af Eva Pors | mar 13, 2016 | Evaluering, Organisering / undervisningsdifferentiering
Forleden faldt jeg over en meget interessant artikel af Bjork og Bjork: ”Making Things Hard on Yourself, But in a Good Way: Creating Desirable Difficulties to Enhance Learning”. Her diskuteres det faktum at selvom vi som lærere ofte gerne vil gøre læringen (undervisningen) gnidningsfri og rimelig let fordøjelig, forstået på den måde at eleverne gerne må have en klar fornemmelse af at de sagtens kan følge med, og målene er inden for rækkevidde, så er det ikke nødvendigvis den bedste vej mod solid læring. Tværtimod. Det er for eksempel sjældent en fordel at træne en regel eller en kompetence hårdt i en koncentreret periode hvis man vil opnå den optimale forståelse eller beherskelse. I stedet skal øvelserne spredes ud over tid (og rum), så eleverne tvinges til at genkalde sig den nødvendige viden for at løse opgaverne. Det kommer næppe som den store overraskelse. Men en af pointerne i artiklen er også at vi nok alt for ofte stiller spørgsmål hvor vi gerne vil have elevernes rigtige svar, i stedet for at stille dem spørgsmål de ikke nødvendigvis har forudsætningerne for at kunne svare på. Gjorde vi i højere grad det, kunne vi tvinge eleverne til at reflektere over hvorfor de ikke kan svare, og hvilken viden de mangler, og hvordan denne kan opnås.
En mulighed kunne altså være at give eleverne tests med lidt for svære spørgsmål som bygger oven på deres eksisterende viden. Eleverne skal starte med at sidde i en halv times tid og besvare så meget de kan af spørgsmålene, samtidig med at de prøver at identificere hullerne i deres viden. Hvad er det de mangler for at kunne svare fyldestgørende? På en opsamling på klassen lufter eleverne netop disse huller, og klassen kan nu hjælpe med ideer til hvordan hullet skal fyldes ud, altså, hvordan den relevante viden findes. Eleverne får nu en halv time mere til at gå på jagt efter de nødvendige informationer, som stykkes sammen med den eksisterende viden, og testen afleveres.
En anden mulighed er selvfølgelig at sætte eleverne til at genaflevere en opgave hvor de netop er blevet tvunget til at reflektere over de utilstrækkelige dele af deres opgaver. Du kan finde ideer til rettestrategier som skaber rum for en sådan refleksion her.
af Eva Pors | feb 22, 2016 | Film og medier, Forløbsplaner, Organisering / undervisningsdifferentiering
Ideen til at bruge den relativt nye dokumentar Banksy Does New York (2014) i undervisningen fik jeg fra dette blogindlæg på Movie Segments for Warm-ups and Follow-ups. Det skal siges at jeg endnu ikke har set dokumentaren, ej heller købt den, så det kan godt være jeg ender med at skulle bruge en helt anden Banksy-dokumentar.
Jeg kan godt lide at Banksys værker er så tilgængelige samtidig med at de er samfundskritiske på mange niveauer. Ja, jeg kan faktisk bare godt lide værkerne. Og det kan eleverne også, er mit indtryk. Så jeg har lyst til at lave en lille forløb om Banksy med udgangspunkt i dokumentaren (eller en anden dokumentar). I bedste Banksy-stil skal det være et rigtigt græsrodsforløb, d.v.s. at jeg skal have eleverne til at konstruere det. Det eneste krav er at vi skal se dokumentaren, og at eleverne altså skal være klædt på til dette. Derudover er min tanke med et sådant forløb at det kan forberede eleverne på hvordan man finder relevante materialer til et emne, bearbejder og systematiserer disse, så de på den måde klædes på til at arbejde med de større skriftlige opgaver. Denne tanke og det skriftlige produkt i slutningen af forløbet er inspireret af Lars Kaabers beskrivelse af et forløb postet på Facebookgruppen Engelskundervisere på de gymnasiale uddannelser hvor eleverne fokuserede på at sætte deres materialer op imod hinanden i en skriftlig opgave som forberedelse til de større skriftlige opgaver de bliver stillet over for i deres gymnasietid.
