Find engelske tekster på nettet

af | jun 19, 2013 | Blandet godt, Læs en tekst, Skriftlighed, Vidensdeling

Jeg minder ganske kort om 3 lækre steder på nettet hvor man kan finde solide små tekster, som er ideelle at bruge til hjemmelavede stilesæt der ikke findes på studieportalen.

Først er der East of the Web. Her kan du finde Mark Twains Five Boons of Life som låner fra eventyrgenren i fortællingen om fem livsgaver og et liv levet ud fra valget mellem disse gaver. Eller hvad med en novelle om en forfatters kamp for og mod sin egen karakter som i Charles Kaufmans She hvor du især kan sætte fokus på fortælleren og metafortællingen.

Så er der Narrative Magazine hvor du godt nok skal oprette en bruger, men det er ganske gratis (medmindre du vælger at donere en skilling), og så får du adgang til tekster i alverdens genrer og længder.
Her finder du fx novellen Put to Sleep af Pamela Painter fra 2013 som viser at livets mening måske nok findes gennem andre end een selv.
Eller hvad med novellen Accident af Molly Giles om den særlige oplevelse det er at køre et dybt religiøst menneske over? Eller vis eleverne den meget specielle 2. personsfortæller i Nicola Crionas temmelig sveddryppende Your First Date.

Og så er der The New Yorker hvor du har mulighed for at finde noveller og digte. Ikke alle er tilgængelige uden abonnement, men noget er som fx Creative Writing af Etgar Keret (oversat) hvor vi præsenteres for en rammefortælling med flere små noveller i en,  eller Going for a Beer af Robert Coover hvor man som læser ser et helt liv flyve forbi i et splitsekund. Endelig kan jeg også anbefale The Autobiography of J.G.B af J.G. Ballard, en metafortælling der viser hvordan en forfatter må tømme en hel verden for at kunne fylde den op igen.

EP

Årets årsprøver

af | jun 14, 2013 | Evaluering, Mundtlighed, Organisering / undervisningsdifferentiering, Skriftlighed

Klog af skade havde jeg i år sat mig for at gentænke strukturen af to forskellige årsprøver jeg skulle afholde med henholdsvis 2.g i skriftlig dansk og 1.g i mundtlig engelsk. At lade prøverne ligne en eksamenssituation alt for meget har vist sig ikke at være nogen særlig succes. Sidst jeg prøvede dette i en skriftlig årsprøve i dansk, gik første elev efter 1,5 timer, sidste efter 2,5, og aldrig har jeg rettet et stilesæt der bar præg af at være så meget spild af både min og elevernes tid.

Ligeledes har mundtlige årsprøver i engelsk efter 1.g (med 40 minutters forberedelse, 20 minutters eksamination) ikke givet eleverne synderlig mulighed for at arbejde med deres engelsk i læseferien da det har været svært for dem at se hvordan de kunne forberede sig til prøven. Og med antallet af prøver skåret ind til benet synes jeg jo egentlig at eleverne godt må arbejde lidt for de årsprøver de nu engang skal til. Så her er hvad jeg gjorde:
Skriftlig dansk

– 5 timer med netadgang

– Prøven var eksamenssættet fra i år så der ikke ville være opgaver o.l. at finde på studieportalen. Rygtet siger dog at et par ’vakse’ elever på årgangen kontaktede nogle 3.g’er og fik tilsendt opgaver. Ingen af mine elever, heldigvis.

– Eleverne kunne tidligst aflevere efter 3 timer (først her åbnede den elektroniske afleveringsmappen).

– Eleverne havde mulighed for vejledning hos mig. De kunne både kontakte mig med spørgsmål på TodaysMeet, ’kalde’ på mig på TodaysMeet, eller kontakte mig med oprækt hånd. Det benyttede mange sig af.

– Eleverne måtte først aflevere når jeg havde godkendt produktet. Uden at læse stilen igennem kunne jeg hurtigt skimme og se om der var afsnit der ikke passede ind, eller om der var særligt mange stavefejl eller andet eleven lige burde rette igennem en ekstra gang.

