af Eva Pors | sep 28, 2015 | Grammatik, Hitliste, Repetition
Fra: Flickr
Ifølge visse kilder var det National Punctuation Day den 24. september. Det postede ESL Library et indlæg om, som kan læses her. Indlægget indeholder en stribe artikler om hvordan forskellige tegn bruges korrekt, og her kommer fem forslag til at bruge sidens forklaringer til at træne tegnsætning med eleverne.
- Uddel indlæggene fra siden til eleverne i grupper, og lad dem omsætte forklaringerne til en lille video og lave tilhørende øvelser, som deles med resten af klassen.
- Giv eleverne et emne fra Journal Jar, og lad eleverne skrive tekster hvor de demonstrerer at de har forstået reglerne. Sig til eleverne at de skal anvende x antal bindestreger, y antal opremsningskommaer og z antal komma omkring parentetiske relativsætninger.
- Bed eleverne forklare brugen af komma eller bindestreg i den tekst I arbejder med, ud fra de regler I har læst om. Holder forfatteren sig til reglerne, eller brydes de?
- Bed eleverne se på deres seneste aflevering. De skal nu rette den igennem for tegnsætning, og de skal i et kommentarfelt forklare brugen af samtlige tegn. Altså, hvad er reglen for det enkelte komma der er sat?
- Er der noget omkring tegnsætning der mangler på ESLs side? Lad eleverne skrive de artikler om tegnsætning som de (eller du) mener der mangler.
af Eva Pors | aug 31, 2015 | Eksamen, Evaluering, Lektier, Organisering / undervisningsdifferentiering, Repetition, Skriftlighed
Jeg brugte meget af min læsetid i sommerferien på at læse Dafolo-bøger om synlig læring. Hvad jeg mente om det, kan du læse lidt om her. Nå, men i dag handler det altså om notatteknik. Jeg lod mig nemlig inspirere af Hatties udlægning af hvordan
”effekterne af notetagning var højere, når eleverne fik lærerens noter at arbejde ud fra, fordi disse noter tjente som arbejdseksempler for deres egen notetagning og som vejledning, de kunne arbejde ud fra, når de skulle lære af noterne. Effekten var højere, når der blev taget noter […] end når der ikke blev taget noter […], og gennemgangen af noterne var mere effektiv end notetagningen.” (Hattie, John: Synlig læring – for lærere. Dafolo 2015. s 168)
Jeg har aldrig været ret god til systematisk at lære mine elever at tage noter, men det vil jeg i fremtiden (om et års tid når jeg vender tilbage til skolen igen) gerne have mere fokus på. Ideen er at italesætte med eleverne efter hver øvelse hvad de fik ud af notetagningen, hvad der var svært ved metoden, hvad de har lært, og hvad de synes de stadig mangler at lære i forhold til at fastholde viden igennem noter. Og så skal vi på en eller anden måde arbejde med at gamle noter hives frem, så eleverne ikke bare trænes i at skrive noter, men faktisk også at bruge dem. Så her kommer mine ti forslag til arbejdet med notetagning:
- Læreren udleverer sine lærernoter til et lærerforedrag allerede før foredraget. Eleverne kan evt. få for som lektie at skimme disse noter. De skriver nu yderligere deres individuelle kommentarer/noter til under foredraget. Der kan evt. samles op ved at eleverne sammenligner og diskuterer de ekstra noter de skrev til, mens de forklarer hinanden hvorfor de fandt disse noter relevante/interessante.
- Eleverne får nogle centrale spørgsmål til et lærerforedrag at lytte efter og skrive noter/besvarelser til. Der samles op på klassen efterfølgende.
- Eleverne får at vide at alt skal lukkes (bøger, notesblokke, computere), og de udelukkende skal fokusere på ’det talte ord’. Læreren holder et lærerforedrag, og efterfølgende får eleverne nu 4-7 minutter til at skrive noter ned til foredraget. Her kan eleverne hjælpes ved at centrale stikord fra foredraget står på tavlen. Så får eleverne til opgave at sammenligne deres noter med en partner, og sammen skal de så udvide deres noter fordi de netop har lagt mærke til forskellige ting eller kan ’trigge’ yderligere hukommelse hos hinanden. (Tak til Kristian, som har fortalt mig om denne øvelse).
