taletid markant.
Gør timen til din egen. Det er herligt tidsbesparende at arve timeplaner fra erfarne kolleger eller finde færdige timeplaner på nettet, og det er inspirerende at se hvordan andre har grebet et bestemt stof an, men husk altid at gennemgå den arvede timeplan i detaljer og tænke hvert et trin igennem, da du ellers let risikerer at stå i en situation i klassen, som du ikke rigtig ved hvordan du skal gribe an, fordi du ikke selv er helt klar over hvordan I endte der. Det var jo en anden der havde brolagt den vej.
Er du mon en af de lærere der detaljeret skriver planer for alt hvad der skal ske i den time du forbereder, eller er du én af dem, der kradser et par notater ned på en post-it, som du så klæber på materialerne, tager med ind til timen og smider væk bagefter? Jeg er af den type, der skriver meget detaljerede planer, fordi jeg paradoksalt nok mener at detaljerede planer giver mig frihed: Jeg tør godt bevæge mig væk fra planen, fordi jeg ved at jeg altid kan finde tilbage på sporet igen, når det nu står beskrevet så klart, hvad sporet er. Samtidig har jeg i den detaljerede timeplan også et klart overblik over, om jeg faktisk får tilgodeset de 6 overstående tommelfingerregler. Fordelen ved også at skrive detaljerede timeplaner er desuden at det gør det meget lettere at (viden)dele med dine kolleger.
Skoleåret går på held, og 3.g’erne har haft sidste skoledag. Det er ikke altid let at holde motivationen hos de tilbageværende elever i 1. og 2.g, når ferien er lige om hjørnet, årskaraktererne er givet eller eksamensplanen er offentliggjort, og dit fag ikke var i blandt. Egentlig er det vel ikke kun eleverne der kan opleve denne træghed; det gælder vel – hånden på hjertet – også os som undervisere, ikk’. I stedet for at spekulere på det næste store projekt, går vi nok mere op i at tælle ’årets sidste’ (studieplaner, afleveringer, møder…). Så hvordan holder vi motivationen, ikke kun her lige op til sommerferien, men også generelt i vores virke?
Jeg selv bliver ofte motiveret og inspireret af at være ude som censor til mundtlige prøver. Her sætter man sig jo ind i dygtige kollegers pensa (undskyld, UNDERVISNINGSBESKRIVELSER), og de gange jeg har været ude, er jeg vendt hjem med masser af nye spændende tekster og masser af gode ideer til nye forløb. Så husk at gemme de eksamensspørgsmål, du får med hjem fra et censur.
Det er sgu også fedt at være skriftlig censor. Ja, det kan være hårdt arbejde i de par uger det står på, men husk at når du retter de tilsendte opgaver, er det altså ikke det samme som at rette dine egne elevers opgavesæt. Du skal jo ikke kommentere fremadrettet, som er det der tager længst tid i vores retteproces. At se hvordan kolleger har grebet det skriftlige arbejde an igennem de færdige produkter, og at votere opgaverne med kolleger og her opleve den konsensus der er omkring det faglige niveau, er en efteruddannelse i sig selv der virkelig giver en sikkerhed til vurderinger af produkterne fra ens egne elever. Selvom jobbet som skriftlig censor ikke handler om den pædagogiske tilgang til undervisning i den skriftlige dimension, så ender jeg altid med at have flere ideer til hvordan man kan gribe skriftligheden an efter sådan en omgang.
Så det er altså min påstand at der også er masser af inspiration at hente i skoleårets sidste jobs.
Lyt til hvad dine kolleger fra andre fag og fakulteter laver. Tro det ALDRIG når nogen siger ’det kan ikke lade sig gøre i mine fag’. Gør det i stedet til dit mantra at vende deres ide til dit eget fag.
Abonner på blogs, meld din under Twitter-fanerne og følg med på #skolechat, opret en Facebookprofil (hvis du ikke har en), og følg siderne Facebook i undervisningen, IT og undervisningen og Sociale medier, Pædagogik og Formidling.
Opret selv en blog hvor du blogger dine ideer og refleksioner. Ja, du vil nok blive kaldt selviscenesættende af kolleger eller andre, der ikke kan se at blogging er vidensdeling, og at blogging er det ideelle refleksionsværktøj og idekatalog. Men altså, en blog er det perfekte sted at samle alle dine ideer på en organiseret måde så du altid selv let kan finde tilbage til dem – og så kan du altså lade andre få gavn af dem også. Du kan læse Dave Dodgsons fine artikel om hvorfor lærere blogger her.
Superviser og få supervision – også selvom du ikke (længere) er i pædagogikum. Tal med din ledelse om der ikke er mulighed for at afsætte timer til at du kan observere en kollegas undervisning og/eller en kollega kan observere dig. Det er billig efteruddannelse og super inspiration at se hvordan kolleger griber specifikke faglige og pædagogiske udfordringer an, eller høre kollegers bud på hvordan du kan gribe faglige eller pædagogiske situationer i klassen an. Supervision behøver ikke være mellem fagkolleger. Drejer det sig om pædagogiske spørgsmål, kan det måske ligefrem være en fordel med en kollega med andre fag end dine, så supervisionen virkelig holder det pædagogiske fokus.
Tænk i elevaktivering. Tricket er ikke at kunne holde lange lærerforedrag med den viden som eleverne skal tilegne sig (men selvfølgelig er denne metode også nødvendig ind imellem); tricket er derimod at sikre sig at eleverne faktisk tilegner sig den nødvendige viden, og det sikrer du dig bedst (er jeg overbevist om) ved at se eleverne anvende deres viden i elevaktiverende øvelser. Få eleverne til at lave produktioner af den ene eller anden slags hvor de tilegner sig og anvender viden.
