Julekalender 2017 – 12. december

Det er december igen, og det er tid til julekalender. I år er temaet juleunderholdning, så hver hverdag (indtil vi går på ferie den 20. december) poster jeg på bloggen en lille ide til noget man kan lave som en slags juleafslutning med sin klasse. Nogle af ideerne vil dog også kunne bruges på andre tidspunkter end til en juleafslutning, skulle jeg mene. Rigtig glædelig jul.

Julekalender 2017 – 4. december

Det er december igen, og det er tid til julekalender. I år er temaet juleunderholdning, så hver hverdag (indtil vi går på ferie den 20. december) poster jeg på bloggen en lille ide til noget man kan lave som en slags juleafslutning med sin klasse. Nogle af ideerne vil dog også kunne bruges på andre tidspunkter end til en juleafslutning, skulle jeg mene. Rigtig glædelig jul.

  • Som engelsklærer kan man altid få eleverne til at spille et godt spil Game of Goose. Jeg har engang fået en grammatikspilleplade, som jeg, let modificeret afhængig af årgang og niveau, stadig bruger. Svarer man forkert på et spørgsmål, er det tilbage til start, uanset hvor på pladen man står. Som præmie kan man jo udlodde et gavekort på udsættelse af en stil.

Et-ords-cirkler

For et par uger siden havde vi en pædagogisk dag om klasserumsledelse med Link Kommunikation. Her blev vi præsenteret for mange forskellige øvelser som kunne bruges i forbindelse med konflikthåndtering og team-building i en klasse, men jeg så nu også faglige muligheder i flere af øvelserne, og det er nok sådan jeg i højere grad vil komme til at anvende disse øvelser.

cirkleEt-ord-cirkler (som jeg kalder øvelsen, for jeg kan ikke huske hvad oplægsholderne, Ditte og Pernille, kaldte den) har jeg allerede anvendt to gange siden.

Eleverne får tildelt et stykke A4-papir hver på hvilket de skriver et ord som svar på lærerens stillede opgave. Jeg har fx brugt øvelsen som evaluering på et helt års danskforløb og bad mine elever skrive et ord der samlede op på deres danskundervisning i år. Det kunne enten være noget fagligt eller gå mere på det pædagogiske. I en anden klasse brugte jeg det som opsamling på et emne hvor eleverne blev bedt om at sammenfatte emnet hip-hop i et ord. Når eleverne har skrevet deres ord, sætter de sig i en cirkel med deres ord, så alle kan se det. Nu starter en elev så med at forklare sit ord: ”Jeg har skrevet xxxx fordi …..” Vi lærte på kurset at eleverne skal instrueres i ikke at kommentere hinandens forklaringer, gestikulere til hinanden eller bruge mimik. De skal bare lytte interesseret. Når eleven er færdig med sin forklaring, peger vedkommende på en anden elev, som så forklarer, og sådan bliver klassen ved til alle har forklaret deres ord.

Ordene kunne skrives op på tavlen, og man kunne så efterfølgende bede eleverne skriver 150 ord, der sammenfattede cirkel-snakken på baggrund af disse ord. Det er en øvelse der fremmer den aktive lytning, og den kan bruges både som evaluering af et forløb, opsamling af et emne eller til analyse og fortolkning af en tekst. Bare for at nævne tre områder.

Repetition af det faglige ordforråd

Når eleverne skal repetere et emne og teksterne inden for dette, kan man i grupper give dem en lang stribe faglige gloser/begreber (årstal kan også inkluderes) der er knyttet til emnet. Gloserne skal være klippet separat ud – et sæt pr. gruppe. Og gider man ikke klippe det hele selv, kan man jo printe ordene på et ark og bede grupperne selv klippe dem ud inden øvelsen går i gang.

Herefter får eleverne titlen på en af (kerne)teksterne, og eleverne skal nu diskutere hvilke af gloserne/begreberne, der kan knyttes til denne tekst – og selvfølgelig forklare hvorfor. Når teksten er færdigdiskuteret, kan eleverne tage et billede til deres noter af de valgte gloser, inden de så skriver en sammenfatning af deres diskussion på ca. 5 minutter. Herefter får de en ny titel på en tekst som skal diskuteres. På den måde får eleverne rig mulighed for både at give faglige forklaringer på gloserne/begreberne, de får god træning i at sætte teksterne ind i emnets sammenhæng, og de får også tydeliggjort hvordan der kan drages paralleller mellem teksterne. Tak til Mia for den ide.

Teaching Grammar To The Test

20161128_12001620161128_115953Mine elever går frygtelig meget op i fejlsætningsopgaven i delprøve 1 i skriftlig engelsk. Og selvom de selvfølgelig skal trænes denne disciplin også, kommer den tit til at fylde for meget, synes jeg, i forhold til de dele af den skriftlige eksamen der alt andet lige vægtes noget højere, nemlig det sammenhængende essay. Nå, men min kollega, Stinna, fandt på en god ide, som jeg straks kopierede og har haft stor fornøjelse af lige siden.

På baggrund af en liste (som jeg har fået af Karin Sporleder-Jepsen gennem Facebookgruppen Engelskundervisere på de gymnasiale uddannelser) med 30 typiske grammatiske problemer på engelsk og tilhørende forklaringer har jeg lavet 30 sedler. Hver seddel er foldet på midten. På den ene side står bare en overskrift, fx ”aldrig genstandssætning efter præposition” eller ”adjektiver kræver støtteord” eller ”verbalkongruens ved -body, -thing og -one”. På den anden side af sedlen står en uddybende forklaring af hvad denne overskrift dækker over, og hvordan dette kommer til udtryk i en korrekt sætning.

Eleverne trækker alle en tilfældig seddel og læser overskriften. Kan de komme med en uddybende forklaring og eksemplificere blot ud fra overskriften? Hvis ikke, må de vende sedlen og læse forklaring og eksempel. De vender sig nu mod en makker og fortæller hvilket grammatisk koncept de har trukket og forklarer dette for makkeren. Kan de, selv efter at have læst forklaringen og eksemplet, stadig ikke forstå det, må de spørge makkeren om han/hun kan hjælpe.

Vi samler op på klassen først ved at høre om der var nogle par der havde en seddel ingen af dem kunne forstå. Disse forklares så på klassen. Derefter peger jeg ca. tre andre elever ud som fortæller hvilken seddel de havde, og forklarer denne seddel for resten af klassen.

Og det er det. Det tager ca. 10 minutter i alt, og vi starter næsten alle timer med dette. På den måde får alle elever løbende genopfrisket forskellige grammatiske problemer, og vi får hørt et par af dem samlet også.

Ulempen er at denne type grammatikøvelse er løsrevet fra resten af undervisningskonteksten, og den bærer nok præg af ’teaching to the test’. Fordelen er at alle elever jævnligt får arbejdet med de forskellige grammatiske problemstillinger de må forventes at kunne til eksamen.

Hvis man godt kunne tænke sig denne liste med de mest gængse grammatikregler, så kan man finde den til sidst i dette skrivekompendium.