Fokus på lærerforedrag

camusVi er i gang med dansk-historie oversigtsforløb i min 1.g danskklasse. Det er et forløb der som regel kræver en del lærerforedrag, som kan være en vis udfordring for 1.g’erne. Så her kommer tre ting jeg har prøvet af i dette forløb, som jeg selv mener har fungeret fint.

  1. For at eleverne ikke skal forsvinde ind i deres skærme, beder jeg dem lukke computerne under foredraget. De skal ikke finde papir og blyant frem. De skal bare lytte, og efterfølgende beder jeg dem så genfortælle foredraget til hinanden i par. Her må de så åbne computerne og skrive noter. Ideen er også at de ser at to hjerner husker bedre end bare 1+1, men at de sammen faktisk kan ’trigge’ hukommelse hos hinanden, så de får endnu mere frem end bare summen af deres to umiddelbare hukommelser.
  2. Mellemkrigstidsbanko: Et billigt trick jeg benyttede mig af, var banko under det ene lærerforedrag. Eleverne havde hjemmefra læst om mellemkrigstiden i deres litteraturhistorie og hver skrevet tre stikord ned der samlede op på det læste. Disse tre stikord skulle de starte timen med at gå rundt og dele med hinanden, og på deres notatseddel skulle de skrive alle de nye stikord ned de hørte fra deres kammerater. Tilbage på deres pladser skulle de nu udvælge de fem mest centrale stikord, som blev skrevet på en separat lille seddel. Og så holdt jeg mit foredrag, og man måtte nu sætte flueben ved et ord hvis jeg nævnede det i mit foredrag. Når alle ens ord var nævnt, måtte man selvfølgelig råbe banko og få tjekket sine ord. Jeg havde endda små præmier i form af Twist-chokolader med.
  3. Og inspireret af de temmelig mange kurser og seminarer jeg på det seneste har deltaget i om synlig læring, har jeg udformet et evalueringsark (eller måske nærmere et refleksionsark), som eleverne løbende har udfyldt. Arket består af fire kolonner: én til perioden, en kolonne med ’tre stikord der kendetegner perioden’, en kolonne med ’sådan hænger disse tre stikord sammen’ og en kolonne med ’sådan reagerer denne periode på den foregående periode’. Rækkerne er udfyldt med de gennemgåede perioder. Du kan finde arket her eller under materialer. Ved hver timestart udfylder eleverne nu rækken med den periode der blev gennemgået i foregående time. De skal altså tænke tilbage på hvad de lærte sidste gang. De afleverer til mig, som hurtigt skimmer deres besvarelser og evt. kommenterer ganske lidt hvis noget er helt skævt. I starten af følgende time udleveres deres ark igen, og de udfylder rækken for den næste periode og retter eventuelt deres noter til den foregående periode til. På den måde kan jeg løbende holde mig ajour med hvad der skal uddybes eller gentages, og hvem der har svært ved at følge med.

Videolicious i undervisningen

videoliciousFor nogle uger siden var jeg inviteret til at holde oplæg på Viborg Gymnasium og HF, og efterfølgende fik jeg et lille tip om Videolicious. Navnet virkede lidt bekendt, men det er ikke en tjeneste jeg selv har brugt. Jeg fandt dog ud af at jeg har nævnt den i et enkelt indlæg for 4 år siden her.

Nu er jeg ikke selv den lykkelige ejer af en iPhone, men jeg har en iPad (app’en eksisterer vist ikke til Android) og har prøvet tjenesten af bare for mig selv. Det er let (og rigtig mange elever har faktisk iPhones/iPads med i skole). Eleverne kan enten tage billeder som sammensættes til et slideshow med musik og elevernes egen tale ind over. Eller eleverne kan optage en lille film med app’en. Filmene kan vist ikke være mere end 60 sekunder og ikke indeholde mere end 10 separate billeder i gratisversionen. Fordelen er at resultatet er meget nemt at dele: Enten uploades produktet på Facebook, på Youtube, Twitter eller sendes som mail.

Så her er fem hurtige ideer til hvordan Videolicious kan bruges i undervisningen.

  1. Elever laver en oplæsning af en tekst akkompagneret af billeder og musik – enten deres egne tekster eller tekster gennemgået i undervisningen, som de skal øve intonation af (tak, Sille!).
  2. Eleverne laver (korte) instruktionsvideoer over givne emne. Jeg vil gerne have mine elever til at lave forklaringer af fejlsætninger i engelsk, som ikke må vare mere end et enkelt minut. I dansk vil jeg på samme måde bede eleverne bruge Videolicious til at lave 1-minutsfilm om de mest gængse grammatiske problemer de har, så som nutids-r, hans/sin, ene-ende osv.
  3. Eleverne laver film om de litterære perioder gennemgået i dansk-historie oversigtsforløbet. Enten giver læreren dem billederne de skal tale ud fra ved hver periode, eller eleverne skal selv finde dem.
  4. Eleverne laver refleksionsøvelser med Videolicious efter et gennemgået emne (eller en gennemgået time): De finder fem repræsentative billeder for det gennemgåede stof og forklarer hvorfor disse billeder er relevante i forhold til emnet/teksten/timen. Filmen bruges altså som en slags ’hvad har jeg lært’-film. Læreren kan jo også udstikke de fem-ti billeder og bede eleverne forklare disse i en sammenhængende Videolicious. I den forbindelse kunne det måske også være anvendeligt i fremmedsprog at give eleverne billeder der sammen fortæller en historie, og denne historie skal eleverne så digte og indtale.
  5. Eleverne bruger Videolicious som gloseforklaring. Eleverne udvælger 5-10 nye gloser fra dagens tekst/emne som de laver forklaringer til og vælger illustrative billeder til.

