af Eva Pors | maj 5, 2013 | Grammatik, Organisering / undervisningsdifferentiering, Repetition, Spil
Denne ide fik jeg af min kollega fra samfundsfag, så tak for det, Rune. Ideen går i al sin enkelhed ud på at jeg, på forsiden af mine elevers e-læringsplatform inden hvert modul i engelsk, poster 3 sætninger eller ord som har en særlig grammatisk spidsfindighed eller regel til fælles. Eleverne forsøger så derhjemme at finde ligheden. Det er ikke en lektie – bare en lille ’quiz’. Når vi mødes, indleder vi timen med at se på de tre sætninger og høre om nogen har gennemskuet ligheden. Selvom det ikke er lektie, er eleverne vilde for at ’quizze’ og har brudt hovederne med det hjemme.
Sættene kunne fx være: Police, information og money. Eller consider, imagine, finish. Eller calf, knife, wife.
Denne lille quiz har fungeret rigtig godt i min 2.g -klasse hvor vi har brugt disse små øvelser som grammatisk repetition. Vi har kunnet holde det kort og præcist, og så har vi gjort det til en konkurrence: Hver gang klassen gætter ligheden, får de point. Hvis de ikke gætter det, får jeg point. Altså læreren mod eleverne. Der er flødeboller på højkant.
Man kan jo sagtens også forestille sig sæt med andet indhold end grammatik, fx troper og figurer, forfattere, litterære perioder, temaer i tekster osv osv.
EP
af Eva Pors | mar 21, 2013 | Grammatik, Hitliste, Mundtlighed, Repetition, Skriftlighed
Et tweet førte mig hen til denne video på Teaching Channel. I videoen fortæller en 6. klasses matematiklærerinde om en opvarmningsøvelse hun kalder ’My favorite No’. Og selvom eksemplet er fra matematik og fra grundskolen, er der bestemt elementer i ideen som jeg mener jeg kan overføre til min undervisning. Har du ikke tid til at se videoen (som varer 6 minutter), kan jeg da lige fortælle at ideen går ud på at skrive en opgave op på tavlen, give hver elev et stykke papir, bede eleverne skrive deres svar på papiret og give papiret til læreren. Herefter sorterer læreren så meget hurtigt de rigtige og de forkerte svar. På denne måde får læreren et hurtigt overblik over hvor mange elever behersker det testede område, og hvor mange elever har brug for mere støtte. Derudover vælger læreren det forkerte svar ud som han/hun synes bedst om, og klassen analyserer nu dette svar sammen. Allerførst findes alle de gode ting i besvarelsen frem, og endelig analyseres det forkerte skridt så.
Jeg forestiller mig at dette kunne anvendes med fordel som opvarmning med:
- Fejlsætninger (engelsk)
- Oversættelser (engelsk, fremmedsprog)
- Forståelse af en læst tekst – eleverne skriver ca. 10 ord hver, der besvarer lærerens konkrete spørgsmål (engelsk, dansk, fremmedsprog – i dansk kunne det dreje sig i højere grad om fortolkningsspørgsmål)
- Opsamling på centrale begreber/teorier der ligger til grund for en emnelæsning, fx noget væsentligt omkring en periode (engelsk, dansk)
- Opsamling på skriftlige opgaver, fx gennemgang af indledninger, gennemgang af typiske sproglige fejl osv. (engelsk, dansk og fremmedsprog)
- Repetition af filmiske virkemidler (eleverne ser et lille klip og skal beskrive nogle filmiske virkemidler og deres effekt i et par linjer) (dansk, engelsk)
- Træning af stilistik-beskrivelse (til delprøve 1 i engelsk)Find selv på flere…..
Jeg brugte det selv i dag til oversættelse af en sætning med fokus på ordstilling. Jeg opdagede at alle eleverne gennemskuede den omvendte ordstilling mens et par lod sig forvirre over placeringen af tidsadverbiet. Det fik vi så en rigtig god snak om ud fra den valgte sætning på tavlen. Jeg havde ikke bedt eleverne skrive navn på, og det gjorde faktisk ikke noget, for jeg fandt ud af at jeg nok alligevel ikke ville kunne bruge øvelsen (med den tid jeg havde afsat til at løbe svarene igennem) til at identificere helt konkret hvilke elever der havde bestemte problemer. Men jeg fik et overordnet hurtigt billede af – netop som jeg ønskede – at den ordstillingsfejl der skabte de største problemer altså var tidsadverbiets placering.
Min konklusion på opgaven var at eleverne både var stærkt fokuserede og med i diskussionen om både de positive aspekter af den valgte oversættelse og identifikationen af problemet.
EP
af Eva Pors | jan 25, 2013 | Blandet godt, Organisering / undervisningsdifferentiering, Repetition, Vidensdeling
Nok er SRP-tiden overstået for denne gang, men nu går AT-tiden jo i gang, og måske har du brug for at minde dine elever om hvordan man søger materialer på Infomedia. Hvis det er tilfældet, kan du, i stedet for at forklare det selv om og om igen, henvise eleverne til denne lille video fra bloggen IT i gymnasiet fra Herning Gymnasium.
