De små tegnefilmsprogrammer, hvor du selv kan designe hvad karaktererne skal sige, hvordan de skal se ud, og hvor de skal befinde sig, kan sagtens bruges til faglige formål. Brug et program som GoAnimate eller Xtranormal til at
samle op på et lærerforedrag. Få eleverne til at lave disse små tegnefilm med de mest centrale informationer fra lærerforedraget eller dagens lektie.
samle op på et helt emne. Hvad var det centrale i dette emne, og hvordan kan de forskellige tekster forbindes?
nyfortolke svære tekster. Eleverne skal samle op på det centrale i en tekst med en tegnefilm.
forklare grammatiske regler eller regler for hvordan man skrive en redegørelse, eller for hvordan man løser en anden opgave.
evaluere. Bed eleverne lave små film der diskuterer og kommenterer undervisningen.
Selvom det umiddelbart ligner en tivolisering, så mener jeg der er en interessant faglighed i at få essensen formuleret i intet mere end 10 x 180 tegn, og at få essensen formuleret i en helt anden genre end den oprindeligt blev formidlet i.
Det er efterhånden nogen tid siden jeg først bloggede om Wikis, og i dag hvor mine elever netop er blevet færdige med en grammatikwiki, havde jeg derfor lyst til lige at vise hvordan en sådan kan se ud. Vær sød ikke at skrive til eller slette noget i wikien, men blot at være gæst.
Eleverne blev delt ind i 6 grupper der hver valgte sig ind på et grammatisk emneområde som de syntes de havde særligt svært ved. Opgaven var at skrive nogle regler for dette grammatiske felt (skulle bare skrives på dansk), henvise til eller selv lave nogle træningsøvelser til dette grammatiske område og endeligt at lave en lille instruktionsvideo som kunne stå som supplement til teksten.
Nogle af de pædagogiske overvejelser jeg har haft i forbindelse med processen, har været hvor meget jeg skulle rette af det udgivede. Eleverne har arbejdet selvstændigt med hvert af deres tildelte område, og jeg har kun været virtuelt, asynkront tilstede. De har derfor kun forhørt sig om mindre problemfelter hos mig, og resultatet er at wikien selvfølgelig ikke er fejlfri. Der er nogle forklaringer og eksempler ind imellem som jeg ikke er helt tilfreds med. Nu er det jo heldigvis sådan med en wiki at den lige præcis aldrig behøver at være et færdigt produkt, og vi derfor løbende kan bearbejde den der hvor der måtte være fejl og mangler. Sværere er det med de film eleverne har produceret og indlejret på siden. Det kræver noget mere arbejde at få dem lavet om eller rettet til. Men jeg mener nok også netop at denne type produkter skal have lov at stå som elevprodukter der ikke nødvendigvis er fuldstændig finpudsede af læreren.
Hvis copyright ikke er fuldt overholdt i alle tilfælde, vil jeg gerne vide det, for eleverne havde faktisk fået at vide at forklaringerne skulle være deres egne ord, og hvis du har kommentarer eller spørgsmål til processen eller produktet her, så vær ikke bleg for at smide en kommentar til mig.
Sir, yes, sir. Øvelsen her er noget mindre diktatorisk end den lyder, og jeg siger straks tak til min kollega Kristian for ideen. Han fortæller mig at han ind imellem beder om 10 frivillige elever (afhængig, selvfølgelig, af klassens størrelse) som skal uddannes som hans ’drill sergeants’. De andre elever sendes udenfor med en opgave, og dette kan være alt fra en grammatisk øvelse, analysespørgsmål til en tekst, en historisk tidslinje der skal sættes i orden eller noget helt andet. De ti ’drill sergeants’ instrueres samtidig helt deduktivt af læreren i svarene på de spørgsmål som resten af klassen er i gang med at arbejde med. Man sikrer sig dog hele tiden at sergenterne forstår det materiale man præsenterer, og forklaringerne bag.
Når sergenterne føler sig uddannede (og læreren også synes det), sendes de ud til grupperne hvor de nu overhører gruppens svar og retter på bedste lærervis ved at stille uddybende spørgsmål og få eleverne til selv at korrigere mulige forkerte svar.
Det kan selvfølgelig hænde at en sergent, trods sin uddannelse, ikke er helt så meget inde i stoffet som en menig, men det giver bare mulighed for en god diskussion i gruppen.
Ideen fik jeg da jeg for-ganske-leden faldt over Art Mobs, et projekt lavet af en amerikansk high school som lavede en serie podcasts om billederne på MOMA, New York. Deres podcasts blev herefter en del af museets egne virtuelle tours, og ideen er jo ganske fantastisk og må kunne overføres.