Så her er en (meget grov) råskitse over et forløb, modul for modul, jeg gerne vil prøve at køre:
- Eleverne introduceres til Banksy gennem øvelserne på førnævnte Movie Segments for Warm-Ups and Follow-ups. Herefter præsenterer jeg dem for min plan for forløbet som beskrevet ovenfor. Jeg viser dem læreplanen for engelsk, og vi diskuterer hvilke punkter forløbet kunne dække. Herefter skal eleverne lave en think-pair-share* hvor de skriver formål med forløbet ind i en undervisningsbeskrivelse. Vi tager herefter en diskussion om hvor vi kan få fat i nødvendig viden henne, og hvilke aspekter/delmål (af mangel på bedre ord) forløbet indeholder (fx noget om street art generelt, noget mere om Banksys liv og levned (ved man overhovedet noget?). Vi skal vide noget om dokumentarfilmsgenren, og hvordan man ’læser’ en sådan o.s.v.). Og hvilke materialer vil der så være brug for? Disse delmål skal skrives ind i en forløbsplan, så vi har en fornemmelse af hvornår hvad skal gennemgås, og endelig skal eleverne så deles ind i mindre grupper der hver står for at få samlet materialer inden for et bestemt delmål. Disse materialer skal samles i et kompendium med tilhørende opgaver eller arbejdsspørgsmål, som eleverne også står for at lave. Jeg forestiller mig i alt ca. 3-5 delmål, som ville kunne afvikles på 3 moduler á 95 minutter.
- Eleverne arbejder på at indsamle og bearbejde deres materialer. Hver gruppe er altså ansvarlig for at lave en undervisningssekvens i deres materiale, og denne sekvens skal indeholde en øvelse der aktiverer resten af klassens sprogproduktion, og en øvelse hvor resten af klassen anvender den viden som materialet giver dem (det kan godt være én øvelse der kombinerer de to krav).
- Eleverne arbejder videre som i modul 2.
- Første undervisningssekvens: Elever underviser resten af klassen i udvalgt materiale. Efter timen skriver eleverne en refleksion individuelt hvor de sammenfatter de centrale pointer fra undervisningen.
- Anden undervisningssekvens: Elever underviser resten af klassen i udvalgt materiale. Efter timen skriver eleverne en refleksion individuelt hvor de sammenfatter de centrale pointer fra undervisningen.
- Tredje undervisningssekvens: Elever underviser resten af klassen i udvalgt materiale. Mellem dette modul og næste skal eleverne aflevere ca. 1 A4-side hvor de sammenfatter deres viden om street art og Banksy indtil nu med fokus på hvor de har denne viden fra og om der er divergerende holdninger om emnet. Og så skal de reflektere kort over hvad de forestiller sig de skal være opmærksomme på i den dokumentarfilm om Banksy som de skal se næste gang.
- Vi ser dokumentarfilmen Banksy Does New York. Eleverne tager noget at skrive med i hånden, lukker computeren og finder et notathæfte frem. Når dokumentaren er færdig, diskuterer vi hvordan dokumentaren fremstiller street art, Banksy og hans projekt i forhold til materialerne fra tidligere. Og især er der her fokus på de filmiske virkemidler anvendt. Måske skal dette foregå i et separat modul.
- Eleverne skal revidere undervisningsbeskrivelsen og tilføje materialer.
Eleverne skal aflevere et essay (som er en gennemskrivning af deres noter) som indeholder en mindre redegørelse for forskellige fremlæggelser af street art og dens rolle og en analyse af dokumentaren med fokus på hvordan den udlægger Banksy og street art.
