af Eva Pors | maj 11, 2015 | Evaluering, Glosetræning, Organisering / undervisningsdifferentiering, Repetition, Spil
På det seneste er jeg begyndt altid at have en kuvert med små farvede sedler med i mine klassemapper (de fysiske mapper med fysiske materialer, som jeg tager med ud til hver time). Jeg bruger simpelthen almindeligt farvede A4-ark, som jeg skærer i passende seddelstørrelse (7 x 7 cm). Disse er jeg begyndt at bruge til forskellige små øvelser hvor eleverne selv skal formulere det der skal trænes. Både de små sedler og farverne på dem, bilder jeg mig ind, tilføjer lidt krydderi til de daglige materialer eleverne stifter bekendtskab med. Nogle vil måske nok mene det er et billigt og ganske unødigt trick der lefler for eleverne. Jeg kan godt selv lide farver, og jeg oplever helt banalt at disse små farvede sedler skærper opmærksomheden. Her er 3 ting jeg har brugt sedlerne til:
- Opsamling på emne. Eleverne fik til opgave hjemmefra at skrive tre centrale stikord til hver af de læste tekster i et forløb. Disse stikord skulle skrives på sedler, da vi mødtes på klassen: Hver seddel skulle indeholde de tre stikord til én tekst, så hver elev skulle udfylde 7 sedler svarende til de 7 tekster vi havde læst. I grupper af tre eller fire skulle eleverne nu på skift læse deres stikord højt mens resten af gruppen gættede teksten som stikordene omhandlede. Det var selvfølgelig ikke nok bare at gætte teksten, men man skulle begrunde sit gæt. På den måde reflekterede eleverne over hvad de forskellige tekster faktisk repræsenterede. Herefter ville jeg have haft eleverne til at skrive det rigtige svar under de tre stikord på hver seddel og så bytte sedler med en anden gruppe, men det nåede vi ikke. Her kunne oplæseren af en seddel så fungere som dommer mens de to-tre andre gruppemedlemmer gættede sedler og tekster.
- Glosetræningsøvelse. Fra en læst tekst skulle eleverne udvælge 7 gloser som de enten ikke selv kendte (og gerne ville lære), eller som de mente kunne volde andre problemer. Eleverne skrev nu deres 7 gloser på sedler. En glose pr. seddel, og man skulle altså ikke skrive en oversættelse eller noget, kun glosen. I grupper af tre eller fire blandede eleverne alle deres 21-28 kort, og nu skiftedes de til at trække en glose. Den person i gruppen der først kunne oversætte glosen til alles tilfredsstillelse, fik kortet. Kunne ingen i gruppen oversætte ordet, skulle ordet slås op, og kortet placeres nederst i bunken igen. Vinderen var den person der, efter alle kortene var oversat, havde vundet flest. Som en udvidelse byttede grupper også kort efterfølgende. Det er ikke min idé. Jeg har stjålet den fra min kollega, Stinna, som er en af forfatterne på vores kommende bog Open Wide.
- Brainstorm. Jeg har brugt sedlerne til at lade eleverne brainstorme løsningsforslag til den perfekte analysemodel. Eleverne skrev forslag ned på analysegreb som ville skulle med i en digtanalysemodel. Herefter blev de sat i mindre grupper hvor de nu skulle sortere deres sedler og organisere dem, så disse blev udgangspunkt for gruppens forslag analysemodel. Det kan du læse nærmere om i dette indlæg om mit forløb om British Sonnets.
af Eva Pors | maj 3, 2015 | Læs en tekst, Mundtlighed, Organisering / undervisningsdifferentiering
© Rodrigo Soldon fra flickr
For nylig startede det dejlige forårsvejr for alvor. Det er stadig en smule utilregneligt, men lige efter påske havde vi et par rigtig lune dage, og da jeg kører et forløb der skal banke analysegreb til skønlitterære tekster fast hos mine 2.g-elever, var dette den oplagte mulighed for at få tvunget eleverne væk fra deres faste pladser (bag computerskærmene). Jeg har længe gerne villet vise eleverne en slags litterær kaffeklub og vise dem hvordan fx mine kolleger og jeg taler om litteratur: samtaler drevet af lyst og ikke arbejdsspørgsmål.