Hvad med at få eleverne til at lave en stribe podcasts om f.eks. kunstværker inden for en bestemt periode. Eller hvad med at gøre det fra de starter deres uddannelsesforløb til de slutter: Efter hvert forløb kunne en elev få til opgave at lave en opsamlende podcast med de mest centrale pointer fra emnet. Eller eller eller. Hvad med at gennemgå USAs historie med podcasts? Hver elev får et centralt årstal og skal lave en lille podcast der forklarer årstallets betydning og sammenhæng i og med amerikansk historie. Det samme kunne gøre sig gældende for dansk litteraturhistorie hen mod slutningen af uddannelselsforløbet.
I kan jo oprette en blog til klassen med plads til flere forskellige podcast-forløb (Blogger er ganske gratis, let at gå til, og der er mulighed for at hele klassen kan stå som forfattere). Se en video til hvordan I kommer i gang nedenfor, og find flere videoer til hvordan du bruger Blogger her:
Har du selv erfaringer med podcasts i undervsiningen, eller kommer du lige på en god ide, så smid en kommentar!
Dette er ikke Jeopardy selvom overskriften unægtelig kan ligne. Quizzen er særligt god til at træne spørgsmålskonstruktioner (i fremmedsprog), men kan også sagtens bruges som en del af en repetitionsøvelse. Del eleverne ind i et passende antal hold (f.eks. af fire elever), og giv hvert hold et halvt ark med udsagn. Disse udsagn skal holdet nu hjælpes ad med at få omskrevet til spørgsmål hvor det passende svar på disse spørgsmål ville være det udsagn der står på sedlen. Står der på sedlen ’John Lennon was the Beatles-member who was killed by a fan in 1980’, kunne et passende spørgsmål være ’Which Beatles-member was killed by a fan in 1980’. Når eleverne har omskrevet alle deres spørgsmål, sættes holdene sammen to og to og quizzer nu imod hinanden.
Du kan se et eksempel på udsagn, der skal laves til spørgsmål her eller finde det under materialer.
Ideen til øvelsen er taget fra Peter Watcyn-Jones som sammen med bl.a. Deirdre Howard-Williams har udgivet et hav af solide og sjove grammatikspillebøger og glosespillebøger så som Grammar Games and Activities. I de bøger er der inspiration for alle pengene!
Lav en eksamenstræning på klassen hvor alle bliver prøvet i den samme tekst, og alle får lov til at være på. Del eleverne ind i grupper af tre hvor hver elev tildeles en rolle som henholdsvis elev, som lærer og som censor. Det er selvfølgelig elevens rolle at fremlægge den læste tekst eller det læste emne som om eleven var til eksamen i dette. Det er lærerens rolle at hjælpe eleven hvis denne kommer i bekneb, men det er også lærerens rolle at høre eleven i de dele af teksten/emnet som eleven ikke selv kommer ind på. Censor skriver noter til gode og mindre gode ting i fremlæggelsen. Men censor skal også være klar med uddybende spørgsmål hvis både elev og lærer går i stå. Runden slutter af med feedback fra censor. Når hele seancen er forbi, rykker alle elever en gruppe til højre og bliver til lærere, alle censorer rykker en gruppe til venstre og bliver elever, og alle lærere bliver siddende og bliver til censorer. Nu gentages gennemgangen i den nye gruppe. Når også denne eksamination er slut, rykker lærere til højre og bliver censorer, alle elever rykker til venstre og bliver lærere, og alle censorer bliver siddende og bliver til elever. Gennemgangen spilles en sidste gang.
Teksten er således blevet gennemgået og lyttet til af alle elever, og forhåbentlig er gennemgangen blevet mere og mere kvalificeret i nuanceringen og strukturen efterhånden som eleverne har set hvad der fungerer og ikke fungerer. Øvelsen kræver at alle ved at de hjemmefra skal forberede teksten eller emnet som om de skulle til eksamen. Der kan være en pædagogisk fordel i at lade mindre sikre elever starte som lærere eller censorer, for på den måde kan de netop se først hvordan andre vælger at præsentere emnet.
Jo, dette giver selvfølgelig også elever der ikke har forberedt sig hjemmefra, mulighed for at dække sig ind (de kan jo bare gentage det de lige har hørt), men i et læringsperspektiv ser jeg en væsentlig fordel i at alle elever formulerer centrale pointer omkring teksten/emnet. Så husker de det nok bedre.
