af Eva Pors | mar 5, 2012 | Grammatik, Organisering / undervisningsdifferentiering, Skriftlighed
Det virker for mig at se altid mere autentisk at vælge fejl og fejltyper som eleverne laver, når vi arbejder med fejlsætninger i engelsk grammatik, og når der skal være fokus på både skriftlig og mundtlig korrekthed, men jeg har altid syntes det var lidt svært at tage eksempler direkte fra mine egne elever i frygt for at stigmatisere nogen (også selvom man selvfølgelig kan anonymisere og skrive en lille smule om). Derfor blev min interesse vakt, da jeg faldt over denne idé (som jeg desværre simpelthen ikke kan huske hvor jeg så!) om foldehistorier.
Brug den klassiske foldehistorie til f.eks. at skrive om en tekst eller et emne I netop har diskuteret eller (især på et lidt lavere niveau) ud fra en tilfældig ’creative writing prompt’ . Den klassiske foldehistorie går ud på at en person starter historien og skriver ca. 1,5 linjer eller 2,5 linjer, folder papiret sammen så det kun er den sidste halve linje der kan ses, og herefter sender papiret videre til naboen, som så må digte videre ud fra den halve synlige linje. Når papiret har været sendt rundt til tilpas mange mennesker, åbnes det og læses højt, og den klassiske foldehistorie har ofte et temmelig komisk islæt. Her kan det altså gøres mere fagligt ved at foldehistorien netop knyttes til et fagligt element hvis man ønsker det. Men ellers er ideen at eleverne – efter et passende tidsrum – nu alle åbner deres tekster og retter disse for sproglige/grammatiske fejl med tilhørende forklaringer osv. I kan for eksempel samle op ved at eleverne selv vælger en eller to fejlsætninger ud som sendes til klassens projekter via Todays Meet (eller en anden back channel).
Pointen ville her være at der har været så mange forfattere på projektet at ingen elever vil føle sig hængt ud med sætningerne der kommer på tavlen. Og samtidig er alle også i gang i både skrivefasen og rettefasen.
EP
af Eva Pors | mar 1, 2012 | Repetition, Skriftlighed
Efter endt læsning af en tekst kan du bede eleverne skrive to ord (på separate sedler) som de synes, er særligt kendetegnende for teksten. Kom sedlerne i en kasse, og bed nu eleverne trække to tilfældige sedler. Eleverne skal nu skrive et lille digt – eller en lille tekst for de lyrikforskrækkede – med udgangspunkt i tekstforlægget hvori de to ord indgår. Eleverne må gerne opfordres til at bevæge sig væk fra den oprindelige tekst; det skal bare være tydeligt at deres egne digte på én eller måde har taget udgangspunkt i tekstforlægget.
I kan høre et par af produkterne som opsamling og perspektivering af tekstforlægget.
Ideen har jeg vist fået fra Stinna og Charlotte, så tak til dem!
EP
af Eva Pors | feb 14, 2012 | Glosetræning, Grammatik, Mundtlighed, Skriftlighed
På Get English Lessons kan du finde alverdens arbejdsark til grammatik, kommunikationsøvelser, skriveøvelser og læsetræning. For eksempel kan du se et undervisningsforslag til at undervise iforskellene mellem britisk engelsk og amerikansk engelsk her.
EP
af Eva Pors | jan 15, 2012 | Organisering / undervisningsdifferentiering, Skriftlighed
©Hacklock
Det er nok de færreste af os der ikke har oplevet irritationen over at sidde og rette hvad der helt sikkert ikke var elevens egne ord i en aflevering. Her kommer et par forslag til hvordan du kan undgå at dette sker.
- Lav en metaopgave hvor eleverne skal forholde sig til en opgave fra f.eks. studieportalen. Måske skal de først kommentere en opgave du har fundet (f.eks. en litterær analyse eller en kronik/sagprosaanalyse) hvorefter anden del af opgaven så består i at omskrive stilen.
- Er du sproglærer og træt af Google Translate, så giv eleverne den dårlige oversættelse af teksten fra Google Translate, og bed eleverne finde fejlene i oversættelsen, forklare disse og rette dem så oversættelsen bliver perfekt.
- Stil opgaver i nye noveller fra forfatterskolens afgangsantologi, DSBs Ud & Se eller The New Yorker (de nyere tekster kræver abonnement, men du kan altså også finde noveller og artikler herfra som ligger i det gratis arkiv). Eller lav en opgave over en radio- og tv-udsendelse (som f.eks. Årets ord fra Sproglaboratoriet eller Læsegruppen Sundholm).
- Lav opgaveformuleringerne om fra eksamensopgaver, og giv dem et andet fokus så eleverne ikke bare kan kopiere en anden opgaves indhold (i hvert fald ikke så det giver mening).
- Brug andre skriftlige kanaler til at formidle i, f.eks. blogs eller wikis. Man kan sagtens træne både redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning i disse medier, og plagieringstrangen bliver af en eller anden grund mindre, er min erfaring, når eleverne skriver på disse platforme.
- Omlæg det skriftlige arbejde. Lav vejledningsmoduler hvor elevernes tilstedeværelse er obligatorisk, og du hjælper dem med opgaven. Eller bed dem oprette Google-dokumenter som de så skal dele med dig, så du herigennem kan følge med i skriveprocessen og vejlede når der er brug for det.