*Think-pair-share: Først skriver eleverne individuelt i 2 minutter, herefter viser de deres produkt til en makker og diskuterer i 5 minutter, og endelig samler vi produkterne fra parrene op på klassen.
af Eva Pors | jan 12, 2016 | Blandet godt, Film og medier, Glosetræning, Grammatik, Hitliste, IT og anden teknik, Mundtlighed, Organisering / undervisningsdifferentiering, Skriftlighed, Spil, Vidensdeling
Så kom jeg igennem oprydningen i bloggen. Det tog mig præcis 5 måneder at få læst alle indlæg igennem, slettet og rettet. Her kommer så lidt flere links og indlæg jeg selv havde glemt, og som jeg egentlig mener fortjener et (nyt) besøg.
Links:
Masser af værktøjer og skabeloner til det kreative klasserum på Classtools.
Flocabulary er desværre blevet et betalingssite (dog med en gratis prøveperiode), men her er masser af gode og sjove hip-hop-sange om faglige emner.
The history of English in 10 minutes
http://www.eslflow.com/debateanddiscussionlessons.html – dog ikke i blogindlæg
Links til glose og grammatiktræning findes her.
Generelle diskussionsspørgsmål i hobetal findes her.
Masser af glose- og grammatikspil findes her. Jeg håber de fleste stadig virker.
Vizlingo – og du kan læse om hvordan det kan bruges i sprogundervisningen her.
Get English Lessons til grammatik, kommunikationsøvelser, skriveøvelser og læsetræning
Sproget.dk har masser af interessant materiale til dansk eller AP
Godt ord igen og andre danskfaglige sider med kreative og finurlige øvelser.
Verdens første samtalegrammatik
Det virtuelle lærerværelse hvor gode ideer deles blandt undervisere: Fra lærer til lærer
Grammatikspil fra SDU: VISL
Oplæsninger af klassiske noveller og foredrag om litteratur på Learn Out Loud
Fyldeøvelser til engelsk på 5 Minute English og ideer til sitets brug her.
Indlæg:
At udvikle sig som lærer
Masser af links til (dokumentar)film i undervisningen
Bryd rytmen, ideer til variation
Ideer til skriveøvelser
Arbejdsark til den travle lærer
Masser af øvelser til Årets Ord
Om at holde mund og trække sig tilbage som lærer og give eleverne fred og ro
Om run-on-sætninger: 8 tips til at undervise i dette
3 moduler med Blicher
At kommentere sit skriftlige produkt mundtligt
At bruge offline skabeloner
Guldgruben, mit vigtigste indlæg nogensinde
Om diffentiere med hurtige elever og mere her
3 nemme variationer i arbejdsformer
af Eva Pors | jan 4, 2016 | Blandet godt, Organisering / undervisningsdifferentiering, Tværfaglighed, Vidensdeling
I dag har jeg været så heldig at få Jesper Sehested Jensen til at gæsteblogge et indlæg om ordblindhed. Han er en vigtig stemme i vores fag, og derfor er jeg simpelthen så glad for at Jesper tog sig tid til at skrive dette væsentlige indlæg. Så BRUG hans site, hans materialer og henvisningsforslag til at blive klogere på de elever der har brug for den ekstra hjælp. Take it away, Jesper:
Jeg blev kaldt op til tavlen, for at stave ordet “Men” foran klassen. Det var ikke den store succes, da jeg ikke engang kunne første bogstav! Det er noget af det jeg kan huske fra min folkeskoletid. I dag har jeg fået en kandidat i finansiering og strategisk ledelse og studeret i både USA og Kina, selvom mit skriftlige engelsk ikke er så godt pga. min ordblindhed!
Da jeg skulle finde min plads på arbejdsmarkedet, så jeg en mulighed for at arbejde med at hjælpe ordblinde. Hjælpe dem til ikke at se de begrænsninger, andre nogle gange sætter, fordi de tænker, “som ordblind kan du ikke …”. Derfor startede jeg hjemmesiden Etlivsomordblind.dk, hvor jeg først skrev om min egen vej gennem livet som ordblind. I dag har hjemmesiden over 200 artikler om alt om ordblindhed. Alle de artikler bliver hver dag besøgt af over 200 unikke brugere, hvilket også er grunden til at Etlivsomordblind.dk har modtaget støtte af Oak Foundation Denmark på 245.000 kr.