Så da en af mine elever tiggede om vi ikke kunne flytte engelsktimen udenfor, tænkte jeg at dette var måden at slå flere fluer med et smæk. Teksten havde jeg alligevel af andre grunde printet på papir til eleverne (ellers har eleverne de fleste af deres tekster elektronisk), og så bad jeg dem bruge ca. 20 minutter inden vi gik ud på at finde specifikke tekststeder til grundlæggende analysedele: karakterer, miljø, fortællerstemme….
Det er en ret lille klasse på tyve elever, så vi kunne godt alle sammen sidde omkring to haveborde på skolens plæne og stadig høre hinanden. Ellers ville jeg nok have delt klassen i to og sat den ene halvdel til noget andet arbejde mens den anden halvdel havde litterær kaffeklub. Og så var der ellers ret frit slag til tekstdiskussion. De behøvede ikke at række hånden op, men skulle være opmærksomme på hinanden, lytte til klassekammeraternes pointer og selvfølgelig ikke afbryde eller råbe i munden på hinanden. Eleverne vidste i forvejen at de ville skulle skrive en analyse og fortolkning af denne tekst, så de var fokuserede på at få noter med fra timen, altså, skrive hinandens interessante observationer ned. Udgangspunktet for diskussionen var de noter de havde taget i de 20 minutter inden, og når samtalen gik lidt i stå, kom jeg selvfølgelig med indspark fra de fokuspunkter der havde været i de 20 minutter, men eleverne var rigtig gode til hele tiden at bygge videre på hinandens observationer og sammen bevæge sig naturligt fra de forskellige analysegreb over i mere fortolkende og opsamlende kommentarer.
Efter diskussionen (som vel varede ca. 40 minutter) gik vi ind i klassen igen, og her ville jeg give eleverne 10 minutter til at skrive nogle af deres noter ind på computer og formulere nogle sammenhængende tanker for sig selv, men det afslog de: De syntes de havde fået rigtig fine noter direkte ned i teksten under diskussionen, og de behøvede ikke skrive disse rent.
Det var en time der gav mig troen tilbage på den gode klassesamtale, som jeg ellers virkelig har haft svært ved at få til at køre ordentligt. Så i fremtiden skal jeg i højere grad arbejde med den litterære kaffeklub. Og jeg må sande at dette sker bedst langt væk fra computere og telefoner. Enten kan dette gøres ved blot at sætte eleverne i en cirkel i klassen, eller måske hive dem op i skolens kantine og faktisk købe to kander kaffe til dem, så vi rigtig kan efterligne den lystbetonede diskussion. I hvert fald kan jeg ikke lade være med at tænke at den traditionelle klassesamtalen bedst fungerer uden for de traditionelle klasseværelsesrammer.
af Eva Pors | apr 28, 2015 | Hitliste, Organisering / undervisningsdifferentiering, Repetition, Spil, Tværfaglighed
Vi er i gang med dansk-historie oversigtsforløb i min 1.g danskklasse. Det er et forløb der som regel kræver en del lærerforedrag, som kan være en vis udfordring for 1.g’erne. Så her kommer tre ting jeg har prøvet af i dette forløb, som jeg selv mener har fungeret fint.
- For at eleverne ikke skal forsvinde ind i deres skærme, beder jeg dem lukke computerne under foredraget. De skal ikke finde papir og blyant frem. De skal bare lytte, og efterfølgende beder jeg dem så genfortælle foredraget til hinanden i par. Her må de så åbne computerne og skrive noter. Ideen er også at de ser at to hjerner husker bedre end bare 1+1, men at de sammen faktisk kan ’trigge’ hukommelse hos hinanden, så de får endnu mere frem end bare summen af deres to umiddelbare hukommelser.
