af Eva Pors | sep 17, 2015 | Blandet godt, Glosetræning, Grammatik, Hitliste, Innovation, IT og anden teknik, Læs en tekst, Mundtlighed, Organisering / undervisningsdifferentiering, Skriftlighed
Noget af min barsel går med at rydde op på bloggen. Det betyder at jeg er i gang med at læse alle indlæg igennem, rette links til og slette døde links, slette helt uaktuelle indlæg osv. Det er noget af en hovedrengøring, som tager tid. Indtil videre er jeg igennem en fjerdedel af indlæggene. Men som det altid er med oprydninger, finder man jo også en masse lækre sager som man helt havde glemt. Så her kommer lige nogle links og indlæg jeg synes du skal kaste et blik på (igen) hvis du, som jeg, havde glemt at de eksisterede.
Publikationer
Læs denne lille udgivelse om forfattere i gymnasiet, og få en masse gode ideer til skriveøvelser med dine (dansk)elever og ideer til hvordan du kan inddrage forfattere i skriveundervisningen.
Links
Mangler du ideer til din Shakespeare-undervisning? Så klik ind på Folger Shakespeare Library.
På ESLvideo kan man blandt andet lave quizzer til små videoklip. Du kan læse mit blogindlæg om hvordan man kan bruge sitet her.
Phrase Up er et lille program der kan hjælpe eleverne med at finde de ord de ikke selv lige kan huske, mens de skriver. Du kan læse mit blogindlæg om at anvende programmet her.
Grammar Girl giver en masse ’dirty tips’ til hvordan man kan holde styr på den engelske grammatik. Du kan se mit indlæg om hvordan Grammar Girl kan bruges i undervisningen her.
Mangler du ideer til glosetræningsøvelser, så kan du nok blive inspireret af denne side, som giver dig ”two dozen tips and techniques’. Altså, masser af glosetræningsøvelser og -spil.
Vil du træne gloser med cloze tests, kan du lave dine egne her.
Eller hvad med at give eleverne denne lille quiz hvor de – på tid – skal gætte de 100 mest almindelige engelske ord. Det er en øvelse der kan være meget relevant for et sproghistorisk forløb.
Husk også Breaking News English, som giver masser af små læse-forståelses øvelser der kan bruges til at træne både ordforråd og grammatik.
Brug taler og interviews i undervisningen, og se ideer til hvordan og hvor du kan finde disse i dette blogindlæg.
Indlæg der burde være populære
Ud over links og materialer faldt jeg også over nogle af mine egne ideer som jeg ikke burde have glemt. Så her er en liste over indlæg der burde være populære på bloggen:
Hold eleverne i gang 1-3: Tips og tricks til at sørge for alle elever arbejder hele timen.
Hold eleverne i gang 4-5: Tips og tricks til at sørge for alle elever arbejder hele timen.
Art mobs: Lav jeres egne podcastsserie som f.eks. audio guides til et museum.
Lad eleverne skrive deres egen litteraturhistorie. Et større projekt som synes oplagt i som et innovationsprojekt.
Klik ind på dette indlæg, og læs om hvordan du kan bruge Teaching Channel til blandt andet at få ideer til at gå til lyriklæsning på.
Mangler du ideer til hvordan du kan effektivisere gruppearbejdet? Læs dette indlæg.
af Eva Pors | aug 31, 2015 | Eksamen, Evaluering, Lektier, Organisering / undervisningsdifferentiering, Repetition, Skriftlighed
Jeg brugte meget af min læsetid i sommerferien på at læse Dafolo-bøger om synlig læring. Hvad jeg mente om det, kan du læse lidt om her. Nå, men i dag handler det altså om notatteknik. Jeg lod mig nemlig inspirere af Hatties udlægning af hvordan
”effekterne af notetagning var højere, når eleverne fik lærerens noter at arbejde ud fra, fordi disse noter tjente som arbejdseksempler for deres egen notetagning og som vejledning, de kunne arbejde ud fra, når de skulle lære af noterne. Effekten var højere, når der blev taget noter […] end når der ikke blev taget noter […], og gennemgangen af noterne var mere effektiv end notetagningen.” (Hattie, John: Synlig læring – for lærere. Dafolo 2015. s 168)
Jeg har aldrig været ret god til systematisk at lære mine elever at tage noter, men det vil jeg i fremtiden (om et års tid når jeg vender tilbage til skolen igen) gerne have mere fokus på. Ideen er at italesætte med eleverne efter hver øvelse hvad de fik ud af notetagningen, hvad der var svært ved metoden, hvad de har lært, og hvad de synes de stadig mangler at lære i forhold til at fastholde viden igennem noter. Og så skal vi på en eller anden måde arbejde med at gamle noter hives frem, så eleverne ikke bare trænes i at skrive noter, men faktisk også at bruge dem. Så her kommer mine ti forslag til arbejdet med notetagning:
- Læreren udleverer sine lærernoter til et lærerforedrag allerede før foredraget. Eleverne kan evt. få for som lektie at skimme disse noter. De skriver nu yderligere deres individuelle kommentarer/noter til under foredraget. Der kan evt. samles op ved at eleverne sammenligner og diskuterer de ekstra noter de skrev til, mens de forklarer hinanden hvorfor de fandt disse noter relevante/interessante.