På Et liv som ordblind kan du finde viden om ordblindhed, ordblindetest, it rygsæk og meget andet samt en masse historier fra ordblinde om, hvordan de har lykkedes i livet på trods af deres udfordringer. På siden er der indhold både for ordblinde, forældre, lærere og andre med kontakt til ordblinde.
Et vigtigt element på siden er den positive tilgang. Mange ordblinde har på et eller andet tidspunkt i deres liv troet, at de var dumme, pga deres udfordringer. Det er en af de faktorer, der kan blive en negativ spiral og ødelægge drømme. Kan vi ændre omverdenen til ikke at se ordblinde som det, men se os for de positive ting, tror jeg, vi kan rykke os langt.
En anden vigtig ting fra mine erfaringer, er det at være åben omkring ens udfordringer. Det er også, hvorfor jeg har skrevet om min historie i første omgang. Ved at være åben om ens udfordringer bliver det også lettere at snakke om dem og finde løsninger i fællesskab. Når jeg er ude og holde foredrag, oplever jeg tit, at de ordblinde er meget mere åbne bagefter og gerne vil fortælle deres historie. De har hørt og set, at de ikke er de eneste, der har oplevet de udfordringer, samt at ens drømme er mulige.
Tag et kig forbi Etlivsomordblind.dk og gå på opdagelse i livet som ordblind. Kender du nogen, du synes også skulle tag et lille kig, så del gerne hjemmesiden med dem.
Til sidst tak til Eva, for at lade mig dele min viden og Etlivsomordblind.dk
– Jesper Sehested Jensen
Etlivsomordblind.dk og Ordblindehjælpemidler.dk
PS: Man er altid velkommen til at dele / linke til Etlivsomordblind.dk for at udbrede kendskabet til ordblindhed!
af Eva Pors | jan 1, 2016 | Blandet godt, Hitliste, Organisering / undervisningsdifferentiering, Vidensdeling
Allerførst vil jeg gerne ønske alle der læser med, rigtig godt nytår. De sidste par år har jeg postet en liste med fem ideer til nytårsforsætter og lovet mig selv at skulle leve op til mindst én. Du kan se sidste års liste her. I år bliver det kun lige til tre, men det er fordi jeg kun har ét semester til at fuldføre forsætterne da jeg jo først starter på arbejde til juni igen efter barsel. Det jeg ønsker at tage fat på (og det bliver nok først til august), er:
- At arbejde systematisk med elevernes notattagning, som jeg har skrevet om her.
- At få nogle kolleger med til Ramus Kragh Wendelbos lille benspænds-leg hvor kolleger udfordrer hinanden med pædagogiske benspænd og efterfølgende diskuterer resultatet. Du kan læse om denne lille leg her.
- At arbejde systematisk med at få eleverne til at lære 570 gloser fra Academic Word List hvilket jeg har ladet mig inspirere af fra Chuck Sandy, og som jeg har skrevet om her.
Jeg glæder mig til at blogge i 2016 og håber du fortsat vil læse med.
af Eva Pors | okt 28, 2015 | Blandet godt, Evaluering, Organisering / undervisningsdifferentiering, Repetition, Vidensdeling
Når jeg følger diskussionen i Gymnasielærernes Chatroom på Facebook, drejer mange af opslagene sig om (kritik af) synlig læring. Der er kritik af målstyringstanken som kan gøre stoffet, undervisningen og læringen noget endimensionel, og kritik af at sammenligne læring med sundhedsvidenskaben (og en sygdom der skal kureres). Jeg er i og for sig enig i denne kritik et stykke hen ad vejen. Læring foregår for mig at se i rum som ikke kan genskabes: Eleverne vil være nogle andre, læreren har ikke fået samme antal kopper kaffe inden, vi underviser eleverne på forskellige tidspunkter på dagen, stoffet er et andet, lokalet er måske et andet og så videre. Metoders effekt afhænger af elever, tid og rum og en række andre faktorer, og uden at have læst Hattie synderligt grundigt var der vist også noget om, i hans effektlister, at man ikke bare kunne tro at den metode med højest effekt på hans liste, automatisk var den der altid skulle bruges. Nå, men nok om det.