- Ved et lærerforedrag eller en almindelig klassediskussion holdes der pause hvert ca. 3-5 minutter hvor eleverne skriver noter til det der lige er blevet sagt/diskuteret, og hvor eleverne desuden stiller spørgsmål til deres egne noter, altså, kan få noget uddybet hvis der er noget de er i tvivl om.
- To elever får til opgave at skrive noter under et lærerforedrag eller en klassediskussion (mens resten af klassen deltager mundtligt med spørgsmål og input). Efter endt diskussion/foredrag læser de to elever deres noter højt (gerne med lidt pauser ind imellem), og resten af klassen kommenterer og kommer med tilføjelser. De færdige noter deles på klassens fælles e-læringsplatform. Denne rolle som sekretær kan løbende gå på omgang mellem alle klassens elever.
- Eleverne skriver deres egne noter gennem en hel sekvens eller et helt modul. De sidste 15 minutter går med at genfortælle noterne/tale om hvad de har lært på baggrund af noterne i grupper af 3. De bør selvfølgelig skrive pointer fra deres gruppe til i deres personlige noter.
- Eleverne finder deres noter fra foregående time frem og starter modulet med at læse disse igennem. De skal nu dele tre centrale pointer fra deres noter med sidemanden, og de skal stille spørgsmål på klassen til deres egne noter. Altså, er der noget de slet ikke forstår i det de har skrevet? Så prøver resten af klassen og læreren at hjælpe med at dechifrere det, samtidig med at vi reflekterer over hvad der gør noten uforståelig, og hvad der skal til for at gøre den forståelig.
- Efter et delemne af et større forløb (ca. 2-4 moduler) kan eleverne ud fra deres noter hive 5-10 centrale stikord ud. Placer eleverne sammen i grupper af fire. De skal egentlig ikke arbejde sammen, men fungere som eventuelle hjælpere for hinanden, selvom opgaven som udgangspunkt er individuel. Bed nu eleverne skrive ca. 5-10 sammenhængende linjer om hvert af deres stikord ud fra deres noter (og evt. anden viden som de husker). Har de problemer med at udfylde linjerne, kan de spørge resten af gruppen om de har noget i deres noter, som kan hjælpe skriften med at flyde.
- Bed eleverne læse op på deres samlede noter fra et helt forløb/emne. Giv eleverne et skema over de faglige mål som forløbet har indeholdt, og bed eleverne omskrive stikord fra deres noter ind i skemaet. Hvor mener eleverne deres noter har huller, og hvad skal der til for at fylde disse huller ud?
- Eleverne diskuterer i grupper hvilke typer af undervisningsaktiviteter kan være svære at skrive noter til og hvorfor. Eleverne forsøger herefter i grupper at opstille 2-3 forslag til hvordan man kan skrive noter til fx gruppearbejde, lærerforedrag eller klassediskussioner. Forslagene fra grupperne samles på klassen og diskuteres.
af Eva Pors | aug 18, 2015 | IT og anden teknik, Mundtlighed, Repetition, Skriftlighed
TeflGeek postede for nylig dette indlæg på sin blog om det lille program PechaFlickr, som han gav et par solide ideer til brugen af. Du kender sikkert konceptet Pecha Kucha hvor man laver en præsentation bestående af tyve billeder/stikord og så taler ud fra disse 20 slides i 20 sekunder om hvert slide.
PechaFlickr følger konceptet, men her vælger Flickr 20 tilfældige billeder ud for dig ud fra et tema som du selv bestemmer. Og så afspilles billederne ellers i den hastighed du ønsker (som standard er billederne sat til at vise i 20 sekunder ad gangen, men under ’advanced options’ har du mulighed for at tilpasse både hvor mange billeder der skal vises, og hvor længe de skal vises.
Dette er jo – som TeflGeek også påpeger – et rigtig godt værktøj til at træne mundtlighed. Men det er altså også fint til at sætte nogle umiddelbare refleksioner i gang over et tema I har arbejdet med, eller en tekst I har læst, og derfor vil jeg også kunne bruge værktøjet i min danskundervisning. Dog skal man her være lidt kreativ med tema-ordene da der fx ikke er nok billeder på Flickr tagget ’Det moderne gennembrud’ til at kunne vise en hel serie. Her er fire ideer til at bruge PechaFlickr i undervisningen.