Resultatet er et mærkbart højere niveau end det jeg tidligere har set til årsprøver, og eleverne har fået en fornemmelse for hvordan de kan udnytte tiden til forbedringer i en eksamenssituation.

Mundtlig engelsk

– Eleverne fik en roman for, som skulle læses i læseferien og præsenteres med solid og gennemarbejdet analyse og fortolkning.

– Eleverne kunne vælge mellem Animal Farm, The Pearl, Of Mice and Men og The Curious Incident of the Dog in the Night-Time (ja ja ja ja, klassikere og korte, men det er der jo ikke noget galt med. De er lette at gå til, og det er jo god litteratur. What more do we want?)

– Eksaminationstid var 20 minutter (ingen forberedelse – andet end den der var foregået hjemme forud for prøven).

– Eleverne holdt 10 minutters oplæg efterfulgt af diskussion hvor jeg spurgte uddybende ind til værket.

– Eleverne måtte finde alle de analyser og fortolkninger og andet om romanen de overhovedet kunne på nettet eller i håndbøger. De skulle bare præsentere en velstruktureret og grundig analyse og fortolkning til prøven uden at læse op.

Her fik eleverne mulighed for faktisk at læse en hel roman i engelsk, som jeg ellers synes det tit kan knibe med at få tid til i undervisningen. Og enkelte elever havde netop efterspurgt dette i evalueringer, så nu fik de chancen. De havde altså en længere periode hvor de blev badet i engelsk. De havde gjort rigtig meget ud af deres præsentationer, ud af at få oplæggene struktureret fornuftigt, ud af at analysere og fortolke og ud af at tillære sig centrale (faglige) gloser. Og det er sjældent jeg hører elever være så godt inde i litterære tekster som her. Dette blev især tydeligt i de efterfølgende diskussioner hvor jeg spurgte ind til værkerne. Jeg gik fra denne årsprøve, ikke blot med en oplevelse af at have testet eleverne, men med en klar følelse af at den også havde givet eleverne et fagligt løft.

EP

Så gør dog noget!

af | jun 1, 2013 | Diskussion, Forløbsplaner, Mundtlighed, Repetition, Skriftlighed

Collablogatorium præsenterede forleden denne fine lille ide, der skal få teenagere op af stolene og til at skabe en oplysningskampagne om noget der gør dem sure. Egentlig havde jeg tænkt at dette kunne være en lille opgave som eleverne kunne løse i årets sidste moduler, men nu er min plan faktisk at de skal lave en opgave inspireret af denne i forbindelse med et kommende forløb om Det moderne gennembrud – eleverne skal altså arbejde med at sætte problemer under debat. I denne forbindelse vil jeg også repetere argumentationsteori og retorik, så eleverne netop kan benytte sig af de bedst mulige argumentationskneb i deres opgaver.
Opgaven skal se nogenlunde således ud:
– Eleverne finder noget i samfundet der gør dem rigtig sure. Det valgte emne skal have relevans for andre end dem selv.

– Herefter (præcis som i opgaven præsenteret på Collablogatorium) finder de 8 faktuelle argumenter for hvorfor dette er for galt, og hvorfor det bør laves om.

– Eleverne skaber herefter et ’pitch’ til en kampagne (de skal forestille sig de er et reklamefirma der skal sælge kampagnen til den ngo der skal samle ressourcer til bekæmpelse af problemet). Dette kan være både en reklamefilm, en annoncerække til landets aviser og dagblade, buskampagne eller noget helt andet. Der skal være et motto med.

– Eleverne skaber også en kronik til en større landsdækkende avis (hvis emnet er aktuelt, og eleverne er gode, sender vi sgu deres kronik ind for alvor!) Planen er her at det skriftlige produkt indgår som elevtid.

– Præsentationer af elevernes ’pitch’ sker på klassen, og denne del af opgaven kommer faktisk til at ligne lidt det pitch min engelskelever præsenterede engang jeg havde emnet ’sitcoms i undervisningen’. Altså, her skal eleverne så bare både overveje eventuelle filmiske virkemidler og/eller komposition såvel som argumentationskneb og motto.

EP

Creative Commons Klasserum

af | maj 1, 2013 | Mundtlighed, Organisering / undervisningsdifferentiering, Skriftlighed, Vidensdeling

 

Det er længe siden at jeg så denne video første gang, men – helt i videoens egen ånd – gik der noget tid før jeg fik tænkt den ind i en ide, og det blev så en ide om et Creative Commons Klasserum. Creative Commons kender vi jo fra den virtuelle verden og diverse web 2.0-programmer hvor brugere låner hinandens produktioner, kombinerer dem med egne nye ideer og udvikler de oprindelige produkter til at passe ind i nye sammenhænge. Helt lovligt. Dog skal man kreditere ophavsmanden, og der kan være forskellige restriktioner på brugen af produkterne (fx at de i nogle tilfælde ikke må bruges til kommercielle formål eller ikke må remixes), men grundlæggende har alle adgang til at bruge produktet ganske gratis i deres egne sammenhænge uden at skulle spørge om lov først. Det er altså en ny måde at tænke copyright på som står i kontrast til vores opfattelse af immaterialret i den mere analoge verden.

Et motto fra videoen er ”chance favours the connected mind”. At udveksle de gode ideer og kombinationen af disse gør det lettere for alle parter at få det gennembrud der skal til for at løse en bestemt opgave.

Jeg har de sidste par måneder lagt stor vægt på netop denne kompetence i flere af mine klasser. Jeg gør noget ud af at lære eleverne at bruge hinanden, dele ideer og låne ideer fra hinanden. De skal lære af hinandens måde at tænke på, hinandens måde at arbejde på. Her er nogle af de øvelser jeg især bruger når jeg tematiserer dette:

  1. Speed dating: Hver elev skal give sine bedste ideer i et minut (fx til temaer der kan behandles i en stil, eller pointer i en analyse og fortolkning).
  2. Alle skriver deres bedste sætning/betragtning på tavlen. Dette kunne fx være det mest centrale fra timen, det mest centrale fra en teoretisk tekst, det centrale tema i en tekst, en væsentlig betragtning om en karakter osv. De andre elever spørger ind til sætningen, og ophavsmanden uddyber og kommenterer.
  3. Rundt om bordet, som øvelsen hedder i Cooperative Learning. Her får eleverne i grupper af ca. 4 hver et stykke papir med et område de skal finde på ideer til. Dette kunne fx være fire karakterer fra en tekst der skal laves personkarakteristik over. Det kunne være fire grammatiske områder der skal huskes regler til eller noget helt andet. Hver elev sidder med et stykke papir og skriver en ide ned inden papiret sendes videre til naboen, som nu skriver en ide og sender videre. Opsamlingen kan ske ved at alle elever med det samme tema på papiret sætter sig sammen og samler alle ideerne, evt. præsenterer dem for resten af klassen.
  4. Skriv indledninger til stile. Dette synes jeg ofte volder eleverne problemer, og en ide kunne være at synliggøre dette ved at skrive indledninger fx på Facebook hvor alle eleverne let kan se hinandens. Som lærer kan du ’like’ de indledninger der lever op til kravene, og du kan kommentere de andre, ligesom eleverne også kan kommentere hinandens. Saml op på nogle af kommentarerne på klassen, og diskuter hvilke indledninger er gode, og hvilke er mindre gode. Giv eleverne lov til frit at tage den indledning de synes er bedst og bruge den som springbræt til deres videre stil.
  5. Velvalgte citater og måder de anvendes på i stile, kan også tematiseres på stort set på samme som foroven. Gennemgå det claim-quote-comment-modellen med eleverne, og bed dem lave eksempler med henblik på at bruge disse i deres næste aflevering. Hver elev kan vælge et eller to citater, disse postes på Facebook, og igen har eleverne lov til frit at indarbejde gode citat-pakker i deres stil.
  6. Aflever den perfekte stil. Dette kan nok bedst lade sig gøre med litterære analyser. Når eleverne har fået deres stile tilbage, kan de med udgangspunkt i lærerens kommentarer i gruppe vælge afsnit og pointer ud som er gode. Disse skrives nu sammen i gruppen, så gruppen altså samlet får den perfekte stil.
  7. Generelt arbejder jeg meget med at få mere tavse elever på banen ved del-og-stjæl-tanken: Efter gruppearbejder eller pararbejder med arbejdsspørgsmål hvor der skal samles op på klassen, beder jeg eleverne præsentere de bedste pointer de har hørt. De må ligeså gerne ’stjæle’ kammeraters pointer og præsentere disse som de må præsentere deres egne. Effekten har været at mange lidt mere tavse elever har turdet at komme på banen fordi de ikke på samme måde har skullet stå på mål for deres pointer.
EP

