Dette er slet ikke min ide. Jeg har stjålet den fra en ganske sagesløs Youtuber og lavet den på dansk. Men altså, sådan her laver du et rigtig fint og sjovt repetitionsspil på SMARTBoardet. Variation? Få eleverne til at lave spørgsmålene selv og efterfølgende spille hinandens spil.
En alternativ måde at repetere et gennemgået emne eller en lærebogstekst på er at bede eleverne skrive en lille fiktiv tekst der afspejler emnet. F.eks. kan eleverne skrive en folkevise eller en saga (efter I har gennemgået Middelalderen), skrive en novelle som kunne være skrevet i Det Moderne Gennembrud, skrive en novelle som afspejler amerikanske samfundsforhold, eller et digt som udtrykker nogle værdier knyttet til canadisk multikulturalisme. Bed nogle af tilhørerne til den færdige tekst kommentere årsagssammenhænge imellem fiktionen og fakta, og bagefter kan du høre forfatterens egne tanker om teksten. (Ideen her kommer fra Modeller for fag og læring i det Virtuelle Gymnasium – 2. Faglige rapport). Og man behøver altså ikke være litteraturlærer for at kunne bruge øvelsen her. For det er netop ikke genren der er i fokus her, men indholdet.
En lignende arbejdsmetode går mere decideret ud på at træne genrebevidsteden ved at lade elever skrive sms’er over kærlighedsdigte, noveller om til digte, romaner om til emails eller noget helt helt andet. Dette kan også skærpe blikket for det centrale indhold i en tekst samtidig med genrebevistheden.
På sporet af ordet er et sprogligt detektivspil hvor hver oplysning leder spillerne tættere mod det ord der skal gættes. Deltagerne får en kategori at vide, f.eks. en person, en ting, et sted, en begivenhed eller et begreb. Til hvert ord der skal gættes, knytter sig fem ledetråde, som bliver mere og mere afslørende. Er begrebet der skal gættes f.eks. Renæssancen kan ledetrådene se således ud:
Begreb (Renæssance)
5: Det er i mig, du finder perspektivet
4: Jeg gav mennesket et nyt syn på verden
3: Jeg er kendt som et voldsomt paradigmeskifte
2: Jeg fik mit gennembrud omkring år 1400 i Europa
1: Mit navn betyder genfødsel.
Tallet i marginen viser hvor mange point eleverne får hvis de gætter ordet efter ledetråden. Del eleverne ind i mindre grupper af 3-7 elever, og lad grupperne spille mod hinanden. Læs en ledetråd op, og lad alle grupper få et gæt, før du læser den næste ledetråd op. Du kan enten selv lave alle kortene til spillet eller lade eleverne lave deres egne. Her kan du igen vælge om du vil give dem de ord der skal skrives ledetråde om, eller om de også selv skal finde på dem. Dette er en øvelse der sagtens kan bruges til repetition, men også bruges som en øvelse i tekstproduktion.
Under materialer kan du finde flere eksempler på spillet.
Sæt en computer til klassens projektor, og skriv en tekst som eleverne kan følge med i på storskærm. Eleverne arbejder nu individuelt med at opdage og notere de fejl du laver (og du skal nok lave nogle stykker før det bliver rigtig sjovt). Når du er færdig med din tekst, går eleverne rundt og sammenligner deres noter og får derigennem rettet lærerens fejl. Øvelsen er særlig velegnet til grammatiske problemstillinger, men den kan sagtens bruges til øvelser i kohærens og kohæsion, repetition af begreber eller andre ting. Fordelen ved at du skriver samtidig med at eleverne retter, er at tekstfeltet eleverne skal overskue, er mindre.
Smartboardet bliver ind imellem kritiseret for at egne sig bedst til curriculum-undervisningen, og selvom det altså bestemt også kan bruges til kompetence-træning (f.eks. fremlæggelser, at bevise i en tekst, at organisere ideer og skabe sammenhænge mellem disse), så er det et rigtig godt middel til at slå begreber fast med. Mine elever har for nylig arbejdet med troper og figurer. I Random text tool, som man finder under under Lesson activity toolkit – Interaktive og multimedia, skrev jeg et antal forskellige sætninger hvor hver sætning indeholdt en af de troper eller figurer vi havde talt om. Ved at trykke på den store gule pil på Random text tool kommer sætningen ud på tavlen, og så er den lige til at flytte hen i en tilhørende tabel med navnene på troperne/figurerne. Ved at klikke på selve den blå kasse kommer den næste sætning frem. Skal du øve gloser, kan du jo skrive antonymerne i kassen, trykke dem ud af kassen og sætte dem sammen med den tilhørende glose. I kan lave en vandrehistorie hvor hver elev får et ord fra kassen, der skal indgå i hans eller hendes sætning. Et lignende værktøj – Random image tool – viser billeder i en tilfældig rækkefølge. Brug det i tekstlæsningen til at metaforisere en karakter. Når et billede bliver vist, skal eleverne diskutere hvilken karakter billedet i størst grad knytter sig til, og hvorfor. Sørg for ikke at vælge illustrationer fra teksten, men netop billeder der forholder sig metaforisk til teksten.
Du kan sagtens selv lave det klassiske domino om til et glosespil, et begrebsspil eller en anden type match-spil hvor to elementer skal sættes sammen. Her foreslår jeg et dominospil med faste udtryk med præpositioner på engelsk.
Del små sedler ind i to felter, og læg alle sedlerne i forlængelse af hinanden. Skriv nu præpositionen på venstre side og udtrykket på højre side af dominobrikkerne, og husk at præposition og tilhørende udtryk skal stå på hver sin brik. Bland sedlerne, giv dem til eleverne (et sæt pr. gruppe eller par) og lad nu eleverne samle dominobrikkerne så de passer.
Der er selvfølgelig mange andre variationer af opbygningen af dominobrikkerne: Du kan f.eks. lave spørgsmål på alle højresiderne af brikkerne og svar på alle venstresider, således at spørgsmål og svar er på hver sin brik. Man kan også lave et dominospil til den interaktive tavle, og du kan se en video-tutorial dominospil med Notebook-softewaren til SMARTboard her.
Materialerne findes også under fanebladet materialer.