- At lave sine egne opgaver kan virke som en stor mundfuld arbejde i en travl hverdag, men der går altså nogen tid før dine egne opgaver kommer i omløb på diverse portaler, og måske er det i virkeligheden den ekstra indsats værd når du så til gengæld ikke skal bruge tid på at Google fra Herodes til Pilatus for at finde originalen som du ved er derude.
EP
af Eva Pors | jan 12, 2012 | Glosetræning, Grammatik, Mundtlighed, Oversættelse, Skriftlighed
Jeg lavede en fuldstændig old-school diktat i går med en 1.g-klasse, og den skulle de selvfølgelig aflevere hvilket altid giver eleverne sved på panden, og jeg har aldrig været rigtig sikker på at denne form for sved på panden nødvendigvis er læringsfremmende. Måske nærmere bare angstprovokerende. I hvert fald fandt jeg på at give dem muligheden for lige at tage brodden af deres værste usikkerhed: De fik et par minutter hvor de måtte spørge de omkringsiddende kammerater hvordan de havde stavet et par forskellige ord, men der var to regler:
1) Der måtte ikke tales et ord dansk! (Dette var en engelsktime.)
2) Man måtte under ingen omstændigheder vise sit papir til naboen.
Eleverne blev altså nødt til at tale og lytte for at kunne få hjælp til deres besvarelse og ikke bare skrive af efter naboen.
Efterfølgende tænkte jeg at ideen kunne bruges i rigtig mange sammenhænge før et produkt skal afleveres. I dag vil jeg gøre det med mine 3.g’er i engelsk, når de skal træne oversættelse så de kan diskutere grammatiske forklaringer med hinanden.
EP
af Eva Pors | jan 6, 2012 | Diskussion, Skriftlighed
De sidste par år har jeg brugt Årets Ord, som kåres i Sproglaboratoriet på P1, som oplæg til essayskrivning i dansk. Og det fungerer ganske udmærket da oplægget giver mulighed for undren, undersøgelse og refleksion samtidig med at det er danskfagligt funderet. Og så kan eleverne ikke bare uden videre planke opgaven.
Årets ord
Med udgangspunkt i Sproglaboratoriets ’årets ord’ (P1) skal du skrive et essay om sprogets afspejling af samfundet og samfundets afspejling af sproget. Du kan evt. inddrage din viden om kognitive metaforer, politisk retorik eller anden sproglig viden.
Jeg har flere ideer til hvordan man kan inddrage den årlige udsendelse om Årets Ord, men endnu ikke nogen konkret forløbsplan. Her er hvad jeg tænker, og har du andre ideer, så smid dem endelig i en kommentar!
- Bed eleverne finde på 5 ord de mener særligt afspejler året. De skal forklare deres begrundelse for at vælge disse ord ud fra et almengyldigt perspektiv. Altså, nok må det være personligt, men ikke privat. Præcis som et essay nok må være personligt, men ikke privat. På klassen kan eleverne efterfølgende sammenligne deres ord, der kan laves en liste over endeligt nominerede ord, og med udgangspunkt i deres viden om argumentation kan eleverne netop fremlægge deres synspunkter med henblik på at lige netop deres ord vinder prisen som årets ord.
- Bed eleverne lytte til udsendelsen fra Sproglaboratoriet om Årets Ord som lektie, og bed dem notere hvilke argumenter for og imod de forskellige ord der kommer på banen. Hvilke argumenter er de bedste og hvorfor?
- Brug udsendelsen om Årets Ord til at diskutere sprognormer og sprogforandring. Er der nogle af disse ord, som helt sikkert kommer til at dominere det følgende år også? Eller er der nogle af disse ord der er rene døgnfluer? Du kan evt. bruge denne artikel fra sprogmuseet til at lade dig inspirere til indspark til en sådan diskussion. Giv f.eks. eleverne en liste over ’de gamle ord’, og bed dem lave det arbejde Randi Benedikte Brodersen allerede laver i artiklen, nemlig at studere ordenes etymologi og se hvilke tendenser gør sig gældende. Ligeledes kunne man passende diskutere om nogle ord ind imellem vender tilbage til sproget, og ja, ligefrem bliver hippe igen, som f.eks. “nice”.
- Er du engelsklærer, kan du bruge denne liste fra Daily Writing Tips som udgangspunkt for en lignende diskussion. Her kan eleverne også selv prøve at lave lister, og I kan bruge årets ord (også fra tidligere år), som startskuddet for et lille forløb om language history.
- Hvis ikke det lige præcis er et enkelt ord du vil have i fokus, men begivenheder fra årets løb mere generelt, kan du uden tvivl lade dig inspirere af Flocabularys 2011 rap. De forskellige begivenheder i rapteksten er linket til diskussionsspørgsmål som kan være rigtig fine oplæg til snakkeøvelser. Lav en speed-dating-session hvor eleverne på hver date skal diskutere en af begivenhederne fra rappen i kortere tid. Eller gør som mig, sæt eleverne ind i grupper af fire hvor de på skift tvinges til at lufte deres holdning til et at spørgsmålene, næste person i gruppen skal så kommentere og tilføje. Ved næste spørgsmål er det en ny person der lægger ud.
- Fra N.Y. Times’ Learning Network følger der derudover en 2011-quiz, som du ville kunne bruge sammen med rapsangen. Denne quiz tvinger eleverne til at læse en masse forskellige nyhedsartikler (i mindre uddrag) og vil være god at bruge som udgangspunkt for glosetræning eller som udgangspunkt for at tale om nyhedsformidling.
EP