- Mellemkrigstidsbanko: Et billigt trick jeg benyttede mig af, var banko under det ene lærerforedrag. Eleverne havde hjemmefra læst om mellemkrigstiden i deres litteraturhistorie og hver skrevet tre stikord ned der samlede op på det læste. Disse tre stikord skulle de starte timen med at gå rundt og dele med hinanden, og på deres notatseddel skulle de skrive alle de nye stikord ned de hørte fra deres kammerater. Tilbage på deres pladser skulle de nu udvælge de fem mest centrale stikord, som blev skrevet på en separat lille seddel. Og så holdt jeg mit foredrag, og man måtte nu sætte flueben ved et ord hvis jeg nævnede det i mit foredrag. Når alle ens ord var nævnt, måtte man selvfølgelig råbe banko og få tjekket sine ord. Jeg havde endda små præmier i form af Twist-chokolader med.
- Og inspireret af de temmelig mange kurser og seminarer jeg på det seneste har deltaget i om synlig læring, har jeg udformet et evalueringsark (eller måske nærmere et refleksionsark), som eleverne løbende har udfyldt. Arket består af fire kolonner: én til perioden, en kolonne med ’tre stikord der kendetegner perioden’, en kolonne med ’sådan hænger disse tre stikord sammen’ og en kolonne med ’sådan reagerer denne periode på den foregående periode’. Rækkerne er udfyldt med de gennemgåede perioder. Du kan finde arket her eller under materialer. Ved hver timestart udfylder eleverne nu rækken med den periode der blev gennemgået i foregående time. De skal altså tænke tilbage på hvad de lærte sidste gang. De afleverer til mig, som hurtigt skimmer deres besvarelser og evt. kommenterer ganske lidt hvis noget er helt skævt. I starten af følgende time udleveres deres ark igen, og de udfylder rækken for den næste periode og retter eventuelt deres noter til den foregående periode til. På den måde kan jeg løbende holde mig ajour med hvad der skal uddybes eller gentages, og hvem der har svært ved at følge med.
af Eva Pors | mar 22, 2015 | Hitliste, Organisering / undervisningsdifferentiering
Elevpræsentationer kan være noget nær det mest dræbende. Eleverne står ved tavlen, læser højt af et gnidret stykke papir, som de med jævne mellemrum skubber sidemanden i hånden, taler til læreren mere end til klassen, og jeg kunne blive ved. Her kommer nogle alternativer som jeg synes, giver bedre præsentationer, som alle får mere ud af.
- Lav en tegneserie. Udstil den, og gå på udstilling og se hinandens, mens skaberne på skift står klar og forklarer indholdet.
- Lav 60 sekunders foredrag.
- Lav præsentationen som en rap/en sang/et digt.
- Lav en PechaKucha.
- Lav en ’OBS’ om emnet (en ’infomercial’, en oplysningskampagne, eller hvad man nu kunne kalde det).
- Lav en trailer til en film om emnet.
- Lav en podcast om emnet i et kendt P1-format (altså, brug et relevant program fra P1 som skabelon).
- Lav en TED-talk om emnet.
- Præsenter emnet i et rollespil.
af Eva Pors | mar 20, 2015 | Blandet godt, Hitliste, Organisering / undervisningsdifferentiering
copyright: Marek Pokorny
Engelsklærerforeningen postede en skøn liste på Facebook forleden med 53 gode ideer til formativ evaluering fra Edutopia. Og jeg blev rigtig misundelig på den liste. For lister er altid skønne inspirationskilder. Så nu vil jeg også prøve at lave nogle inspirationslister. Det kan godt være de bliver gentagelser af tidligere lister, men det må man så leve med. Men den første liste, som komme nu, er en kort liste over lister.
Liste med classroom management ideer
Liste med 150 undervisningsmetoder
Liste med language games
af Eva Pors | jan 30, 2015 | Diskussion, Evaluering, Læs en tekst, Mundtlighed, Organisering / undervisningsdifferentiering, Repetition
Jeg leder altid efter arbejdsformer der kan hive mig væk fra den klassiske struktur med ti arbejdsspørgsmål i grupper efterfulgt af opsamling i plenum, men uden at gå på kompromis med fagligheden. Især elsker jeg arbejdsformer der tvinger alle elever til refleksion og til at være aktive deltagere i timen. De sidste par dage har jeg været med i periferien på et kursus for samfundsfagslærere, og selvom det ikke er mit fag, var der bestemt inspiration at hente. Så her kommer tre nemme arbejdsformer præsenteret på dette kursus.