- Eleverne får nogle centrale spørgsmål til et lærerforedrag at lytte efter og skrive noter/besvarelser til. Der samles op på klassen efterfølgende.
- Eleverne får at vide at alt skal lukkes (bøger, notesblokke, computere), og de udelukkende skal fokusere på ’det talte ord’. Læreren holder et lærerforedrag, og efterfølgende får eleverne nu 4-7 minutter til at skrive noter ned til foredraget. Her kan eleverne hjælpes ved at centrale stikord fra foredraget står på tavlen. Så får eleverne til opgave at sammenligne deres noter med en partner, og sammen skal de så udvide deres noter fordi de netop har lagt mærke til forskellige ting eller kan ’trigge’ yderligere hukommelse hos hinanden. (Tak til Kristian, som har fortalt mig om denne øvelse).
- Ved et lærerforedrag eller en almindelig klassediskussion holdes der pause hvert ca. 3-5 minutter hvor eleverne skriver noter til det der lige er blevet sagt/diskuteret, og hvor eleverne desuden stiller spørgsmål til deres egne noter, altså, kan få noget uddybet hvis der er noget de er i tvivl om.
- To elever får til opgave at skrive noter under et lærerforedrag eller en klassediskussion (mens resten af klassen deltager mundtligt med spørgsmål og input). Efter endt diskussion/foredrag læser de to elever deres noter højt (gerne med lidt pauser ind imellem), og resten af klassen kommenterer og kommer med tilføjelser. De færdige noter deles på klassens fælles e-læringsplatform. Denne rolle som sekretær kan løbende gå på omgang mellem alle klassens elever.
- Eleverne skriver deres egne noter gennem en hel sekvens eller et helt modul. De sidste 15 minutter går med at genfortælle noterne/tale om hvad de har lært på baggrund af noterne i grupper af 3. De bør selvfølgelig skrive pointer fra deres gruppe til i deres personlige noter.
- Eleverne finder deres noter fra foregående time frem og starter modulet med at læse disse igennem. De skal nu dele tre centrale pointer fra deres noter med sidemanden, og de skal stille spørgsmål på klassen til deres egne noter. Altså, er der noget de slet ikke forstår i det de har skrevet? Så prøver resten af klassen og læreren at hjælpe med at dechifrere det, samtidig med at vi reflekterer over hvad der gør noten uforståelig, og hvad der skal til for at gøre den forståelig.
- Efter et delemne af et større forløb (ca. 2-4 moduler) kan eleverne ud fra deres noter hive 5-10 centrale stikord ud. Placer eleverne sammen i grupper af fire. De skal egentlig ikke arbejde sammen, men fungere som eventuelle hjælpere for hinanden, selvom opgaven som udgangspunkt er individuel. Bed nu eleverne skrive ca. 5-10 sammenhængende linjer om hvert af deres stikord ud fra deres noter (og evt. anden viden som de husker). Har de problemer med at udfylde linjerne, kan de spørge resten af gruppen om de har noget i deres noter, som kan hjælpe skriften med at flyde.
- Bed eleverne læse op på deres samlede noter fra et helt forløb/emne. Giv eleverne et skema over de faglige mål som forløbet har indeholdt, og bed eleverne omskrive stikord fra deres noter ind i skemaet. Hvor mener eleverne deres noter har huller, og hvad skal der til for at fylde disse huller ud?
- Eleverne diskuterer i grupper hvilke typer af undervisningsaktiviteter kan være svære at skrive noter til og hvorfor. Eleverne forsøger herefter i grupper at opstille 2-3 forslag til hvordan man kan skrive noter til fx gruppearbejde, lærerforedrag eller klassediskussioner. Forslagene fra grupperne samles på klassen og diskuteres.
af Eva Pors | aug 13, 2015 | Hitliste, Organisering / undervisningsdifferentiering, Vidensdeling
Skoleåret er startet igen, og efter en herlig lang ferie er du måske nu vendt tilbage med masser af energi og lyst til at prøve nye undervisningstiltag eller udviklingstiltag af, men hvad? Mangler du ideer til dette, så har jeg her fem forslag til nye tiltag du kan prøve af i det nye skoleår.