EP
af Eva Pors | mar 1, 2012 | Repetition, Skriftlighed
Efter endt læsning af en tekst kan du bede eleverne skrive to ord (på separate sedler) som de synes, er særligt kendetegnende for teksten. Kom sedlerne i en kasse, og bed nu eleverne trække to tilfældige sedler. Eleverne skal nu skrive et lille digt – eller en lille tekst for de lyrikforskrækkede – med udgangspunkt i tekstforlægget hvori de to ord indgår. Eleverne må gerne opfordres til at bevæge sig væk fra den oprindelige tekst; det skal bare være tydeligt at deres egne digte på én eller måde har taget udgangspunkt i tekstforlægget.
I kan høre et par af produkterne som opsamling og perspektivering af tekstforlægget.
Ideen har jeg vist fået fra Stinna og Charlotte, så tak til dem!
EP
af Eva Pors | feb 25, 2012 | Glosetræning, Repetition
I 1.y skal der også samles op og rundes af, og her var fokus med forløbet Digital Identities for det første sagprosaanalyse og for det andet glosetilegnelse.
Ligesom med opsamlingen hos 3.g’erne med Canada-forløbet vil jeg hos 1.y også vise en SMARTBoard-fil med de tekster vi har arbejdet med i forløbet, og eleverne skal prøve at sætte nøgleord på teksterne – selvfølgelig helst med nogle af de nye gloser vi har arbejdet med i forløbet.
Derudover har jeg med Microsofts klippeværktøj taget et billede af studieplanen hvor forløbet er beskrevet, og sat dette billede ind i samme SMARTBoard-fil (men på en ny side). Her står at eleverne har arbejdet med sagprosaanalyse, og vi brainstormer nu på alle de begreber som kan bruges i forbindelse med en sagprosaanalyse, og diskuterer hvad de dækker over.
Endelig var et fokus som sagt glosetilegnelse som vi bl.a. har arbejdet med gennem
diktater,
resume-skrivning og
speed dating. Nu vil jeg så samle op på nogle af de mest centrale gloser med en half-a-crossword-puzzle.
Der findes et hav af sites hvor du kan lave din egen krydsord til eleverne (eller de kan lave deres egne), og jeg kan ikke engang huske hvilket site jeg brugte. Måske var det
Crossword Puzzle Games eller
edhelper. Men i hvert fald fandt jeg et site og tastede de gloser ind jeg ønskede at træne. Ud kom en færdiglavet krydsord, som jeg nu KUNNE have valgt at udlevere til eleverne med de ledetråde jeg selv havde skrevet ind.
Men i stedet lavede jeg to eksemplarer af krydsorden og udfyldte hvert eksemplar med halvdelen af gloserne, og jeg slettede ledetrådene. Jeg vil nu sætte eleverne i par, give hver partner ’en halv krydsord’– og det er selvfølgelig strengt forbudt at se på partnerens ark – og eleverne skal nu på skift selv finde på ledetråde til deres ord og forklare det, så partneren kan gætte glosen:
Partner A: What’s number 1 across?
Partner B: It’s synonymous for ‘right away’.
EP
af Eva Pors | feb 23, 2012 | Organisering / undervisningsdifferentiering, Repetition
Jeg begynder stille og roligt at tælle ned til jeg skal på barsel om en uge, og dette betyder at jeg kun har et modul tilbage med hver af mine klasser hvor vi skal have rundet igangværende emner af, så vikaren kan starte med tabula rasa.
På mit 3.g-hold har jeg kørt mit Canada-forløb, og her vil jeg samle op ved at eleverne har fået udleveret et hand-out med alle teksterne fra forløbet placeret tilfældigt på det digitale papir. Jeg har en tilsvarende SMARTBoard-fil hvor vi kan samle elevernes noter senere på klassen. Elevernes lektie er nu ganske enkelt at skrive nøgleord til den enkelte tekst, men samtidig også at tegne pile med tilhørende nøgleord til andre tekster inden for emnet som kunne være relevante at drage paralleller til. Når vi gennemgår dette på klassen (som en slags brainstorm), bliver det uden tvivl med et virvar af pile, men pointen er at eleverne også trænes i den sidste nogle gange lidt abstrakte fase af en mundtlig eksamen, nemlig perspektiveringen. Her har jeg altid sat pris på en klar og fokuseret perspektivering, som demonstrerer et overblik over ligheder og forskelle i en tematisk tilgang til et emne, og ikke blot er en demonstration af overfladisk gengivelse af andre tekster vi tilfældigvis har læst.
Du kan se hvordan mit opsamlingsark ser ud
her eller under
materialer – det er ganske simpelt.
EP