64-32-16-8-4-2
Ideen er at eleverne i denne øvelse samler op på kernen af en lektie, en tekst, et begreb eller noget andet.
Bed eleverne individuelt skrive præcis 64 ord, der samler op på fx en læst teoretisk lektie eller på det centrale tema af en tekst. Herefter sætter eleverne sig sammen to og to, deler deres 64 ord og laver nu et opkog af deres besvarelser på 32 ord. Herefter sætter de sig sammen med et andet par, præsenterer besvarelser og laver et nyt opkog på kun 16 ord. Og sådan kan man fortsætte. Måske giver det mening at stoppe ved de fire ord og bede grupperne skrive disse på tavlen. Disse fire ord kan nu med fordel bruges som udgangspunkt for den faglige snak videre, og man kan bede eleverne redegøre for hvordan de er kommet frem til netop disse ord, og hvad de har ’smidt væk’ undervejs.
Spørgsmål-svar-bedøm
De to første dele af denne øvelse er nok noget af en klassiker: Eleverne formulerer i grupper spørgsmål til et emne eller en tekst, som en anden gruppe så bliver bedt om at besvare, men i denne version udvides øvelsen ved at en tredje gruppe nu får til at opgave at bedømme (med en karakter) besvarelsen og begrunde den givne karakter. Det betyder at der pludselig kommer en dimension af reel refleksion over det gode svar ind i billedet. Når jeg har bedt andre grupper give feedback, har det altid været meget sparsomt med input, men når eleverne tvinges til at give en karakter for præstationen, bliver de nødt til at pege på nogle helt konkrete indholdsmæssige områder for at begrunde den givne karakter.
Konvolutten
Denne øvelser egner sig til begrebstræning, repetition af emner eller tekster, men også til refleksion over fx karakterer i en tekst, grammatiske regler eller noget helt andet.
Som lærer skal du medbringe et antal kuverter til timen sammen med nogle mindre stykker karton (de skal kunne være i kuverten). Uden på hver kuvert skriver du det begreb, den tekst, den karakter, den grammatiske regel eller hvad det nu er eleverne skal træne.
Eleverne sidder i grupper og får nu tildelt en kuvert (du skal have lige så mange kuverter som der er grupper). De skal nu på et af stykkerne af karton tegne en tegning der bedst illustrerer den ’overskrift’ der står på kuverten. De må gerne skrive enkelte stikord, men udelukkende til at forklare deres tegning og altså ikke til at forklare begrebet (har de tegnet et firbenet dyr, må de altså gerne skrive løve på den). De får ca. 3 minutter til at gøre deres tegning færdig og lægge den i kuverten, som herefter gives videre til næste gruppe. Nu tegner denne gruppe så en ny tegning til begrebet uden overhovedet at se på den tegning der allerede foreligger. Når dette er gjort sendes kuverten videre.
Når alle grupper har tegnet til alle begreber undtagen et, får den sidste gruppe på kuvertens tour kuverten. Det er nu denne gruppes job at kåre den bedste illustration af begrebet. Og her skal grupperne selvfølgelig kunne forklare deres valg baseret på faglige betragtninger hvilket er med til at skabe dyb refleksion.
Tusind tak til Karsten for de tre nemme og hurtige ideer. Karsten mente at have ladet sig inspirere af ideer på Innolab, men da denne side er nede lige nu, kan jeg ikke efterprøve dette.
På det seneste er jeg begyndt altid at have en kuvert med små farvede sedler med i mine klassemapper (de fysiske mapper med fysiske materialer, som jeg tager med ud til hver time). Jeg bruger simpelthen almindeligt farvede A4-ark, som jeg skærer i passende seddelstørrelse (7 x 7 cm). Disse er jeg begyndt at bruge til forskellige små øvelser hvor eleverne selv skal formulere det der skal trænes. Både de små sedler og farverne på dem, bilder jeg mig ind, tilføjer lidt krydderi til de daglige materialer eleverne stifter bekendtskab med. Nogle vil måske nok mene det er et billigt og ganske unødigt trick der lefler for eleverne. Jeg kan godt selv lide farver, og jeg oplever helt banalt at disse små farvede sedler skærper opmærksomheden. Her er 3 ting jeg har brugt sedlerne til:
