Efter at have hørt digtet læst højt (af Paprika Steen) diskuterede eleverne det ud fra følgende spørgsmål:
Jeg kan ikke:
Hvad er væsentlige og mindre væsentlige ting i jeres øjne?
Kan vi læse et køn og en kønsforventning ind i de nævnte ting?
Jeg kan ikke holde op med:
Hvilke elementer kan være almene (noget, vi måske kan se os selv i), og hvilke er mere specifikke for denne digter?
Hvad lærer vi om digteren her?
Jeg kan:
Hvad giver livsværdi/mening for digteren?
Er der elementer, I synes, er vigtige at kunne?
Derefter læste Marianne sin egen version af et ”Selvportræt” højt for eleverne, inden de naturligvis også skulle lave deres egne, som skulle læses højt på klassen. Deres benspænd var:
Jeg glæder mig til at lave øvelsen, næste gang jeg har en klasse, der skal arbejde med et lyrikforløb.
Her er en lille øvelse til at træne arbejdet med linkers – samtidig med at eleverne får talt om en (skønlitterær) tekst.
Vi har været i gang med linkers i skriftlighedsforløbet i 1.a engelsk. Nu er eleverne efterhånden virkelig godt inde i novellen, som de arbejder med og skriver om (en efterhånden lidt ældre sag, nemlig “Mid-air” af Jennifer Allott fra et eksamenssæt på B-niveau, 30.05.2016). Eleverne har allerede skrevet et par analyseafsnit og en indledning til teksten, så der var naturligt nu at se på, hvordan afsnittene kunne bindes sammen.
Ganske kort forklarede jeg dem, hvad linkers gør ved en tekst, og vi gennemgik en oversigt med forskellige linkers.
Så blev eleverne delt ind i par, og hvert par fik en stribe udsagn om teksten, som de selv klippede ud og fordelte mellem sig som en spil kort. Billedet her viser kun halvdelen af sætningerne. Der var 14 i alt, og det var passende til et par.
Nu var opgaven, at de skulle skiftes til at spille en sætning, men de måtte kun spille en sætning, hvis de kunne binde den (logisk, korrekt) sammen med den forrige sætning ved hjælp af en linker. Kunne de ikke, var runden tabt, og modstanderen fik alle sætninger på bordet. Til gengæld måtte man så åbne en ny runde og derved få lov at smide første sætning på bordet (hvor man ikke skulle tænke over linkers).
Øvelsen havde både et analytisk fokus (hvordan kunne man sætte forskellige analyseelementer over for hinanden), et kommunikativt fokus (at spille mod hinanden og kommunikere herom), og et syntaktisk og ordforråds-fokus (hvordan anvendes linkers).
Vi er stadig godt i gang med skriftlighedsforløb i 1.a. Som en af de første øvelser skulle eleverne repetere og undersøge begreber knyttet til tekstanalyse, som for eksempel characterization, setting, structure, genre, narrator, point of view, plot, theme, quote og så videre. I par skulle de skrive deres forklaringer på de enkelte begreber ind i en tabel med to kolonner, så der kunne laves domino-brikker af fagbegreber og forklaringer: Fagbegreber i højre kolonne, og den tilhørende forklaring skulle skrives i venstre kolonne i rækken under. Eleverne klippede deres færdige spil ud og gav det til et andet par.
Vi samlede op på begreber, som eleverne følte sig usikre på.
Og så havde jeg fundet et par opgavebeskrivelser fra folkeskolens afgangsprøver fra hhv. 9. klasse og 10. klasse (på www.prøvebanken.dk), som disse elever med stor sandsynlighed selv har siddet og svedt over for trekvart år siden. Jeg bad dem prøve at identificere, hvilke af vores fagbegreber fra før faktisk var (indirekte) repræsenteret i opgaveformuleringen her. På den måde fik vi en udmærket diskussion om, at gymnasiet faktisk bygger videre på deres viden fra grundskolen, og at fagbegreberne i gymnasiet ikke er så fremmed for dem.
I 1.a skal vi i gang med et skriftlighedsforløb i engelsk. Forløbet varer i alt cirka seks moduler (a 95 minutter), og som optakt skal eleverne lave nogle refleksionsøvelser over deres egne skrivestrategier på engelsk. Gennem disse refleksioner skal eleverne opnå en indsigt i, hvordan de kan forbedre og finpudse deres strategier ved at spejle sig i en, der arbejder med (skriftlig) engelsk til daglig: Mig.
Først diskuterer eleverne i par disse spørgsmål − et spørgsmål ad gangen i ca. 1 minut.
Så afslører jeg dette slide.