- Lad dig inspirere af Lars Henriksens indlæg om at undervise på Twitter fra IT i gymnasiet, og brug det enten i forbindelse med din egen klasse, eller brug det til at styrke samarbejdet med den lokale folkeskole.
- Lav løbende gennem dine timer 1 minuts refleksioner, som hjælper eleverne med at konsolidere læringen. Føler du dig rig, kan jeg også anbefale Sharon L. Bowmans The Ten-Minute Trainer: 150 ways to teach it quick and make it stick.
- Få skabt et netværk blandt dine kollegaer hvor I prøver Rasmus Kragh Wendelbos ide til at lege benspænd af, som han har postet på IT i gymnasiet. Her giver kolleger hinanden en didaktisk udfordring, som man har en uges tid til at løse. Efterfølgende mødes man og diskuterer udfaldet.
- Om du er pjattet med ideen eller ej, er styrkelsen af elevernes innovative evner en del af bekendtgørelsen:
”Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal der for lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans.”
Nogle fag har allerede fået indskrevet udviklingen af innovative evner i deres læreplaner mens andre nok snart får det. Hvis du ikke er i gang allerede, kan du jo starte i år med at lægge små innovative dryp ind i din undervisning. Få fx eleverne til at lave en dokumentarfilm om et fagligt emne I har arbejdet med (allier dig med en folkeskole eller anden gymnasieklasse, der skal være publikum på filmen); få eleverne til at lave en lille lærebog med både teoretisk indføring i et emne og tilhørende opgaver (måske skolen kan investere i at lærebogen faktisk trykkes og udgives hvilket blandt andet kan ske her). Eller få eleverne til at forberede en udstilling til det lokale bibliotek om en bestemt forfatter/en særlig litterær periode I har arbejdet med. Du kan finde meget mere inspiration til at få innovation ind i faget dansk her og ind i faget engelsk her.
- Arbejd med at få rettet stilebunkerne på en måde som både er sjovere, hurtigere og mere effektiv i læring. Du kan læse mine forslag til at omlægge rettelserne tidligere foretaget hjemme til tid med eleverne her. Grundtanken i disse forslag er at tvinge eleverne til at reflektere over deres produkter og over den feedback’en.
Rigtig godt skoleår!
af Eva Pors | jun 11, 2015 | Evaluering, IT og anden teknik, Læs en tekst, Organisering / undervisningsdifferentiering, Skriftlighed
Jeg så denne ’Twitter Sketch’ fra Langwitches og mente at den bestemt kan overføres til at inddrage sociale medier/kollaborative skriveprogrammer til små 1-minuts refleksionsøvelser (plus-minus) i klasserummet. Fordelen ved at gøre disse drypvise refleksionsminutter virtuelle på et socialt medie eller en platform hvor der kan skrives synkront (TodaysMeet er min uovertrufne favorit når det gælder de korte tekster på 160 tegn), er at det er let at indsamle alle elevsvar og netop bruge dem som udgangspunkt for timens videre forløb.
Disse små virtuelle minutter bruges altså som refleksionsøvelser der er med til at synliggøre læringen (for nu at bruge en vogue-terminologi) for både elever og lærer.
Så her kommer mit klasseværelsealternativ til Langwitches’ Twitter Minute, som jeg dog ikke lægger skjul på at være kraftigt inspireret af.
- Når der præsenteres et nyt emne / en ny tekst, skriv da 3 ting som du forventer at lære eller støde på.
- Skriv en sætning om hvordan du vil arbejde med stoffet, som er mere grundig end du plejer. Sætningen starter med ’Jeg vil i dette tema/ med denne tekst /xxxx….’
- Kommenter en klassekammerats måde at ville arbejde med stoffet på: Hvad ser du af potentiale i denne måde at arbejde med stoffet på?
- Del en note om teksten du har læst hjemme eller om emnet på platformen.
- Skriv det mest interessante eller væsentligste du har lært om emnet i de sidste 10 minutter. Nævn specifikt en klassekammerat som fik denne pointe frem.
- Skriv 1-2 spørgsmål ned til noget du stadig ikke forstår/er usikker på i forhold til det mest interessante og væsentlige I netop har diskuteret.
- Svar på en andens spørgsmål.
- Tegn en hurtig skitse/tegning over den netop gennemgåede information. Tag et billede af din skitse og post den på platformen.
- Skriv en subjektiv holdning til det netop gennemgåede emne/teksten/xxx.
- Skriv en perspektivering/parallel ned, som du mener man kan lave til andre emner, tekster eller andet gennemgået stof.
