af Eva Pors | okt 8, 2011 | Skriftlighed, Vidensdeling
Et af mine nyt(skole)årsforsætter er at bruge mere tid på små skriveøvelser i klassen som kan sætte fokus på refleksion, tage brodden af skriveblokader (fordi lidt er rigeligt), og som ganske enkelt kan være med til at sætte fokus på udvidelsen af ordforråd (både i dansk og engelsk).
På B’s life with English fandt jeg 5 hurtige små ideer, og B linker videre til Writing Forward hvor du også kan finde masser af ideer til skriveøvelser og skriftlige projekter. Daily Writing Tips er også en blog der er værd at kaste et blik på især fordi bloggen rigtig tit giver lister med ord som enten er gode at kunne i forskellige sammenhænge, ord man let blander sammen, interessante synonymer, præpositioner i forbindelse med bestemte udtryk osv. Alt sammen noget der kan pudse et 3. g A-niveauholds engelsk herligt af. Har du et par gode ideer til interessante skriveøvelser der kan afvikles på klassen, så smid en kommentar. Jeg vil så prøve at samle ideerne til en inspirationsliste i et senere indlæg.
Har du i øvrigt gode ideer til undervisningen som du vil dele, eller har du ønsker om et emne jeg skal tage op, er du også mere end velkommen til at sende en kommentar eller skrive til mig. Måske kunne du endda have lyst til at skrive et gæsteindlæg på bloggen?
EP
af Eva Pors | jul 21, 2011 | Skriftlighed
Et af mine mål for i år skal være at arbejde meget mere med små kreative skriveøvelser på klassen, og her kommer så et bud på hvordan 4 af sådan nogen kan se ud (til både engelsk og dansk).
- På wordis.net publiceres der hver dag starten på en sætning, som oftest med et tydeligt eksistentialistisk indhold. Bed eleverne færdiggøre sætningen (Wordis er på engelsk, men vil du bruge det i dansk kan du jo oversætte og lave øvelsen offline). I kan selvfølgelig høre hinandens og sammenligne med de andre der har publiceret.
- Almen Sprogforståelse står igen for døren, og det betyder gennemgang af ordklasser. Stjæl ideen her fra Inger Christensens Silken, rummet, sproget, hjertet (2000), og bed eleverne skrive små tekster om ordklasserne – opfordr dem til at være kreative. Læs til sidst Inger Christensens beskrivelser, og diskuter hvilke forskelle der er i jeres beskrivelser af ordklasserne og hvorfor.
- Brug Facebook/Twitter-opdateringer som haiku. Bed eleverne lave en (evt. offline) refleksion over dagen, deres verden lige her og nu, dagens tekst eller noget andet på maks 140 anslag.
- På The Storystarter får man en begyndelse til en historie man selv kan digte videre på, foræret. Bed eleverne skrive videre på historien. Eller bed dem selv finde på den bedste begyndelse på en historie de kan forestille sig. Få en god diskussion om hvad der sker i førstesætninger.
EP
af Eva Pors | jun 19, 2011 | Læs en tekst, Skriftlighed
Træn elevernes forståelse for betydningen af metrik, troper og figurer i lyrik ved at give dem enderimene til et digt og bede dem fylde resten ud. Du kan binde opgaven yderligere ved at give dem nogle troper og/eller figurer der skal indgå i digtet, sige at digtet skal skrives i jamber, trokæer, anapæster, daktyler eller noget andet, og hvor mange af disse skal indgå. Du kan også evt. give dem titlen på digtet til inspiration. Brug f.eks. Morten Nielsens ’Foraarets Horisont’. Brug elevernes egne pasticher til at åbne op for analyse og fortolkning.
EP
af Eva Pors | jun 17, 2011 | Glosetræning, Oversættelse, Skriftlighed
I stedet for at finde eller opfinde tekststykker der indeholder alle oversættelsesfælderne, så brug dobbelte
oversættelser som også kan bruges til at understrege forholdet mellem modersmålet og andet-/fremmed-sproget.
Giv eleverne et lille uddrag af en tekst (på fremmedsproget) I skal til at arbejde med på klassen – eller faktisk helst to uddrag: Et forskelligt til hver anden elev/par/gruppe. Bed dem oversætte tekststykket til dansk. Det skal overholde de gængse regler for oversættelse: være genuient dansk, men samtidig lægge sig så tæt op ad orginalen som muligt. Når de er færdige, bytter de deres danske tekster med en gruppe der oversatte det andet tekststykke, og oversætter nu tilbage til fremmedsproget. Til sidst sammenlignes med den oprindelige tekst, og forskelle (og evt. fejl) diskuteres.