- Giv eleverne et tema på PechaFlickr, og sæt dem i par eller grupper af tre. Du kan vise slideshowet på projektoren på klassen så alle grupper taler om samme billeder, eller du kan bede dem åbne en computer og selv se billederne der. Du kan vælge om gruppen skal skiftes til at tale ud fra et billede, eller om et medlem i gruppen skal tale ud fra alle billeder, før den næste i gruppen får et nyt emne at holde et nyt lille foredrag ud fra. Fordelen ved at lade en elev tale om alle billeder er at eleven på den måde forhåbentlig får talt sig varm og ikke bare læner sig tilbage og trækker tiden i de 20 sekunder (eller hvor længe du nu har sat billederne til at vare) og siger ’jeg kan ikke finde på noget’. Denne måde at lave øvelsen på er en ren opvarmningsøvelse til fremmedsprog.
- Diskuter et eller flere af de helt centrale temaer fra en tekst som eleverne har læst, og sæt dette tema ind i PechaFlickr. Lad en eller flere elever (eller i grupper) fortælle om teksten ud fra billederne. Dette kunne fx være ’racism’ eller ’generation gap’. Dette er en fin måde få eleverne til selv at formulere opsamlinger på de pointer I netop har diskuteret.
- Skriv titlen på et forløb, fx ’Romanticism’, ’Sonnets’, ’Shakespeare’, ’Hip Hop’, ’Canada’ eller ‘Culture Clash’, og bed igen eleverne tale om disse billeder i forhold til de tekster I har læst, eller de temaer I har diskuteret inden for emnet. Samtidig med at en elev taler, kan en makker måske skrive centrale stikord fra dette foredrag ned (måske i en TodaysMeet), og dem kan I så sammen samle op på efterfølgende for at skabe en lidt mere struktureret opsamling.
- Brug PechaFlickr til skriveøvelser: I stedet for at lade eleverne tale om et tema i en tekst eller centrale vinkler i et forløb, så bed dem hver især skrive alt imens de ser billederne. Herefter kan de selvfølgelig læse deres tekster op for hinanden og se efter ligheder og forskelle i deres opfattelser af billederne.
Som jeg ser det, er fordelen ved denne form for øvelse at eleverne selvfølgelig tvinges til at tale/skrive, men også at eleverne måske ved hjælp af de lidt abstrakte billeder netop kan danne sig nogle alternative måder at tænke temaer I har diskuteret, ind i en sammenhæng, sådan lidt a la nogle af de innovative processer som fx Indexkompasset eller KIE arbejder med.
af Eva Pors | maj 15, 2015 | Eksamen, Repetition
Eleverne skal lige straks i gang med de skriftlige eksaminer. Jeg har et enkelt hold der skal op i skriftligt engelsk, og man vil jo altid gerne give dem de sidste gode råd med på vejen. Men min erfaring siger mig også at disse skal koges ned. Eleverne kan alligevel dårligt rumme 5 tætskrevne sider med regler og råd i eksamenssituationen, og de 5 tætskrevne sider er jo alt det de gerne skulle have lært over de sidste par år alligevel.
Nu har jeg kogt min huskeseddel ned til de 10 mest grundlæggende ting: nogle indholdsmæssige grundregler, nogle grammatiske grundregler, nogle stilistiske/typografiske grundregler.
Problemet er selvfølgelig at listen forsimpler det vi faktisk kræver af dem, men fordelen kan være at en sådan liste kan give især de elever der har lidt svært ved skriftligt engelsk, en vis tryghed i at de i hvert fald har tjekket nogle grundlæggende ting efter.
Du kan finde min liste med de ti sidste råd her. En sådan liste er jo nok altid tilpasset den enkelte klasse og deres indsatsområder, men du må gerne kommentere listen alligevel.