Og husk endelig at det er let at få notifikationer om nye indlæg på bloggen hvis man følger den/mig på Facebook eller Twitter. Bare klik på ikonet i højre margin.
af Eva Pors | jun 8, 2015 | Blandet godt, Forløbsplaner, Organisering / undervisningsdifferentiering, Vidensdeling
Den ene er faktisk netop kommet til verden og ligger i mine arme lige nu. Her er den:
Den har intet mindre end fire forældre: Jakob Bækgaard, Kristine Lund Knudsen, Stinna Straagaard Pedersen og mig selv. Det er en bog der sætter fokus på at få eleverne i tale og fokus på at lære dem grundlæggende analysegreb inden for forskellige genrer, og dette gøres igennem fire anderledes emner (Open Up: Working with Genre, Twisted Minds: Approaching Written Texts, G’online: Comprehending the World Wide Web og Beat It: The Lyrical Expression of American Hip Hop) med nyere kvalitetstekster, der ikke er kendt fra andre antologier. Og så er bogen spækket med undervisningsideer, så emnerne er lige til at gå ind og undervise i. Selvfølgelig er tanken at disse undervisningsideer også kan overføres på alle mulige andre tekster og emner, så bogen kan forhåbentlig – ud over at være interessant for eleverne – også være en inspirerende saltvandsindsprøjtning til lærerens undervisning.
Man kan læse nærmere om bogen her og se gratis arbejdsark og links knyttet til bogen her.
Og den anden baby… Den må gerne vente til august med sige dav til verden.
Endelig har jeg lige en servicemeddelelse. Bloggen har fået en Facebookside hvor link til indlæg også postes. Det betyder at der er mulighed for at følge med her når der er nye indlæg på bloggen, nu hvor den irriterende email subscription stadig (!) ikke virker. Så du kan faktisk følge 111variation på både Facebook og på Twitter. Bare klik på ikonerne til højre på bloggen.
af Eva Pors | maj 30, 2015 | Blandet godt, Organisering / undervisningsdifferentiering, Skriftlighed
Min mand, som arbejder på samme skole som mig, men underviser i ganske andre fag, kom hjem fra et kursus med den ide at skolen skulle investere i 3 x 4 mobile whiteboards. Disse blev ret hurtig købt ind og står nu 3 forskellige steder på skolen hvor eleverne kan bruge dem til øvelser der kræver at flere skal skrive på samme samme tid i et lidt større format end bare en computerskærm. Min kollega Sidsel (som i øvrigt lige har flyttet sin blog herhen) har blogget om hvordan disse tavler kan bruges i matematik.
Jeg har ikke selv brugt tavlerne før, men de sidste par uger har jeg prøvet dem af i forskellige sammenhænge, som jeg gerne ville dele her.
I dansk skulle eleverne arbejde med tre forskellige noveller fra tre forskellige selvvalgte værker som optakt til en skriftlig opgave. Her blev eleverne sat i grupper af ca. 5-6 elever hvor de nu skulle spore sig ind på en analyse og fortolkning af novellen. Jeg gav dem et forslag til en mindmap-struktur de kunne tale ud fra (som delvist kan ses på den tavle der er tættest på på billedet), og så diskuterede eleverne ellers stikord til de forskellige analysedele og tegnede pile der forbandt delene. Når jeg gik rundt fra gruppe til gruppe, kunne jeg lynhurtigt danne mig et overblik over deres arbejde, og eleverne havde også selv et bedre overblik over deres diskussion. Slutteligt tog de alle billeder af deres færdige tavlearbejde, så de kunne bruge dette som udgangspunkt for deres opgave.
I engelsk brugte jeg tavlerne til at træne delprøve 1 inden den skriftlige eksamen. I stedet for at alle skulle løse en opgave på papir, som jeg så gennemgik på tavlen, fik eleverne udleveret delprøven i grupper af 4-5, og her skulle de så diskutere sig frem til den perfekte besvarelse. Hele besvarelsen blev skrevet på tavlen, og da alle grupper var færdige, rullede vi tavlerne ind i lokalet, hvor vi meget hurtigt kunne gennemgå dem sammen. Der var ikke meget at rette her fordi grupperne med hinandens hjælp virkelig havde fået diskuteret sig frem til de helt perfekte svar. Selvfølgelig kan det så diskuteres om ikke nogle elever (de der læner sig tilbage) bare fik det hele serveret og ikke selv lærte noget, og måske, jo, men pointen med disse mobile tavler er netop, at eleverne hives væk fra skærme og pladser hvor de normalt kan gemme sig, og i stedet placeres foran den mobile tavle hvor der ikke er andet til at distrahere dem end de andre gruppemedlemmer – som forhåbentlig også arbejder.