EP
af Eva Pors | jun 12, 2011 | Læs en tekst, Skriftlighed
Hvis jeg kunne tegne, eller hvis jeg synes jeg havde tid nok til selv at designe cartoons på diverse cartoon-sites som f.eks. http://www.toondoo.com/ eller www.bitstrips.com, så ville jeg bestemt lave mine egne tegneserier om grammatiske problemer, lyriklæsning, periodegennemgang osv. Men for nu nøjes jeg så med at bruge David Rickerts tegneserier. Oprindeligt fandt jeg disse på et site der hed Teachers Pay Teachers, men dette er desværre forsvundet, og tegneserien er også forsvundet (det var ellers helt gratis), så du må hente en grammatiktegneserie og de to tegneserier om ‘reading poetry’ under materialer?
Jeg har selv Robert Frosts The Road Not Taken i et ’analysis revisited’-forløb hvor jeg ville slå et analysegreb til forskellige genrer fast for mine elever. Og selvfølgelig talte vi også om præcis de ting som David Rickert præsenterer i tegneserien. Men næste gang tror jeg jeg vil lade eleverne læse digtet og tegneserien hjemmefra og samtidig bede dem finde andre metaforer i digtet eller metaforer der understøtter og uddyber metaforen om de to veje. Disse skal skrives ned og deres betydning (altså en tolkning af dem) forklares. Når vi mødes, vil jeg starte med at lade Mr. Frost himself læse digtet højt. Og for lige at være sikker på alle har forstået digtet, tager vi nok en kort opsamling på hvad der sker på realplanet i digtet. Herefter markeres alle metaforerne som eleverne har fundet hjemmefra, i digtet på SMARTBoardet, først uden nogen diskussion, bare rene markeringer af elementer der kan tolkes metaforisk. Når alle metaforerne er markeret, beder jeg eleverne i par prøve at forklare alle metaforerne ud fra den tolkning af de to veje som er præsenteret i tegneserien (ikke bare de metaforer de selv fandt hjemmefra, men også metaforerne for resten af klassen). De kan evt. løse opgaven i bedste Cooperative Learning-stil med chef og sekretær hvor de skiftes til at diktere et svar, som den anden så skriver ned, idet sekretæren naturligvis stiller uddybende spørgsmål hvis der er elementer i diktaten der ikke står helt klart. Vi samler op ved at jeg spørger for nogle af de udvalgte metaforer hvilket par der har det bedste svar. Det afføder forhåbentligt en solid diskussion om hvorfor nogle svar reelt er bedre end andre når det kommer til tekstlæsning. Ikke alt er jo lige gyldigt eller lige godt.
Hvis et par bliver færdige med chef-sekretær-opgaven før de andre, beder jeg dem gå i gang med at kigge på digtets ’rhyme scheme’ og diskutere måder at tolke brugen af dette specifikke ’rhyme scheme’ på i sammenhæng med metaforerne.
Når vi er færdige med at diskutere metaforerne, vender vi alle blikket mod rimskemaet.
Endelig vil vi slutte af med de sidste to spørgsmål som David Rickert stiller til digtet, nemlig hvordan man kan understøtte den tolkning af digtet at ingen af de to veje i digtet er bedre end den anden, og hvordan man kan tolke digter-jeg’ets suk når han tænker tilbage på sin rejse, og hvordan disse forskellige tolkninger repræsenterer forskellige blik på digter-jeg’ets holdning til sit valg.
Og den store finale ville så være at tage fat i nogle af de andre metaforer digtet udtrykker og få eleverne til at lave comic strips eller skrive små digte over denne metafor, f.eks. under titlen ‘A Yellow Wood’ eller ‘The One Less Travelled By’ eller ‘With a Sigh’.
Når eksamen er slut, og sommerferien begynder at kalde på forberedelse til næste år, vil jeg skrive lidt mere om planen for et helt andet forløb om comic strips og graphic novels i undervisningen.
