Facebook-opdateringer til at lære de nye elever at kende

Så starter de nye elever. De kommer vrimlende ind ad døren på mandag, og det er altid rart at have en øvelse klar som både du og eleverne kan lære hinanden at kende med.

De fleste af vores nye elever har jo nok en aktiv Facebook-profil, og eleverne kan så – både på dansk eller på fremmedsprog – udvælge 10 statusopdateringer fra hele deres Facebook-tidslinje, som de så skal forbinde og sammenskrive til en lille fortælling om sig selv. De kan selvfølgelig også udvælge 10 statusopdateringer, give dem til en ny klassekammerat de ikke kender på forhånd, og så digte en lille historie om den person hvis statusopdateringer de har fået. Har en eller flere elever ikke en Facebook-profil, kan disse opdigte ti statusopdateringer fra deres liv, som de så skriver ud fra.

Teksterne kan enten postes på en online væg, eller de kan læses op for hele klassen. Og vil man gerne bruge dem som et springbræt til mere fagligt indhold, kunne det være oplagt at tale om sætningskonstruktioner (hvad er en helsætning? Hvad er en ledsætning? Hvordan skaber man variation i en tekst? Hvordan skal statusopdateringer omskrives for at indgå i en præsentationstekst, som er en anden genre?). For en Facebookopdatering er ofte en meget fragmenteret sætningsdel, og det kan altså netop være en god anledning til at sætte fokus på hvordan den type tekst som eleverne kommer til at skrive i deres gymnasietid (og i rigtig mange andre sammenhænge her i livet), skal indeholde helsætninger.

EP

7 hurtige, nemme og effektive

Så er min sommerferie også for alvor skudt i gang. Den starter i dag efter et oplæg på Vordingborg Gymnasium i går om de 7 nemmeste og hurtigste Web 2.0-værktøjer; de værktøjer jeg vil vove at påstå at alle kan bruge, også selvom de måske ikke besidder de største IT-kompetencer. Og det fine ved disse 7 programmer er at de (bortset fra Screencast-o-matic og Audioboom, som også er de mest komplicerede) ikke kræver noget log-in eller nogen form for brugeroprettelse af eleverne. Og det kan jeg lide. Det nemme og det effektive.

Flere af programmerne er gode til at få den lille skriftlighed ind i den daglige undervisning, programmerne er gode til at lade alle komme til orde, og så er de driftssikre!

Du kan se min præsentation fra i går her.

Og med de ord holder bloggen nu sommerferie helt midt-august. Rigtig god sommer derude!
EP

rettestrategi – et lille tip

Jeg har tidligere postet et indlæg med nogle ideer til rettestrategier bl.a. her og her, og her kommer blot et lille teknisk supplement, som jeg glæder mig til at tage i brug, spare tid med og øge elevernes læring ved. I stedet for at bruge farvemarkeringer, når eleverne har lavet en sproglig fejl, vil jeg i stedet bare begynde at indsætte en tom kommentar. Når eleverne så skal genaflevere, skal de i dette kommentarfelt rette fejlen og forklare den. Den ide sparer mig flere museklik, eleverne behøver ikke copy-paste en sætning ind i et skema til en genaflevering (hvor mange alligevel glemmer at tage farvemarkeringen med eller hele sætningen for den sags skyld, og så er det unægtelig noget mere besværligt at se eller finde ud af om de har rettet korrekt), og endelig svarer det rigtig fint overens med den delprøve 1 eleverne skal træne, når de skal til den digitale eksamen i skriftlig engelsk.
Og så vil jeg udvide denne kommentarfunktion med kommentarer i forskellige farver – både i mine danske og engelske stile. Et afsnit der er særlig godt, markerer jeg med et blåt kommentarfelt, mens et mindre vellykket afsnit markeres med et rødt kommentarfelt. Når eleverne mødes i timen, vil jeg parre dem to og to, og her skal de så udfylde kommentarfelterne med egentlige kommentarer i hinandens stile: Hvorfor er et afsnit mere vellykket end et andet? Dette diskuterer de så, og herefter må de rette til i deres egen stils kommentarfelt hvis de ikke er helt enig med deres partners feedback. Stilen med de udfyldte kommentarfelter genafleveres, så jeg kan se elevens refleksion. Den er alligevel ofte mere interessant end en egentlig omskrevet stil.