Videolicious-app’en har været nævnt på en del af de engelske og amerikanske undervisningsblogs jeg følger, men på den her kan man læse lidt mere detaljeret om app’en.

Tusind tak til Sille for at gøre mig opmærksom på Videolicious og app’ens anvendelighed i undervisningen. Og hvis man har brugt app’en i undervisningen til andre ting, så er man meget velkommen til at skrive en kommentar om dette.

Liste over repetitionsspil

Efter en skøn påskeferie kommer her den sidste liste i denne omgang. I dag indeholder listen en stribe klassiske repetitionsspil/repetitionsøvelser.

  1. Alias
  2. Charades
  3. Quick – say a word
  4. Læreren har svarene – eleverne har spørgsmålene
  5. Brætspil på SMARTBoard-spil
  6. Brætspil som eleverne opfinder og laver
  7. Jeopardy (med jeopardy-skabeloner)
  8. Hvem vil være millionær (med skabelon og en anden og bedre skabelon her)
  9. Outburst
  10. På sporet af ordet
  11. Quizlet (som eleverne selv laver til hinanden)
  12. Quizzer på Kahoot
  13. Leitners system (tak til Christian for henvisningen)
  14. Find een der…
  15. Gå til eksamen

Liste med ideer til opsamling af timen

Grønland 2015

Nuuk, 2015

Når der skal samles op på en time, kan gruppefremlæggelser være tæt på ligeså dræbende som elevpræsentationer. Her er nogle forslag til andre måder at samle op på timens arbejder på.

  1. Alle skriver et stikord fra timen på tavlen. Enkelte udvælges og forklares.
  2. Skriv et-minuts afleveringer på baggrund af timen: Hvad har du lært om xxxx i dag?
  3. Skriv 150-ords resumeer af timen.
  4. Skriv et brev/en mail/ en sms til en elev der ikke var tilstede om hvad der er foregået.
  5. Skriv statusopdateringer på Facebook om hvad der er foregået på timen (postes ikke nødvendigvis. Det er bare genren der angives her).
  6. Lav en opskrift over det lærte.
  7. Skriv 10 bud over det lærte.
  8. Skriv timen om til en kort nyhedsartikel.
  9. Elever formulerer hver et spørgsmål om indholdet til timen. I grupper af fire diskuteres/besvares disse spørgsmål. Enkelte samles op på klassen efterfølgende.
  10. Giv eleverne en quiz på et bredt spørgsmål som burde kunne besvares ud fra timen. Forlad rummet, og giv eleverne 5 minutter til at komme frem til et svar i fællesskab. Kom ind og hør svaret.
  11. Læreren ved alt! Lad eleverne stille alle de spørgsmål de overhovedet kan finde på, til dagens time.
  12. Giv eleverne centrale stikord fra timen, og bed dem skabe en rækkefølge over anvendelighed af disse ord. Start med det væsentligste ord. Diskuter deres rækkefølger. Du kan bruge Wordjuggle til at lave dine stikordskort.

Jeg er i Nuuk i Grønland hvor jeg netop har holdt kursus om internettet i danskundervisningen. Det er derfor stemningsbilledet fra denne umanerligt smukke dag lige skulle med.

Nemme arbejdsformer til variation

Jeg leder altid efter arbejdsformer der kan hive mig væk fra den klassiske struktur med ti arbejdsspørgsmål i grupper efterfulgt af opsamling i plenum, men uden at gå på kompromis med fagligheden. Især elsker jeg arbejdsformer der tvinger alle elever til refleksion og til at være aktive deltagere i timen.  De sidste par dage har jeg været med i periferien på et kursus for samfundsfagslærere, og selvom det ikke er mit fag, var der bestemt inspiration at hente. Så her kommer tre nemme arbejdsformer præsenteret på dette kursus.

64-32-16-8-4-2

Ideen er at eleverne i denne øvelse samler op på kernen af en lektie, en tekst, et begreb eller noget andet.