Let rettearbejdet – Fejlretter

af | apr 4, 2013 | IT og anden teknik, Skriftlighed, Vidensdeling

Det er efterhånden godt fem år siden at vi på mit gymnasium gik over til at modtage alt skriftligt arbejde elektronisk og ligeledes at rette det elektronisk. Og det har i al den tid været diskuteret om det tager længere eller kortere tid at rette opgaver elektronisk end på papir. Ligeledes har det i al den tid – og længe før dette – været diskuteret hvordan man kan effektivisere retteprocessen, for det tager så frygtelig lang tid at skrive det samme om og om og om igen til de samme elever – hvad enten det sker i hånden eller elektronisk.

Det er her et program som Fejlretter kommer ind i billedet, for det er netop et program der kan være med til at lette den tunge rettebyrde. Fejlretter er et tilføjelsesprogram til Word, og programmet byder bl.a. på let-at-lave standardkommentarer og oversigter og statistikker over fejltyper hos den enkelte elev hvilket både betyder at det tager kortere tid at få rettet en opgave i bund, og at det er hurtigt at danne sig et solidt overblik over hvilke fejltyper der især optræder i opgaven eller hos eleven generelt.

Programmet kan købes separat, men følger med helt gratis ved køb af ENGRAM-grammatikken (som også laves af firmaet August og Hemmingsen I/S, der står bag Fejlretter). Som du kan du se på nedenstående billede, lægger Fejlretter sig ved siden af de andre faneblade i Word.

Klikkes der ind på fanen vil man kunne se hvordan Fejlretter-båndet faktisk ser ud. Her har jeg først en hjælpefunktion og indstillings-funktionen, som er den jeg bruger når jeg skal lave nye knapper og lister. Herefter har jeg selv tilpasset MIT Fejlretter med andre Word-funktioner jeg hyppigt bruger når jeg retter. Derefter følger Fejlretters grundlæggende funktioner, som netop er muligheden for at indsætte en oversigt/statistik over fejltyper og kommentarer, og endelig har vi så fejltyperne, som jeg i dette tilfælde selv har tilpasset.
Med programmet følger ellers et sæt knapper med fejltyper til engelsk, men de er knyttet til ENGRAM-grammatikken, og medmindre man bruger denne grammatik med eleverne, skal man altså lave sine egne knapper. Det er til gengæld meget hurtigt og nemt og giver faktisk sig selv når man først har klikket på ’indstillinger’. Det er programmets helt store force!
Jeg besluttede mig for at prøve at undgå at læse Fejlretters ellers meget udførlige og klare vejledninger, og i stedet se om jeg selv kunne gennemskue programmet. Det kunne jeg sagtens, og jeg har altså aldrig være nogen teknix-fix, så brugervenligheden er ganske glimrende, og skulle der alligevel være problemer med at finde ud af programmet, er der altså hurtig hjælp at få i de tilhørende vejledninger – ligesom programmet også tilbyder online support uden at det koster ekstra.
Efter at have prøvet Fejlretter af på 3 stilesæt, er jeg kommet frem til følgende betragtninger:
 
Fordele:
 