Pas på de dårlige vaner. Se denne lille video om tre typiske lærerfejl og hvordan du undgår dem. Selvom videoen er baseret på engelsk som fremmedsprog, kan andre faglærere bestemt også bruge denne lille reminder om hvad man ikke skal gøre i klasserummet.
Planlæg – og forbered lidt længere frem end bare fra et modul til det næste. På den måde kan du holde fokus på et længere forløbs progression i stedet for at du hele tiden skal genopfriske hvad du lavede sidst for at kunne sætte det i sammenhæng med det næste modul.
Snak med eleverne! Hvordan kunne de tænke sig at arbejde med et bestemt emne? Hvilke tanker gør de sig om deres egen læring? Hvordan mener eleverne at de lærer bedst – og stemmer dette overens med din opfattelse eller forskning på området? Skab det bedste læringsmiljø i samarbejde med eleverne.
Du kan læse flere tips og tricks til (nye) lærere her, her og her og lidt mere om hvordan man udvikler sig som lærer i dette blogindlæg, som jeg skrev i september 2011.
Okay, det var kun 9 tips og tricks, men jeg vælger alligevel at beholde allitterationen i overskriften.
Er det ok at tale om problematiske klasser? Må man godt indrømme at nogle klasser bare ikke fungerer? Ind imellem er der sammensætninger – og det kan være lærerens kemi med eleverne såvel som elevernes kemi indbyrdes – som ikke virker optimalt. Mon ikke de fleste af os har prøvet at have en klasse, hvor alle gode intentioner, alle gode ideer, alle nye tiltag alligevel bare syntes at ende i forfladigelse og ugidelighed? Jeg har prøvet at samle et par tips og tricks og artikler, der måske alligevel kan inspirere til andre måder at arbejde med denne type klasser på.
1: Du har måske en klar ide om, hvilke elever det er i klassen, der ikke synes at arbejde ordentligt med. Giv lige præcis disse elever et specifikt ansvar, f.eks. som cafe-ejere i en café-session. 2: Måske kan der skabes en vis disciplin med tests. Giv jævnligt eleverne en lille prøve som tester at de faktisk har læst lektien. Det kan være med til at skabe en bevidsthed om at man ikke kan komme uforberedt uden at det faktisk bliver opdaget og har en konsekvens for undervisningen og læringen. Du behøver ikke engang rette prøverne og give dem tilbage, da det ikke er en del af skriftlige arbejde, men du kan bruge prøverne som en faktor, når der skal gives karakterer.
3: I dette blogindlæg af Michael Linsin kommer der et par forslag til måder at kommunikere med ’difficult students’ på. Artiklen, sammen med hans andre artikler om emnet, som findes i marginen af bloggen, kan fungere som god inspiration, hvis du er ved helt at opgive ævred over for en eller flere elever i klassen. 4: Hav fokus på at differentiere undervisningen. Lad eleverne vælge mellem forskellige opgavetyper, eller lad eleverne undervise og støtte hinanden (f.eks med drill sergeants). Du kan finde 10 tips til den differentierede undervisning i Edna Sacksons artikel fra bloggen What Ed Said. 5: Brug små og intense sekvenser med klart definerede mål. Stationstræning er her en guldklump. 6: Et problem kan selvfølgelig også være de store klasser på 30 elever, som kan betyde at der simpelthen ikke er tid til målrettet at fokusere på at motivere den enkelte elev. Det er derudover min erfaring at disse store klasser ind imellem kan være mere tavse end mindre klasser, måske fordi elever kan være mere nervøse for at udstille sig selv over for så stor en gruppe mennesker, men måske også fordi man automatisk bliver mere anonym i en klasse på 30 end en klasse på 20 og altså har lettere ved at gemme sig. I denne blogpost af Valentina Morgana giver hun nogle interessante bud på at få disse store tavse klasser af teenagere (i engelsk som andetsprog) i tale. Hun bemærker f.eks. at elevers tavshed ofte skyldes en usikkerhed på hvad der forventes af dem. Og hun foreslår en selvevaluering af hvor meget engelsk der er blevet brugt i timen efter hver time.
8: Endelig bliver jeg nødt til lige at nævne denne blogpost af Pernille Ripp, som minder os om at eleverne sgu også har et medansvar for deres motivation og læring. Vi kan som lærere tilrettelægge nok så varierede timer med nok så meget elevaktivitet og nok så klart definerede mål, og alligevel vil vi opleve elever der forsvinder ned bag computerskærmen til en anden (virtuel) verden, eller sniksnak, eller papirsedler der sendes rundt, eller flakkende øjne, eller eller eller. I tråden af kommentarer der følger Pernille Ripps blogpost, kan du måske finde et par tips til hvordan du selv kan håndtere de elever der alligevel falder fra, og måske har du endda selv et par forslag som du hellere end gerne må poste i kommentarfeltet under dette blogindlæg.
Som engelsklærer er man så privilegeret at der på nettet er en overflod af materialer lige til at samle op og bruge i ens egen undervisning. Undervisningsplaner, arbejdsopgaver, baggrundsinformation og så videre til både litteraturundervisning, grammatikundervisning/sprogtilegnelse og timer i samfundsforhold og historie. Ind imellem kan der være så meget at det kan være svært at danne sig et overblik over alle de mange sites. På Thinkfinity har man samlet links til undervisningsplaner fra andre relevante sites, så du ikke behøver scrolle igennem et hav af Google søgeresultater. Så hvis du lige mangler inspiration til undervisningen i en bestemt tekst eller et særligt grammatisk problem, så er et Thinkfinity bestemt et klik værd – også hvis du bare leder efter almindelig inspiration til hverdagen.