Ikke desto mindre synes jeg at synlig læring sætter fokus på at sikre sig at eleverne faktisk lærer det vi gerne vil have dem til, og at vi undervisere ikke bare tænker at når vi først har undervist i det, så er det op til eleven selv at forstå det, og kan eleven ikke det, så er det bare synd og skam. Vi skal videre. Synlig læring lægger op til at sikre sig at eleverne er med på hvad der forventes af dem, og lægger op til at læreren viser eleverne når de har lært det de skal. Det er med til at motivere elevernes lyst til at lære, og det er med til at skabe en bevidsthed hos eleverne om hvordan man lærer, så de bliver opmærksomme på hvordan de hensigtsmæssigt bearbejder det stof de præsenteres for. Det kræver at læreren laver evalueringer, og det kræver også at læreren giver eleverne mulighed for at reflektere over både hvad de har lært, og hvor de endnu har huller i deres viden og kunnen. Dette leder til anke nr. 2.
For hvordan skal man kunne nå at lave så mange evalueringer, og hvordan skal man kunne nå konstant at justere sin undervisning til den feedback man så får? Nogle gange er det bare nødvendigt at forberede sig mere end en time frem, og så er der måske ikke lige plads til at lave de vilde justeringer.
Forleden læste jeg så et indlæg på bloggen Brilliant or Insane: Eduation on the Edge der gav (vist nok 13) forslag til 30 sekunders evalueringer. Indlægger hedder ”The 30 Second Assessment”. Her nævnes blandt andet at eleverne laver analogier for dagens time, laver overskrifter og underoverskrifter (som måske endda kan udvides til hele artikler) over dagens tema, eller at eleverne sætter post-its op i klassen under overskrifterne ”det forvirrer mig stadig”, ”jeg vil gerne vide mere om…”, ”Jeg sætter spørgsmålstegn ved…”, ”jeg har forstået…”. Du kan læse alle ideerne til 30 sekunders evalueringer her.
I disse forslag er der rigtig god inspiration at hente til at fremtvinge elevrefleksioner og rigtig god inspiration til at indhente nogle hurtige evalueringer som kan give læreren et billede af om eleverne bevæger sig i den rigtige retning. Og så behøver evalueringerne altså for mig at se ikke altid bestå af meget mere end det.
Forleden faldt jeg over en meget interessant artikel af Bjork og Bjork: ”Making Things Hard on Yourself, But in a Good Way: Creating Desirable Difficulties to Enhance Learning”. Her diskuteres det faktum at selvom vi som lærere ofte gerne vil gøre læringen (undervisningen) gnidningsfri og rimelig let fordøjelig, forstået på den måde at eleverne gerne må have en klar fornemmelse af at de sagtens kan følge med, og målene er inden for rækkevidde, så er det ikke nødvendigvis den bedste vej mod solid læring. Tværtimod. Det er for eksempel sjældent en fordel at træne en regel eller en kompetence hårdt i en koncentreret periode hvis man vil opnå den optimale forståelse eller beherskelse. I stedet skal øvelserne spredes ud over tid (og rum), så eleverne tvinges til at genkalde sig den nødvendige viden for at løse opgaverne. Det kommer næppe som den store overraskelse. Men en af pointerne i artiklen er også at vi nok alt for ofte stiller spørgsmål hvor vi gerne vil have elevernes rigtige svar, i stedet for at stille dem spørgsmål de ikke nødvendigvis har forudsætningerne for at kunne svare på. Gjorde vi i højere grad det, kunne vi tvinge eleverne til at reflektere over hvorfor de ikke kan svare, og hvilken viden de mangler, og hvordan denne kan opnås.