af Eva Pors | maj 11, 2015 | Evaluering, Glosetræning, Organisering / undervisningsdifferentiering, Repetition, Spil
På det seneste er jeg begyndt altid at have en kuvert med små farvede sedler med i mine klassemapper (de fysiske mapper med fysiske materialer, som jeg tager med ud til hver time). Jeg bruger simpelthen almindeligt farvede A4-ark, som jeg skærer i passende seddelstørrelse (7 x 7 cm). Disse er jeg begyndt at bruge til forskellige små øvelser hvor eleverne selv skal formulere det der skal trænes. Både de små sedler og farverne på dem, bilder jeg mig ind, tilføjer lidt krydderi til de daglige materialer eleverne stifter bekendtskab med. Nogle vil måske nok mene det er et billigt og ganske unødigt trick der lefler for eleverne. Jeg kan godt selv lide farver, og jeg oplever helt banalt at disse små farvede sedler skærper opmærksomheden. Her er 3 ting jeg har brugt sedlerne til:
- Opsamling på emne. Eleverne fik til opgave hjemmefra at skrive tre centrale stikord til hver af de læste tekster i et forløb. Disse stikord skulle skrives på sedler, da vi mødtes på klassen: Hver seddel skulle indeholde de tre stikord til én tekst, så hver elev skulle udfylde 7 sedler svarende til de 7 tekster vi havde læst. I grupper af tre eller fire skulle eleverne nu på skift læse deres stikord højt mens resten af gruppen gættede teksten som stikordene omhandlede. Det var selvfølgelig ikke nok bare at gætte teksten, men man skulle begrunde sit gæt. På den måde reflekterede eleverne over hvad de forskellige tekster faktisk repræsenterede. Herefter ville jeg have haft eleverne til at skrive det rigtige svar under de tre stikord på hver seddel og så bytte sedler med en anden gruppe, men det nåede vi ikke. Her kunne oplæseren af en seddel så fungere som dommer mens de to-tre andre gruppemedlemmer gættede sedler og tekster.
- Glosetræningsøvelse. Fra en læst tekst skulle eleverne udvælge 7 gloser som de enten ikke selv kendte (og gerne ville lære), eller som de mente kunne volde andre problemer. Eleverne skrev nu deres 7 gloser på sedler. En glose pr. seddel, og man skulle altså ikke skrive en oversættelse eller noget, kun glosen. I grupper af tre eller fire blandede eleverne alle deres 21-28 kort, og nu skiftedes de til at trække en glose. Den person i gruppen der først kunne oversætte glosen til alles tilfredsstillelse, fik kortet. Kunne ingen i gruppen oversætte ordet, skulle ordet slås op, og kortet placeres nederst i bunken igen. Vinderen var den person der, efter alle kortene var oversat, havde vundet flest. Som en udvidelse byttede grupper også kort efterfølgende. Det er ikke min idé. Jeg har stjålet den fra min kollega, Stinna, som er en af forfatterne på vores kommende bog Open Wide.
- Brainstorm. Jeg har brugt sedlerne til at lade eleverne brainstorme løsningsforslag til den perfekte analysemodel. Eleverne skrev forslag ned på analysegreb som ville skulle med i en digtanalysemodel. Herefter blev de sat i mindre grupper hvor de nu skulle sortere deres sedler og organisere dem, så disse blev udgangspunkt for gruppens forslag analysemodel. Det kan du læse nærmere om i dette indlæg om mit forløb om British Sonnets.
af Eva Pors | maj 7, 2015 | Evaluering, Mundtlighed, Repetition, Tværfaglighed
De her Epic Rap Battles er nu sjove. Men selvom jeg ikke ligefrem synes jeg kan bruge selve videoerne i min undervisning, så kan jeg sagtens bruge ideen. Eller faktisk var det min kollega, Marianne, der gav mig ideen, så tak for den.
Som opsamling på dansk-historie-oversigtsforløbet fik eleverne til opgave at battle i et Epic Rap Battle mod hinanden. Jeg viste dem et eksempel fra sitet (det er jo sjovt og varer kun et par minutter), og så trak de hver en seddel med en periode, og hvem de skulle ’battle’ imod. Du kan downloade mit meget snørklede seddelsystem her .
Eleverne blev sat sammen med de elever der havde trukket samme seddel som dem. Nu fik de så en halv time til at forberede en 1-minuts rap. I modsætning til sitets videoer skulle eleverne ikke skiftes til at rappe, men først var det den ene periode, der fremsagde sin rap, og så fik den anden periode lov. Det blev til 5 battles (10 raps) i alt.
Nu var det selvfølgelig også en musikklasse, men de var vilde med det. Og skarpe! Eleverne fik de centrale pointer fra timerne om perioderne med – både om deres egen og deres modstanders, og rappene (mit bedste bud på en pluralisform) var derudover fulde af sjove sproglige finesser. Det gjorde det heller ikke mindre sjovt at stort set alle grupper brugte human beat box som akkompagnement.