EP
af Eva Pors | jun 11, 2011 | Skriftlighed
Endnu et af mine fokuspunkter næste år skal være rettestrategierne. Hvordan gør jeg rettelserne tydelige for eleverne så de rent faktisk også får bearbejdet dem uden at det skal koste mig uforholdsmæssigt meget tid. Jeg har ikke gode erfaringer med at sidde og rette stile der er skrevet og afleveret inden for en time før deadline, og jeg kan ikke undgå i mange tilfælde at sidde med en følelse af at jeg har brugt længere tid på at rette selve stilen end eleven faktisk har brugt på at skrive den. Derfor afprøvede jeg den mulighed vi har for at kræve tilstedeværelse under den skriftlige proces, og det kan varmt anbefales. I en danskklasse med 26 elever fik eleverne hver 2 moduler til at skrive under vejledning. I elevernes første modul i skriveprocessen var de delt, og i deres andet modul samlet (det betød altså at jeg var tilstede i 3 moduler). Vi startede det første modul med en fælles brainstorm om digtet der skulle skrives om; herefter en kort gennemgang af mulige skeletter for en sådan stil, og da eleverne så gik i gang med at skrive, kunne de tilkalde mig for at tjekke enkelte afsnit igennem, for at diskutere deres tolkning af digtet eller andet. Jeg var helt svedt efter disse timer, for eleverne benyttede sig virkelig af muligheden for at få en konsulent på, og stilene blev bedre. Når jeg nu allerede havde brugt 3 x 90 minutter af min rettereduktion med eleverne i selve processen, var der selvfølgelig noget mindre tid til at rette det færdige produkt. Men man kan jo reducere mængden af rettearbejde på følgende måder:
– Fortæl eleverne at du selvfølgelig læser hele produktet igennem men kun retter én af siderne. Den samlede kommentar til sidst vil dog stadig være en evaluering af hele produktet.
– Vælg et fokuspunkt (f.eks. indledning og afslutning og deres sammenhæng), og fortæl eleverne at det kun er disse afsnit du vil rette, men at du selvfølgelig stadig læser alt igennem, og at den samlede kommentar til sidst vil være en evaluering af hele produktet.
I afleveringer til fremmedsprog hvor der ud over indholdet også er en sproglig/grammatisk dimension der skal rettes på en noget anderledes måde end i dansk, kunne det være en idé at rette med farvekoder. Brug forskellige high-lighter-farver til forskellige grammatiske problemer (f.eks. grøn til fejl i verbalformer, rød til ordstillingsfejl, lilla til stave- og glosefejl osv.) Du retter altså ikke fejlene for eleverne, men fremhæver blot de steder der er problemer. Næste gang eleverne skal aflevere en stil, kan du således også bede dem aflevere rettelserne fra den sidste stil. Jeg plejer nederst i den nye stil at lave et skema hvor eleverne så skal skrive de sætninger ind, der var farvemarkede sidste gang. De skal så rette fejlen og skrive forklaringen på rettelsen. På den måde får vi også trænet til den grammatiske delprøve 1, som eleverne vil møde til eksamen.
Jeg har også oplevet at elever har haft glæde af at se eksemplariske produkter. Hvad med at skrive én af stilene sammen med eleverne, sådan som du mener at en sådan skal se ud, og brug din stil som grundlag for en diskussion om hvordan man skriver en stil.
Og så er der den lidt tidskrævende idé, som jeg stadig lige skal have drejet, så den ikke bliver en alt for kompliceret tidsrøver i fremtiden: Planen er at hver af mine elever skal have en skriftlighedsportefølje næste år, som skal hjælpe mig (og selvfølgelig eleven) til at holde fokus på hvilke grammatiske/indholdsmæssige/strukturelle problemer den enkelte elev måtte have. Sammen med kommentarer op til karaktergivningen bliver progressionen og indsatsområderne for den enkelte elev således helt klare, og jeg behøver ikke gå ind i de tidligere stile, hver gang jeg skal huske hvilke problemer eleven havde sidst. Ideen er at porteføljen skal følge eleven i alle tre år, og at eleven derfor også til eksamen vil have en klar fornemmelse for, hvor han/hun skal være særlig opmærksom i den endelige afsluttende prøve.
Til den specifikke feedback på et skriftligt produkt kan jeg varmt anbefale at slå et smut forbi 10 tips for critiquing other people på Daily Writing Tips. Selvom flere af tipsene sikkert er noget de fleste af os allerede gør, så er det helt rart at få sat nogle konkrete ord på og rammer op, som man kan læne sig op ad. Og tipsene kan bruges af både dansk-, engelsk- og mange andre lærere.
Hvordan retter du? Del din bedste og mest effektive rettestrategi som kommentar her.
EP