– Let at indstille mine standardkommentarer.
 – Standardkommentarerne sparer mig for rigtig meget tid, da jeg med bare et klik kan indsætte den tekst jeg før ville have skrevet igen og igen.
– Da programmet er et tilføjelsesprogram til Word, har jeg stadig alle andre kendte Word-funktioner lige ved hånden, og jeg kan sætte de mest brugte ind i mit Fejlretter-bånd, så jeg ikke engang behøver at skifte faneblade. Jeg har altså et helt igennem personligt tilpasset stileretter-Word-bånd.
– Der er mulighed for mange forskellige lister med fejltype-knapper, så jeg kan altså have lister til flere forskellige fag hvilket betyder at jeg ikke behøver at have alle de fejltyper fremme på båndet som jeg ikke skal bruge til det pågældende stilesæt. Dette betyder i praksis at jeg, når jeg skifter mellem fag, kun har knapper fremme der er relevante for det fag.
– Statistikkerne giver et superhurtigt og overskueligt overblik over en elevs progression eller mangel på samme, ligesom statistikken kan være med til at skabe et helt klart fokus for eleven.
– Der er rig mulighed for support til selv de mindste problemer med programmet. Ikke bare igennem de udførlige vejledninger, men også ved direkte kontakt med producenterne.
– Der er ligeledes gratis mulighed for at få både Fejlretter og den tilhørende grammatik ENGGRAM præsenteret i en workshop på skolen. Det er service!
 Ulemper:
 
– Da fejltyperne alle markeres ved hjælp af kommentarbobler, bliver dokumenter med mange fejl hurtigt uoverskuelige. Uden endnu at have diskuteret dette med mine elever er min egen umiddelbare reaktion at det er svært for visse elever at se hvilke kommentarer hører til hvilke markeringer.
– Det er ærgerligt at man ikke kan flytte rundt på rækkefølgen af sine fejltype-knapper efter man har oprettet dem i en liste. Jeg fik for eksempel ikke alle mine fejltyper omkring verber oprettet i et hug, og det betyder at jeg nu ikke har ordentlig mulighed for at organisere mine knapper, så alle verbum-knapperne er placeret sammen, alle substantiv-knapperne og alle ordstillingsknapperne ligeledes. Men Fejlretter lover at der snarest kommer en opdatering der gør dette muligt!
– Prisen er ganske rimelig for Fejlretter: 130 kroner for en licens for 1 år, og jeg er ikke i tvivl om at de penge hurtigt har tjent sig selv hjem i sparet tid, men oprettelsesgebyret på 799,- som skolen også skal betale, synes jeg trækker ned. Det fine koncept at man ellers kun betaler pr. licens (altså, pr. lærer der ønsker at bruge programmet), bliver pludselig en noget dyrere affære, hvis kun en enkelt eller to lærere ønsker programmet, selvom oprettelsesgebyret kun skal betales én eneste gang pr. skole. Jeg tænker at det må kunne gøres smartere.
– Endvidere ville det klæde Fejlretter med en ganske gratis prøveperiode på fx en uge eller to, frem for en prøvelicens i 30 dage, der koster 60 kroner. En prøve er nu engang i min optik gratis, så man på et kvalificeret grundlag kan beslutte sig for endeligt køb.
– Jeg oplevede under min afprøvning af programmet at jeg to gange faktisk mistede min nyoprettede liste (den ene gang skyldtes dette muligvis at mit Word crashede mens jeg den anden gang ikke havde oplevet nogen problemer). Jeg mistænker tilpasningen af Fejlretter-båndet med andre Word-funktioner for at give disse problemer, men ved det faktisk ikke. Heldigvis er det rigtig let at gemme sine lister ved hjælp af ’eksport’, og ligeledes få dem lagt ind igen ved hjælp af ’import’, så dette viste sig ikke at være noget større problem. Men husk lige back-up’en!
Alt i alt
 