Tak til Signe for den gode ide!

EP

Snakspillet

© Snakspillet

Tirsdag d. 13. maj var der på side 3 i Politikens kultursektion en overskrift der proklamerede at talesprog er vigtigere end skriftsproget. Artiklen indeholdt en beskrivelse af et nyt spil om talesproget, som er udviklet til undervisningsbrug i folkeskolens ældste klasser og gymnasiet, og folkene bag spillet (som kommer fra Sprogforandringscentret på KøbenhavnsUniversitet og spiludvikleren Serious Games) er støttet af blandt andet Ministeriet for Børn og Undervisning. Snak – spillet om dansk talesprog sætter fokus på det sociale aspekt af sproget og på forskellene mellem det talte og det skrevne sprog. Det sker gennem 7 små spil/aktiviteter som blandt andet omhandler sproghandlinger, sammentrækninger og bandeord, og aktiviteterne er udviklet i samarbejde med undervisere på de gymnasiale uddannelser. Og der følger både lærervejledning og undervisningsmaterialer med. Jeg kan slet ikke vente med at få dette spil arbejdet ind i vores kommende AP-plan på skolen.

EP

Fysikformidling

milky waySom afslutning på det skriftlighedsforløb jeg nu kører med min naturvidenskabelige 1.g-klasse i engelsk, har jeg sammen sammen med klassens fysiklærer aftalt at lave et produkt hvor eleverne netop skal formidle viden fra deres fysikundervisning. Dette er jo ikke nogen ny tanke. Lige siden ny skriftlighed blev hipt (vel stort set samtidig med gymnasiereformen i 2005), har vi i gymnasieverdenen talt om at skrive på tværs af fagene, men det er godt nok sjældent før lykkedes for mig at gennemføre noget sådant uden for de obligatoriske opgaver eleverne skal skrive. Men her kommer altså en lille beskrivelse af opgavens engelskfaglige del.
Jeg introducerede eleverne for Bill Brysons A Short History of Nearly Everything: Først læste vi den første ca. halve side af introduktionen hvor eleverne især holdt fokus på hvordan Bryson fanger sin læsers opmærksomhed. Teksten er ikke så let, så jeg havde spækket den med gloser. Eleverne kunne udmærket se hvordan Brysons velkomst og lykønskning til læseren er med til at sætte læseren i centrum, ligesom måden hvorpå hans eksempler tager udgangspunkt i læseren selv (læserens egen krop og eksistens) har samme effekt.
Vi læste herefter den første halvanden side af kapitel 1, How to build a universe, hvor vi igen talte om de virkemidler Bryson benytter sig af for at fastholde læserens opmærksomhed og for at formidle emnet for en læser som ikke nødvendigvis har meget baggrundsviden om naturvidenskab. Vi sammenlignede direkte hvad Bill Bryson gør og IKKE gør i sin tekst, med hvad eleverne selv gør og IKKE gør i deres fysikrapporter til daglig. Fx bruger Bryson ikke formler, ingen udregninger, han skrive tal fuldt ud (og ikke opløftet i potenser), han sammenligner med hverdagens små almindeligheder, han anvender en bred vifte af værdiladede adjektiver osv osv.
Vi kunne selvfølgelig også lige have startet med denne her lille sang for at give eleverne et andet bud på fysikformidling.

Opgaven er nu for eleverne at skrive en engelsk stil om det emne som de i grupper arbejder med i fysik (hvor de arbejder med astronomi). I fysik har de lavet nogle video-afleveringer om disse forskellige emner, og de skal så nu formidles på skrift i engelsk. Jeg gennemgik denne skriftlige opgave med eleverne hvor de altså skal forestille sig at de skriver til en målgruppe som er meget lig deres engelsklærerinde. Du kan se opgaveformuleringen og spørgsmålene til de to dele af Bill Brysons tekst her eller under materialer. Resultatet er jeg spændt på, men eleverne smilede faktisk en lille smule over opgaven, og det gør de altså ikke over de ’normale’ stile jeg giver dem for.

EP