Her skal eleverne nu, som der står, diskutere, hvordan de tror en professionel sprogperson som deres engelsklærer arbejder med sit (skriftlige) sprog. Vi samler til sidst op på klassen.
Forhåbentlig kan øvelsen være med at give elever en lidt mere selvstændig erkendelse af, hvordan man kan arbejde med sine skriftlige produkter, i stedet for at jeg bare fortæller dem, hvordan de bør gøre.
Den følgende øvelse brugte jeg til eksamensrepetition, hvor der skulle repeteres mange tekster og temaer, men man kan sagtens bruge øvelsen i andre repetitionssammenhænge, når eksamen ikke lige står for døren.
Jeg printede A4-ark ud, hvor der på hvert papir stod et tema og titlen på en (kerne)tekst inden for det tema. Jeg havde omtrent halvt så mange ark (titler på tekster), som der var elever i klassen. Disse ark blev fordelt rundt om i klassen som stationer.
Eleverne blev sat sammen i par, og hvert par blev sendt hen til en station. Her fik parret nu to minutter til at skrive stikord ned til den tekst (og det tema), de sad med. Hvis de virkelig ingenting kunne huske om teksten, hjalp jeg dem en smule på vej. Efter to minutter rykkede parret videre til næste tekst, hvor andre nu allerede havde skrevet lidt stikord, og disse stikord skulle så suppleres eller uddybes.
Da parrene havde besøgt alle stationer, blev de sendt tilbage til deres udgangs-station. Her skulle de nu skrive en kort opsamling af teksten og dens sammenhæng med temaet ud fra de stikord, som resten af parrene havde skrevet. Altså, en minianalyse af teksten som kernetekst i temaet.
Alle disse små tekster fra parrene blev delt med resten af klassen, så hele klassen havde en oversigt over det centrale indhold og relevansen af disse kernetekster.
På hjemmesiden poesiplakater.dk skriver producenterne følgende om deres produkt:
FORSKØN DIN VERDEN! FORLÆNG DIT LIV! LÆS POESI!
Dansk litteratur bugner af digte, der hungrer efter at blive læst, sanset, elsket. Poesiplakater er poesi til folket — i stort format og smukt design.
Poesiplakater er godt for øjet og sundt for sjælen, og hver måned kommer nye digte, nye digtere og nye unikke plakater til på Poesiplakater.dk.
Jeg er vild med poesiplakaterne, og jeg er taknemmelig for, at vi har omkring 15-20 plakater hængende rundt om på skolen (når vi ellers har lov til at komme på skolen), og nu har jeg endelig fundet ud af at inddrage disse kunstværker i undervisningen også. Jeg brugte dem først som introduktion til lyrik-læsning: Eleverne blev sendt rundt på skolen for at finde et digt/en plakat, som talte til dem – enten fordi de hadede eller elskede det. De tog billeder af plakaterne og lagde disse ind i klassens Team, hvorefter vi talte om, hvilke de havde valgt og hvorfor. Hvorfor synes du Jørgen Leths Jeg er dygtig er ”skørt”? Hvorfor er den grafiske fremstilling af Strunges Kaos og explosion ”interessant”? Og dette blev så udgangspunktet for, hvordan vi kan tale om digte med mere faglige, analytiske termer. Er man ikke så heldig at have poesiplakater hængende på sin skole (eller kan man bare ikke komme i skole på grund af nedlukning), kan man jo bede eleverne vindueskigge efter plakater inde på hjemmesiden i stedet.
Selve kigget på poesiplakater var egentlig optakt til et Klaus Rifbjerg-forløb, jeg kører, og her starter vi med at se på et par Konfrontations-digte og et par Amager-digte, som vi også sammenligner i udtryk og tematik. Da vi havde brugt to moduler på dette og på at opstille nogle ’Rifbjerg-regler’, skulle eleverne nu selv i gang med at skrive digte. De fik hver en seddel med et rum, en hverdagsgenstand og et litterært virkemiddel af mig. Og så måtte de vælge, om de ville skrive et Konfrontationsdigt eller et Amagerdigt. De fik ca. 45 minutter på klassen, og var man ikke færdig, var det lektie til den efterfølgende time. Eleverne brugte nu det efterfølgende modul på at skabe deres egne poesi-plakater. På www.canva.com er det gratis (man skal dog logge ind med Google eller Facebook) og nemt at skabe smukke grafiske fremstillinger til plakater.
Plakaterne downloades til PDF, og jeg får dem printet til eleverne. Det var også deres julegave fra mig i 2020 – deres plakat i ramme – og de nåede lige at få den, inden vi alle blev sendt hjem (så ingen roman-gevinster i år…).