Iltre IT-sjæle vil nok argumentere for at Fejlretter ikke kan noget som man ikke selv ville kunne gøre i Word med makroer og autokommentarer, men det har jeg simpelthen ikke tid til at finde ud af, og de (mange!) mellemregninger sparer Fejlretter mig så for. Fejlretter sparer mig for den irrationelle irritation der helt urimeligt sniger sig ind i mine kommentarer når jeg kommenterer den samme fejl for tiende gang. Og Fejlretter sparer mig vigtigst af alt for rettetid, som kan konverteres til mere målrettet indsats for den enkelte elev!
Jeg tror ikke Fejlretter vil komme til helt at erstatte det rettesystem jeg selv har fået udviklet med brug af tekstfremhævningsfarve fordi fejltypekommentarerne bliver for uoverskuelige i opgaver med mange fejl. Og mine tekstfremhævninger kan på en meget overskuelig måde kopieres med over når eleverne i næste stil afleverer deres egne fejl som fejlsætninger med dertilhørende rettelser og forklaringer. Her gør min tekstfremhævning det meget let for mig selv at se (hvis eleven nu har sakset lidt for meget i sætningen) hvilken fejltype eleven skulle rette.
Men jeg vil helt sikkert bruge Fejlretter som supplement til mine andre rettestrategier – uanset fag, og her er det klart pengene værd. Her vil jeg benytte standardkommentarer til grammatiske spidsfindigheder som jeg alligevel ikke normalt tekstfremhæver, men netop kommenterer alligevel, og her sparer Fejlretter mig for rigtig mange klik og formuleringer.
Selvom jeg ikke er overbevist om at programmet kan stå alene i stileretningen, er Fejlretter uden tvivl en klar effektivisering af retteprocessen, og det elsker vi undervisere jo!
EP

Min yndlingsfejl

af | mar 21, 2013 | Grammatik, Hitliste, Mundtlighed, Repetition, Skriftlighed

Et tweet førte mig hen til denne video på Teaching Channel. I videoen fortæller en 6. klasses matematiklærerinde om en opvarmningsøvelse hun kalder ’My favorite No’. Og selvom eksemplet er fra matematik og fra grundskolen, er der bestemt elementer i ideen som jeg mener jeg kan overføre til min undervisning. Har du ikke tid til at se videoen (som varer 6 minutter), kan jeg da lige fortælle at ideen går ud på at skrive en opgave op på tavlen, give hver elev et stykke papir, bede eleverne skrive deres svar på papiret og give papiret til læreren. Herefter sorterer læreren så meget hurtigt de rigtige og de forkerte svar. På denne måde får læreren et hurtigt overblik over hvor mange elever behersker det testede område, og hvor mange elever har brug for mere støtte. Derudover vælger læreren det forkerte svar ud som han/hun synes bedst om, og klassen analyserer nu dette svar sammen. Allerførst findes alle de gode ting i besvarelsen frem, og endelig analyseres det forkerte skridt så.

Jeg forestiller mig at dette kunne anvendes med fordel som opvarmning med:

  1. Fejlsætninger (engelsk)
  2. Oversættelser (engelsk, fremmedsprog)
  3. Forståelse af en læst tekst – eleverne skriver ca. 10 ord hver, der besvarer lærerens konkrete spørgsmål (engelsk, dansk, fremmedsprog – i dansk kunne det dreje sig i højere grad om fortolkningsspørgsmål)
  4. Opsamling på centrale begreber/teorier der ligger til grund for en emnelæsning, fx noget væsentligt omkring en periode (engelsk, dansk)
  5. Opsamling på skriftlige opgaver, fx gennemgang af indledninger, gennemgang af typiske sproglige fejl osv. (engelsk, dansk og fremmedsprog)
  6. Repetition af filmiske virkemidler (eleverne ser et lille klip og skal beskrive nogle filmiske virkemidler og deres effekt i et par linjer) (dansk, engelsk)
  7. Træning af stilistik-beskrivelse (til delprøve 1 i engelsk)Find selv på flere…..

Jeg brugte det selv i dag til oversættelse af en sætning med fokus på ordstilling. Jeg opdagede at alle eleverne gennemskuede den omvendte ordstilling mens et par lod sig forvirre over placeringen af tidsadverbiet. Det fik vi så en rigtig god snak om ud fra den valgte sætning på tavlen. Jeg havde ikke bedt eleverne skrive navn på, og det gjorde faktisk ikke noget, for jeg fandt ud af at jeg nok alligevel ikke ville kunne bruge øvelsen (med den tid jeg havde afsat til at løbe svarene igennem) til at identificere helt konkret hvilke elever der havde bestemte problemer. Men jeg fik et overordnet hurtigt billede af – netop som jeg ønskede – at den ordstillingsfejl der skabte de største problemer altså var tidsadverbiets placering.

Min konklusion på opgaven var at eleverne både var stærkt fokuserede og med i diskussionen om både de positive aspekter af den valgte oversættelse og identifikationen af problemet.
EP