Bed eleverne individuelt skrive præcis 64 ord, der samler op på fx en læst teoretisk lektie eller på det centrale tema af en tekst. Herefter sætter eleverne sig sammen to og to, deler deres 64 ord og laver nu et opkog af deres besvarelser på 32 ord. Herefter sætter de sig sammen med et andet par, præsenterer besvarelser og laver et nyt opkog på kun 16 ord. Og sådan kan man fortsætte. Måske giver det mening at stoppe ved de fire ord og bede grupperne skrive disse på tavlen. Disse fire ord kan nu med fordel bruges som udgangspunkt for den faglige snak videre, og man kan bede eleverne redegøre for hvordan de er kommet frem til netop disse ord, og hvad de har ’smidt væk’ undervejs.

 

Spørgsmål-svar-bedøm

De to første dele af denne øvelse er nok noget af en klassiker: Eleverne formulerer i grupper spørgsmål til et emne eller en tekst, som en anden gruppe så bliver bedt om at besvare, men i denne version udvides øvelsen ved at en tredje gruppe nu får til at opgave at bedømme (med en karakter) besvarelsen og begrunde den givne karakter. Det betyder at der pludselig kommer en dimension af reel refleksion over det gode svar ind i billedet. Når jeg har bedt andre grupper give feedback, har det altid været meget sparsomt med input, men når eleverne tvinges til at give en karakter for præstationen, bliver de nødt til at pege på nogle helt konkrete indholdsmæssige områder for at begrunde den givne karakter.

 

Konvolutten

Denne øvelser egner sig til begrebstræning, repetition af emner eller tekster, men også til refleksion over fx karakterer i en tekst, grammatiske regler eller noget helt andet.

Som lærer skal du medbringe et antal kuverter til timen sammen med nogle mindre stykker karton (de skal kunne være i kuverten). Uden på hver kuvert skriver du det begreb, den tekst, den karakter, den grammatiske regel eller hvad det nu er eleverne skal træne.

Eleverne sidder i grupper og får nu tildelt en kuvert (du skal have lige så mange kuverter som der er grupper). De skal nu på et af stykkerne af karton tegne en tegning der bedst illustrerer den ’overskrift’ der står på kuverten. De må gerne skrive enkelte stikord, men udelukkende til at forklare deres tegning og altså ikke til at forklare begrebet (har de tegnet et firbenet dyr, må de altså gerne skrive løve på den). De får ca. 3 minutter til at gøre deres tegning færdig og lægge den i kuverten, som herefter gives videre til næste gruppe. Nu tegner denne gruppe så en ny tegning til begrebet uden overhovedet at se på den tegning der allerede foreligger. Når dette er gjort sendes kuverten videre.

Når alle grupper har tegnet til alle begreber undtagen et, får den sidste gruppe på kuvertens tour kuverten. Det er nu denne gruppes job at kåre den bedste illustration af begrebet. Og her skal grupperne selvfølgelig kunne forklare deres valg baseret på faglige betragtninger hvilket er med til at skabe dyb refleksion.

Tusind tak til Karsten for de tre nemme og hurtige ideer. Karsten mente at have ladet sig inspirere af ideer på Innolab, men da denne side er nede lige nu, kan jeg ikke efterprøve dette.

Faste øvelsesstrategier til opsamling og evaluering

juvenile port folioForleden læste jeg på bloggen Læring i det 21. århundrede et interessant blogindlæg om individuelle opgaver med skriveworkshops. Det blev jeg vældig inspireret af og tænke at det i disse feedback- og synlig læring-tider giver god mening at bruge sådanne opgaver til opsamling efter hvert forløb.

Eleverne får et fast rammesæt af opgaver de skal løse individuelt efter et forløb. Dette kan enten være som stationstræning eller som frit valg mellem opgaverne i stedet for at give den faste, mere traditionelle test. Eleverne arbejder selvstændigt i et helt modul med at reflektere over det tilegnede stof, og produkterne afleveres som en test, og arbejder man med porteføljer, kan produkterne efterfølgende ende der.

Det kunne fx være:

  • Kreativ skriveøvelse: Lad eleverne skrive et digt, en novelle, en avisartikel, et debatindlæg eller noget helt andet som skriver sig ind i forløbet. Har det fx været et forløb om en litterær isme, er det oplagt at bede dem skrive sig ind i denne isme. Sørg for til denne opgave at stille meget skarpe krav til indholdet, så det faktisk også tester deres viden om emnet.
  • Ordarbejde/begrebsforklaring: Eleverne laver en ordbog med centrale begreber og gloser fra forløbet. Der skal selvfølgelig forklaringer til og refleksion over hvorfor netop disse begreber er relevante.
  • Mundtlig præsentation: Lav en TED-Talk over emnet (eller et 1-minuts foredrag eller en podcast i et bestemt format så som Skønlitteratur på P1, Sprogminuttet eller et indslag til Orientering på P1).
  • Curating: Eleverne får til opgave at samle de bedste, mest relevante ekstramaterialer der kan bruges i arbejdet med dette tema. De skal forklare hvordan materialet passer ind i temaet.